Skip to Content
Tirsdag 14. februar 2012

Ny forside

En læser – Claus Cornelius Hansen fra Hørsholm – mener, at vi råber for højt på forsiden og han savner mindre gøgl og mere Information. Det diskuterede vi på dagens redaktionsmøde, og Cornelius Hansen kan have en pointe på nogle dage. Avis-produktion er genstand for en løbende evaluering. Hver dag sine valg og beslutninger om vinkler, billeder og prioriteringer. Vores nye forside har givet os mere plads til at ”lege på.” Før var den bundet af særlige rum til henvisninger. Nu har vi muligheden for at være mere aktuelle og trykke den i bund, når vi har noget at køre med. Derfor er ingen tvivl om, at vi skal lægge flere kræfter i at skabe en forside, som både signalerer vanlig Informations-tyngde og skarp prioritering. Information er en nicheavis, som skal henvende sig til de særligt udvalgte (undskyld, det var ikke arrogant ment). Men det betyder, at vi skal blive mere tydelige i vores valg og prioriteringer, så det voksende antal af læsere og abonnenter kan se, at vi skriver en avis til dem. Nicheaviserne er fremtidens aviser. Gratisaviserne har markedsført sig som morgendagens avismedie, mens betalingsavisenne hører fortiden til. I virkeligheden forholder det sig lige omvendt, når man spreder sine aviser tilfældigt ud på en stor gruppe husstande, så bliver man nødt til, at ramme den laveste fællesnævner. Målgruppen er diffus og kommunikationen bliver så bred, at den ikke rammer nogen. Moderne mediebrugere har ikke tid til medier, som ikke kommunikerer direkte til dem.
Man skal være registreret bruger for at deltage i debatten på netavisen og blogs på information.dk. Du tilmelder dig her

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her