Det er bekymrende, når statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ikke vil lade værdikampen omfatte lettelser i topskatten. Sådan lyder reaktionen fra direktøren af den liberalistiske tænketank CEPOS, som til gengæld roser de konservative for at opfordre til værdikamp på netop fordelingspolitikken.
“Værdidebatten er en del af skattediskussionen. Men debatten om ulighed har været tabu i Venstre siden sagen om Eva Kjer Hansen,” siger Martin Ågerup med henvisning til, at den daværende socialminister for et par år siden måtte trække positive udtalelser om ulighed tilbage.
Martin Ågerup peger dog også på, at det samfundsøkonomisk mest gavnlige er at lette i topskatten med henblik på at skaffe arbejdskraft og øge væksten.
“Så snart man gør det til en værdidebat, stikker Venstre hovedet i busken,” siger han.
I gårsdagens udgave af Information afviste Fogh at drøftelser om at lette topskatten var andet end teknik. Omvendt slog skatteordfører Mike Legarth (K) fast, at topskatten er udtryk for en jantelov, og at kampen mod den skal kæmpes.
Uligheden må i spil
Hvorvidt topskatten er udtryk for jantelov vil CEPOS-direktøren ikke forholde sig til, men:
“Det er en er en vigtig pointe at vores skattesystem straffer den form for adfærd som borgerlig-liberale og vel danskere i det hele taget støtter, nemlig flid, dygtighed, vilje til at uddanne sig og til at tage ansvar. Og det er en vigtig debat at tage,” siger Martin Ågerup.
Men selv om CEPOS-direktøren anklager Venstre for at stikke hovedet i busken er han ikke overrasket. Han henviser til, at Lars Løkke som et led i afvisningen af topskattelettelser for to år siden slog fast, at Venstre ‘ønsker at være et parti for andre end dem, der har udsigt til en badebro og en speedbåd i Skovshoved Havn’.
“Der har Venstre spillet ind med en klar værdipolitik, som ikke er særlig borgerlig, siger Martin Ågerup og tilføjer:
“Og det er bekymrende for udsigten til at tale nødvendige reformer. Det er svært at forestille sig, hvordan vi kan få løst nogle af de afgørende udfordringer i forhold til arbejdskraft, vækst og holdbarheden af de offentlige finanser, uden at det indvirker lidt på uligheden.”
Kommentarer
En fundamental del af dansk (og vesteuropæisk) demokratisk kultur er, at vi alle er lige for loven. at vi alle er lige for vorherre, at vi alle er lige som mennesker med samme menneskelige værdi, at ingen har fortrin og privilegier p g af fødsel, rang, adel o s v - kort sagt vi er alle lige.
Så er det ret usmart at komme og sige , at ulighed er godt - det er at træde folk lige i øjet.
Vi er lige , men med store FORSKELLE i udseende, helbred, smag, interesser, uddannelse, arbejdslyst, hobbies, fritidsaktiviteter, erhvervsaktiviteter o s v.
Nogle forskelle kan være medfødte ( invaliditet, intilligens, udseende o s v) , andre er “tillærte” eller “tilvalgte”(uddannelse, flid, dovenskab o s v) , og nogle får man ufrivilligt ( p g a sygdomme eller ulykker).
Der er næppe problemer med at sige, at forskelle i folks produktion, indsats, flid o s v også må finde udtryk i hvad de i sidste ende får ud af det i økonomisk forstand - ingen forventer, at nogen skal slide i det eller udfolde deres faglige begavelse for ingenting ?
Ulighed går ikke - forskelle er helt ligitimt - der er en semantisk og filosofisk forskel.
Martin Ågerup argumenterer for at lettelse i topskatten vil skaffe mere arbejdskraft. Nu er det vel
sådan at dem (os), der betaler topskat i forvejen er på arbejdsmarkedet. Kunne det tænkes at andre faktorer end lige netop beskatningen påvirker arbejdsindsatsen?
Virkningen af topskatten kan desuden mindskes på forskellig vis.
CEPOS` menneskesyn er for ensidigt ift. det,
der virkeligt motiverer mennesker til at gøre en indsats.
Bankerne er i den grad påholdende. En civilingeniør, som har sit gode job og har siddet i sin gamle ejerlejlighed i 20 år og nu synes at det er på tide at skifte det gamle køkken ud, får at vide, at der kan bevilges en kassekredit på 5000 kr. og med 14% i rente. Reelle oplysninger om hvilke banker der evt. er ved at ’gå fallit’, får almindelige mennesker ikke, for tilliden og optimismen må styrkes.
Hjælpepakker til bankerne er hvad staten kan finde på, så hele det anstødelige cirkus kan starte forfra, alt imens familier bliver smidt ud af deres bolig og antallet af fattige børn i Danmark stiger. Her er ikke hjælpepakker i sigte.
Brutaliseringen og kynismen i samfundet stiger.
CEPOS er et propaganda-organ .
Hvorfor skal Informations købere betale
for at de kan udgyde deres virkeligheds-fjerne
jubel-liberalist propaganda, har de ikke penge nok selv ?
“Hvorfor skal Informations købere betale
for at de kan udgyde deres virkeligheds-fjerne
jubel-liberalist propaganda”
Godt spørgsmål.
Manden, altså Martin Ågerup, synes at være en komplet idiot. Mon ikke det er derfor, at han har magt?
Han har meget længe - for ikke ligefrem at sige alt for længe - bræget løs om lempelser af topskatten med det argument, at netop dette ville skaffe mere arbejdskraft.
Dette er naturligvis noget vrøvl, idet det snarere er sådan, at en hævelse af personfradraget, der ville komme alle til gode og specielt varme dem nederst på den økonomiske stige, ville skaffe mere arbejdskraft.
