Bedre sent end aldrig. Den radikale formand vil med forsinkelse fejre 60 året for Menneskerettighederne - og granske Danmarks forhold til konventionerne.
“Det er for pinligt, at vi i Danmark ikke officielt har fejret 60-året, og det er aktuelt at diskutere, når både DF og Venstres ordfører mener, vi skal have undtagelser,” siger Margrethe Vestager.
Forslaget får opbakning fra den øvrige opposition og fra af de konservative - ikke mindst set i lyset af, af både DF og Venstres retsordfører Kim Andersen har talt for at ‘justere’ konventionerne. En opfordring, som afvises af retsordfører Tom Behnke (K).
“Det er muligt, man mener, at konventionerne på visse områder er for snærende - ja, ja, men det er der ikke noget at gøre ved, kære venner,” siger han til sine faste samarbejdspartnere.
Ifølge Tom Behnke nytter det ikke at stille spørgsmålstegn ved konventionerne, så længe mere end 100 lande har store problemer med at overholde dem.
“Menneskerettighederne beror på, at et hav af lande bliver enige. Hvis vi begynder at pille ved konventionerne, risikerer vi at forringe dem,” siger han og peger på, at en række arabiske lande i forbindelse med FN’s kommende racismekonference, Durban II, netop forsøger at forbyde religionskritik og dermed forringe ytringsfriheden.
Ligesom Saudiarabien
Oven på meldingerne fra V og DF efterlyser Margrethe Vestager klare svar på, hvordan de to partier ønsker konventionerne ændret. Hun er særdeles betænkelig ved ønskerne om at shoppe i rettighederne.
“Saudiarabien underskriver også konventionerne, og tager så forbehold for det, der ikke passer dem. Der er en afgørende forskel på, om man anser konventionerne for en fundamental ret for alle, eller om det er lovværk, til vi ikke gider det mere,” siger hun.
Menneskerettighedskonferencen er ligeledes tænkt som et forum, hvori såvel danske som udenlandske eksperter giver deres bud på, hvordan Menneskerettighederne har det - og ikke mindst hvordan det ser ud med Danmarks evner til at overholde dem.
Socialdemokraternes retsordfører, Karen Hækkerup, hæfter sig ved, at vi overtræder Børnekonventionen, når vi fængsler unge under 18 år - en sag justitsminister Brian Mikkelsen (K) er kaldt i samråd om.
“Konferencen er en god ide. Der er grund til at markerer 60-årsdagen, og man kan godt komme i tvivl om, hvorvidt det danske parlament bakker op om de universelle rettigheder,” siger hun.
Ifølge Karen Hækkerup er der behov for at inddrage befolkningen i en debat om menneskerettighederne.
“Vi har i mange år haft en værdikamp, men hvorfor har vi slet ikke talt om menneskeværd? Det ville være fint at sætte streg under, at Danmark har tilsluttet sig principper om, at alle individer er lige meget værd,” siger hun.
På dydens smalle sti
Selv om Danmark ifølge Tom Behnke er blandt duksene, når det kommer til at overholde konventionerne, roser han forslaget om en konference.
“Vi bruger jo primært menneskerettighederne til at holde de andre lande på sporet, men det kan ikke undgås, at vi også indimellem har småsager. Og det er fint, at vi bliver gjort opmærksomme på dem, så vi kan holde os på dydens smalle sti,” siger K-ordføreren og understreger, at hans parti gerne møder op, uanset om invitationen kommer fra de radikale eller fra Folketingets Retsudvalg.
Margrethe Vestager selv ønsker, at arrangementet bliver så officielt som muligt. Hun ser derfor helst, at Folketinget står som arrangør.
“Det giver den største gennemslagskraft,” siger hun.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Venstres retsordfører, Kim Andersen, men Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, vil drøfte sagen i Retsudvalget.
“Hvis konferencen kun har til formål at hudflette Dansk Folkeparti og Venstres holdning om fordomsfrit at se på Danmarks tilhørsforhold til konventionerne, vil det ikke være rimeligt,” siger Peter Skaarup.
Fra venstrefløjen deltager man derimod hellere end gerne.
“I lyset af terrorlovgivningen, de administrative udvisninger og tuneserloven har vi mere end nogensinde før brug for en sådan konference,” siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen.
