Umiddelbart minder de meget om hinanden - Ida Auken, Astrid Krag og Özlem Cekic. De er alle unge, kvinder og blev valgt ind i Folketinget ved valget sidste år. Og så brænder de for deres nye job som politikere for Danmarks tredjestørste parti. Det fremgår ganske tydeligt, som de sidder der på en restaurant midt i det julepyntede Tivoli.

Så snart den ene stopper strømmen af ord for at trække vejret, har den anden fluks overtaget, indtil også hun må overgive sig og trække luft ind. Så ser den tredje sit snit til at lufte sine indskydelser. Og sådan fortsætter de. Kun når snakken falder på udlændingepolitik og SF’s holdning til 24-årsreglen bliver først den ene tavs og så den anden. For her ulmer uenigheden. Den ligger på lur, klar til at springe frem når som helst. Men de tre politikere nægter at tale om udlændingepolitikken. Selvom de kun har været på Christiansborg et år, har de for længst lært, at man ikke nødvendigvis svarer journalister på alt, hvad de spørger om.

Frihed og lighed

Selvom SF’s tre nye ansigter repræsenterer en ny generation i Folketinget, mener de ikke, at det er forældet og gammeldags at tale om ideologier. Alle tre erklærer de sig mere eller mindre for socialister.

Jeg er socialist, fordi jeg mener, at alle skal have lige muligheder og vilkår for at lave det, de drømmer om. Det skal ikke have nogen betydning, om man er født i Gellerup eller Gentofte,” siger Astrid Krag, men tager samtidig afstand fra socialismens mørke fortid:

Der er blevet gjort mange vampyrligheder i socialismens navn, hvor man tilsidesatte moralske principper,” siger hun og understreger, at demokrati og flertallets vilje altid skal prioriteres først.

Ida Auken jubler heller ikke kun over socialismen. Hun er skeptisk over flere af socialismens grundliggende elementer som stor statslig regulering:

Hvis jeg skal sige, hvad socialisme er for mig, så kommer jeg for langt væk fra, hvad jeg selv er. Derfor er det lettere at sige, hvad socialisme ikke er,” siger hun og peger på et par af de elementer, hun er uenig i:

Der skal ikke være alt for meget med røde faner, og staten skal ikke være en stor kolos, der bestemmer alting.”

Hvor Ida Auken er præstedatter og selv er uddannet teolog, er Astrid Krag ateist, og Özlem Cekic muslim. Ligesom de har forskelligt syn på religion, har de også forskelligt syn på socialismen. De røde faner bringer for eksempel ikke Özlem Cekic’s blod i kog:

Jeg er nok sådan en folkesocialist med røde faner og lighed og frihed for alle. Jeg vil rigtig gerne have, at staten styrer rigtig meget og laver et sikkerhedsnet, så folk ikke falder igennem,” siger hun.

Men det er de to andre uenige i:

Det er forfejlet at tro, at staten kan løse alle problemer. Staten er aldrig et mål i sig selv,” siger Krag og understreger, at det lokale demokrati og foreningsliv også skal på banen.

Auken er ikke bleg for at sige, at hun ikke mener, lighed er det vigtigste:

Det der adskiller os fra Socialdemokraterne er, at vi nogle gange sætter frihedsbegrebet højere end lighed. Den enkeltes frihed er vigtigere.”

Cekic er af en anden opfattelse:

For mig er det lige vigtigt. Jeg synes ikke, det ene står over det andet. Men det er vigtigt at kunne balancere mellem de to ting.”

De tre politikere betoner dog også vigtigheden i det personlige ansvar:

Det er ekstremt vigtigt. Man kan ikke bare lægge sig til at sove, hvis ens nabo er sulten,” siger Cekic, der kommer fra Tyrkiet, som hun som otte-årig flyttede fra sammen med sin familie.

Selvom vi har det godt nu, har vi altid et ansvar for dem, der ikke har det ligeså godt. Dem skal vi også hive op i levestandard,” siger hun.

