Femte nominering til Montanas Litteraturpris er Carsten Jensen: Vi, de druknede. Læs her hvorfor vi nominerer:
Vi, de druknede er en mægtig – undskyld – fuldrigger af en roman om hundrede års søfarts- og krigshistorie fra 1848 til 1945 med Marstal som både centrum og periferi. Det er tydeligt, at forfatteren har fundet et fantastisk stof at fortabe sig i og øse af i sin fødebys annaler og i beretningerne om søfolkenes eventyr og meritter, disse gamle, skæggede kosmopolitter, som sejlede kloden rundt, længe inden jordomrejser – inklusiv forfatterens egen – blev obligatoriske. Det er en vidtfavnende, kostelig medrivende, eventyrlig og elementært spændende krønike, der giver ekko af og mindelser om Herman Melville og Joseph Conrad og er fortalt med en frygtelig, men behørig patos af romanens store Vi, de døde og druknede sømænd fra Marstal.
Essayisten Jensen bliver skyllet over bord af fortælleren Jensen, der som de brutale styrmænd i romanen bringer os gennem brandstorme, ishav og verdenskrige og fylder os med vældige historier.
Vi, de druknede er på den ene side en ægte mandfolkeberetning og en fascinerende drengerøvsroman og på den anden side en indsigtsfuld fortælling om kønnenes sammenstød og tiltrækningskraft, desperat udlængsel, indestængt smerte og bittert savn. Mændene træder i karakter på søen og insisterer heroisk på den gamle verden, mens matriarkatet Marstal langsomt og stædigt tager hævn og belaver sig på nye tider ved bogstaveligt talt at lade byen og søfarten stå til. Romanen er er en slags moderne odysse med det fynske øhav som omdrejningspunkt.
Kommentarer
Det er givetvis en rigtig god roman Carsten Jensen har skrevet, men i sandhed ikke nogen nyskabelse, som kan forårsage nytænkning eller forandringer i det danske sind og samfund. Jeg synes valget er alt for ordinært og vidner om, at intentionerne med Montanaprisen ikke søges taget seriøst. Lad os få nomineringer af banebrydende og nytænkende værker og ikke historiske romandramatiseringer, det er virkelig trivielt. Prisen er jo en fantastisk ide, hvorfor så igen gøre den til mainstream medieflip?
Carsten Bisgaard, cand. pæd. rel.