“Du kan stadig nå det,” stod der på reklamesøjler i sommer. Den landsdækkende kampagne fra Undervisnings- og Videnskabsministeriet skulle få flere unge til at søge ind på en videregående uddannelse, men for Esben Milan, der er 21 år og i målgruppen, er svaret: “Du kan stadig nå at lade være.”

Folkeskolen var han glad for, men i gymnasiet begyndte Esben Milan for alvor at kede sig:

“Det var absurd kedeligt og gammeldags, men det virkede ikke som om, at der var andre valg, når man havde klaret sig godt i folkeskolen.”

Esben Milan fik sig alligevel en studentereksamen med et gennemsnit omkring middel fra gymnasiet i Hillerød i Nordsjælland. Han gik også den slagne vej og søgte ind på en videregående uddannelse og kom som 19-årig ind journalistuddannelsen i Århus.

“Men jeg valgte det fra, fordi jeg var bange for, at jeg ikke ville sætte pris på uddannelsen. Jeg er enormt god til at lave ting, udvikle ting og arbejde med ting, men ikke så god til at sætte mig ned og studere, så selv om det er en meget praktisk uddannelse, så ville det hurtigt blive et fængsel for mig med alle de opgaver, analyser og læsning af teori,” siger Esben Milan, der siden har arbejdet med at skrive, fotografere og lave tv til internettet.

Drengene sakker bagud i forhold til pigerne. Dobbelt så mange drenge som piger må gå første skoleår om i folkeskolen, og dobbelt så mange drenge som piger får specialundervisning. På ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser fortsætter historien om pigerne, der bryder den sociale arv, og drenge, der dropper ud eller slet ikke får sig en uddannelse.

Skolen er blevet feminiseret, lyder kritikken. Og der er blevet foreslået kønsopdelt undervisning og drengepædagogik, som kan tage hensyn til drenges særlige mentale udvikling og læringsbehov. Drengenes problemer i uddannelsessystemet er ikke bare et dansk fænomen. Professor Thomas Fürth fra Kairos Future - en international forsknings- og konsulentvirksomhed - har lavet undersøgelser af unge i de nordiske og europæiske lande. Her går tendensen igen: Drengene klarer sig dårligere, mens pigerne uddanner sig mere og mere.

Men drengenes værdisæt kan også blive en fordel for dem på længere sigt, mener Thomas Fürth.

“Drengene er langt mere fokuserede på at blive bedst til en ting, derfor klarer de sig alligevel godt i arbejdslivet, og de undgår i højere grad stress. Pigerne derimod har alt for høje ambitioner. De skal være bedst til alting, og det betyder, at nogle af dem spænder buen for hårdt. Derfor ser vi også, at langt flere piger havner i ungdomspsykiatrien,” siger han.

Alle på række

“Jeg tror ikke, at uddannelse passer til mig,” lyder Esben Milans svar på spørgsmålet om, han ikke vil have sig en uddannelse:

“Og jeg tror også mange andre unge har det på fornemmelsen, men når alle nu siger man skal, så kan man hurtigt komme i tvivl om, hvad man selv har lyst til,” siger Esben Milan, der bliver lidt mistroisk overfor al snakken om, at uden uddannelse går det ikke.

For et års tid siden forsøgte han sig så med en uddannelse i multimediedesign, men efter to dage havde han fået nok. I dag har han slået sig ned som selvstændig webdesigner, hvor han blandt andet laver reklamer til internettet.

Og så er han i fuld gang med at indrette sit eget kontorfællesskab på Vesterbro. For netværket bliver rigtig vigtigt, når der ikke er studiekammerater og faste kolleger. “Når jeg fortæller folk, at jeg er selvstændig, så tror de, at det er en joke. Måske fordi de slet ikke har tænkt på det som en mulighed. For mig er det en meget mere spændende måde at arbejde på, men det er så indgroet i os, at vi alle skal gå på række og arbejde på fabrikken,” siger Esben Milan. Målet for ham er at have det lige så sjovt som nu og tjene rigtig mange penge. Med tryk på det sjove og friheden til at skabe sit eget. Men det er også op ad bakke ind imellem ikke at gå den samme vej, som alle andre. Det kræver, at man tror sig selv og står fast på, at man ikke vil nøjes med det halve, for det arbejde man laver. Esben Milan har dog endnu ikke haft brug for hjælp fra det offentlige i form af kontanthjælp eller dagpenge, men arbejder deltid som bartender, når det kniber.

