Skip to Content
Tirsdag 14. februar 2012

Om at trykke kontroversielle synspunkter

Det er kontroversielt, når vi i dag vælger at trykke historikeren Bernard Lewis’ essay om en tredje islamisk angrebsbølge mod Europa. Bernard Lewis er en kontroversiel person, men ikke Mr. hvem-som-helst. Han er en af de bedste kendere af den islamiske verden, og han har i flere år studeret de historiske forbindelser mellem Europa og Islam helt tilbage fra begyndelsen til i dag. Han er dermed også i positiv forstand en af de vægtige personer til at analysere og forstå, hvad det er for en udfordring vi befinder os midt i.Man behøver jo ikke være enig med Lewis for at sætte hans tekst i avisen. En læser skriver i en kommentar til artiklen, at den tekst hellere skulle have stået i Jyllands-Posten. Det er jeg langt fra enig i. Bernard Lewis er i høj grad en værdig modstander at diskutere med. Han kridter et felt op af synspunkter, som man så kan forholde sig argumenterende til. Og det håber jeg, at vi i den kommende tid kan finde gode eksempler på her i avisen. Ellers er der grund til at være begejstret over artiklerne om Herman Bang i anledning af hans 150årsdag i morgen. Brostrøm har skrevet et mesterstykke af et portræt af Bang og en række danske forfattere leverer fortrinlige små signalementer af Bang og hans betydning, så man får lyst til at læse og genlæse Bang. Og endelig får Erik Skyum-Nielsen på en underholdende og tankevækkende måde genlæst Bangs udødelige Gründer-roman Stuk og sat den i sammenhæng med nutidens Københavner-boom.
Man skal være registreret bruger for at deltage i debatten på netavisen og blogs på information.dk. Du tilmelder dig her

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her