Hvad vil de unge stenkastere fra Nørrebro? Ja, vi ved, at de gerne ville have beholdt det ungdomshus, som nu er ved at blive revet ned. Men har de derudover nogle ideer om samfundet, demokratiet og verdens gang, som kan retfærdiggøre deres kamp. Onsdag redigerer en gruppe fra Ungdomshuset otte sider i avisen, som de vil inden for presseetiske regler. Det glæder vi os til, omend det også er med en vis nervøsitet over, hvad de kan finde på. Den overordnede ide bag projektet er, at Information og de unge ønsker dialog efter nedrivningen og de voldsomme uroligheder. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan komme videre i København. Og forudsætningen for en dialog er, at offentligheden og politikerne har et vist indblik i hinandens tankegange.
Derfor ser vi frem til at se, hvad de skriver og at tage den debat der følger med. Vi gør det hverken for at omklamre en subkultur eller at sympatisere med de unge aktivister. Information har mange gange markeret, at vi er imod vold som kampmiddel, men mener samtidig, at de unge i København skal have et hus. Projektet blev voldsomt diskuteret på dagens redaktionsmøde, hvor nogle mente, at de unge har sat sig selv uden for dialog ved ikke at tage afstand fra weekendens vold og hærværk, mens andre mente at det er et godt tog fremadskuende projekt, som kun Information kan stå bag.
Kommentarer
http://mrkab.com/2007/03/05/ruth-evensens-sejrstale-dette-er-kun-begynde…
tjek lige den her.
I de sidste par uger har mine nære venner været i gang med at skrive artikler. At finde ud af hvordan man skriver sine oprigtige tanker og holdninger på en spændende og frisk måde, uden at være for tør eller indadvendt venstreorienteret. De havde fået en mulighed for et interessant samarbejde.
Endelig et medie, der uden forplumring og udklipscitering ville lade brugerne og aktivisterne i Ungdomshuset fortælle hvad de laver og tænker. Hvad deres idealer er og hvad de kæmper for og tror på.
Et helt nummer af Information til vores fri disposition. Nu havde vi endelig chancen for at vise hvem vi er, hvad vi tænker. Hvor ens og hvor forskellige vi aktivister og brugere af det gamle ungdomshus er. Jeg synes det var modigt at Information, samtidigt tænkte jeg. Hvilket scoop det var, at en avis ville lade de unge tale frit og give dem tid til at være velovervejede og ikke bare få muligheden for at svare på et planlagt strategisk spørgsmål som derefter kan tvistes og drejes.
Tænk at der findes en så nytænkende avis i Danmark, så progressiv at de frivilligt overlader en hel avis alene til de unge. Flot, tænkte jeg.
Og så hører jeg efter ugevis af hårdt frivilligt arbejde, bliver mine venner, få timer inden avis skal trykkes stukket i ryggen. Nej, ingen avis til jer, redaktionen er uenig. Måske i lyset af weekendens uroligheder, at der er en chefredaktør der har fået kolde fødder. For hvad siger hans bagland mon? Hvad bliver reaktionerne? Vil folk købe Information som aldrig før, eller sige at det var grænsen for hvor langt en avis kan gå? Lad det komme an på en prøve! Uden tvivl, ville det give avisen en enorm omtale. I stedet for en 24 siders vanvittig interessant avis om hvad der mon er foregået bag pigtråden og raidhuerne, giver I os et 8 siders debatindlæg. Det er simpelthen for dårligt.
Vi er vandt til fællesbeslutninger og enighed i vores miljø, mine venner havde en aftale med jer. Og så bakker i ud!! Det er simpelthen for svagt. Jeg hørte at der var nogle journalister og skribenter der blev meget vrede efter det – jeg forstår jer og jeres skuffelse. Jeg er stolt at mine venner der blev tilbage og forhandlede med redaktørerne. Jeg er ikke sikker på jeg selv kunne havde gjort det samme.
Hilsen Tommy
“Onsdag redigerer en gruppe fra Ungdomshuset otte sider i avisen, som de vil inden for presseetiske regler. ”
Det er da noget af et tilbud.
“Et helt nummer af Information til vores fri disposition. ”
Står der. Det er jo et endnu bedre tilbud. Det skulle altså have foreligget skriftligt.
Vi har brug for at høre redaktionens kommentar.
(Er der ikke noget om, at da Danmark fik overhøjheden over Grønland skyldtes det, at en mundlig aftale var lige så juridisk bindende som en skriftlig?)