Endnu mere forvrøvlet end sædvanlig synes hans standpunkt at være netop nu i en tid, hvor finanskrisen, som netop det økonomiske verdenssyn, som han prædiker, har skabt, medfører stadig flere arbejdsløse.
@Christian Berg: “… flere penge til de rige betyder IKKE at rigdommen drypper som økonomisk driftighed nedad i samfundet med afsmittende effekt.”
Enig. Og slet ikke ned til denne verdens aller fattigste, for ifølge artiklen “Trickle-down myth” i New Scientist den 18. oktober 2008, side 49:
- “It would take around $166 worth of global growth to generate $1 extra for people living on below $1 a day.”
- “To get the poorest onto an income of just $3 per day would require an impossible 15 planets’ worth of biocapacity. In other words, we will have made Earth uninhabitable long before poverty is eradicated.”
Så dette ultimative forsvarsargument af tilhængerne af vedvarende global økonomisk vækst holder bare ikke.
@Peter Olsen: “Hvorfor skal Informations købere betale for at de kan udgyde deres virkeligheds-fjerne
jubel-liberalist propaganda …”
Selvom CEPOS’s vrøvleri i sig er nærmest ulideligt tåbeligt, så værdsætter jeg dog at blive orienteret herom. Om ikke for andet, så giver det mig en fornemmelse af at være bare nogenlunde normal.
“ulideligt tåbeligt”
Ja, men det ville dog være rart, hvis det værste blev sorteret fra.
@I. Sundsvald: Ja, det ville måske nok være rart, men ved at få bragt CEPOS’s standpunkter usorteret og uforvanskede så fremstår tåbeligheden heraf forhåbentligt så klart, at ikke alt for mange falder for dem.
Læs venligst:
http://www.information.dk/177514#comment-98151
@I. Sundsvald: Jeg kan desværre ikke læse din kommentar endnu, idet jeg ikke (jeg undskylder) er privat abonnent på Information (selvom jeg vrøvler rigtig meget løs på disse sider), men jeg vender tilbage, når den bliver tilgængelig.
Efter nu helt konkret at have sovet på, hvad jeg skrev i går, så vil jeg gerne moderere mit synspunkt lidt i retning af dit og Peter Olsens som følger:
Jeg synes stadig, at CEPOS’s vrøvleri skal bringes, specielt fordi Information er “Dengang som nu uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser” (se herunder), men det kunne være rart, hvis det var ledsaget af modsatrettede argumenter fra andre instanser eller personer, så billedet blev lidt mere nuanceret.
Hov, jeg skrev “din kommentar”, men det ved jeg jo ret beset ikke noget om.
John Fredsted, Det drejede sig om at sortere fra her på netavisen, der stod følgende:
Jeg har lige modtaget følgende mail fra Information:
”Vi er blevet opmærsomme på at du ikke optræder med dit fulde navn i debatterne på information.dk. Det er en forudsætning for at deltage i debatten, at man står frem med sit for og efternavn, da det er vores erfaring, at det skaber det bedste udgangspunkt for debatten. Det håber vi, at du har forståelse for. Vi vil derfor bede dig om at opdatere din konto med dit rigtige navn. Du kan opdatere din konto her: ….”
…
Det har jeg absolut forståelse for, men jeg er bange for at man smider barnet ud med badevandet.
Det ville være rigtig godt, hvis diverse spamere blev sorteret fra, men der er jo mennesker, som af forskellige grunde ikke har lyst til at optræde med fulde navn og personnummer. Det kan være af hensyn til familie og børn, eller hvad ved jeg?
Jeg vil anbefale Information en lidt mere smart sortering. IP-adresse, og evt. navn, som kun Information kender. Der er absolut behov for en sortering, men nogle af de bedste debatter vil måske være en saga blot.
…
Hvem er ikke en lille smule nysgerrig efter at vide hvem der er hvem? Det er jeg da også, især efter hvem de interessante debattører er. Men min nysgerrighed rækker ikke så langt, at jeg vil sætte indsigtsfulde bidrag på spil, kun for en smule nysgerrighed.
Hvordan vil Information sortere i et navn, hvis der står Jens Hansens Bondegård? Jeg er ret sikker på, at hen mod halvdelen af debattørerne vil blive sorteret fra, og så står vi tilbage med de mindst lødige.
“Det er svært at forestille sig, hvordan vi kan få løst nogle af de afgørende udfordringer i forhold til arbejdskraft, vækst og holdbarheden af de offentlige finanser, uden at det indvirker lidt på uligheden.”
Ja, det er meget svært, men det kan ikke gøres ved den samfundsskadelige strategi, som det rige slæng i CEPOS står for.
Enig med I. Sundsvald, men lidt mindre anonymitet ville klæde mange af debattørerne. Hvis de har deres meningers mod, må de også have modet til at stå frem og vise, hvem de er.
Tænk sig at i det Herrens år 2008 er der stadig folk der prøver at promovere Trickle Down Economics som en løsning. Vækst og værdi er ikke optimale under centraliserede forhold - som alt andet i Universet er en distribueret model baseret på fraktal matematik den optimale løsning. Kom dog ud af det 19. århunderedes ‘Central Banking/Warfare/Debt Bubble’ tankegang og opdag at bl.a. Tesla og Mandelbrot har alle svarene — hvis man altså tør følge naturen istedet for at gå imod den.
Se bare USA….ærlige undersøgelser viser, at landet er blevet bevidst kørt i sænk af de ca. 400 familier som reelt ejer over 90% af Amerika og pengesystemet siden 1913.
Fuldstændig hovedløst.
og er der nogen som kan forklare mig hvad en “værdi-debat” om skat er?
@Ina Peable: Velkommen :-).
Grundlæggende er jeg enig med Erik Rolfsen Nissen, når han skriver
“… men lidt mindre anonymitet ville klæde mange af debattørerne. Hvis de har deres meningers mod, må de også have modet til at stå frem og vise, hvem de er.”