“Der er meget alt eller intet over det, hvis du ikke tager en uddannelse, så er du udelukket fra en masse ting som SU, billige boliger og studierabat. Det er jo godt, at folk uddanner sig, men jeg synes også, at der er en lidt ensporet måde at tale om det på: Hvis bare så og så mange får en uddannelse, så er alt godt. For der er jo 1.000 veje til at tjene penge og få et spændende liv,” siger Esben Milan.

Pige- og drengeværdier

Mange af de værdier, som traditionelt set er blevet opfattet som mandlige - boglige evner, logisk tænkning og koncentration - er faldet i værdi på arbejdsmarkedet og i den offentlige mening i takt med, at de er blevet erobret af kvinderne. Nu er det innovation, ud-af-boksen-tænkning og omstillingsparathed, der i høj grad efterspørges på det moderne arbejdsmarked. Og de karakteristika besidder drengene ofte i højere grad, mener uddannelseseksperterne.

Det påfaldende er imidlertid, at det sker samtidig med, at det at modsætte sig lærerautoritet, have kort koncentrationsvne og modvilje mod stillesiddende arbejde er blevet til drengedyder, mener Maja Bissenbakker Frederiksen, der har skrevet ph.d. om magtperspektivet i danskfaget på Københavns Universitet. “Den udvikling sætter spørgsmålstegn ved det ellers fremherskende dogme om, at skolesystemet er blevet femininiseret,” mener Maja Bissenbakker Frederiksen.

Hun frygter, at undervisningen i folkeskolen kan være med til at kønsopdele drenge og piger endnu mere, når der f.eks. bliver lagt vægt på, at piger helst vil læse om kærlighed, og drenge helst vil læse noget om krig.

“Når det gælder sociale eller etniske forskelle, så forventes eleven at tilpasse sig, men når det gælder køn, så lægger vi os fladt på maven, og tilpasser undervisningen til stereotyper om vilde drenge og stille piger,” siger Maja Bissenbakker Frederiksen.

Vilde drenge til tops

Heller ikke Jens Peter Thomsen, der er ekstern lektor på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet, mener, at ideen om, at uddannelsessystemet er blevet femininiseret, holder:

“Efter kvinderne er begyndt at uddanne sig, viser det sig, at den måde de er socialiseret på, som pligtopfyldende og samvittighedsfulde, passer langt bedre ind i uddannelsessystemet. De mandligt mærkede kvaliteter, som vilde og uregerlige, passer i virkeligheden ikke særligt godt ind, derfor falder nogle drenge igennem, men de mest privilegerede af dem er stadig en del af uddannelsessystemets elite - her bliver det uregerlige tegn på selvstændighed og originalitet.”

Jens Peter Thomsen mener dog stadig, at kønsulighederne favoriserer mænd, blandt andet fordi der stadig sidder flest mænd i ledende stillinger, som vil have en tendens til at ansætte andre mænd, men på sigt vil pigernes øgede uddannelsesniveau skabe en helt ny kønsproblematik: “Drengene vil i stigende grad blive polariseret, og når der kommer flere kvinder i ledende stillinger, tror jeg, vi vil komme til at se nogle helt nye kønsproblematikker, som vi aldrig har oplevet før,” siger Jens Peter Thomsen.

Thomas Fürth er heller ikke i tvivl om, at kvinderne fra de nye generationer af unge, vil få en langt stærkere position i samfundet. Problemet er ifølge ham, at mange af dem vil det samme.

“Når der er mange at tage af, inden for en profession, så falder lønnen og den status, der førhen var forbundet med faget også ganske ofte,” forklarer Thomas Fürth.

Maja Bissenbakker Frederiksen stiller spørgsmål ved, om skolens større anerkendelse af pigernes kompetencer har den store effekt:

“Når det stadig er drengene, der som voksne får 20 procent mere i løn og sidder på de fleste ledende stillinger, så kunne det jo være fordi, at det der nu ses som drengedyder, som f.eks. innovation og fantasi, i høj grad er det, der tæller på arbejdsmarkedet.”