Røde-grønne kamp slut

Ida Auken har valgt at gå ind i politik for at få indflydelse på Danmarks miljø- og klimapolitik. Her gælder det internationale ansvar ligeledes, mener hun:

Ansvaret er i høj grad også internationalt - også for de generationer, der endnu ikke er født. Derfor er klimakampen den vigtigste sag.”

I SF har man længe diskuteret, om den røde eller grønne del af partiet var vigtigst. Den kamp er partiet, ifølge de tre politikere, kommet over i dag.

Klima forener menneskets og naturens interesse. De står ikke længere som en konflikt i partiet,” forsikrer Auken.

SF kan dog ikke se sig helt fri for den røde og grønne opdeling:

Vi kommer ikke udenom, at vi alle tre har noget bestemt, vi brænder mest for. Hvis man spørger Ida, så er hun grøn. Hvis man spørger mig, så er jeg rød. Man kan ikke være alt på én gang, og det synes jeg heller ikke, man behøver,” siger Cekic.

Ja. Det er nok godt, du er socialordfører, og jeg er klimaordfører, for vi har lidenskab for to forskellige områder,” lyder det fra Auken.

Men jeres kampe skal helst ikke ske løsrevet. Så kan det blive den grønne kamp versus den røde kamp. Det skal være en større del af et samfundsprojekt,” understreger Krag.

Venstrefløj ufokuseret

De tre er enige om, at balancere frihed, lighed og fællesskab.

Men det er klart, at der også foregår en diskussion internt i partiet om, hvor skal vi lægge fokus,” siger Auken.

Netop fokus har været skyld i, at det mildest talt er gået ned ad bakke for venstrefløjen, og at regeringen nu sidder i tredje periode, mener de tre SF’ere.

Venstrefløjens største svaghed er, at vi ikke er i stand til at bevare fokus. Imens de har privatiseret velfærden under cover, så har de kørt en mere officiel dagsorden som udlændingepolitik, og så er venstrefløjen hoppet på i stedet for at bevare fokus,” lyder det fra Cekic, der suppleres af Krag:

Det er lykkedes de borgerlige at afspore debatten, fordi vi ikke har haft de svar og løsninger, der skulle til. Vi har været i defensiven.”

Venstrefløjen har været for feje, påpeger Auken:

Der har manglet mod til at sige de ting, man selv står fast på og sige tingene på nye måder. De gamle værdier frihed, lighed og fællesskab, skal måske formuleres på nye måder, så folk kan se hvor vigtige, de er. I dag tager de dem for givet.”

Hun tror dog ikke på, at det lykkedes den nuværende regering at vinde valget næste gang:

Vi er blevet gode og professionelle nok - vi har svarene.”

Politik kræver alt

- Hvordan er det at være ung, kvinde og netop have overstået det første år i Folketinget?

Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at det ville kræve så meget. Jeg bruger 70 timer om ugen på politik - det bliver hele mit liv. Jeg kommer med rengøringsdamerne og går nogle gange, når lyset bliver slukket,” siger Özlem Cekic, der er 32 år og venter sit tredje barn.

Ida Auken har taget ved lære af sin mor, Margrete Aukens, erfaringer som politiker:

Det er nok meget godt at være vokset op med politik. Jeg har besluttet mig for, at det ikke må tage mit liv. Jeg tjekker som regel ikke mails i weekenden, og jeg har besluttet mig for ikke at være stresset,” siger Auken, der er partiets miljøordfører.

Men det er svært, for jeg får alle de enkeltsager fra folk, der er i klemme i systemet, som du ikke får,” påpeger Cekic, der har erhvervet sig jobbet som socialordfører.

Også Astrid Krag, der er partiets integrationsordfører, har gjort sig erfaringer med personlige henvendelser fra landets borgere:

Jeg må nok erkende, at jeg ikke kan tage mig af enhver enkeltsag, selvom de gør indtryk på mig. Men man må passe på, at man ikke går ned over dem. Det er der ingen, der er tjent med.”

