DARIEN - Fest og farver, dans og politik. Med mere end tusind indianere på plads på tilskuerpladserne i Panamas kongres udspillede der sig et historisk øjeblik, da Panamas parlament på én af årets sidste arbejdsdage i 2008 valgte at anerkende landets indianere som retmæssige ejere af den jord, de bor på.
Dermed sluttede mere end 100 års kamp for juridisk og moralsk anerkendelse af landets indfødte folk og deres rettigheder.
“Vi er altid blevet snydt og bedraget. Vi er blevet frataget retten til udvikling, og vi er blevet solgt af vores egen regering, som man sælger en flok høns. Vores historie er en historie om nedværdigelse og diskrimination. Derfor er det et historisk øjeblik for Panamas oprindelige folk,” siger Aligio Calderon, der er Wounaan-indianer fra landsbyen Mogue.
Efter Brasilien er Panama det land i Latinamerika, der har den skæveste indkomstfordeling. Og som i alle andre latinamerikanske lande, er det den oprindelige befolkning, der har trukket det korteste strå i den ligning. Af Panamas 300.000 indianere lever 98 procent ifølge FN’s befolkningsfund UNPF i ekstrem fattigdom, hvilket vil sige for mindre end to dollar om dagen. Et tal, der står i skærende kontrast til resten af Panamas befolkning, som hører til den relativt velhavende del af Mellemamerika med en årlig gennemsnitsindtægt på mere end 4.600 dollar pr. indbygger.
Panamas indianere er fordelt på i alt syv forskellige stammer, og størstedelen lever fortsat på den jord, som deres forfædre igennem generationer har knyttet religiøse, kulturelle og økonomiske bånd til.
Var det blot sådan, at deres jord ikke kunne bruges til andet end at dyrke majs og ris, ville problemet med ejendomsretten formentlig slet ikke have været et problem. Nu er det imidlertid sådan, at indianernes jord ligger i et område med store forekomster af mineraler, ædeltræ og et enormt turismepotentiale. Og det har indtil for få dage siden været deres forbandelse.
Solgt til højeste bud
Darién-provinsen på grænsen mellem Panama og Colombia er mest kendt for tre ting. Den er tilflugtssted for den colombianske guerilla, FARC. Tonsvis af kokain transporteres årligt igennem området på vej mod USA. Og så er det vestlige Darién det eneste hul i det netværk af mere end 40.000 km asfalt, der udgør den Panamerikanske Hovedvej fra Alaska i nord til Argentina i syd. Langt mindre kendt er det imidlertid, at området er hjemsted for en god del af Panamas oprindelige folk.
I den tætte, fugtige jungle er der ingen veje, og al trafik foregår via floder. Her har områdets oprindelige folk af Kuna-, Emberá- og Wounaan-indianere i flere hundrede år kæmpet mod mineselskaber, træhugst, nybyggere og den panamanske stat.
Så sent som i 1995 valgte Panamas daværende regering at sælge en del af det område i Darién-provinsen, som Wounaan-indianerne har beboet permanent siden 1840. Landsbyen Mogue, der ligger ved floden af samme navn og består af godt 70 familier fordelt på ligeså mange hytter, blev ifølge beboerne selv “solgt til højeste bud, som man sælger høns og gulerødder på markedet”.
Køberen var den private miljøorganisation og turismevirksomhed ANCON, der den dag i dag sælger pakkerejser til området. Men nu er det slut.
“Vi har kæmpet for vores landsby siden 1840. Vi har kæmpet for at gøre os frie, og vi har hele tiden bedt vores regering respektere vores ret til frihed,” siger landsbylederen Aligio Calderón.
Ej blot til pynt
Det er ikke fordi, Wounaan-indianerne eller andre af landets oprindelige folk synes, at der er noget galt i at danse for turister og sælge souvenirs. Men ingen folk i verden ønsker at blive reduceret til en omgang eksotisk pynt på en ellers civiliseret og veludviklet nation. Det forklarer Ignacio Rodríguez, der er direktør for det statslige organ for oprindelige folks politik under Panamas justitsministerium:
“For første gang i historien har landets oprindelige folk nu et juridisk instrument i hænderne, der gør, at de kan beskytte det land, hvor de bor og arbejder. Som indianere er vi altid blevet opfattet mere som et studieobjekt for folk udefra. Med regeringens accept af vores rettigheder over eget territorium og dermed egen udvikling, er den tid ovre.”
Kampen i landsbyen Mogue i Darien-provinsen er blot én af de utallige kampe, som landets oprindelige folk har måttet kæmpe i de områder, som de altid har ment at være de retsmæssige ejere af. Men med loven om kollektiv ejendomsret i hånden er magtfordelingen ændret for bestandigt. Det forklarer José Bocorizo, der er præsident for rådet for kollektiv ejendomsret, der fungerer som paraplyorganisation for alle Panamas oprindelige folk.
“Den nye lov er utrolig vigtig, da vi nu for første gang siden den spanske invasion får muligheden for selv at styre vores udvikling. Men vi har stadig masser af problemer foran os, der skal løses inden for uddannelse, sundhed, økonomisk udvikling - kampen fortsætter.”
Sejr for miljøet
Indianernes sejr i Panama regnes samtidig for en gevinst for miljøet. På globalt plan ryddes årligt regnskov svarende til fem gange Danmarks areal. Det betyder, at fældning af regnskov alene står for 30 procent af verdens samlede CO2-udledning.
Med den nye lov om kollektiv ejendomsret til Panamas indianere sikres landets oprindelige folk et samlet areal på knap 560.000 hektar, hvilket svarer til et areal på størrelse med Fyn og Lolland tilsammen. Ifølge den danske miljøorganisation Nepenthes, der har støttet Panamas oprindelige folk i deres årelange kamp for land, betyder det, at 84 ton biomasse nu beskyttes mod rydning, hvorfor man betegner den nye lov som en sejr for både miljø og befolkning.
Kommentarer