Et spark i tænderne

År løber ud, men på forskellige måder. Nogle gør det med en fart, man ikke kan forstå. Travlt med at blive færdige. Andre nægter at slippe, rasende over at ebbe ud. Og nogle slutter med et tilfreds suk. Tilfreds med den tid, de har haft. Tilfreds med at have nået det, de åbenbart skulle. Mere skulle der ikke være. Eller mindre.

2008 har fået den tid, det skulle have. Der er stadig masser af føljetoner derude, som skal fortsætte, ja da. Men der er også en fornemmelse af, at nogle afgørende skift er sket, og at de blot vil forstærkes i de kommende år. I år kan vi - bedre end i lang tid - ane, hvordan fremtidens musiklandskab vil se ud.

Inde i de kommende års tåger kan man nu - med lidt god vilje - ane omridsene af en ny kultur og industri på ruinerne af den gamle. Her vil musik blive udgivet i mere flydende strømme, som ep’er, enkeltnumre, ja, formentlig også skitser eller enkeltspor fra før færdigmix. Albummet vil selvfølgelig overleve i dele af kulturen, mens det i andre kun vil fungere som en opsamling af det vigtigste: single-tracket.

I år er danske musikere som Peter Sommer, Marybell Katastrophy og The Rave-onettes gået over til EP-formatet som udgivelse i egen ret, men også i hvert fald i de to første tilfælde som forstadie til et album. En omfavnelse af internettets muligheder for en hurtigere, mere direkte og også procesorienteret formidling af musik.

Nye betalingsmåder

Musik vil også blive finansieret på utallige andre måder end direkte betaling for et stykke musik. Og det har vi allerede oplevet her til lands, som angiveligt de første i verden. TDC præsenterede et abonnement med fri download af musik, TDC Play. Det virker kun til PC, der er slet ikke nok uafhængige selskaber med, og hvis man opsiger sit abonnement, virker musikken ikke længere. Altså et halvhjertet forsøg, men alligevel et skridt mod andre former for overskud. Og imens er giganterne Sony Ericsson og Nokia på vej til vort smørhul med tjenester i samme stil.

“You may not realize it, when it happens, but a kick in the teeth may be the best thing in the world for you,” sagde Walt Disney.

Det har været økonomiske krisetider for musik-industrien, og de er endda blevet yderligere accelereret i år af den verserende finanskrise. Men det har ikke desto mindre gjort branchen og kulturen til et langt mere interessant, mangeartet og idérigt sted at være - ikke mindst med destabiliseringen af stærkt cementerede og kulturelt ikke videre gavnlige magtstrukturer til følge. For eksempel kommer mange af årets bedste og på samme tid populære plader fra danske, uafhængige pladeselskaber.

Hvilket ikke betyder, at den gamle, multinationale orden har tænkt sig at følge udviklingen fra sidelinjen. 2008 var således året, hvor det blev påbudt Tele2 at lukke for adgangen til Pirate Bay. IFPI vandt en stor sejr først i byretten, siden landsretten med påbuddet om blokering af torrent-trackeren, der kun henviser til bittorrent-filer, der så samler lovlig såvel som ulovlig musik, film og spil. Google henviser jo også til alskens ulovligt materiale, men Pirate Bay har længe været en torn i øjet på musik- og filmindustrien, fordi der er overvægt af illegalt materiale. Men med dommen trues ytringsfriheden og en ny kulturel distributionsform, mens ejendomsretten overlever. Og Danmark er kommet i eksklusivt selskab med Tyrkiet, Kina og Kuwait, der som nogle af de få blokerer for adgang til Pirate Bay. Det er blevet besluttet at anke dommen til Højesteret.

