Plottet i Yes Man minder lidt om Martin Scorseses After Hours (1985). En kontormand, der lever et kedeligt og rutinepræget liv, tager mod til sig og træder et lille skridt ved siden af hverdagsalmindelighederne. Det starter en kædereaktion af skæbnesammentræf, og vi følger ham blive hvirvlet gennem den ene skøre oplevelse efter den anden.
I Yes Man er Jim Carrey den skilsmissedepressive bankmand Carl, der har vænnet sig til at sige nej til alt og tilbringe aftnerne foran fjerneren. Men en dag får en gammel ven overtalt ham til at deltage i et foredrag med en selvudviklingsguru, der præker, at tilhørerne skal sige ja til alt, ja til livet. Carl får opfattelsen af, at der er kastet en forbandelse over ham, hvis han siger nej til noget - og så ruller lavinen.
Perfekt til Carey
Det er ganske underholdende at følge, hvordan Carl tackler de udfordringer, manuskriptforfatterne placerer på hans vej. Selvom historien indimellem er tæt på det forudsigelige, får den hver gang en lille drejning, som nærer nysgerrigheden. Og det er i høj grad Jim Carreys fortjeneste.
Bortset fra at han er komplet utroværdig som kedelig bankmand, så passer hans komiske talent perfekt til rollen. Han får rent faktisk mulighed for at spille lidt skue-spil indimellem, samtidig med at han kan fyre den af med fysisk komik og parodier.
Yes Man er en komedie med et sympatisk budskab om at finde den sunde balance mellem ‘ja’ og ‘nej’. Sig ja til at se den, hvis du har lyst til noget let underholdning. Og ellers er det en god ide at sige nej.
Yes Man. Instruktion: Peyton Reed. Manuskript: Nicholas Stoller, Jarrad Paul, Andrew Mogel. Amerikansk (En lang række biografer landet over den 25. december)
Kommentarer