POZNAN - I går ved frokosttid sagde Frankrigs statssekretær for økologi, Nathalie Kosciusko-Morizet, til journalister på klimamødet i Poznan i Polen, at hun senere på dagen regnede med at kunne formidle en god nyhed fra Bruxelles, som ville sætte skub i klimaforhandlingerne her. Der blev smilet skævt blandt journalisterne, for enhver vidste, at budskabet undervejs fra EU-topmødet i Bruxelles var det modsatte: At EU har spillet sig selv af banen som lederskab i kampen for at nå en ny global klimaaftale i København om et år.

Da klima- og energipakken, godkendt enstemmigt af EU’s stats- og regeringschefer, dukkede op i Poznan i går eftermiddag, var dommen da også entydigt hård fra ngo’er i Nord og Syd:

EU har tabt klimaet på gulvet på grund af national egoisme fra de enkelte lande og pres fra de mest svinende industrier i Europa,” sagde generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Gitte Seeberg.

Den udvandede pakke viser, at Europas ledere i øjeblikket mangler både visioner og politisk vilje til at opnå en aftale i København, der kan afværge katastrofale klimaændringer,” sagde Joris den Blanken, EU-medarbejder hos Greenpeace.

Europa har undergravet den globale kamp mod klimaændringer ved at vedtage en pakke, som er stærkt kompromitteret af særinteresser,” sagde Elise Ford, leder af udviklingsorganisationen Oxfams Bruxelles-kontor.

Enorme smuthuller tillader store energiforbrugere at fortsætte med at forurene og nationer at købe sig CO2-kredit i andre lande,” sagde Robin Webster, klimamedarbejder hos Friends of the Earth.

Redskaberne i klimapakken er elendige. Elendige,” sagde den socialdemokratiske næstformand for EU-Parlamentets miljøudvalg, Dan Jørgensen (S), der dog er glad for, at pakken ikke faldt helt på gulvet, og at EU’s mål om 20 pct. CO2-reduktion i 2020 derfor er fastholdt.

Topmødedeltagerne i Bruxelles sparede til gengæld ikke på superlativerne i bestræbelsen på at overbevise verden om, at EU med klimapakken har taget et stort skridt fremad.

Et “markant gennembrud” kaldte Anders Fogh Rasmussen aftalen.

Udvandingen

Det, der karakteriseres som et gennembrud, er EU-topmødets bekræftelse af målet om 20 pct. reduktion af EU’s CO2-udledninger i 2020 - et mål udstukket af stats- og regeringscheferne tilbage i marts 2007. For at få målet bekræftet er der til gengæld solgt ud på en række af virkemidlerne i forhold til EU-Kommissionens forslag til klimapakke.

Kommissionen havde foreslået, at CO2-kvoter til elselskaber og tunge industrier fra 2013 skulle sælges, ikke som hidtil foræres bort. Topmødet besluttede imidlertid, at industrien i 2013 stadig får 80 pct. af kvoterne foræret og først i 2025 kommer op på at skulle betale fuldt ud. Hvad elselskaberne angår får en række østeuropæiske lande lov at forære 70 pct. af kvoterne gratis - først i 2020 skal elselskaberne betale fuldt ud.

Vi skruer ned for brug af prismekanismen til at motivere elselskaberne og virksomhederne til at gøre det rigtige. Det er tåbeligt,” siger Dan Jørgensen med henvisning til, at gratiskvoter mindsker virksomhedernes incitament til at gøre noget ved CO2-forureningen.

Dansk Energis vicedirektør, Lars Aagaard, mener, at topmødebeslutningen alt i alt “ikke er så tosset endda.”

Forhandlerne skulle finde en balance i forhold til de nye EU-lande. Det har betydet, at et antal østlande nu får lov til at give mange gratiskvoter til elsektoren. Hvis det er prisen for at få de østeuropæiske lande med i aftalen, så lever vi med det,” siger Lars Aagaard.

