Når begravelsesprocessionen for patriark Aleksej II i dag bevæger sig fra Frelserkirken til Åbenbaringskirken, vil store dele af det centrale Moskva være afspærret. Begravelsen bliver vist i direkte fjernsyn og radio, og præsident Medvedev har aflyst en rejse til Italien for at være personligt til stede.
Patriark Aleksej II var en indflydelsesrig mand med en massiv folkelig opbakning. De sidste dage har flere tusinde stået i kø foran Frelserkirken for at vise deres respekt og lægge blomster eller tænde lys for den afdøde patriark.
Han blev overhoved for en undertrykt russisk-ortodokse kirke i Sovjetunionen i 1990, men siden har kirken genvundet sin plads i samfundet, så mere end 75 pct. af Ruslands befolkning i dag kalder sig ortodokse kristne. Også præsident Medvedev og ministerpræsident Putin er erklærede rettroende, og kirken er i dag blevet en magtfaktor, Kreml ikke kan ignorere, forklarer domprovst emeritus Arne Buggum, der har et indgående kendskab til den russisk-ortodokse kirke.
“Det er bestemt en klog politik at være troende. Jeg vil ikke betvivle Putin og Medvedevs motiver for at tro, men det er bestemt vigtigt, at de politiske magthavere også er kirkens mænd,” siger Arne Buggum.
Derfor vil Kreml også følge særligt godt med i valget af den næste patriark, der vil afgøre kirkens forhold til statsmagten de næste mange år.
Savner far
Aleksej II fik selv genskabt et godt forhold til staten og sad endda selv i Dumaen i en periode. Via et tæt forhold til Putin fik han indført undervisning i ortodoks kristendom i skolerne, og ved det seneste præsidentvalg støttede patriarken åbenlyst Medvedev, der også var Putins kandidat.
Hans kritikere mener ligefrem, at han har skabt en nationalistisk kirke.
Men i den brede befolkning var Aleksej II meget populær for at genåbne kirker og klostre og lære folk om den tro, de havde mistet under Sovjetunionen, fortæller Connie Meyer, der selv har boet i Moskva de sidste 17 år. Som udsendt fra Paulus-samfundet i Danmark har hun hjulpet med at genrejse den russiske kirke.
“Folk her siger, at han var som en far for dem. Og nu har de mistet deres far. De er dybt berørt og græder til mindegudstjenesterne. De kan ikke se, at en ny patriark kan være far på samme måde,” fortæller Connie Meyer.
I teorien kan alle biskopper blive valgt til patriark, men favoritterne skal findes blandt kirkens metropolitter, der rangerer et niveau højere i hierarkiet end biskopper.
De fleste af kirkens mænd finder det moralsk forkert at tænke på afløseren for Aleksej II, før han er begravet. Derfor vil der først i morgen blive sat dato på det møde, hvor kirkens biskopper og delegerede fra hele verden mødes for at vælge den nye patriark.
Ideologisk valg
Men diskussion er allerede i fuld gang, og favoritterne for længst udpeget. Valget af det næste overhoved handler ikke blot om et navn, men om kirkens kurs de næste mange år. Overordnet set står valget mellem en konservativ linje, hvor kirken i højere grad isolerer sig fra omverden, og en liberal linje, der vil fortsætte kontakten med statsmagten og andre trossamfund. Den liberale linje kan endda udvikle kirken til en selvstændig politisk spiller, spår flere analytikere i følge det russiske dagblad Kommersant.
Ifølge Connie Meyer spiller det en afgørende rolle, at kandidaterne har en passende alder, så de kan favne både de gamle sovjet-borgere og de yngre russere.
“De vil nok vælge en patriark omkring de 60 år. En moden mand, som både kender folks problemer i dag, og som selv har oplevet trængslerne fra sovjettiden. Den tid sidder stadig dybt i mange folk,” siger Connie Meyer.
Favoritterne
Hovedfavoritten hedder metropolit Kirill og er 63 år gammel. Han er chef for kirkens udenrigsafdeling og er også udnævnt til at styre valget af den nye patriark. Han har været meget aktiv i kirkens udadvendte arbejde og har også haft sine egne radio- og tvprogrammer. Kirill er ikke bange for at blande sig i politiske diskussioner, og han afviser blandt andet, at der findes universelle menneskerettigheder.
Men Kirills aktive profil har også skabt ham mange modstander. Blandt andet støttede han åbent Medvedevs modstander, Sergei Ivanov, i kampen om at blive Putins yndling. Derfor tror Kommersants analytikere, at den anden favorit, metropolit Kliment, vil få mange proteststemmer fra kirkens konservative fløj.
Kliment er også ung, men fortaler for en mere traditionsbunden kirke, der afholder sig fra politik. Blandt andet har Kliment tidligere presset på for, at det russiske uddannelsessystem også underviser i andre tolkninger af menneskets historie end darwinismen, som han kaldte et levn fra sovjettiden.
Officielt har Kreml ingen indflydelse på valget, men i kulisserne er spillet allerede i gang.
Valget mellem de to metropolitter vil afgøre, i hvor høj grad kirken vil blande sig i det russiske samfund og fungere som en selvstændig politisk magtfaktor, som Kreml bliver nødt til at forholde sig til, skriver Kommersant.
I en dansk optik er begge favoritter dog meget konservative, fortæller domprovst emeritus Arne Buggum, der selv kender den ‘liberale’ metropolit Kirill godt fra flere møder i Moskva.
“Kirill står også for det gode gamle. Den russiske kirke er meget tæt forbundet med traditionen. De kan slet ikke forstå, hvordan vi kan have kvindelige præster, og det må siges at være et udtryk for den ortodokse kirkes store konservatisme,” siger Arne Buggum.
Kommentarer