Cekic er begyndt at mærke et afsavn fra sin gamle hverdag - dengang den ikke kun bestod af politik:

Jeg savner allermest mine patienter, hvor der ikke var nogen bagtanker med det, de sagde. Det er en øvelse at lære at være diplomatisk,” siger hun og fremhæver, hvor svært det er at følge de regler, som gælder i folketingssalen. Her tiltaler man sin politiske fjende i tredje person og bliver irettesat, hvis et enkelt bandeord sniger sig ind i den politiske debat.

Minder om begravelse

Det kan de andre sagtens nikke genkende til:

Det bliver karikeret, når man ikke må sige ‘du’, for det gør man jo ude i virkeligheden,” siger Auken.

Cekic er tydeligvis overrasket over stilen på Christiansborg:

Folk har skiftetøj med, og åh, det er fandeme så pænt, at det er til at brække sig over. Alle sidder i sort - man skulle tro, det var en begravelse, man var til.”

Christiansborg er en historisk arbejdsplads. De nyvalgte politikere skal sætte sig ind i alt fra, hvordan man stiller et lovforslag og taler på Folketingets talerstol, til hvordan man tackler journalister. Men selvom der er meget at lære, mener de tre SF’ere også, at der er fordele ved at være ung og ny:

Vi taler lige ud af posen og ikke så politikeragtigt. Det, er der mange, der synes, er befriende,” siger Auken.

Også Cekic mener, der er fordele ved at være ny:

Vi kommer fra virkeligheden, som er rigtig tæt på. Man kan miste forbindelsen, hvis man har været for længe på Borgen. Det er derfor, vi er gravide, så vores suppleanter kan komme herind,” griner Cekic til Krag, der også er gravid og venter sit første barn.

Netop SF er et parti, hvor det er en fordel at være ny, mener Astrid:

De gør plads til os nyvalgte, fordi vi brænder for det. Det var vanvittigt at have været på Borgen en måned og sidde og forhandle asylforhold. Jeg måtte nive mig selv i armen og tænkte, ‘hvad fanden er det, der sker - sidder jeg her og forhandler med de voksne?’”

Både fordele og ulemper

- Oplever I, at der bliver taget specielle hensyn til jer?

Det tror jeg, der gør. De kunne godt slå mere til én, end de gør - eller også er de bare ikke særlig dygtige. Ens modstandere ved ikke altid, hvad de skal stille op med én. Der er nok styrker i at være ny, kvinde og ung. Det skal man bruge alt, hvad man kan,” mener Auken.

Sådan anskuer Krag det ikke. Hun mener, det er en ulempe, at man starter helt fra bunden:

Der er en foregående historik, som man ikke kender til. Selvom man tror, man har forberedt sig godt, er det umuligt at gardere sig.”

Det kan Auken alligevel godt nikke genkende til:

Nogle gange er der forslag, jeg simpelthen ikke forstår, lige meget hvor mange gange jeg har læst dem.”

Men det skrider fremad, understreger hun:

Allerede efter et år ved man, hvornår et samråd fungerer, hvornår et spørgsmål er godt, hvornår man skal ringe til en journalist, og hvornår man skal passe på.”

Blå bog

Özlem Cekic
Født i 1976 i Tyrkiet
Uddannet sygeplejerske
Gift og venter sit tredje barn
Tro: Muslim
Valgt ind i Folketinget i 2007 for SF
Socialordfører
Psykiatriordfører

Astrid Krag
Født i 1982 i Vejle
Orlov fra statskundskab, ufaglært i hjemmeplejen.
Har kæreste og venter sit første barn
Tro: Ateist
Valgt ind i Folketinget i 2007 for SF
Integrationsordfører
Ældreordfører

Ida Auken
Født 1978 på Frederiksberg
Uddannet teolog
Er gift
Tro: Kristen
Valgt ind i Folketinget i 2007 for SF Miljøordfører