Ifølge Enhedslistens Line Barfod vil eksperterne tegne et dystert billede af vores evner til at overholde konventionerne. Med henvisning til den konservative accept af tuneserloven giver hun ikke meget for Tom Behnkes tilmelding:
“Men vi bør markere, at vi er et meget stort politisk mindretal, der bakker menneskerettighederne op,” siger hun.
Kommentarer
Fra artiklen: ( Socialdemokraternes: Karen Hækkerup ):
“”Vi har i mange år haft en værdikamp, men hvorfor har vi slet ikke talt om menneskeværd? Det ville være fint at sætte streg under, at Danmark har tilsluttet sig principper om, at alle individer er lige meget værd,” siger hun.”
––––––—
Har Danmark gjort det ? Måske?
Men et lovgivningsbestemt monarki er jo uforligeligt med FN’s : Verdenserklæringen om menneskerettighederne:
Artikel 1
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder….,
En lovgivningbestemt favorisering af en enkelt famillie, kan ikke(!) forliges med det, så danmark må afskaffe monarkiet ( og altså melde sig ind i det 21’ende århundrede ) , eller opsige sin underskrift på FN’s mennskerettighedserklæring.
Det her kræver altså ikke den højere juridiske indsigt, men blot evnen til at læse lidt indenad.
Jeg har ikke en højere juridisk indsigt men tænker: Er problemstillingen ikke den samme for lande med en hvilken som helst anden form for overhoved eksempelvis præsidenter, gejstelige eller en diktator? I så fald, hvem skal da bestemme hvis artikel 1 skal læses som du tolker den?
Med rettigheder bør følge pligter. Man kan diskutere om alle mennesker, skal have “menneskeretigheder”.
Skal mennesker, som gør andre ondt have menneskerettigheder.
Skal man lave niveau 1 for nogle mennesker og niveau 2 for forbrydere? Skal alle have de samme rettigheder, så skal rettigheder holdes på et lavt niveau.
Peter,
præsidenter er ikke født til at blive præsidenter, og kan kun blive siddende et vist åremål.
Selv paven bliver trods alt valgt til jobbet.
Dronning Margrethe er ikke valgt til at modtage apanage, bo på slotte, have egen yacht.
Hun og sin familie er en anakronisme i strid med demokratiets væsen. Mærkeligt, at et tilsyneladende fornuftigt menneske som hun ikke abdicerer, og får resten af familien til at slutte op. Det ville være det eneste anstændige.
@Peter Johansen
Som Lassen jo skriver - Artikel 1 udelukker jo ikke at der må være overhoveder for et land - det må blot ikke være noget fra fødslen lovgivningsbestemt.
@Hans Jørgen Lassen
“Dronning Margrethe er ikke valgt til at modtage apanage, bo på slotte, have egen yacht.
Hun og sin familie er en anakronisme i strid med demokratiets væsen. Mærkeligt, at et tilsyneladende fornuftigt menneske som hun ikke abdicerer, og får resten af familien til at slutte op. Det ville være det eneste anstændige. ”
––––-
Alternativet kunne jo være at alle andre tildeles de samme privillegier - men det kan klodens økosystem jo næppe holde til.
Det virker som om de konservative atter føler sig i dårligt selskab med Dansk Folkeparti.
Skal vi ikke hjælpe de konservative til et bedre sjæleliv ?
Lad os tage de konservative på ordet.
Regeringen bør give færre indrømmelser til Dansk Folkeparti, mener flere konservative. Det mente flere tillidsfolk på det konservative landrådsmøde.
Ikke mindst hovedbestyrelsesmedlem Peter Norsk er atter på banen som tilforn:
“Vi bør stå fastere overfor Dansk Folkeparti. Vi vil kunne få det samme igennem med færre indrømmelser til Dansk Folkeparti, som ikke har andre steder at gå hen. Dér adskiller jeg mig nok fra de fleste Konservative. Jeg er lidt mere DF-kritisk end andre,” udtalte hovedbestyrelsesmedlem Peter Norsk til Ritzau.
Og de konservative fortsatte:
Norsk’s udtalelser bakkes op af KU-formand Rune Kristensen.
