Skip to Content
Tirsdag 14. februar 2012

Må de rige gøre hvad de vil?

Mette-Line Thorup har fået ny læderjakke og Rune Lykkeberg har fået kulør på kinderne efter ferie i Afrika. Da det var overstået, tog vi fat på dagens redaktionsmøde. Vi startede emd selvtilfreds at konstatere at vores Bowie-portræt i anledning af hans 60 års fødselsdag er langt bedre end Politikens og at det gælder en stibe af vores satsninger i weekenden. Intet er så godt som at klappe sig selv på skuldrene sådan en grå mandag morgen. Ellers udspillede den ivrigste diskussion sig om en undersøgelse, som Ugebrevet A4 bringer i dag. Den dokumenterer at eliten har nok i sig selv. At den rigeste del af befolkningen lever i enklaver, gifter sig med hinanden og helst ikke bevæger sig uden for Rungsted kyst og andre velhaverresorts. Ja, er der noget nyt i det? Næppe. alligevel er det en diskussion der dukker op hver gang det dokumenteres at der er skel i det danske samfund. Det rokker ved vores forestilling om den store sammenhængskraft og det homogene samfund, hvor alle er – næsten – lige. Og det spørgsmål der melder sig er jo om samfundet skal gøre noget for at regulere det. Hvad med at tvinge de rige til at være sammen med fattigrøvene et par timer om ugen. Så kan de lære det??? En absurd diskussion.
Man skal være registreret bruger for at deltage i debatten på netavisen og blogs på information.dk. Du tilmelder dig her

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her
siger:

Individualiseringen har sneget sig ind på redaktionsgangen i Information i en sådan grad at man tiltror at medlemmerne er skabelitister. At stille spørgsmålet “må de rige gøre som de vil” er at individualisere en trend i samfundet, som det ikke giver mening at løse på individniveau. Hvis man af hensyn til samfundets sammenhængskraft - som det store tillidsniveau i samfundet indikerer er ret højt - ønsker en større social integration bør løsningen være at samfundet (staten/kommunen) gør det muligt for de “fattige” at vælge en del af de samme goder, som de rige har mulighed for at vælge. Der kan bygges sociale boliger nord for København, der kan foretages indtægtsudjævning via skatten etc.. Sammenhængskraften i samfundet be- og opstår når staten opfattes som en institution der varetager almenvellets interesser - ikke når den gennemfører tvang, eller individualiserer sociale problemer.