“Our lovers were cheating on us. Now we need to hire a great divorce lawyer,” siger grundlæggeren af det legendariske hiphop-selskab Tommy Boy Records, Tom Silverman.
Jep, folk ude i musikbranchen har været helt oppe på de retoriske nagler i de seneste par måneder. Årsagen? At Rupert Murdoch-ejede MySpace har introduceret MySpace Music i USA - og snart verden over.
Et site, der åbner for nye indtjeningsmuligheder for pladeselskaberne, fordi MySpace er et af de helt store sociale sites for musik. Og fordi det i Music-udgaven tilbyder reklamefinansieret streaming af millioner af sange i fuld længde (som det også sker på iMeem). Det tilbyder også salg af disse sange i form af Digital Rights Management-frie downloads, altså som helt rene mp3-filer via AmazonMp3. Samt salg af musikken som ringetoner via Jamster. Og dertil diskografier, skræddersyede playlister og det nye personal music management toolset MyMusic. Og McDonald’s, Sony Pictures og Toyota har allerede meldt sig som reklame-støtter, så pladeselskaberne kan få penge for strømmen af gratis musik.
Det er et scenarie, der virkede usandsynligt for et par år siden: Gratis musik til forbrugeren. Noget, vi også for nylig har set herhjemme med TDC’s Play og ude i verden med Nokias Comes With Music og Sony Ericssons PlayNow Plus, hvor man endda kan downloade lige så meget musik, man lyster, ganske gratis. Musikken bliver bare i disse tilfælde ubrugelig, når abonnementet udløber eller bliver opsagt.
Væsentlige undtagelser
Så musik er altså gratis i form af en lind strøm af lyd på MySpace, og det kommer til at sikre indtjening for musikerne (selv om det stadig er hemmeligt, præcis hvor meget der betales pr. afspilning). Så hvad er problemet?
At alle ikke er med. De fire major labels, Warner, Universal, Sony BMG og EMI (der kom så sent med, at deres musik stadig var utilgængelig ved launch) er med. Og det er indie-selskabet The Orchard også. Men det er de uafhængige organisationer Merlin og A2IM til gengæld ikke, og Merlin alene repræsenterer over 12.000 indie-selskabers forlags-rettigheder, herunder centrale selskaber som Beggars Group, Tommy Boy og Domino, der har navne som Franz Ferdinand, Radiohead, M.I.A., The White Stripes og Bonnie ‘Prince’ Billy i stald. Merlin står således for ni procents markedsandel i USA svarende til EMI’s.
Og hvorfor er de så ikke med? Fordi de indtil videre ikke har kunnet forhandle sig til en part i MySpace Music, som de fire major-selskaber har. Det har skabt den bizarre situation, at indie-selskabernes største konkurrenter, de fire major-selskaber, kan komme til at tjene penge på indie-selskabernes succes på MySpace Music.
Det huer ikke de uafhængige selskaber, der med god ret hævder at have været en del af fundamentet for My-Spaces succes, der i høj grad stadig er et site, hvor uafhængige og pladeselskabs-løse kunstnere præsenterer deres musik. Ja, MySpace-chefen Chris DeWolfe har endda udtalt: “Indie bands are really the heart of MySpace”. Den udtalelse klinger for tiden lidt hult.
“Det er både skuffende og sært, at MySpace ( …) efter at have sikret sig de største selskaber som partnere nu vælger at lancere sin nye tjeneste uden dem, som har stået sitets hjerte nærmest, og endda samtidig behandler de uafhængige som andenklassesborgere,” siger veteranen Martin Mills, bestyrelsesformand i Beggars Group i en pressemeddelelse.
Og han fortsætter:
“Vi tror også konkurrencetilsyn i flere lande vil fatte stor interesse for dette. Når man har en tjeneste, som angiveligt er 40 procent ejet af fire selskaber med en markedsandel på 80 procent (…) og fungerer som distributionskanal for de samme fire selskaber, som altså ikke blot profiterer på deres eget salg, men også på deres konkurrenters, må dette rejse spørgsmål om markedsdominans. Umiddelbart tyder alt på, at de fire store med dette skridt vil prøve på at genvinde kontrollen over distributionen.”