Når det gælder EU-landenes reduktionsforpligtelser på de områder, der ligger uden for CO2-kvotesystemet - trafik, landbrug og boligopvarmning - har landene givet sig selv lov at klare to tredjedele af forpligtelsen uden for EU.

Det er simpelthen for ringe, at man får lov at købe CO2-kreditter i u-lande i så stort et omfang. Jeg tror, at mange lande nu vil købe aflad i stedet for at presse sig selv til udvikling,” siger Dan Jørgensen.

Klimaminister Connie Hedegaard (K) regner ikke med, at Danmark vil gå så vidt: “Vi har hele tiden sagt, at det er vigtigt, at man klarer mindst halvdelen selv,” siger hun.

Dan Jørgensen, MEP for Socialdemokraterne, er enig med de mange ngo’ere fra Nord og Syd, som i går kritiserede EU hårdt for ikke at have vist lederskab i Poznan og talte om “en sort dag for EU’s klimapolitik.”

Man kan ikke nævne et eneste eksempel på, at EU har blokeret noget i Poznan, men omvendt har vi heller ikke ledet, som vi burde,” siger Dan Jørgensen, Europa-parlamentariker.

Nyt lederskab

Det har andre til gengæld. Mens Canada, Australien, Japan og New Zealand får skyld for at forsøge at køre hele klimaprocessen i sænk, lyder der ganske uvant ros til USA og til store u-lande - heriblandt - for at skabe fremdrift i processen.

Nogle af u-landene er de nye globale ledere i klimasagen. Lande som Brasilien, Mexico, Sydafrika og Peru er trådt i karakter med forslag til reduktion af deres egne udledninger,” siger Jennifer Hverkamp fra den amerikanske ngo Environmental Defense Fund.

Fra alle amerikanske ngo’er meldes om optimisme og entusiasme, knyttet til den kommende regering under Barack Obama.

Senator John Kerry, tiltrædende formand for Kongressens udenrigsudvalg, som til sin tid skal ratificere en København-aftale, gav næring til optimismen i Poznan.

Budskabet fra videnskaben bliver stadig alvorligere og kræver af os, at vi handler,” sagde Kerry til danske journalister i går.

Gore indtog scenen

Barack Obama har sagt, at USA vil begynde med at nå tilbage til 1990-niveau for CO2-udledningerne i 2020. Videnskaben peger på, at målet bør være 25-40 pct. reduktion i forhold til 1990. Jeg kan ikke sige i dag, hvilken beslutning præsidenten vil træffe, men jeg kan sige, at jeg vil argumentere for mere end det, der er på bordet i dag,” sagde Kerry.

Og senere fredag indtog Al Gore konferencecentret og formåede - som han gjorde i Bali for et år siden - at løfte forhandlere, ngo’er og lobbyister ud af fornemmelsen af dødvande og march på stedet. Gore har netop drøftet både klima- og finanskrise med Obama og kunne forsikre Poznan-deltagerne om, at USA’s kommende præsident er opsat på at vise amerikansk lederskab for at bremse klimakrisen.

Selv mener Al Gore, at klimaets tilstand nu fordrer skærpede mål for den globale indsats for at bremse stigningen i atmosfærens CO2-koncentration.

Selv det mål, vi sigter efter i dag, og som virker så vanskeligt at nå - 450 ppm CO2- er utilstrækkeligt. Vi vil snart være nødt til at skærpe det mål til 350 ppm,” sagde Gore og fik salen til at bryde ud i langvarige klapsalver.

Nobelpristageren opfordrede verdens stats- og regeringschefer til at overtage den fortsatte proces frem mod København-mødet for at tilføre den tunge proces beslutningskraft og tempo. Samtidig opfordrede han til folkelig deltagelse og direkte aktivisme i klimaets tjeneste.

Dusinvis af foreslåede kulkraftværker (i USA) er de seneste to år blevet droppet som konsekvens af modstand fra græsrødder,” sagde Al Gore og fik Poznan-mødet til at bryde ud i klapsalver.