Skip to Content
Tirsdag 14. februar 2012

Ny avis

Det meste af dagens redaktionsmøde gik med at gennemgå vores nye lørdagssektion Refleks. Den er kommet rigtig godt fra start som en sektion der kombinerer det intellektuelle og tager det bedste fra hedengangne Moderne Tider og samtidig forholder sig aktuelt til debatter og begivenheder. Den er fyldt med spændede reportager og interviews. Der er nogle skønhedsfejl i præsentationen af stoffet, som vi skal rette op på til næste uge.

På premieredagen lagde vi ud med en researchtung feature om den tidligere irakiske hærchefs fortid og samarbejde med CIA. Den vil fortsætte de kommende dage. Der var stor ros til Charlotte Aagaard for at have løftet den svære historie. Gid flere plasticposer i kældre vil dukke op i den kommende tid.

I de næste dage kaster vi os blandt andet over natioinalisme i Tyrkiet, befolkningsudviklingen som betyder øget behov for indvandring og så følger vi selvfølgelig de sager, som har haft høj prioritet på avisen de senste uger: Klimaforandringerne og irakiske flygtningestrømme og kunstdebatten i kølvandet på Tom Jørgensens omdiskuterede kritik.
Man skal være registreret bruger for at deltage i debatten på netavisen og blogs på information.dk. Du tilmelder dig her

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her
siger:

Jeg er enig med Inge Hald, der i dagens avis skriver om “Kikset forsideændring”.Som supplement til hendes ord: Information er altså ikke så tyk en avis, at man bliver fortabt uden de alt form mange henvisninger til det, man som læser stort set ikke hverken kan eller vil undgå at møde, når man læser sin avis. Stigende gennem de senere år er Information faldet for alt for mange verbale gentagelser; førhen var billedtekster ikke bare gentagelser af det selve teksten indeholdt, men selvstændige ord om temaet. Det er en undervurdering af læseren at tygge tingene for hende, så lad vedligst være med det!
Derfor en opfordring: drop dyre spaltemillimetre med henvisninger/forskræp/for meget billedstof. Brug i stedet for tryksværten på ord, ord ord! Vi får rigeligt af det andet i stort set alle de andre medier, inklusive jingler! Papir er dyrt, så brug det med omhu!
Hans Houmøller

siger:

PS! Men spændende nyt tiltag med de 2 nye tillæg i weekenden!
Find mindst 5 flej i mine indlæg!
;-) Hans Houmøller

siger:

Den mindst ringe er blevet den grimmeste. Til forveksling ligner den efterhånden den lokale ugeavis- Sydsjællands Tidende - hvad forside og grimme annoncer i det hele taget, angår. Det er så grimt og distraherende.
Ville ønske at den mindst ringe også er den smukkeste, når den sidder der i brevsprækken og venter på mig.
Sådan er det ikke.
Så jeg holder altså en Information-pause i et par måneer, og ser om savnet er større end den æstetiske irritation.
Måske kunne nogen overveje at gøre den mindst ringe køn at se på. Og så er jeg straks tilbage som fast abonnenet uden tvivl……..
Dorthe Jacobsen

siger:

Måske er alle oversigterne og henvisningerne beregnet på nye grupper af læsere? og ikke på os gamle abonnenter som netop bare går avisen igennem og lader læsebrillen hvile på det som er interessant for netop os. Der er nok mange der har det som mig - jeg har altid holdt Information, og det bliver jeg bare ved med. Hver læser har sin måde at angribe avisen på, og den ændrer sig nok kun lidt, men dog selvfølgelig i takt med avisens forandringer. For mange år siden spurgte avisen faktisk læserne hvordan de læste avisen. Mange skrev at de startede med lederen på forsiden (det var da avisen havde det gamle format), så tog de lederen på bagsiden, og derefter bladrede de sig langsomt ind i avisen bagfra. Dertil behøves ingen oversigt eller henvisning, kun ro og nysgerrighed. Er det længe siden jeg har sagt tak for avisen? Så vil jeg da gerne sige det nu. (Jeg kunne også godt undvære annoncesiderne, men det kan avisens økonomi nok ikke…)

siger:

Nu sidder jeg her som en pæn, ung mand på 20 år med et helt friskt abonnement på Information efter den 30 dages prøveperiode. Og jeg er godt tilfreds!
Information er en svær avis at læse, for én der aldrig rigtig har beskæftiget sig med mediet udover gratisaviser, og i begrænset omfang; Jyllands-Posten og Politiken. Jeg er endnu ikke garvet avis-læser, så jeg føler mig forpligtet til at læse hvert eneste skrevet ord, selvom det langt fra er det hele, der interesserer mig. Jeg har jo for dævlan da betalt for skidtet (gudskelov bliver det bedre og bedre med at finde frem til det, der egentlig er vigtigt for mig)
Jeg er godt og grundigt tilfreds med, at man har valgt at placere weekend-stoffet i en 2. sektion, for ellers synes jeg, avisen har været for tyk og uoverskuelig fredag og lørdag. Nu er information jo en ganske lille avis af format (et format, som jeg forresten elsker, elsker, elsker), og derfor må den ikke blive for tyk.
Annoncerne er ganz in Ordnung… de er stort set ikke-eksisterende i forhold til andre aviser og dagblade, og de stjæler ikke fokus fra artiklerne.
Dog vil jeg komme med én eneste kritisk kommentar: Hvorfor i alverden har i flyttet overskriften ud i venstre side? Jeg elskede, elskede, elskede, at I havde den centreret på forsiden… det så så skidegodt ud, og det gav mig en fornemmelse af orden og troværdighed og… alt, hvad der er godt!
Ellers, tak for dejligt læsestof!