Nultolerance

I Danmark får godt 20 procent af en årgang aldrig en ungdomsuddannelse. Det kaldes restgruppen, og den er i de senere år blevet større. Dem, der dominerer gruppen, er især drenge fra arbejderklassen og drenge med anden etnisk baggrund, forklarer uddannelsesforsker Trond Beldo Klausen fra Aalborg Universitet.

De seneste års højkonjunktur har bidraget til, at de knap så motiverede unge har valgt uddannelse fra og er gået direkte ud på arbejdsmarkedet, mener Trond Beldo Klausen. Drengene prøver godt nok at gå i gang med en uddannelse, men mange af dem falder fra igen, især på erhvervsuddannelserne, som ligesom mange andre uddannelser er blevet langt mere teoretiske.

Men Trond Beldo mener imidlertid, at en stor del af disse drenge vil få sværere og sværere ved at klare sig:

“Drengene er i høj grad sat under pres, fordi de mobilitetskanaler, som de hidtil har haft - at starte for sig selv eller arbejde sig op uden uddannelse - er ved at tørre ud.”

Niels Kryger, der er lektor i kulturanalyse på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og har forsket i arbejdsklassens drenge i 70’erne, har en anden forklaring på drengenes tilbagetog i uddannelsessystemet end femininisering og akademisering.

Den stigende tendens til at omgærde de unge med en nultoleranceretorik rammer især drengene.

Nultolerancens retorik kommer især fra politisk hold, men smitter ifølge Kryger af på uddannelsessystemet: Der skal være styr på tingene, kan man ikke sidde stille, tie stille eller har svært ved at følge med, så vanker der eftersidninger, elevplaner med sure smileys eller en alvorlig samtale med forældrene.

“Hvis de unge ikke kan leve op til alle de krav og forventninger, der er til dem, så er tolerancen i dag blevet mindre også inden for det pædagogiske felt, og der bliver taget barskere og barskere sanktioner i brug,” siger Niels Kryger.

Når elever i 9. klasse skal lave en individuel uddannelsesplan, så går lærere, studievejledere og forældre ud fra, at de unge har tjek på deres liv.

“Og det er her, det går virkelig galt, for der bliver ikke levnet plads til, at du måske ikke har lyst til at tage en uddannelse, gerne vil arbejde, rejse eller fjumre lidt. Allerede på det tidspunkt bliver en del af drengene udpeget som nogle, der ikke lever op til samfundets eller de voksnes normer,” siger Niels Kryger, der ikke er i tvivl om, at også mange af middelklassens unge rammes af nultolerancen. Han mener, det er naturligt, at drengene reagerer modsat og melder sig ud af uddannelsesræset efter folkeskolen eller gymnasiet og nægter at honorere de mange krav.

“Men hvis du ikke vælger den ‘rigtige’ vej og får dig en uddannelse, så er du i dag langt mere sårbar, fordi vi også lever i et samfund, hvor der ikke er så mange sociale mekanismer, der samler folk op, hvis de ikke klarer sig. Det kræver stor tiltro til egne evner, og det er der faktisk en del af drengene, der har, og nogle af dem bruger så den tiltro til at melde sig helt ud af uddannelsessystemet,” mener Niels Kryger.

32-årige Jesper Broskov er et eksempel på, at man kan drive det vidt uden en formel uddannelse. Han sidder som leder af finansrådgivningen i National Irish Bank i Dublin, der er ejet af Danske Bank-koncernen. Med sig har han ikke andet end en handelskoleeksamen, og tiltroen til egne evner har Jesper Broskov i særdeleshed haft brug for.

“Det er vigtigt at tænke strategisk, så du hele tiden udvikler dig. Jeg er ofte blevet ansat på personlige anbefalinger og kontakter, jeg har haft via mit arbejde. Hvis jeg havde lagt mit CV ind i en jobdatabase, så tror jeg ikke, at jeg var blevet valgt ud. Når du ikke har den traditionelle baggrund, så kan du heller ikke søge job på den traditionelle måde,” siger Jesper Broskov.