Balkanisering

Live-musikkens boble bristede også i 2008. En stadig heftigere balkanisering med piratfester, guerilla-arrangører samt festivaler som Strøm og Vesterbro Festival har skabt en mere spraglet og mere underholdende live-kultur. Men det har givetvis også kostet på de traditionelle spillesteder, hvor både Stengade 30, Pumpehuset, Lades Kælder i København og Posten i Odense har haft og i nogle tilfælde stadig har stærkt vaklende økonomier. Meget passende var 2008 også året, hvor der kom debat om den kommunale støtte på 40 millioner kroner til Mærsk Mc-Kinney Møllers Operaen. Stengade 30 - der har været central for københavnsk udvikling af dancehall, alternativ rock, dubstep m.m. - blev således reddet fra lukning med et tilskud på 800.000 …

Imens har Vega valgt ekspansionens vej. De har givet os klub-cruise på Oslo-båden og i fremtiden mikrospillestedet for de spirende talenter, Nano Vega. Men, ak, den manglende kommunale vilje til at støtte til projektet Mega Vega betød, at hovedstaden blev snydt for et stærkt nødvendigt kvalitativt modspil til andre king size-haller som Valby Hallen, Forum og KB Hallen. I stedet er vi fortsat henvist til betonakustik, når større navne gæster vores provins - der dermed beviste, at den netop var dét.

Og vi har fået ny kultur-minister. Vi krydser fingre for, at hun er knap så elitært anlagt, knap så glad for at gnubbe sig op ad rockstarletter i Cannes og anderledes forstående over for, hvad en musikkultur har brug for: Et mangfoldigt vækstlag. Og musik er ikke idræt. Det er uendeligt sværere at måle kvalitet her, og, nej, det er ikke nok at forsøge at gøre det via salgstal og antal spaltecentimeter forfattet af mere eller mindre afdankede amerikanske skribenter.

Genrehoppende

Så hvad med musikken? Det, det hele handler om? Mest interessant inden for hiphop var turntablist-trioen Den Sorte Skoles fygende, favnende vinylmix, Outlandish-medlemmet Waqas’ vitale og lyshjertede solo-debut, L.O.C.’s dobbeltsidede studiealbum og ætsende mixtape og genudgivelsen af Gramsespektrums knivskarpe sketches og genrehoppende hiphop.

Gode, danske fortolkninger af den elektroniske genre dubstep har i år vist sig fra selskabet Kraken Recordings. Mens electronica, ambient, dub, dubtechno plus det løse har været inde i en form for konsolideringsfase med fine, stilsikre albums fra Mike Sheridan, Rumpistol, Spejderrobot og Mikkel Metal.

Der er dog ikke langt fra konsolidering til forstening. Så det var Lamburg Tony, der trak tæppet væk under os med det loopende, bulede og hjemsøgte album Hip Hop Nation. Meget passende var det mastereret af Goodiepal, der bliver ved at skabe sig fjender og beundrere med sine udfald mod stagnationen i elektronisk musik. Hans næsten 82 minutter lange bandbulle mod, hvad han opfatter som, elektronisk musiks konservatisme og selvtilfredshed er det mest inspirerende, der er kommet på den danske elektroniske musikscene i år. Den florerer til gratis down-load under navne som Alku69_MAVEE_Walk-through.

Rock med lys energi

Rocken har vibreret liv-saligt i år med højstemte indie-salmer fra Choir of Young Believers, Le Fiasko, The William Blakes, Jong Pang og Messy Shelters - med stærkt vekslende held. Men uanset hvad kan man nyde, at en scene med rockbands, der dyrker åndrig optimisme og lys energi, er blevet stadfæstet i 2008.

Og så fik vi også et fremragende, knejsende, sortrandet rockalbum fra Peter Sommer, og en eksplosion af sågar forløste ideer fra Marybell Katastrophy, der egenhændigt gjorde dansk rock til en syndig uforudsigelighed.

2008 var også året, hvor talentshowet X Factor hærgede og demonstrerede, at musik åbenbart først og fremmest fænger som glitret show. Nationen godtede sig over Thomas Blachmans skridtspark mod dansk middelmådighed og dånede over Remees protegé Martin. Og 2008 var året, hvor der viste sig et behov for unge piger med sukker i stemmen og ben i næsen. Sys Bjerre har solgt 60.000 eksemplarer af sit alt for endimensionelle, Bridget Jones-nuttede, men i det mindste stilsikre og kulørte debutalbum, Gør det selv. Noget af en bedrift i en tid, hvor der ifølge nogle er krise. Men selvom tænderne sidder lidt løst efter sparket, så kan musikken åbenbart stadig bide fra sig.