Skip to Content
Tirsdag 14. februar 2012

Hvem læser Information?

Status på ugen. Hvis mandag var mistrøstig, så er fredag frustreret. Gider læserne overhovedet læse vores avis, spørger vi os selv? Baggrunden er, at en række tidligere abonnenter ved en seance på avisen i går fortalte om, hvad de kunne lide ved avisen og hvad der især gjorde, at de ikke fik den læst, følgende fik dårlig samvittighed og derfor opsagde abonnement. Noget nær enslydende lød kritikken, at avisen ikke er kommer tæt nok på, ikke er fræk nok og ikke er god nok til at vælge billeder, som lokker ind i artiklerne. Sådan noget giver grund til eftertanke. Bent Winther gennemgik dagens avis med disse briller op, og det var ikke det mest opmuntrende. Det gik hårdt ud over fokus-opslaget, som ikke er fokuseret nok og dertil uappetitligt i sin servering, de genkendelige billeder gennem hele avisen. Vi diskuterede også artiklen “DAB-radio koster forfatterne dyrt”. Er det for snæver og ‘kedelig’ en artikel. Ophavsret er nærmest per definition kedelig, også selvom der gemmer sig vigtige og principielle diskussioner. Måske vi hellere skulle have gjort et endnu større nummer ud af den kritiske Carsten Jensen-anmeldelse fra Norge. Det er sådan noget der optager sindene.
Man skal være registreret bruger for at deltage i debatten på netavisen og blogs på information.dk. Du tilmelder dig her

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her
siger:

Det er godt og nyttigt at lytte til kritik og bruge den til at lave forbedringer. Men jeg håber også at I lytter til de abonnenter som faktisk har holdt fast i rigtig mange år, og som foretrækker Information frem for en hvilken som helst anden avis. Det er svært for jer at udvikle noget med begejstring hvis det er mismodet der hersker.

siger:

Jeg vil også gerne bidrage med at sige, at hvis jeg bliver spurgt om jeg kan finde noget negativt at sige om dagens avis - ja, så kan jeg da det. Det vil jeg kunne om alt.

Det må I da ikke føle jer slået ud over!

For mig er Information den eneste papiravis jeg gider at læse - de andre bladrer jeg mest igennem. En artikel som den du nævner om DAB radioer og forfattere læste jeg med meget stor interesse. Den historie tror jeg ikke nogen af de andre ville bringe. Lad venligst være med at tænke at I bør tilpasse jer et marked - jeg har tværtimod lyst til at læse om noget jeg end ikke vidste jeg havde brug for at vide.

siger:

nej nej nej - ikke mere Carsten Jensen - please!

siger:

Hvem læser Information?
ja, det gør jeg faktisk - om end I ikke tjener penge på det for det
er “15:15”, jeg læser.
Men det er første gang i mit liv, jeg næsten dagligt læser Information.
Forskellen er, at det ikke er en papiravis, og - indrømmet, hvis det kostede
penge, ville jeg nok holde mig til andre online medier…
Jeg læser ikke papiraviser, når jeg nu kan bruge nettet. Og for mig er
papiraviser passè.
Det er heller ikke alle Jeres artikler, jeg læser, men mange. Og er jo
dermed tilfreds….
Online er det største problem, at der fattes en ordentlig “reader” - Adobe
Reader er ikke helt optimal til at læse spalter - der skal jo scrolles op og
ned, hvilket er irriterende, men Adobe har udgivet “Adobe Digital Edition” i
beta, som ikke er perfekt, men langt bedre end Adobe Reader. Måske kan I
bruge den på et tidspunkt?
Med venlig hilsen

Gorm Christensen

siger:

Jeg bor i Canada og jeg læser information.Jeg læser den dagligt.
Det er en god avis, synes jeg.
Jeg er ikke født i Danmark, men jeg har begyndt at lære dansk. Og det hjælper mig at øve mit dansk.

siger:

Der gik et eller andet galt for 10 år siden, da man fandt ud af at det var nemmere og mere sikkert bare at være menighedsavis for en bestemt bekymret holdning til venstre for midten.*
Ud af det kom der efter min mening for mange moralsk selvgode historier om at verden går ad helvede til og alt for lidt egentlig indhold. Avisen blev rent politisk og blev for mig meningsløs som kulturavis. Vi har kun én kulturavis tilbage, og den er tilfældigvis konservativ og udgives af det Berlingske Hus. Tænk hvis der også var en til den anden side.

*(“DAB radioer koster forfattere dyrt”? Jeg ved ikke om “kedelig” er et godt ord for det. “Absurd, skinger vinkling” passer vel bedre.)