Opslag til denne artikel

Emneord:drikkevand, mad og drikke, revision, selvmordsattentater, strategi, vesten
Personer:Barack Obama
Organisationer:FN, ISAF, Taleban
Steder:Afghanistan, Europa, Herat, Irak, Iran, Kabul, Karachi, Peshawar, USA

Vesten har urene, men Taleban har tiden. Sådan beskriver talebanerne selv krigen mod de vantro vesterlandske styrker og deres marionetregering i Kabul. De seneste måneder har vist, at beskrivelsen er andet end bare ord. Mens kommende præsident Obama USA’s bakser med at få sin nye administration på plads, udnytter Taleban den vestlige alliances handlingslammelse til at optrappe på alle fronter.

Angreb på forsyningslastbiler, kidnapninger og vejsidebomber er taget voldsomt til de seneste måneder, og det samme er Talebans evne til at angribe mål over det meste af landet, selv i hovedstaden Kabul.

Den øverstkommanderende for den internationale styrke i Afghanistan, ISAF, David McKiernan, insisterer på, at Kabul ikke er omringet. Men det er ikke den følelse, indbyggerne har, fortæller den tyske Afghanistan-ekspert Conrad Schetter, der lige er kommet hjem efter en rundrejse i landet.

Stemningen i Kabul er dramatisk forandret. Indfaldsvejene til byen er langt fra sikre. Den ene dag er der voldsomme kampe med Taleban kun få kilometer uden for byen. En anden nat er der voldsomme eksplosioner og skyderi i byens østlige forstæder, fordi Taleban forsøger at erobre en bjergtop, hvorfra de kan angribe Kabuls lufthavn,” fortæller han.

Ifølge den britiske tænketank International Council on Security and Development, ICOS, er Taleban i dag til stede i 72 procent af landet og rykker stadig tættere på hovedstaden. Den NATO-ledede ISAF-styrke afviser, at det står så galt til. Taleban er kun permanent til stede i dele af det sydlige og østlige Afghanistan, siger ISAF’s talsmand i Kabul. Og deciderede kampe med Taleban er der ifølge ISAF kun i syv procent af landet.

Conrad Schetter giver ikke meget for de forskellige tal.

Situationen er ekstremt flydende. Der er mange lokale afghanere, som støtter Taleban den ene dag, og den afghanske regering den næste. Derfor giver det ikke mening at slynge om sig med den slags tal,” siger han.

Men omvendt er der absolut ingen tvivl om, at situationen i Afghanistan bliver stedse værre.”

Samme opfattelse har de fleste uafhængige iagttagere.

Nye trusler

Taleban har helt klart profiteret af den handlingslammelse, som har ramt det internationale samfund på grund af magtskiftet i Det hvide Hus.

De seneste måneder har Taleban f.eks. haft held til at gennemføre en række opsigtsvækkende angreb på ISAF’s forsynlingslinjer. På grund af Afghanistans ufremkommelige geografi og meget begrænsede vejnet er det internationale samfund i øjeblikket fuldstændig afhængig af at kunne få forsyninger ind via Khyberpasset, 50 kilometer fra den pakistanske by Peshawar.

Hver dag kører konvoj på konvoj af civile og militære lastbiler igennem passet med alt fra drikkevand til toiletpapir og ammunition til de 60.000 udenlandske soldater i Afghanistan. De sidste seks måneder har Taleban overfaldet konvojer, kidnappet og henrettet chauffører og brændt store bundter af lastbiler af.

Hvor stor truslen med ISAF er, er svært at vurdere, for trods angrebene kommer langt størstedelen af forsyningerne fortsat uskadt igennem. Hvis angrebene tager til, er problemerne imidlertid overvældende.

Problemerne begynder allerede i den pakistanske havneby Karachi og har nu bredt sig til Khyperpasset og den eneste anden vej ind i Afghanstian, via Bolan-passet nede sydpå”, siger Conrad Schetter.

Hvis disse to veje lukker er der kun to muligheder tilbage, enten at flyve alt udstyr ind, hvilket er ekstremt dyrt, eller at overtale Iran til at lade forsyningerne komme ind via Iran og den afghanske provinsby Herat.

Men det kræver, at Obama får et bedre forhold til Iran, end Bush har haft”, siger Schetter.

Også antallet af selvmordsattentater, miner og vejsidebomber er eksploderet de seneste måneder. Ifølge den seneste opgørelse har antallet af mineangreb været 50 procent højere i år end sidste år, og 400 procent højere end i 2006. Og det til trods for at langt flere miner end tidligere opdages, inden de når at springe i luften.

