Det skal ikke gøres kriminelt at være have ekstreme holdninger.

Der skal tværtimod være plads i det danske samfund til at arbejde for Kalifatet, hylde Osama bin Laden eller kritisere demokratiet sønder og sammen, hvis det er det, man har lyst til.

Hvis alle, der bærer kjortel og skæg, skal mistænkes for at være potentielle terrorister, risikerer man at skabe endnu flere militante ekstremister, end Danmark allerede har.

Det mener to af de frontarbejdere, som skal føre regeringens kommende indsats mod radikalisering ud i livet: Nemlig Leon Soudari-Hansen, som er imam ved Københavns Fængsler, og Naveed Baig, som er imam på Rigshospitalet.

Via deres arbejde kommer de i kontakt med en del af de unge muslimer, som handlingsplanen retter sig imod. Og de synes bestemt ikke, de har fået en let opgave.

Tværtimod frygter de, at den meget bredt anlagte indsats for at imødegå radikale holdninger, vil få mange religiøse muslimer til at føle sig mistænkeliggjort og overvåget og dermed skubbe dem endnu længere væk fra det danske samfund og eventuelt ud i terror.

Dem-og-os-opfattelsen

En stor del af regeringens bløde terrorpakke, som tidligere på ugen blev diskuteret på en stor konference i Eigtveds Pakhus i København, handler om holdningsbearbejdelse. Og det er den del, de to imamer er skeptiske over for.

Det smager af sindelagskontrol og risikerer at mistænkeliggøre alle, der tager deres religion lidt for alvorligt, mener de.

Hvis man mistænkeliggør alle, der tager deres religion så alvorligt, at de ændrer klædedragt og levevis, risikerer man at skubbe nogle af dem over i den militante lejr,” siger Leon Soudari-Hansen, der har været fængselsimam i 11 år, hvor han har haft kontakt med mange unge, der er kommet på kant med samfundet og derfor i særlig grad er modtagelige for radikalisering.

Hvis man i forvejen har en samfundet-mod-os-opfattelse af verden, er det klart, at en kraftig fokus på eventuelle radikale holdninger vil blive opfattet som sindelagskontrol”, siger han.

Man må ikke glemme, at der er en hel del unge muslimer i Danmark, som tager deres gudstro dødsensalvorligt, men det er jo deres ret, og det betyder ikke, at de også er militante,” siger han og understreger, at det er ekstremt vigtigt at skelne mellem fredelige og militante islamister, hvis man vil undgå at gøre det danske samfund en bjørnetjeneste i bestræbelserne på at bekæmpe den voksende radikalisering.

Svær rolle

Fængselsimam Leon Soudari eller ‘imam Hansen’, som han ofte bliver kaldt, understreger, at han er en stilfærdig mand, der ikke bryder sig om at blande sig i politik.

Men samtidig lægger han ikke skjul på, at regeringens radikaliseringsplan sætter ham i en svær situation. Hans rolle om imam er meget følsom, han er afhængig af, at de indsatte tør betro sig til ham og tale frit, også hvis de har ekstreme synspunkter.

Det, jeg henholder mig til i mit daglige arbejde, er de samme forpligtelser, som alle andre, der arbejder for staten, har. Jeg er forpligtet til at reagere, hvis jeg får kendskab til noget, der kan bringe andre mennesker i fare. Men bare fordi en eller anden gut render rundt og råber, at Osama bin Laden er sej, skal jeg jo ikke melde det. Det er jo bare tom snak. Omvendt skal jeg selvfølgelig reagere, hvis jeg får kendskab til en konkret trussel,” siger han.

På papiret er det enkelt nok, men Leon Soudari understreger, at det er vigtigt, at han som imam har et råderum, hvis han skal have en mulighed for at diskutere med de indsatte, f.eks. i de studiekredse, han leder i fængslet.

Der skal være plads til, at imamen kan tage radikale synspunkter op og diskutere med de indsatte, uden at de skal frygte at blive indberettet, fordi de f.eks. siger, at de støtter Hizb ut-Tahrir eller sympatiserer med al-Qaeda,” siger han.

Det er jo netop den gruppe, vi skal have fat i, og hvad skal jeg stille op, hvis jeg ikke frit kan diskutere deres verdensopfattelse med dem,” spørger han.

Soudari frygter i øvrigt, at al den fokus på radikale miljøer vil gøre miljøerne endnu mere interessante for udsatte unge, en slags zero to hero-effekt, som han kalder det-

Islam og terror

Hospitalsimam Naveed Baig, der tidligere har været fængselsimam i Vridsløselille Statsfængsel, er lige så bekymret for, hvordan regeringens indsats vil blive opfattet af unge muslimer.

Også han understreger, at iveren efter at bekæmpe radikalisering ikke må føre til en mistænkeliggørelse af alle, der er kritiske over for demokratiets velsignelser.

Der skal fortsat være plads til at kritisere demokratiet sønder og sammen, ellers er Danmark jo ikke længere et demokrati,” siger han.

Bare fordi man bor i et demokrati, behøver man jo ikke at synes, det er sådan, samfundet skal indrettes.”

I sit arbejde som imam er Naveed Baig vant til at bruge islamiske argumenter, når han taler med folk, der søger hans råd, og han mener, at han netop af den grund har gode forudsætninger for at komme i dialog med yderligtgående muslimer.

Det er klart, at jeg bruger religionen, når jeg taler med folk om skyld, skam eller om at føle sig forladt af Gud. Men jeg kan sagtens se, at islam også er velegnet til bekæmpe radikalisering, for Koranen har et fredselskende budskab, som på ingen måde legitimerer terror,” siger Naveed Baig.

Fjendebilleder

Naveed Baig mener i øvrigt, at danske politikere og medierne bærer et stort ansvar for, at mange unge muslimer i dag føler sig udelukket fra det danske samfund.

Vi har f.eks. et parti i Danmark, som konstant bærer ved til det civilisationssammenstød mellem islam og Vesten, som de tilsyneladende gerne vil have. Og det duer heller ikke, at en minister stiller sig op og advarer om de 20.000 koranskoler i Pakistan, og hvordan de hver producerer mindst en selvmordsbomber. Det skaber et fjendebillede, som ikke er korrekt. Selvfølgelig er der enkelte koranskoler, som er et problem, men der er også masser af koranskoler, som ikke har det mindste med terror at gøre, men det er et magtfuldt billede at bruge, hvis man vil pleje terrorfrygten,” siger Naveed Baig.

Det er nødvendigt, at de danske politikere, der står bag indsatsen mod radikalisering, er mere selvkritiske, hvis det skal lykkes at nedbryde fjendebilleder og få unge muslimer til at føle sig inkluderede.”