John Fredsted
Tak ;-)
Jeg er helt enig, men der kan jo være forhold med, arbejde,børn o.s.v. - og i øvrigt en vis ‘stædighed’ som gør sig gældende. For ikke at tale om en trang til at demonstrere ;-)
@Ina Peable: Det er bestemt ikke, fordi jeg ikke kan forstå dine betænkeligheder ved at stå frem med navns nævnelse.
I lyset af den fysiske (hævn)vold, som jeg for eksempel ser i fjernsynet, så funderer jeg da ind imellem over, hvorvidt det egentlig er stjernenaivt af mig at deltage i den offentlige debat med navns nævnelse.
Tjoe CEPOS har også allerede kritiseret USAs kommende præsident for først og fremmest at tænke på at redde amerikanske arbejdspladser, fremfor at tænke på det globale marked - der ville nyde godt hvis det meste manuelle arbejde blev outsourcet til tredjeverdens lande.
John Fredsted
Ja, det er nok naivt, og jeg har da også tænkt over netop det. Men jeg er ikke så bange af mig.
Så vidt jeg har forstået på min korrespondance med Inf., så er der flere nye tiltag i det nye år m.h.t. at slippe af med de værste hadske og racistiske indlæg, som kan ødelægge enhver debat. Herunder at insistere på at folk skriver i deres eget navn. Men det er ikke så let:
Citat: ”De fleste brugere får et nyt ip-nummer hver gang
de tænder for deres computer, så ofte ville vi skulle blokere det halve
Nordjylland for at slippe af med en enkelt spammer.”
Det bliver absolut ikke let, og jeg mener, at det er lidt uretfærdigt over for mennesker, som har et lidt usædvanligt navn.
Jeg ser dog frem til, at de nye tiltag vil hjælpe, og ønsker dem held og lykke med indsatsen. Jeg skal nok selv opføre mig pænt i det nye år ;-)
@Ina Peable
Den kan også vendes den anden vej for sådan noget som mange firmaer, uddannelsesinstitutioner, biblioteker og boligforeninger benytter et par enkelt faste eksterne IP-adresser og så dynamiske adresser internt.
Ved at banne sådanne adresser kan man pludseligt utilsigtet ramme rigtigt mange.
Det er heldigvis ikke mig som skal regne det ud. Men jeg håber Inf. får styr på det.
Woups glemte pointen - man kan ikke idag rent teknisk lave den ønskelige frasortering.
Det eneste man rent faktisk kan gøre idag er at bruge moderering og/eller en eller anden form for digital signatur eller opsætte en meget kringlet registreringsprocedure hvor man med en vis sikkerhed kan holde styr på hvem det er der befinder sig bagved.
Men jeg kender godt fornemmelsen.
Hmmm er vist lidt diskret idag - ja det kunne være rart med lidt mere styr på det.
Diskretion er en dyd, og kan ikke overdrives ;-)
Måske skulle CEPOS’ bistandsmodtagere (skattefradrag tildelt af superliberalisten, den tidligere kreative skatteminister Foghs efterfølger Kristian Jensen) foræres en udgave af Karl Marx’ Das Kapital. Det er utroligt , at Cepos i fuld alvor kan fortsætte med at tro på, at man kan blive ved med at argumentere for, at den uregulerede markeds liberalisme kan løse de helt enorme finansielle problemer, som netop den ideologi har skabt; læg dertil at de rigeste mennesker i det her samfund nu skal have skattelettelser oveni. Staten skal regulere og kræve indflydelse, når hårdtarbejdende danskeres skattepenge, skal bruges til at rydde op efter de grådige: bankdirerktører, bestyrelseformænd osv; desuden skal der ske kraftig beskatning af multinationale firmaer. Når TDC dierektører sælger danske virksomheder og får ublu beløb som ‘blodpenge. skal samfundet naturligvis have sin del.
Cepos’ tid er ved at rinde ud, som tiden er ved at rinde ud for deres læremestre superliberalisterne Karl Rove, Bush, Cheney m.fl.og republikanerne i USA.
De seneste klynk fra CEPOS er udtryk for dødskramper; de ved godt, at æraen, som blev indledt af Reagan og Thatcher er døende. Thatcher, der hævdede: ‘there is no such thing as society, only individuals’. Ideologien har haft sin kvarte århundrede. Ligeledes må CEPOS erkende - det er svært- men udtrykket : privatize profits and socialize losses, vil også blive gennemskuet. Måske skal Venstres tænketank begynde at tænke på, hvad de skal beskæftige sig med, når Foghs tid rinder ud.
For ikke så længe siden kundgjorde den økonomiske overvismanden i egen høje person, at vi snart ville komme op på en arbejdsløshed på ca. 100 000 danskere. http://www.information.dk/168929
Det var en god nyhed for profeten, for som det lå implicit i hans betragtninger, så er lønarbejderne til for markedet, og markedet har brug for arbejdsløsheden, ellers får arbejderne for meget magt i forhold til arbejdsgiverne, vismændene og de traditionelt velstillede storforbrugende svin, der har haft held med at overbevise sig selv og de fleste andre om, at deres overforbrug er vejen ud af ethvert problem.
Vismandens vise betragtninger er skabt inden for en tradition, der er nært beslægtet med den, hvis teoridannelse ligger til grund for Europastatens udvikling hen imod en tilstand af fuldendt institutionaliseret monetarisme. For at fremme denne udvikling besluttede arbejdsministrene (med vort eget symbol blandt sig, Hjorten ved skovsøen) i ministerrådet at indføre en generel arbejdsuge på 48 timer på Europamonsterniveau, med mulighed for at forlænge op til 65 timer for de enkelte lande, med en slags opt-out mulighed for de enkelte medlemslande (lige som den John Major fik igennem på Storbritanniens vegne i 1993, og som resulterede i at 3,2 million brittere nu arbejder mere end 48 timer om ugen og en halv million mere end 60 timer om ugen).
