Daimon-fan eller ej: Det gyldne Kompas er blevet en imponerende teatralisering af Philip Pullmans tweens-bestseller. Fantasiens rum bliver faktisk så levende på Århus Teater, at den sædvanlige ‘endimensionelle’ eksistens føles lidt flad bagefter ude på Store Torv.
For i kompasuniverset er det muligt at flytte sig i tid og sted med tankens magi. På scenen lærer en dreng f.eks. at skære et ‘vindue’ midt i luften, så han bare kan træde ind i en anden verden. Og selv om man skulle tro, at den slags kun virkelig lykkes på film, så virker det utroligt overbevisende her, når drengen rejser 70 år tilbage i tiden på en gade i London.
I Arktis
Det er den garvede mesterinstruktør Eyun Johannessen, der har iscenesat denne dæmoniske og monsterlange forestilling på tre timer og 20 minutter. Og næsten-teenagerne kunne tydeligvis ikke få nok - sikkert, fordi nye fortællinger og tricks byder sig til for hver ny dramaturgisk krusedulle.
Visuelt er forestillingen et scoop med Manfred Blaimauers vilde scenografi, der teknisk formår at bruge det klassiske teater til allerbageste tov. Alt drejer og flyver og rutsjer - og billeder projiceres ubesværet ned på scenen i Signe Kroghs uortodokse og samtidig helt enkle videodesign.
Her sejler tilskueren så let som ingenting gennem luften fra London til Arktis, sådan som det sneklædte isbjørneland kaldes. I zeppelinerlys, naturligvis. Og med Søren Siegumfeldts panoramiske musik som overbevisende nordlyslyd.
I sync
Århus Teaters skuespillerensemble giver figurerne muntre og barske tolkninger. Hovedrollen spilles af den dynamiske debutant Ene Øster Bendtsen, der er et scoop som den frygtløse kostskolepige Lyra. Hendes uimponerede scenenærvær og naturlige kropslighed sætter forestillingen i sync med sin egen tid.
At hendes talestemme så endnu mangler klangdybde, det kommer forhåbentlig i løbet af de mange forestillinger den næste måneds tid, hvor hun skal forklare om tidsrejser, mens hun balancerer rundt med sin nuttede daimon på skulderen.
En daimon - eller en dæmon, som det komisk nok staves på eksotificeret engelsk - er et lille følgedyr, der symboliserer ens sjæl.
Hos børn kan daimonen skifte, mens den hos voksne fryser fast i én form. Og man må aldrig røre hinandens daimoner.
Disse daimoner spilles som dukker og føres af dukkeførere, der går med bagved skuespillerne uden at fortrække en mine. Det gør næsten ondt på tilskuerne, når nogen forsøger at gøre daimonen ondt - for så får dets menneske prompte overført al smerten.
I næsehøjde
Midt i den enorme skuespillervrimmel lyser Annika Johannessen med sin isnende skarpe diktion. Hendes spadseredragtskønhed dækker perfekt over en passion, der er blevet kynisk - og Johannessen trækker tilskuerne med ind i en brutal forførelse med præcis de konsonanter, der passer hende.
Og Henning Olesen dukker op som grand old man i rollen som både kostskolerektor og bibliotekar med en uhyggelig blanding af tillidsvækkende autoritet og psykopatisk magtmisbruger, som straks får ungerne til at vibrere instinktivt med næseborene.
Forestillingens overdrevne udstyrskarakter kan måske fremprovokere en tilskuertræthed, akkurat som det kommercielle ‘fra-bog-til-film-til-teater’-koncept. Desuden kom filmversionen allerede sidste år - og burde måske have taget toppen af daimon-trangen. På den anden side virker denne kompas-iscenesættelse så oprigtigt stolt af sine egne skuespillere, at charmen på Århus Teater forhindrer kvalmen. Det er simpelthen underholdende teater, dette her. Selv ved tanken om, at der kommer en 2’er til næste sæson.
Og under al magien kan man sidde og fundere over, hvilken daimon man selv ville få. Sådan med et diskret tjek mod venstre skulder.
‘Det gyldne Kompas 1.’ Dramatisering: Nicholas Wright (2004) efter Philip Pullmans roman fra 1995. Oversættelse: Hanna Lützen. Iscenesættelse: Eyun Johannessen. Dukkeinstruktør: Antje König. Musik: Søren Siegumfeldt. Musik indspillet af City of Prague Philharmonic Orchestra. Scenografi: Manfred Blaimauer. Video: Signe Krogh. Dukkemagere: Gertrud Exner, Katrine Karlsen og Ellen Høyer. Panserbjørnehoveder: Katrine Bunton. Århus Teater til 10. jan. Charmen på Århus Teater forhindrer kvalmen over mainstreamfantasy i den vildt visuelle ‘Det gyldne Kompas’. Her er den talentfulde Ene Øster Bendtsen som kostskolepigen Lyra med sin ‘daimon’ på højre skulder med synlig dukkefører - og en masse panserbjørne omkring sig. Foto: Jan Jul
Kommentarer