Der er lidt af det hele i de optøjer, som i disse dage hærger de græske byer: Det er såvel studerende som folk uden fast arbejde, arbejdsløse og almindelige lønmodtagere, som protesterer over forholdene i det græske samfund. Man kan anskue urolighederne som et specifikt græsk fænomen, men utilfredsheden kan desværre ikke isoleres til Grækenland.

I et bælte tværs over det sydlige Europa kan man iagttage en klar tendens: De unge, som skal få landene gennem de kommende års økonomiske krise, har ingen tro på fremtiden. De oplever, at deres muligheder er dårligere end deres forældres, og det er opskriften på social uro i et Europa, hvor én ting altid har været sikker: Det går fremad.

Det gør det bare ikke længere. Urolighederne, som opstod i kølvandet på politiets drab på den 15-årige gymnasieelev Alexandros Grigoropoulos i lørdags, betegnes af en række iagttagere som den første voldelige reaktion på den verdensomspændende økonomiske krise.

Det græske dagblad Ta Nea påpeger, at de seneste dages voldelige protester ikke blot kan tilskrives en håndfuld anarkister, og avisen peger på de sociale årsager til den anspændte situation:

Gymnasieelevens død var blot en katalysator, eksplosionens tændsats. Mange unge mennesker lever med den ubærlige viden, at de ikke har nogen fremtid. Det er ikke vold, men desperation, som ligger til grund for denne situation,” skriver Ta Nea.

Vold mod symboler

Optøjerne udspringer fra Det Polytekniske Universitet i Athen og har siden lørdag spredt sig til en række andre universitetsbyer i landet, hvor de studerende protesterer imod en reduktion af de offentlige investeringer i uddannelsessektoren.

De vil ikke acceptere yderligere nedskæringer i den i forvejen underfinansierede uddannelsessektor og føler, at de kommer til at betale den højeste pris for den økonomiske krise.

Det samme har man set i de seneste måneder i Italien, hvor de studerende også protesterer mod en universitetsreform, som er præget af privatiseringer og benchmarking. Den italienske sociolog Ilvo Diamanti mener, at der også er ligheder mellem optøjerne i Grækenland og urolighederne i de parisiske forstæder i 2006 og 2007:

Volden rammer nogle specifikke objekter. Foruden biler er det forretninger og luksushoteller. Det er symboler på et system, der bliver opretholdt og repræsenteret af forbrug. Og desuden er der i begge tilfælde tale om et åbent opgør med ordens-magten. Det er ikke kun politiet, som forsøger at stoppe de unges protester. Det er de unge selv, som søger konfrontationen med politiet,” skriver Ilvo Diamanti i avisen La Repubblica.

En overset generation

Ligesom i flere andre sydeuropæiske lande føler en hel generation af unge grækere, at de bliver frarøvet deres fremtidsmuligheder i et stagnerende og korrupt samfund. Grækenland er ifølge den seneste rapport fra Tranparency International det mest korrupte land i Europa. Landet døjer med en høj arbejdsløshed blandt unge. Hele 21 procent af de unge grækere under 25 er arbejdsløse, hvilket kun overgås af Spanien, hvor ungdomsarbejdsløsheden er på 25 procent.

Generation 700 euro’ kaldes de unge på mellem 20 og 30 år. Det er en generation, som for de flestes vedkommende må stille sig tilfreds med midlertidige ansættelser til en meget lav løn, og som har umådeligt svært ved at skaffe sig bolig, stifte familie og i det hele taget skabe sig en rimelig tilværelse. Og den økonomiske krise gør kun tingene værre. Grækenland oplevede ellers stor vækst i årene op til OL, som blev afholdt i landet i 2004, men siden har vækstraterne været faldende.

Og eksperterne spår, at servicesektoren, som tegner sig for 73 procent af det græske bruttonationalprodukt, vil blive hårdt ramt af den økonomiske krise:

Industrien og landbruget er i årevis blevet behandlet stedmoderligt, og de eneste to sektorer, der bringer velstand til Grækenland, turistindustrien og de maritime erhverv, er direkte truet af den verdensomspændende økonomiske krise,” mener Georges Prevelakis, som forsker i forholdene i Grækenland og Balkan-landene ved Sorbonne-universitetet i Paris. Han betragter de voldelige protester som udtryk for en udbredt utilfredshed med de politiske ledere:

Politiet er et billede på de græske myndigheder, som i almindelighed er inkompetente, generelt korrupte og gladeligt misbruger deres magt for at få en kande vin,” siger Prevelakis.

Ude af kontrol

I avisen Kathimerini skriver chefredaktør Nikos Konstandaras, at Alexandros Grigoropoulos’ blod vil blive brugt til at skabe en fælles platform for de mest forskelligartede protester og klager over samfundets dårligdomme:

Det vil hurtigt blive et bekvemmelighedsflag for enhver, som har noget at udsætte på staten, regeringen, det økonomiske system, fremmede lande, kapitalismen osv.,” skriver Nikos Konstandaras og konkluderer: “Hvis Grækenland før virkede som et svært land at regere, er det nu helt ude af kontrol.”

For “generation 700 euro” er volden blevet en måde at skaffe sig opmærksomhed. Og den græske regering vil næppe få noget ud af at lade, som om de ikke findes. Så vil de ifølge den græske forfatter Ioanna Karyistiani blot fortsætte med at hærge:

Denne regering har, ligesom i øvrigt den foregående venstrefløjsregering, ingen kontakt med virkeligheden,” siger Ioanna Karyistiani og tilføjer: “Hvis det politiske system ikke er i stand til at indgyde borgerne håb, vil disse begivenheder gentage sig igen og igen.”