Fagforeningernes indflydelse skal tilsidesættes med sådanne generelle bestemmelser. Den enkelte arbejdstager fritstilles, dvs. overtager ansvaret for at forhandle med sin arbejdsgiver om arbejdstid inden for de generelle bestemmelser.
Grænsen for hvornår der er tale om overtidsarbejde skubbes fremad, udvides generelt op til 65 timer om ugen. Hvilket betyder, at det, der betegnes som den enkeltes frie indstilling til arbejdstid, først og fremmest betyder at arbejdsgiverne slipper for at betale overtidsbetaling i de perioder, hvor der er tryk på produktionen og brug for flere hænder, end der er brug for på de generelle betingelser med en arbejdsuge på 48 timer.
Udviklingen har store konsekvenser for, hvor mange der kan være beskæftiget, dvs. der er udsigt til at vismanden får sækken fuld af arbejdsløse. Tænk på, at når der nu allerede mangler arbejde til mange af dem, der kun ønsker sig et 40 timers arbejde om ugen, hvor mange vil der så være arbejde til med en 65 timers arbejdsuge?
Man kan forvente en gigantisk stigning i arbejdsløsheden, hvis ministerrådet får sine planer igennem parlamentet, dvs. hvis man overvinder den modstand mod ministerrådets indstilling, der har meldt sig på det sidste.
Dem, der virkeligt har brug for bare 40 timer, vil med sikkerhed få sværere ved at finde det. For dem, der vil arbejde 65 timer om ugen, de vil komme i første række og tage så meget mere af det, der nu en gang er. Når man så lægger den globale økonomiske depression oven i, så har vi udsigt til rekord i arbejdsløshed på nogle betingelser, som vi velfærdsdanskere slet slet ikke kan forestille os.
Ministerrådets foreslåede dereguleringer af arbejdsmarkedsvilkårene er udtryk for en opløsning af så fundamentale principper, som blev vedtaget allerede ved den første internationale aftale om arbejdsvilkår. Dengang da den Internationale arbejderorganisation (ILO) blev oprettet i 1919, vedtog man otte timers dagen sammen med en 48 timers arbejdsuge.
Det er fantastisk, at man i her i Ínformation kan fokusere så meget på ideologiske erklæringer og bragesnak fra propagandainstitutioner a la Cepos med mere, uden overhovedet at beskæftige sig med udviklingen inden for EU-staten, som er langt mere reel og skræmmende.
Avisen har deponeret sin vilje i EU, og tør slet ikke skrive om de uhyrligheder ministerrådet og kommissionen kommer med af initiativer. Den virkelige udvikling er for skræmmende. Man vil hellere tale om ideologi.
På den måde er man helt med på statsministerens og regeringens strategi. Fogh-regeringen er nok den regering, der har fået mest ideologisk betinget politik igennem nogen sinde. Alligevel taler han ikke om ideologi. Han fremstiller sig selv, med mediernes og de fleste af sine erklærede modstanderes hjælp, som teknokrat, administrator højt hævet over ideologiske intentioner.
I stedet for at spilde tiden på overordnet ideologisk bragesnak så burde medierne se lidt på den virkelige udvikling, især inden for EU-staten. Men det tør man ikke, fordi den er langt mere skræmmende, end folket kan tåle at høre. I stedet taler man mere om den retssikkerhed indvandrere har i kraft af monsterets forfatningssikrede menneskeretsbestemmelser og direktiverne, der sætter arbejdernes bevægelighed over alt andet. Som om man ikke burde forvente af vor lille søde nation, at den slags bare er i orden her hos os selv! Som om Europastaten kunne legitimeres alene med dens forfatningsbestemmelser omkring menneskerettigheder!
Man burde lægge mærke til hvem, det er, der har mest indflydelse i forhold til den politik, der besluttes i EU-regi. Det er nemlig de ultraliberale og traditionelt højreorienterede, fordi de af kommissionen anses for at være den største forhindring for statsdannelsesprocessen på europæisk plan i kraft af sin skepsis over for integrationsprocessen. For at disse ikke skal hæmme integrationen for meget, så får de deres vilje af kommissionen og ministrene. Dvs. det er altså de mest skeptiske overfor institutionsdannelsen der får mest, fordi man fra kommissionens og bureaukraternes side primært er optaget af at holde statsdannelsesprocessen i gang. Man køber opbakning til processen med indrømmelser over for dem, der truer den mest. Det kunne man lære meget af blandt socialkammerater og andre på den traditionelle venstrefløj. Skepsis betaler sig.
Ínformation, der ynder at kalde sig den mindst ringe, har et efterslæb i forhold til dækningen af EU-stoffet. Man har i den grad forsømt at beskrive, hvad der foregår. Man tør klart nok ikke beskrive uhyrlighederne.
Det kunne så begrundes med afmagt og frygt over for læserne, der absolut ikke bryder sig om at høre om den elendighed, man alligevel ikke har indflydelse på, fordi man jo altså har besluttet sig for, at det skal folket jo alligevel ikke blande sig i fra magthavere og mediers side.
Afmagten har altid været et forbandet dårligt argument for ikke at beskrive og kritisere elendigheden. Cepos er inderligt ligegyldig fænomen i den sammenhæng, en bekvem syndebuk, erstatning for den virkelige elendighed. Al den energi, der ofres på dette ideologiske propagandainstrument, burde kanaliseres over i hadet til et EU-monster og en mere virkelig politisk udvikling. Men det er bare alt for alvorligt for læserne, synes den lille søde avis at tænke. Og i øvrigt har den solgt sin sjæl til monsteret for længe siden.
Bravo - Steen Ole Rasmussen - essentielle betragtninger.