“Samarbejdet med Dansk Folkeparti er et problem. Det er fint, hvis de kan stemme for vores forslag, men de har et helt uanstændigt menneskesyn. Partiet ligger så langt væk fra vores værdigrundlag, fordi de ikke har noget værdigrundlag,” siger Kristensen til Ritzau.
I en Ritzau-måling tidligere på ugen svarede kun 44 procent af de adspurgte konservative vælgerforeningsformænd ja til, at DF var den foretrukne støtte for VK-regeringen.
Som Folketingskandidat for Dansk Folkeparti, kan jeg kun bekræfte holdningen hos flere af de konservatives tillidsfolk.
Da valgkampen gik i gang sidste år, mødte man en nærmest euforisk stemning hos det konservative bagland.
De var himmel henrykte over udsigten til et flertal med V & C udelukkende med Ny Alliance. Tænk at slippe helt fra DF.
Det blev der ikke lagt skjul på – og mange virkede bare lykkelige ved situationen.
Under valgkampen skete der dog et skred i holdningerne efterhånden som Naser Khader trådte i karakter – ikke mindst hans udlægning af Ny Alliance´s banebrydende nye skattesystem med sådan ca. 40 % fast skat med plus/minus “det løse” på TV-tranmissionen fra Kalumborg, gjorde sammen med meningsmålingerne en forskel.
Men jeg synes, at Dansk Folkeparti burde overveje at gøre Peter Norsk og hans sympatisører meget lykkelige.
Hvis det virkelig er så stor en pestilens for så mange konservative, at de har ministre siddende på DF´s mandater, burde DF overveje udelukkende, at støtte en ren Venstreregering.
For at bruge Peter Norsk´s argumentation:
Med en ren Venstreregering støttet af DF – har de konservative så andre steder at gå hen ?
@Peter Johansen
Jeg mener ikke man kan sige problemet er det samme. Artikel 1 er et forbud mod at mennesker tildeles priviligier i kraft af fødsel.
Priviligeret i kraft af fødsel kan en præsident ikke siges at være, da han ikke bliver præsident i kraft af at være barn af et særligt udvalgt forældrepar. Alle har (i princippet) lige muligheder for at blive præsidenter, hvilket ikke er tilfældet f. s. v. a. at blive kongelig.
Ikke alene af regenten og det kongelige hus priviligerede ved fødsel i Danmark i form af skatte- og ansvarsfrihed for loven (at tildele alle disse rettigheder vil næppe være holdbart, som Kim Gram er inde på).
Det egentlige problem i relation til vores demokrati ligger i, at vores demokratisk vedtagne love ikke er gyldige før de er underskrevet af majestæten.
Principielt er der tale om en anakron rest fra enevældens tid (og overgangen til et inskrænket demokrati), hvor de demokratisk vedtagne love kun få gyldighed, hvis de kan bifaldes af majestæten.
Set fra et demokratiske synspunkt er det naturligvis helt uacceptabelt, og burde være et oplang mål for en grundlovsrevision.
@Morten Dreyer
Det vil ikke løse problemet, som er særdeles reelt. Der er en betydelig borgerlig splittelse over regeringens samarbejde med DF. Det har der været fra dag 1.
Det er blandt andet den, der giver sig udslag i, at det daværende Ny Alliance oplevede den positive modtagelse i V og K.
Der er flere grunde til denne splittelse, men primært er det DF’s holdning til EU og Menneskerettighederne, der er anstødsstenen. Sagt på en anden måde, så er DF ikke et borgerligt parti, men et nationalistisk folkeparti, og det er noget andet.
At forsøge med en V-DF regering vil blot få splittelsen til at bryde ud i lys lue i Venstre (det er bestemt ikke kun hos de konservative at den findes).
Løsningen er naturligvis, at DF ændrer sin EU- , Euro- og Menneskerettighedspolitik, så den kommer i overensstemmelse med den politiske realitet i SF, S, R, V og K’s synspunkter (det vil alligevel være betingelsen for at DF nogensinde kan opnå regeringsdeltagelse).
Du tager afgørende fejl, hvis du tror at Richard Bonnichsen og hans lige er enlige svale i Venstres bagland og blandt venstremedlemmerne på Christiansborg.