Kreml kan ikke skjule det længere, selv om premierminister Vladimir Putin torsdag i sin årlige tv-debat med befolkningen udtrykte overbevisning om, at Rusland klarer sig fint igennem den internationale finanskrise. Også Rusland er ramt af økonomisk stagnation og krise efter mange års fremgang. At arbejdsløsheden vokser truende, fremgår af, at Kreml ifølge avisen Nesavisimaja Gazetas afsløring simpelthen har forbudt fagforeningerne at offentliggøre statistikkerne. Olieindtægterne falder drastisk, kapitalflugten er i fuld gang, betalingsbalancens overskud er på vej mod negativ, inflationen er nu oppe på 14 procent, aktiemarkedet har måtte lukke flere gange på grund af kraftige fald.

Den russiske rubel er i en løbende devaluering, som ventes at blive på mindst 10 procent i år på trods af, at centralbanken bruger milliarder af dollar på at stabilisere den. Det sidste er det tegn på krise, som den russiske befolkning frygter mest. Russerne husker tydeligt og med skræk og bæven, da deres opsparinger med et slag forsvandt ud i den grå augustluft i 1998.

Og alle prognoser siger, at det værste af krisen ligger forude, hvilket kan blive meget alvorligt for landet som helhed og i særdeleshed for den nuværende magtelite med tandemet Putin-Medvedev i spidsen.

Nogle iagttagere spår endda, at den fortsatte økonomiske nedtur og befolkningens vrede reaktion på den hurtigt vil kunne fjerne eliten, oligarkerne, de nyrige russere og al deres storskydende og foragtede fråds fra magten.

Revolutionær situation

Med andre ord så venter disse iagttagere et folkeligt oprør og en drejning mod det kommunistiske venstre i det forplumrede russiske politiske spektrum.

Lederen af det russiske kommunistparti, Gennadij Sjuganov, forudsagde endda forleden på partiets kongres, at der snart vil komme en “revolutionær situation”, som hans forbilleder Lenin og Stalin plejede at udtrykke det, som vil bringe partiet tilbage til magten.

Problemet med Sjuganovs kommunistiske parti, arvtageren til Sovjetunionens ditto, er imidlertid, at det i modsætning til sine østeuropæiske søsterpartier ikke har reformeret sig og tilpasset sig moderne tid, men fortsat er en benhård stalinistisk forstening fra en svunden fortid.

Partiformanden selv har understreget dette ved i den forløbne uge at have udgivet en bog med titlen Stalin og samtiden, hvori han skamroser den gamle blodige tyran, som har mange millioner sovjetborgeres liv på samvittigheden, fordi “han efterlod sig et stort og magtfuldt land”.

Stalin som ny helgen

Sjuganov går dog ikke så vidt som sine partimedlemmer fra St. Petersborg, der forleden rettede en henvendelse til Den Ortodokse Kirkes overhoved patriark, Aleksij den Anden, hvori de bad om at få Stalin ophøjet til helgen, noget patriarkens talsmand dog hurtigt afviste som “det rene vrøvl”.

En af Hans Eminence disciple synes dog at mene det samme. I hvert fald har præsten Estafij skabt stor opstand ved at lade udstille et ikonagtigt billede af Stalin i sin kirke i St. Petersborg. Han blev dog beordret til at fjerne den, hvilket tog så hårdt på ham, at han ifølge de russiske medier fik et hjerteanfald og nu ligger i koma.

Ikke desto mindre så venter mange alligevel en venstredrejning i russisk politik på grund af krisen. Det gælder for eksempel kommentator ved netavisen gazeta.ru, Sergej Tjernjakhovskij. Han skriver: “Det nuværende styre vil blive erstattet med den, der er i stand til at tilbyde en måde at genoprette den sociale retfærdighed… for den grundlæggende sociale og politiske efterspørgsel i landet er venstreorienteret”.

Teflon-Putin

Tjernakhovskij henviser til en række meningsmålinger, der tydeligt viser, at befolkningen ønsker en venstredrejet politik med begrebet retfærdighed i centrum. Og ifølge ham vil krisen yderligere forstærke disse politiske krav i befolkningen. Hans konklusion er: “I sidste ende vil vinderen af slaget om Kreml blive den, der har en klar venstreorienteret plan”. En anden kommentator, Jevgenij Kiseljov, er i dagbladet Moscow Times, ikke enig. Eller kun delvist. Han mener nemlig, at “Vladimir Putin vil stadig være præsident, når vore børnebørn vokser op”. Krise eller ikke krise, så mener Kiseljov, at Putin - med sin magtfulde klan i ryggen - vil lade sig vælge igen ved et genvalg, når tidspunktet er det rette.

Begge kommentatorer er enige om, at krisen under alle omstændigheder vil føre til en venstredrejning i russisk politik, enten i form af nye socialt orienterede politikere, eller ved at de nuværende magthavere påtager sig en mere og mere socialistisk kappe. Kiseljov hælder til det sidste, for Putin har ifølge ham ‘Teflon-overflade’.