@Steen Ole Rasmussen: Jeg er imponeret. Sådanne overvejelser har jeg slet ikke gjort mig - og jeg er sikkert heller ikke i stand til at gøre mig sådanne, idet jeg nok har den forkerte uddannelse (jeg er teoretisk fysiker) til at kunne gennemskue disse ting til bunds.
Jeg sætter stor pris på, når artikler og indlæg ikke er alt for ’langhårede’. Denne her af Steen Ole Rasmussen er lige tilpas for min smag.
Den eneste fornuftige grund for mig til at være medlem af EU, har hidtil været den som medierne sædvanligvis kører frem med, og som jeg har måttet trøste mig med: - At EU er det bedste værn imod at landene ryger i totterne på hinanden.
Men at gennemskue hvad der egentlig foregår er jo lidt svært for menigmand.
Det retter Steen Ole Rasmussens artikel lidt op på.
Tak for det. Det er jo til at blive helt intellektuel af.
Tak til Steen Ole Rasmussen for at gøre EU stoffet interessant.
En af de mest markante fortalere for EU her hjemme har i årtier været chefredaktør på Politiken,Tøger Seidenfaden.
For en uge siden opdagede jeg ved et tilfælde nogle kendsgerninger vedrørende nævnte person, der fik mig til at skue og gennemskue ham på en ny måde.
Tøger Seidenfaden er uddannet på Skull and Bones Universitet Yale - ligesom de to seneste versioner af George Bush.
http://da.wikipedia.org/wiki/Skull_and_Bones
Master of Arts i politologi, Yale University, USA (1983).
Master of Philosophy i politologi samme sted (1984).
Han er medlem af Bilderberg Steering Committee (1994-03). Deltager i Bilderbergkonferencen 2006.
Og medlem af Steering Commitee for Den Trilaterale Kommission fra 2005
Medlem af VL-gruppe 1.
Jeg er dybt, dybt rystet.
Hvilket dobbeltspil fra Tøger Seidenfadens side!
Samtidigt med at han er dybt indrulleret i verdens og Danmarks mest magtfulde og hemmelighedsfulde loger - der igen og igen for de udenlandskes vedkommende benævnes “The New World Order” - med et erklæret mål om en verdensstat med en elitærstyring og med tvivlsomme udgangspunkter i foreksempel eugenics. (Læs Rockefellerdynastiets historie.)
Så står han frem på dansk tv, og giver den som den sobre redaktør, der objektivt belyser “fordelene” ved EU.
Samtidigt sidder han i en række yderst tvivlsomme loger - som har helt andre hensigter - end EU-borgernes velfærd og demokrati.
Jeg savner ord.
Nu skal vi til at passe på, at mit ego ikke svulmer for meget op. Efter stort set at have været den eneste, der tildelte mig selv ”smilies” på de forholdsvis ucensurerede debatsider på DR og Børsen, er det noget helt nyt for mig at få så meget ros, og så er det netop, at man skal begynde at passe på.
Hitlers opkomst og anden verdenskrig kan meget vel forklares som en lille mandslings og nations mislykkede forsøg på at overvinde en ydmygelse (Versailles-freden blev underskrevet den 28. juni 1919 af Frankrig, Storbritannien, Belgien og deres allierede på den ene side og Tyskland på den anden side som afslutning på 1. verdenskrig) med endnu en vanvittig verdenskrig.
@Rune Karl
Hvad komplotteorier angår, så behøver jeg dem ikke, for at have noget imod Politikens chefredaktør. Når jeg laver et indlæg på hans Blogs, så sørger han omhyggeligt for, at det ikke bliver synligt for andre end mig selv. Det kalder jeg censur. Mine indlæg har aldrig forbrudt sig mod de retningslinier, der udstikkes her. For mig er det bevis på, at Tøger Seidenfaden ikke bryder sig om fri debat. Jeg har henvendt mig direkte til ham, jeg har skrevet mange indlæg til Politiken. Hverken på nettet eller i den skrevne er der sluppet noget igennem, som vender sig imod chefredaktøren eller Politiken selv. Jeg behøver altså ikke komplotteorier, for at føle en form for lummer mistanke om aldeles lyssky metoder og intentioner hos ham og hans avis. Politiken er ikke demokratisk og slet ikke åben for kritik af hverken sig selv, sin egen rolle i forhold til miljøproblematikken og tåler kun symbolsk kritik af Europamonsteret.
Interessante betragtninger om Tøger Seidenfaden fra Rune Karl og Steen Ole Rasmussen.
Ja, manden har måske andre dagsordener end de han umiddelbart står ved…
Der er sikkert mange skjulte dagsordener.
Jeg begynder nu at blive en smule mistroisk. Kan det virkelig lade sig gøre at indlæg kun bliver synlige for forfatteren selv?
Kære Inger Sundsvald
Prøv at gå ind på Seidenfadens Blok: “markedet regulerer ikke sig selv”. Prøv om du kan se følgende indlæg:
Steen Ole Rasmussen, Odense S den 13. Sep kl. 10:03: Din kommentar afventer godkendelse.
John Locke kom med følgende lakoniske konstatering i sit politiske hovedværk, ”Two Treatises of Government” fra 1689 : ”Uden ejendom, ingen lovbrud.”
Han blev en af hovedinspirationerne til det moderne liberale samfunds selvbeskrivelse, hvor ”den enes succes” i økonomisk forstand er blevet ophøjet til ”den andens succes”.
