Hvad vil det sige at være venstreorienteret?
Dagens fokusopslag, Danmark går fra Venstre til venstre, gav anledning til en del debat på redaktionsmødet. Ifølge artiklerne skulle vælgerne i stigende grad insistere på traditionelle venstrefløjsmærkesager som indkomstudjævning og velfærd. Men er denne interesse nu også virkelig udtryk for, at danskerne er blevet mere venstreorienterede? Hvad vil det i det hele taget dags dato sige at være venstreorienteret? Fokusopslaget er som sådan udmærket, men man savner at den efterhånden gamle akse mellem hvad der er venstre- og hvad der er højreorienteret bliver udfordret lidt mere. Som minimum savner man, at der er en skarp kilde, der på opslaget kan problematisere undersøgelsens præmisser. Hvis vi for en stund leger med Epinions undersøgelse og går med på præmissen om, at danskerne i stigende grad er optaget af denne ‘venstreorienterede’ dagsorden, hvad er så i virkeligheden forskellen på den fordelingspolitik og DF? Det er på tide, at vi får udfordret termen ‘venstreorienteret’, og især i forhold til spørgsmål om velfærdssamfundet og det multikulturelle samfund. Og det er ikke desto mindre, hvad vi vil forsøge at gøre i den kommende tid.
Ellers kan man være optaget af så meget i dagens avis. Af Kirsten Thorups skarpe og stærke synspunkt på vores mentale forhold til Irakkrigen. Eller man kan være optaget af en rubrik på kultursiderne, hvor der står “En stiliseret skov af skamlæber”. Vores kvindekampsekspert Pia Fris mener nej, for det hedder jo heller ikke ‘skyldpik’. Det kan man så tænke lidt over…
Man skal være registreret bruger for at deltage i debatten på netavisen og blogs på information.dk. Du tilmelder dig her
Kommentarer
Venstreorienteret er ikke en fordelingspolitisk terminologi, men derimod et udtryk for et generelt menneskesyn.
Det venstreorienterede menneskesyn hviler på den tankegang, at man bør hjælpe mennesker, også selv om de selv har været skyld i deres problemer.
Det højreorienterede menneskesyn hviler på den tankegang, at mennesket selv er ansvarligt, og at det derfor kan være problematisk at hjælpe dem, der selv er skyld i deres problemer. Tanken er, at hvis man hjælper sådanne for meget, så vil de miste deres tilskyndelse til at løse problemerne selv. I stedet er det statens opgave at sikre rammerne for menneskers frie udfoldelse, så de selv kan gøre deres erfaringer.
Når de virkelige problemer skal løses, kan vi ikke være tjent med en opdeling i højre og venstre - løsningerne er nødt til at inddrage begge synspunkter. Vi kan hverken være tjent med, at folk har problemer, de ikke kan løse, uden at der er nogen, der gider at hjælpe dem, men vi kan heller ikke være tjent med at folk får symptombehandling - f.eks. i form af offentlig bistand - uden at de får noget incitament til at tage deres reelle problemer op.
Måske kan højre og venstre blive enige om, at al hjælp i udgangspunktet skal være hjælp til selvhjælp.
“Måske kan højre og venstre blive enige om, at al hjælp i udgangspunktet skal være hjælp til selvhjælp.”
Dermed tager vi jo så igen en mindre højre-drejning.
ALLE, siger og skriver ALLE, har åbenbart glemt, at forskellen på at være venstreorienteret og højreorienteret ikke er et spørgsmål om hvilken side man vælger, af bløde eller stive værdier på værdiernes store tag selv bord. (hvilket allerede ER at være højreorienteret !!!)
Forskellen er, hvorvidt man tror, om det er det selvbestemmende individ, der den kraft, der er den centrale, eller om der er stærkere, især økonomiske kræfter, der bestemmer bag om ryggen på dette individ.
Jeg synes man skal give folket mere viden om hvad det vil sige at være venstre eller højre orienteret