Venter på Obama

For mere end to måneder siden overtog den amerikanske general David Petreus ansvaret for USA’s militære strategi i Afghanistan, men indtil videre er der ikke sket nogen ændringer.

Alle fortsætter som før, men ingen tager teten, heller ikke USA’s europæiske allierede. Alle venter på Obama,” siger Conrad Schetter.

De seneste uger har USA bebudet en fordobling af den militære indsats i Afghanistan, men indsættelsen af de 20.000-30.000 nye amerikanske soldater vil først begynde langt hen i foråret og ikke være fuldført før om halvandet år.

Det er en rasende stor fejl, at ingen af koalitionsparterne er proaktive i øjeblikket” siger Conrad Schetter.

Det forstår Taleban at udnytte og det vil give store problemer fremover.”

Allerede nu har FN erkendt, at det ikke vil være muligt at gennemføre det kommende præsident- og provinsrådsvalg i september 2009 i en fjerdedel af landet på grund af Talebans tilstedeværelse.

I det sydlige og østlige Afghanistan regner FN med at kunne gennemføre valget i byområderne, men i store dele af landdistrikterne vil det være for vanskeligt, som situationen ser ud nu.

Udvikling

Flere af de europæiske lande har bebudet en revision af deres Afghanistan-strategi, men ingen af dem har endnu meddelt, hvad de er nået frem til.

En øget militær indsats vil formentlig være uomgængelig, men det gennemgående træk ventes at være øget fokus på udvikling af det afghanske samfund.

International Council on Security and Development kalder det en katastrofe, at det internationale samfund, otte år efter invasionen af Afghanistan, endnu ikke har været i stand til at sikre elementære udviklingsmål som mad og rent drikkevand til alle.

Også Conrad Schetter anbefaler, at det internationale samfund begynder at bruge langt flere kræfter på at lytte til, hvad afghanerne har brug ude i lokalsamfundene. Og han mener, at Europa i den sammenhæng har forpasset en enestående chance for at påvirke Obamas kommende strategi i Afghanistan.

Lokale militser

Den amerikanske opskrift ser ud til at blive en delvis gentagelse af den strategi, som har standset borgerkrigen i Irak.

I Afghanistan vil man satse på at betale og bevæbne lokale stammemilitser, som til gengæld skal holde deres områder fri for Taleban og i øvrigt optræde loyalt over for den afghanske regering. Denne involvering af lokale ledere har vist sig at være en stor succes i Irak, hvor USA i en periode har lønnet borgermilitsen Sons of Iraq. En lignende national milits er ikke på tegnebrættet i Afghanistan.

Conrad Schetter understreger, at det er af største vigtighed, hvordan man involverer stammeledere og hvem, man vælger at samarbejde med.

Det er ikke alle afghanske provinser, der har stammeledere, som har tilstrækkelig legitimitet i befolkningen til at løse sikkerhedsopgaver” siger han. “Nogle steder er det lokale krigsherrer, der bestemmer, og dem bør man ikke umiddelbart samarbejde med.”

Efter syv år i landet mener Schetter imidlertid, at det internationale samfund har tilstrækkelig lokalkendskab til at se forskellen.

Ikke mindst i Syd- og Østafghanistan har ISAF hårdt brug for assistance til at løse nogle af de lokale sikkerhedsopgaver, som hverken de internationale styrker, den 70.000 mand store afghanske hær og den ligeså store politistyrke har kræfter til at løse på grund af kampene med Taleban.

Hvis kursskiftet ikke kommer tids nok til at redde valget næste år, vil det få “fundamental betydning for landets fremtid som en stabil og demokratisk stat”, som det danske Udenrigsministerium udtrykker det.

Eller sagt mindre diplomatisk, vil det være en katastrofe for hele Afghanistan-projektet.

Fakta: ISAF

Den NATO-ledede International Security Assistance Force, ISAF, har til opgave at bistå den afghanske regering med at udbrede sin myndighed til hele landet.

De største bidragydere til styrken er pr. 1. december:

USA 19.950
Storbritannien 8.745
Tyskland 3.600
Frankrig 2.785
Canada 2.750
Italien 2.350
Holland 1.770
Polen 1.130
Australien 1.090
Tyrkiet 860
Spanien 780
Rumænien 740
Danmark 700

Totalstyrke: 51.350

Derudover har USA omkring 10.000 soldater i Operations Enduring Freedom, OEF, der opererer uden for ISAF-regi.

Kilde: ISAF, Reuters