Den økonomiske vækst har allerede fra det tidspunkt, hvor det moderne samfund så dagens lys, fungeret som det, der skulle kompensere for og legitimere det, de forfordelte allerede den gang oplevede som uret ved den skæve fordeling af goderne og den herskende orden. Man har fra begyndelsen af argumenteret for det hensigtsmæssige i besiddernes mulighed for at organisere og iværksætte de former for produktion, der er så karakteristisk for industrialiseringen og den kapitalistiske stordrift. Arbejdsdelingen, kapitalkoncentrationen omkring masseproduktion af specialemner, fordelingen af goderne med pengeøkonomiske transaktioner osv., har været kapitalismens varemærke. Skævheden og ulighederne kunne ifølge liberalismen legitimeres i et og alt med produktionsstigninger, der i princippet skulle kunne kompensere for de uligheder der var effektivitetens forudsætninger. Det er hovedtrækkene i de forsøg på at legitimere den økonomiske orden som erstattede middelalderens subsistensøkonomi i det politiske systems selvforståelse.
De liberale principper er derfor først og fremmest bygget op om det at sikre individets eksklusive ret til sin ejendom, herunder retten til at underminere de generelle livsvilkår i de individuelle forsøg på at opnå succes i moderne forstand. Heraf følger det, at ingen særskilt kan påtage sig ansvaret for det sociales overordnede mulighedsbetingelser. Natur og miljø er ikke er sikret juridisk. Det er kun individuelle interesser, der forsvares effektivt af det juridiske system.
Sært nok argumenteres der stadig for at individets interesser er identisk med ”den sande almeninteresse” og den overordnede formålsmæssighed, det være sig snævert økonomisk, men også hvad de naturlige forudsætninger og livsvilkår angår. Individet har måske nok de fleste af sine forudsætninger i de vilkår, der gælder alle, men det identificerer sig med dem, der eksklusivt tilhører det selv i modsætning til alle andre.
Individets indflydelse på de fælles forudsætninger er taget hver for sig minimal, sammenlignet med resten af de 7 milliarder mennesker, der påvirker og lever på de samme forudsætninger, hvorfor individets individuelle tiltag, for at tage sig af de fælles forudsætninger udebliver, med den gode begrundelse, at det alligevel ingen forskel ville gøre, hvis individet isoleret set besluttede sig at gøre noget ud fra et hensyn til det almene. På den måde identificerer alle sig først og fremmest med sine egne individuelle forudsætninger i det liberale samfund, hvorfor alle kan dække sin uskyld ind under henvisning til alle andre. Det handler om den særlige form for ansvarsforflygtigelse, der udmærker de moderne liberale demokratier.
De besiddelsesløse har ikke adkomst til de privatejede goder, som befinder sig under ejendomsrettens beskyttelse. Samtidigt kan de se, hvordan de besiddende ikke længere kan legitimere den skæve fordeling med henvisning til det overordnede succeskriterium, som angiveligt skulle ligge i den økonomiske vækst. Væksten som falder under privatøkonomiens domæne, og som sker på bekostning af de almene mulighedsbetingelser, naturen, de fælles eksistensbetingelser som de findes i jord, luft, vand og biosfære, kan ikke længere beskrives som forudsætningen og undskyldningen for at acceptere de succesfuldes succeskriterier. For enhver kan se at de succesriges succes udgør den ultimative selvnegation, for dem selv, andre livsformer og alle dem der aldrig nåede at få del i de storforbrugendes sært stinkende form for selvretfærdig livspraksis.
Man skal ikke forvente oprøret fra midten i det politiske system fra den selvfede professionelle del af meningsdannere. Dem, der står uden for den herskende form for selvbeskrivelse, uden for de succesrige individualisters måde at realisere sig selv og sin selvbeskrivelse på, enten fordi de ikke vil være med, eller fordi de ikke kunne være med, kan bedre end dem, der har succes på de herskende vilkår, identificere sig med rettens mangel på retfærdighed, naturen og det egentlige livsgrundlag.
Den moderne form for selvbeskrivelse centrerer sig op pengeøkonomi (som i den artikel jeg knytter an til her), selv om det at trække vejret, det at kommunikere, bevæge sig i atmosfæren, udveksle kropsvæsker og meninger, agere i overensstemmelse med termodynamikkens første og anden lov, tyngdekraften og sine egne biologiske og fysiske forudsætninger endnu tilhører subsistensøkonomien, de sider af tilværelsen som det moderne samfund i sin perverse selvbeskrivelse opfatter som overvundet. Et aspekt (den økonomiske autistiske forståelse af verden) ved den sociale orden trænger sig på med sine egne abstraktioner, der konkret lukker af for evnen til at se den konkrete virkning af den praksis, der følger af de økonomiske abstraktioner.
Erfaringen svarer ikke til noget heller ikke Tøger Seidenfadens. Succes er ikke succes. Anker Jørgensens forbrydelser mod de økonomiske grundregler i sluthalvfjerdserne et ingen ting mod den uorden, som nu også begynder at melde sig i det økonomiske system. Det underlige er, at vi så længe har været i stand til at leve så stort på bekostning af fattigrøve og natur. At vore valutaer ikke for længst er gået ned. At kineserne og de andre produktive gider handle med os for vore oppustede pengeværdier. Tøger ser slet ikke på det, at man har institutionaliseret hensynet til sikringen af kapitalens tilvækst og valutaens værdi i det store monetaristiske monster af en Europastat, som han elsker over alt andet og på bekostning af alt andet. Han elsker de perverse mekanismer, der sikrer vores mulighed for at importere langt mere end det vi kan producere selv.
Underskuddet på betalingsbalancen mellem USA og udlandet har aldrig været større, og den amerikanske stats budgetunderskud heller ikke.
Hvis chefredaktøren skulle have skrevet noget interessant om økonomi, så skulle det have inddraget, som minimum, noget om relationen mellem det økonomiske system og dets omverden og noget om hvorfor dollaren ikke for længst er faldet sammen med Euroen?
Artiklen er uinteressant. Det var så min mening. Så meget om så lidt, ville en ironiker så tilføje. Ja, ville jeg sige.
Overskrider kommentar #544 retningslinjerne på blog.politiken.dk? Indberet her.
