Skip to Content
Mandag 13. februar 2012

Fup eller fakta

  • Boulier1.JPG
Hvad gør man, når noget, der synes så simpelt som at angive antallet af offentligt ansatte i Danmark er et emne til diskussion. Helle Thorning-Schmidt siger, at det er faldet siden 2002 og Anders Fogh Rasmussen siger, at det er steget, og de har begge to ret alt efter hvilken statistik, der foretrækkes – Nationalregnskabet eller Arbejdstidsregnskabet. Det samme gør sig gældende med dagens forsidehistorie i Information, hvor økonomer sår tvivl om lødigheden af den beregningsmetode, som regeringen har brugt til at nå op på 50 milliarder kroner i forbedringer af den offentlige sektor. Det er spin og fup siger økonomerne. Men statsministeren lyver jo ikke , det er bare en kreativ regnemetode.

Samtidig har de fleste journalister helt opgivet at nå til bunds i, hvem der har ret i de endeløse talkrige. De overlader det til den politiske modpart at så tvivl om tallene og beregningerne. Og vælgerne lades i stikken. Derfor er dette valg langt hen ad vejen et spørgsmål om troværdighed: Tror man på regerigen, når den lover og udlægger teksten for, hvad der er sket i de forløbne seks år, eller tror man på oppositionens tal. Der er ingen hjælp at hente, journalisterne kommer til kort og økonomerne vil ikke blande sig, så der hvor den ender er, hvor SF’s Villy Søvndal siger, at man må lytte til egne erfaringer fra eksempelvis den offentlige sektor. Og SF-formanden er ikke i tvivl. Han har besøgt plejehjem og sygehuse og meget andet for at danne sig det kummerlige indtryk. Men tallene, de kan ikke længere bruges i en valgkamp, er der noget der tyder på.
Man skal være registreret bruger for at deltage i debatten på netavisen og blogs på information.dk. Du tilmelder dig her

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her
siger:

I den kommende valgkamp vil socialdemokraterne og SF uden tvivl påstå at de er de gode og de bedste til velfærd, at regeringen er asocial og at Pia Kjærsgård er ondere end den onde selv.
Jeg skal her påtage mig at vise de helt konkrete tal. Jeg vedlægger til dette formål en tabel over lønudviklingen på det private arbejdsmarked sammenlignet med folkepensionen i perioden fra 1994 - 2000 under Poul Nyrups regerings – perioder.
Jeg vil lade tabellen tale for sig selv. Læs dem og døm selv om hvem, der er bedst til velfærd. Tallene for folkepensionen for enlige er de eksakte tal på oplysnings-sedlerne fra socialforvaltningen i Århus af min egen folkepension som enlig pensionist.

Indkomstudvikling på arbejdsmarkedet + 4% pr. år.

År.AM bidrag Løn før AM Løn efter AM
1994 2.5 176.000 171.600 88.272
1995 3 183.040 177.549 88.620
1996 3.5 190.362 183.699 90.756
1997 4 197.976 190.057 91.032
1998 4 205.895 197.659 93.156
1999 4 214.131 205.566 95.646
2000 4 222.696 213.788 98.700
Procentvis stigning fra 1994 til 1999
60.000 21.670 19.794 8.354
Procentvis stigning fra 19.94 til 2000
60.000 26.532 24.585 11.813
AM = ardejdsbidrag. Kolonnen til højre folkepensions-beløb for enlige pensionister
Tallene bygger på de oplysninger, fra Danmarks Statistik, som skattemyndighederne bruger, ved forskudsberegning af personbeskatningen.
Alle indtægtsbeløb er før skat.

NB. Da AM-bidraget fradrages før personskatten beregnes, er dettte kun indregnet med 50% af procent - beløbene.

Ifølge mine oplysningssedler fra socialforvaltningen i Århus har min pension som enlig bevæget sig som følger:
Fra år 2000 til 2007 er pensionen steget fra 98,700 kr. til 119,244 kr. = 20,815 %