'I skal skabe resultater, ellers bliver I udliciteret'

“Jeg tror, at du er ret kreativ.” Afdelingslederen for plejehjemmet Aftensol, Heidi Rix Olsen, kigger ned i sit spørgeskema, hvor hun har vurderet sit førstehåndsindtryk af sine medkursister.

“Jeg tror også, at du sætter pris på humor.”

“Ja, ellers ville man jo ikke kunne overleve i det her fag,” svarer en af de andre og de seks kvinder grinet befriet til hinanden. Det er første øvelse på første modul i Københavns Kommunes akademiuddannelse i ledelse på Professionshøjskolen, særligt tilrettelagt for ledende SOSU-assistenter og andre lavtuddannede i omsorgssektoren.

Bedre og især mere akademisk ledelse i den offentlige sektor som svaret på alle den offentlige sektors problemer har lydt siden 1990’erne og i Københavns kommune har man for længst besluttet sig til, at alle kommunens ledere skal have en lederuddannelse, hvad end de er universitetsuddannede kontorchefer eller SOSU-assistenter med ansvar for fem andre i plejeteamet. Uddannede ledere skulle efter sigende sikre bedre service og mere tilfredse medarbejdere.

Afdelingsleder Heidi Rix Olsen håber da også, at hendes lederansvar kan blive lidt lettere at løfte med et diplom i ledelse, særligt nu hvor hendes plejehjem lige har fået indført det økonomiske styresystem BUM, som giver vrøvl med vikarbudgettet:

“Min leder siger at, vi har brugt for mange penge og at alt overarbejde skal afspadseres, men så er personalet jo for få på en vagt. Det kan være, at jeg kan få nogle redskaber til at løse det her,” siger hun og sukker, for i den sidste tid har arbejdet på plejehjemmet ikke været så sjovt.

“Efter BUM er blevet indført, bliver alle beboerne vurderet efter sådanne nogle standardpakker, så man præcis ved hvilken pleje, de har krav på, og det støder jo sammen med personalets værdier. De vil jo helst bare give den pleje, som de mener, at der er behov for. Så hvis jeg skal kunne takle det, så skal jeg lære at finde nogle lidt mere kreative løsningsmodeller, eller også skal jeg bare til at være lidt mere skarp overfor pigerne,” siger hun.

Legitimitet forskubbes

Det er ikke kun Heidi Rix Olsen og hendes medstuderende, som bliver sendt på ledelseskursus i disse år, tværtimod har kravet om flere lederuddannelser til de offentlige ansatte været på dagsorden i de sidste mange trepartsforhandlinger og lederuddannelserne er i kraftig vækst overalt. Lederuddannelser er en måde at gøre den offentlige sektor legitim, mener Niels Thyge Thygesen fra Center for Politik og Ledelse på Copenhagen Business School.

” Før i tiden hentede de offentlige organisationer deres legitimitet i faglighed, så der slog man sig op på at indføre en bestemt type pædagogik i børnehaverne eller en særlig tilgang i ældreplejen. I dag har fagprofessionerne mistet legitimitet på bekostning af et ønske om generelle ledelseskompetencer. Dermed bliver ønsket om professionel ledelse sådan et metamål, som hele tiden afføder et krav om mere og mere uddannelse,” siger han og påpeger, at ledelsesteorien ikke nødvendigvis egner sig til den danske offentlige sektor.

“Langt det meste af ledelsesteorien kommer fra USA og er beregnet på private virksomheder. Der er klart en tendens til at man tager det alt for ukritisk ind, fordi man ser ledelse som et selvstændigt og abstrakt fag, som kan løsrives fra sin kontekst.”

Niels Thyge Thygesens kollega fra Institut for filosofi og ledelse, Kasper Villadsen, påpeger en konflikt mellem ledelsesteoriernes generelle antagelser og mange af de offentlige ansattes virkelighed:

“Moderne ledelsesteori tager tit udgangspunkt i medarbejdere på en vidensarbejdsplads. Netop derfor bliver idealet, at lederen skal være lyttende, coachende og sætte medarbejderens personlige engagement i centrum. Det står jo i skarp modsætning til mange offentlige ansattes arbejdspladser, som i disse år skal få deres ansatte til at udføre en mere og mere standardiseret arbejdsopgave. Spørgsmålet er, om uddannelserne i virkeligheden gør ledelsesopgaven sværere, fordi der er så langt mellem teori og praksis,”forklarer Kasper Villadsen.

Den første teori

Da den første gruppeøvelse er overstået, sætter Heidi Brix Olsen og de andre kursister sig rundt om bordene igen. Det er tid til kursets første teoretiske input - siden vil der komme meget mere. På to år skal kursisterne udvikle deres personlige ledelsesstil, lære hvordan man tackler forandring og udvikling, arbejde med offentlige styringsmetoder og slutte det hele af med et 60 sider langt speciale, hvor de skal forbinde ledelsesteorierne med deres dagligdag.