Mange tak for advarslen, Steen Ole Rasmussen.
Jeg erindrer svagt en situation for 20+ år siden, hvor vistnok Månedsbladet Press fik plantet en historie i Tøgers avis, hvor artiklen var fabrikation og overdrivelse langt ud over hvad nogen kilder kunne bære, men vand på Tøgers mølle. Artiklen blev svjh bragt på forsiden eller et andet prominent sted, fik fuld opbakning fra Tøger, vistnok i en leder samme dag med henvisning til artiklen.
Artiklen der blev bragt, var tilsyneladende skrevet af en araber, bosiddende i Danmark, hvis arabisk klingende navn betød noget i stil med “det er løgn” eller “pure opspind”, således at enhver araber der læste artiklen burde vide, at indholdet (defamering af arabere, vistnok) ikke skulle tages alvorligt.
Artiklen blev bragt af Tøger uden nogen som helst kildekritik, reflektion eller andet. Siden dengang har jeg vidst, at der var et eller andet galt med mandens dømmekraft, selvom Tøger sædvanligvis er kvik og fornuftig at høre på….
Det er godt at se at andre er bekymrede over Seidenfadens affiliationer — det er værd at huske på at David Rockefeller (medstifter CFR, Council of The Americas, Bilderberg, Trileteral Commission) skrev sin hovedopgave på Harvard i Malthus’ Socialisme og i årtier har opereret bag scenerne gennem sit eget og Rothchilds’ netværk.
Prøv bl.a. at lave noget research på David Rockefellers møde med David Ben-Gurion lige efter Israel blev skabt. Her blev Rockefeller konfronteret med en enorm bunke papir, som dokumenterede hans families samhandel, patennt-overførsler og bankvirksomhed med Nazisterne og SS. Rockefeller bladerede køligt dossier’en igennem og svarede: “You can have vengeance or you can have a country!” Taktikken lykkedes men til gengæld har Israel haft masser af blackmail stof til at bruge bl.a. mod den amerikanske elite lige siden.
Andre “kendte” danskere udover de omdiskuterede inviationer til AFR og Connie Hedegaard , som i senere tid er blever inviteret til Bilderberg møde, nævnes Mogens Lykketoft og Anders Eldrup (Dong).
Steen Ole Rasmussen
Med lidt besvær fandt jeg:
http://blog.politiken.dk/toger/2008/09/13/markedet…
Jeg fandt dog ikke ”Din kommentar afventer godkendelse”. Det er også uinteressant, for jeg er overbevist. Der var 4 (positive) kommentarer, men ikke nogen fra dig. Jeg kan heller ikke se at debatreglerne skulle være overtrådt. Men jeg kan forstå, at der er streng justits.
Jeg kunne endda forstå, at hvis dit indlæg skulle have været bragt i avisen, så kunne man have ment, at det er for ’langhåret’, eller undskyldt sig med pladsmangel. På en blog kan jeg dog ikke se problemet. Det skulle da lige være, hvis det skulle blive anset for ’upassende’ i.f.t. meningen på bjerget.
Men ’gudsketakoglov’ er information.dk mere åben. Håber på mere fra dit værksted - selv om det er noget jeg må tygge mig lidt langsomt igennem for at forstå, i forhåbentlig fuld udstrækning ;-). Således oplyst kan jeg fundere videre på verdens fortrædeligheder.
God jul ;-)
Steen Ole Rasmussen: Som mange andre herinde følger jeg disse og mange andre sager meget tæt. Jeg er fuldstændig enig med dig. Vigtigt og velformuleret indlæg. Jeg har selv rørt ved problemet omkring hvem der egentlig vinder mest i EU, men dit indlæg er det bedste på området jeg har set.. Det er imponerende at Seidenfadens “netværk” ikke er bedre kendt eller omtalt, men som dig kan jeg jo meget godt lide ham. Det er bare bekymrende at han holder sit image som journalist.
Tak for det - pressen må simpelthen oppe sig istedet for at følge march-rytmen. Det skal være kige så specifikt, som hvis man bruger adskillige sider på at pille Patriot ACT eller Defense Authorization ACT i USA fra hianden. Se DET er skræmmende…men det er jo i USA og ikke i EU, right? Som Steen Ole Rasmussen gør klart: W-R-O-N-G!
Hørte tidligere i mit liv fordommene om, hvilken snæver rød målgruppe, det “uafhængige”* Information havde. Kan så konstantere det ikke er en fordom…
* Hører man folk fra Information i debatten, så er man bestemt ikke i tvivl om hvor man har dem.
CEPOS har intet med Venstre at gøre, og CEPOS er ikke bare for “de rige”. Hvordan det så end skal defineres alligevel.
Liberalismen er jo bare et politisk ståsted ligesom Socialismen og Konservatismen. Jeg er sgu ikke rig, men klarer mig da hæderligt. Men er liberalist og støtter CEPOS, fordi de er med til at venstrefløjsorganisationerne det modspil de har trængt til i årtier.
Censuren fortsætter på Politiken.
Som jeg tidligere har skrevet i denne tråd, så censurerer man i debatindlægene på Politiken efter nogle kriterier, som man slet ikke ville kunne stå ved officielt.
Se fx på følgende blok, på Politiken: http://blog.politiken.dk/stoltze/2009/01/08/nature…
Og så spørger jeg kan man her se følgende debatindlæg fra min side, og hvad skulle indlæget indeholde, som bryder med avisens officielle debatetiske regler være i det?:
(Bortcensureret indlæg):
“Som altid, når man ser en artikel, der har med økologiske problemer at gøre i Politiken, så bliver man mistænksom. Hvad er den underliggende dagsorden bag artiklen? Hvor ligger motivationen for at skrive, som man gør?
