“En stor andel af skattelettelser vil ende som opsparing, og det er et problem. Der skal gang i efterspørgslen og forbruget, ikke i opsparingen.”
-Paul Krugman, årets nobelprismodtager i økonomi, som forklaring på at skattelettelser ikke virker som redskab til at kickstarte økonomien
Det var en foruroligende melding fra Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, som man i går kunne læse i dagbladet Børsen. Dansk Folkeparti er nu parat til at diskutere en ufinansieret skattelettelse for at kickstarte den kriseramte danske økonomi. Det foruroligende består i, at DF’erens meldinger på disse områder som oftest dækker over, at han har fået hvisket i øret af regeringen, at sådan bliver det nok, og hvis han vil undgå et senere nederlag, så kan han lige så godt gå på retræte nu som senere. DF interesserer sig ikke synderligt for skat og økonomi, men støtter regeringens økonomiske politik og får så en årlig buket af udlændingestramninger og andet til gengæld. Sådan er det bytteforhold, og det har såmænd fungeret uden de store gnidninger i over syv år. Tirsdag gjorde statsminister Anders Fogh Rasmussen det samme - åbnede for muligheden af at lette skatten ufinansieret, så der kan sættes gang i hjulene. Han nævnte det som en af tre muligheder for at føre en mere ekspansiv finanspolitik, de to andre bestod i at fremrykke velfærdsinvesteringer i forbedringer af offentlige bygninger, eller at fremrykke nogle af de investeringer i infrastruktur, som regeringens infrastrukturkommission har anbefalet.
At kickstarte økonomien med skattelettelser, svarer til at fyre for gråspurvene, at skrue op for radiatoren og åbne vinduet på samme tid. Det ved enhver, at det for størstedelen er spild af penge. På samme måde med lettelser af personskatten. Det skal man ikke være økonomisk vismand for at dokumentere. En stor del af skattelettelser bruges til opsparing - hvor meget varierer over tid - en anden del går til at afdrage gæld, en del bruges på ferierejser, noget på udenlandsk producerede luksusvarer, og så er der en mindre del tilbage, som bruges på varer og tjenesteydelser produceret i Danmark. Ifølge økonomer er værdien af offentlige investeringer tre gange så stor som ved skattelettelser, når det gælder om at kickstarte økonomien. Derfor er argumentet om at lette skatten for at sætte gang i hjulene falsk: Dansk Folkeparti synger med på en falsk melodi, som er komponeret til lejligheden, fordi alle andre argumenter for skattelettelser er ved at falde bort.
Manglen på arbejdskraft vil ikke de næste to år være det mest presserende problem i Danmark - og det problem som skattekommissionen var sat til at løse - mangel på arbejdskraft - er udskudt indtil videre.
Derimod er det helt korrekt, at der er brug for at kickstarte økonomien. Den økonomiske krise tegner sig langt dybere, end nogen havde forudset. Der er brug for en new deal som i 30’erne og jo før, den kan implementeres, des blidere bliver den landing, som verdensøkonomien lægger an til.
Derfor er alle andre lande i OECD i fuld gang med at forberede eller vedtage meget store investeringsplaner for udbygning af energisektoren, for infrastruktur, udbygning af den offentlige sektor og så videre. Den slags virker hurtigt og pengene sendes 100 procent i cirkulation i samfundsøkonomien. Meningen med denne form for kickstart er netop, at den ikke skal finansieres. Ved at pumpe flere penge ud i samfundet, sættes økonomien i gang, og pengene kommer retur som øgede skatteindtægter og færre udgifter til overførselsindkomster. Derfor er der lige nu en historisk chance for at få rettet op på den nedslidte offentlige sektor, skoler, institutioner, jernbaner og veje og at få foretaget stærkt presserende investeringer i vedvarende energi. Der er masser af gode formål at bruge ekstra penge på, frem for at kaste den ud til ufinansierede skattelettelser. Dermed ikke sagt, at der ikke kan være god mening i at omlægge hele skattesystemet, så der lægges mindre skat på arbejde og mere på forurening og brug af naturressourcer, det var også den omlægning, som skattekommissionens arbejde oprindeligt var lagt an til.
I den globale økonomi er det vigtigt, at denne type finanspolitiske lempelser sker synkront, således så investeringerne ikke blot forsvinder ud af landet, mens nationalstatens kasse bliver drænet.
Når Tyskland, Storbritannien og Sverige lancerer milliardstore pakker til at sætte økonomien i gang, så kommer det i høj grad også Danmark til gode. indirekte ligger der derfor en forpligtelse til at bidrage til festen, bidrage til at booste den globale økonomi, før den synker ned i egentlig depression.
Og jo før des bedre. Fremrykkede offentlige investeringer er ikke blot en måde at skabe ny vækst i den danske økonomi, det er også et udtryk for en international solidaritet med det lande, som har været opgaven voksen i stedet for at gemme sig bag hækken og spille falske melodier. bew
Kommentarer
hahahaha.. Jeg godt lide beskrivelse af DF økonomiske sans….
Jeg vil dog påpege, at der er fejl i beregningerne.. Skattelettelser, kan bruges til at få gang i økonomien. Det kraver dog, at skattelettelserne, udelukkende går til de økonomisk svageste i samfundet. Dvs. at dem som tjener mindre 180000 om året før skat..
Resten af os, vil som artiklen skirver, anvende de ekstra penge til opspraringer, og ekstra lommepenge på udlandsrejser.. Ikke noget der gavner fællesregnskabet Danmark..
Jeg ved ikke hvorfor BEW, bliver ved med at forvente, at Fjogh og Co, skulle opfører sig voksent, og handle i det danske samfund interesse???? Det er jo tydeligt, at Fjoghet, kun tænker på sig selv og nærmeste familie. Og at han ikke besværer sig med, at finde solid og bæredygtige løsninger, når han har ansat folk, til at fortælle ham, at han gør det godt…(hov. var der en gadedreng, der sagde at “kejser fjogh” ikke have tøj på)