Skaber mere trafik
På den anden side mener medstifter af MySpace, Tom Anderson, at de små kunstnere vil nyde godt af de store kunstneres tilstedeværelse på sitet, fordi de vil kaste trafik af sig. Når det regner på …, så drypper det på osv. Men det ændrer ikke ved, at My-Space Musics forretningsmodel ligner en form for re-etablering af en gammel verdensorden i en ny struktur. Major-selskaberne går ganske vist med til streaming af deres enorme og for ethvert stort musik-site hamrende vigtige katalog, men samtidig kan de komme til at tjene uforholdsmæssigt mange penge på det.
I mellemtiden har endnu en gigant meldt sig på banen som et oplagt sted for handel med kultur: YouTubes nye eCommerce Platform, der ligesom MySpace Music kun er tilgængeligt i USA, men snart vil rulles ud til hele verden. Og det er en seriøs konkurrent, for YouTube har overtaget MySpaces førsteplads som det foretrukne sociale netværk for musik (41 procent mod 25 procent). Og dermed synes musikvideoen at være det foretrukne medie, når musik nydes på nettet …
Og snart vil det vise sig hvor meget købevillighed der er blandt de folk, der bruger MySpace og You-Tube til at dele deres kultur- deres musik og deresvideoklip. Det er jo indtil nu foregået ganske gratis. Vil folk også bruge penge samme sted? Og er det muligt at socialisere og købe ind det samme sted? Well, det har mall- eller shoppingcenter-kulturen vel for længst demonstreret.
Men spørgsmålet er, om de dedikerede musikfans, som er så vigtige i den nye musikøkonomi, vil finde sig i et MySpace Music, hvor hele den oprindelige underskov af små navne ikke er repræsenteret. Sitet mangler således også at tilbyde gør-det-selv-løsninger og indkomstmuligheder for bands uden pladeselskaber. Og for nylig kom det frem, at MySpace har overtaget bandet Mobiles to år gamle og møjsommeligt opbyggede myspace.com/mobile-adresse, fordi MySpace vil undgå, at den tager trafik fra deres nye mobiltilbud - som ellers ligger på en anden adresse: myspace.com/myspacemobile. Ikke just god reklame for et site, der er blevet giganter på indhold skabt af brugerne.
Kommentarer
Tak for en ok artikel…
Jeg er ikke bange for at kalde initiativet, for enden på majspæs…
Det befriende ved majspæs, var netop muligheden for at skabe en platform for promovering af egen talenter. Hvis man som almindelige upcoming artists, bliver reduceret til andenragsbrugere, vil udviklingen følge moores lov, til en vis udstrækning. Dvs, udvikingen af nye sites, vil fordobles inden for 18 måneder. Mao. majspæs er forældet teknologi
Youtube er et godt bud, på en midlertidig platform, der vil udvikles sig til at dække de behov, som majspæs idag dækker. Men helt nye tjenester vil komme til.
Fjæsbogen og majspæssen, er ligesom IT-factory varm luft fabrikker, hvis egentlige produkt, aldrig rigtigt kan værdisættes. Alt kan være væk, i løbet af 3 måneder.
Det som er fundamentet for fjæsbogen, majspæs og youtube, er brugergeneret materiale og bruger interaktion. dvs. youtubes slogan, “broadcast yourself”, indeholden essensen af successen.
Forslaget, vil være et tilbageskridt for udviklingen og reducere brugergeneret sites, til monologe propaganda kanaler, fuldstændig magen til traditionelle radio og tv kanaler. Dvs. at andre bestemmer hvad du kan og må se eller lytte til. Dvs. det er et farvel til udvikling og innovation, og gensyn med absolut juledans 33 i metermål.
Det er vek ikke nogen nyhed, at det primært er dem med penge, altså de store mastodonter indenfor
musik-verdenen, der tjener penge på MySpace.
Det interessante er dog at, nu, 10-15 år efter mp3en, at EMI mv. rent faktisk indser mulighederne i at sætte enkeltsange og albums til salg på nettet.