Foreløbig har underviseren Gitte Theil taget ‘buzzwords’ene’ fra den nyeste ledelsesteori op på en overhead. Fordelingen mellem teori og praksis på kurset er klar. Underviserne kommer med teorien og så bidrager deltagerne med eksempler fra deres egen praksis.

“Fremtidens leder er autentisk og tør stille sig op med sine fejl og mangler og være sig selv. Det er de ord som går igen alle vegne - autenticitet og live,” siger hun og går over til at forklare en teori om den åbne, lukkede og skjulte kommunikation.

“Det, som det handler om, er at turde lukke op. Jo mere vi lukker op, jo bedre er vi til at kommunikere,” siger hun og blæser så til frokost.

Over frokostbuffetens rige udbud af flødekartofler, brieost og fragilitélagkage er det de færreste, der diskuterer lederrollen. Dagligdagen og BUM-systemets udfordringer fylder mere.

“Vores beboere har jo været alt for forkælede før i tiden, men mine ansatte kan ikke vænne sig til arbejde ud fra kvalitetsstandarderne,” siger afdelingsleder Camilla Ravnborg fra plejehjemmet Kastaniely, som ikke kan få sine medarbejdere til at makke ret. De slider sig ned på at lave mere, end der er bemanding til.

“Når en borger har fået en kvalitetsstandard, som giver ham ret til et bad om ugen, så nytter det jo ikke, at mit personale giver ham et bad to gange, fordi de synes, at det er synd, at han skal undvære det. Det har vi ikke ressourcer til, og det har jeg forsøgt at forklare dem, men der er jeg nok dårlig til at være den fastholdende leder,” siger Camilla Ravnborg og citerer et af fagudtrykkene fra grundbogen i ledelse.

Det akademiske nysprog

Efter frokosten slår Gitte Theil fast hvor lederens loyalitet skal ligge.

“Ledelse handler om at skabe resultater sammen med andre og man kan sige, at hvis I ikke kan skabe resultater, så bliver I udliciteret,” siger hun fast med et grin og fortsætter:

“Det er vigtigt, at I er loyale overfor de beslutninger, som bliver truffet fra politisk hold. Man må godt sige, at det er en dårlig ide, men man skal gennemføre den alligevel og være loyal mod den beslutning, som bliver truffet,” siger hun og går over til at snakke om, hvordan synlig ledelse kan give energi til en organisation. Gitte Theil er overbevist om at en mere refleksiv tilgang til ledelse kan skabe bedre resultater på de københavnske plejehjem.

“Vores kursister er do’ers. De er vant til at bare at gøre tingene uden at reflektere og har meget, meget svært ved at tænke abstrakt, og det er jo nødvendigt at kunne, når man opererer i det offentlige, hvor man hele tiden skal være parat til at omstille sig,” forklarer hun og påpeger at abstraktionsniveauet skal løftes, hvis hendes kursister en dag skal tage diplomuddannelse i ledelse eller måske endda en masteruddannelse.

Foreløbig får kursisterne udleveret dagens sidste gruppeopgave. En øvelse i at producere flest mulige papirflyvere under stress og frustration. Kursisterne griner, mens der foldes på livet løs. Det handler om at lave flest, for kursuslederen godkender dem lige meget hvor grimme de er.

Fagledelse

Rektoren for Professionshøjskolen i København Stefan Hermann er ikke enig i, at mere akademisk ledelse nødvendigvis giver bedre offentlige institutioner.

“I dag er vi jo overbeviste om, at jo mere akademisk det er, jo bedre er det, og derfor lærer man de ansatte en masse teori. I de grelle tilfælde ender det med, at de ansatte taler nysprog og bruger en masse fine ord, som egentlig ikke ændrer deres praksis,” siger han.

Niels Thyge Thygesen mener, at særligt mellemlederne kommer i klemme mellem lederuddannelsens teorier og dagligdagens virkelighed.

“Toplederne er jo for det meste akademikere og har helt overgivet sig til forvaltningens sprog, som medarbejderne på gulvet hverken forstår eller vil forholde sig til. Og mellem de to positioner står mellemlederne så og bliver uddannet til at tale topledernes sprog. I de heldige tilfælde bliver de til oversættere i organisationen, som kan veksle mellem de to sprog, og det er jo utrolig gavnligt,” siger Niels Thyge Thygesen.

Stefan Hermann mener at professionernes egen faglighed i højere grad bør inddrages i lederuddannelserne.

“Jeg mener, at ledelse er en virkelig vigtig del af den offentlige sektor, men i dag har vi lederuddannelser, hvis teori er helt løsrevet fra det professionelle fagsprog. Det fungerer ikke, for god ledelse bør jo netop forholde sig tæt til professionernes idealer,” siger han og fastslår:

“Der mangler grundlæggende en bro mellem akademikerne i den offentlige forvaltning og de professionelle ude i institutionerne. I dag er den eneste bro lederuddannelse, hvor de professionelle lærer at tale som DJØF’erne. Måske er det på tide, at det går den anden vej.”