Der er måske en grund til, at der i øjeblikket bliver fokuseret på klimaproblematikken. Hvis klimaet går amok, ja så giver det ikke ret meget mening at have tænkt på delaspekterne ved resten af den økologiske problematik, resten af naturen. Og dagbladet Politiken har i den grad været med til at reducere selve den økologiske problemstilling til en underafdeling af den økonomiske rationalitet, med sin promovering af Bjørn Lomborg, der suverænt er den der har haft mest plads i avisen af alle der har omtalt problematikken.
Hvis det stod til Tøger Seidenfaden, så var alt, hvad der har med økologiske problemer og bevarelsen af naturen at gøre, reduceret til et økonomisk spørgsmål: ”Kan det overhovedet betale sig at gøre noget ved problemerne? Har vi råd til det?
Hvad hverken Bjørn Lomborg eller Tøger Seidenfaden forstår, er at de økologiske problemer tenderer mod at underminere gyldigheden af den fattige logik, de forstår. For hvad hjælper det, at have pengeværdier, når den økonomiske aktivitet har undermineret sine egne forudsætninger?
http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-45.pdf
http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-33.pdf ”
Tak for at du fortsætter med at gøre opmærksom på Politikens (og Tøgers) censur, Steen Ole Rasmussen.
Det kan vel ikke være så vanskeligt for nogle journalister (uanset medie eller politisk observans) at køre en kampagne vendt mod Politikens censur, og helst også gøre opmærksom på Tøgers slet skjulte skjulte dagsordener…
@ Heinrich R. jørgensen
Jeg tror faktisk heller ikke at Politiken kan leve med at fremstå som dem der ikke vil en fri debat.
Der er klart nok en dagsorden, som ikke tåler dagens lys. Det behøver dog ikke være udtryk for noget i retning af konspiration osv. Der er jeg ikke med.
Steen Ole Rasmussen
Èn eller anden dagsorden er der indlysende. Hvad den er får stå hen i det uvisse. Men jeg læser dine indlæg med interesse, og én eller anden form for censur m.h.t. kritik af Politiken og Bjørn Lomborg må der da være. Heldigvis bliver du ikke ’modereret’ her på Information ;-).
Steen Ole Rasmussen,
jeg er heller ikke nødvendigvis med på Bilderberg galajen, i den forstand, at der er tale om en eller anden skjult hånd der forsøger at styre verdens gang (og har held til det).
Men jeg er ret sikker på, at Tøger har andre dagsordener end de officielle, både i mindre og større sammenhænge, end hvad der umiddelbart gives udtryk for.
Som det indlæg du henviser til i denne tråd antyder, er fokus på klima muligvis en afledningsmanøvre. Jeg tror næppe heller, at han er hudløst ærligt når det drejer sig om finanskrise, EU, Euro og meget andet - nogle af hans synspunkter dækker muligvis over mere fundamentale dagsordener?
Der er en verden der ude til forskel fra den selvbekræftende orden professionelle medier og politikere står sammen om forsøget på at fremmane.
Det er ikke kun de erklæret religiøse, der altid har forsøgt at reducere hele universet til det de forstod og troede på som identisk med deres egen verdensorden. Censur og tabuer har i det hele taget fungeret som forbudet mod det at se, og især mod det at se, hvad der findes uden for en performativt selvbekræftende orden. Men uanset hvor syg en orden, der har været tale om, så har den hævdet sig, og især har den hævdet sig stadigt mere rigidt i takt med væksten i de problemer, den har været med til at skabe for sig selv.
Censuren har været brugt, og den findes i mange andre former end dem, den selvudråbte frie verden har fokuseret på og fordømt, som noget der tilhører totalitære diktaturstater.
Den moderne form for selvcensur er den moderne livsform iboende, på samme måde som enhver form for semantisk praksis altid har haft sin helt egen performativt selvbekræftende adfærd. Jeg tænker på det, at enhver erfaring er dømt til at falde på de kognitive forudsætninger, som den lever ved, og på det at ingen erfaring dybest set kan leve uden for det system, den opstår og går under som integreret del af. På samme måde er det et faktum, at erfaringen ikke behøver at svare til erfaringens genstand, for at have sin systembetingede og systeminterne gyldighed og funktion.
De nødvendige funktionsbetingede former for selvbekræftelse vi finder hos det individuelle menneske og hos enhver social orden er med andre ord et vilkår.
Men de alt andet end nødvendige former for ideologisk betinget censur, vi finder omkring os, f.eks. funderet i tilbedelsen af de herskende succeskriterier inden for den økonomiske rationalitet, er efter hånden så tyk, så man kan tale om fravær af evne til at se den ideologiske skov for bar træer. Det er denne selvcensur hos folk som Tøger Seidenfaden, jeg gerne ville konfrontere ham med. Men han tør ikke en gang lade min kritik gå igennem i de elektroniske fora. Derfor bruger han sin magt til at slette det, han ikke gider forholde sig til. Det er bevist med de link, som jeg og Inger Sundsvald har bragt her på tråden (hermed tak til hende).
Når intentionen om at lade alt falde determineret af sin egen symbolik og ideologi vender sig mod systemet som dets eget problem, som det sker her, hvor forsøget på at opretholde den herskende orden afsløres som censur, så er det udtryk for at nogen har fået et problem, der er for stort for dem og at de er blevet mere rigide end de selv vil kunne overleve med at i længden.
Politiken er afsløret i at censurere ud fra kriterier, som avisen ikke kan forsvare offentligt. Det vil Politiken ikke kunne overleve med i længden, hvis det breder sig og bliver kendt uden for de endnu ret snævre kredse som læser de ucensurerede elektroniske indlæg her på Ínformation.
Enig, Steen Ole Rasmussen.
Som skrevet, håber jeg nogle ihærdige og emsige journalister går Tøger Seidenfaden og Politiken på klingen - det er en væsentlig sag med substans, og tilmed med tilstrækkelig dokumentation.