‘Krisen kradser’. Sig det højt, sig det igen, og så skal du se, så kommer krisen nok. Foruden alt det andet, der ikke lever op til de ideale krav.
Det har vi jo heldigvis pressen til. Hundredevis af nidkære journalister afsøger verden for at finde elendighederne.
Det skal de have tak for. For så slipper jeg og kan samle mig om alt det, jeg kan glædes over.
Der er så meget.
Tv, for eksempel. Et apparat, hvor jeg med et tryk på en knap kan få skøn, klassisk musik, opera, ballet og levende jazz, døgnet rundt fra musikkanalen Mezzo, helt uden speakerkommentarer! Og hvor en kanal som DK4 kan transmittere musik fra små jazz-ensembler, vise os billeder af det skønne Danmark fra Margrethe-ruten og De Danske Øer og bringe lange interviews, hvor det ikke er journalisten, men den interviewede, man hører hele tiden.
Og hvor jeg kan slukke for en række programmer, som dækker andre seeres lige så vigtige behov.
Glæde over tv!
Talenter, ligervis. Når jeg tænker over, hvor mange der bruger et helt liv til at dygtiggøre sig, nogle til at danse ballet, andre til at spille håndbold, nogle til at synge i kor, andre til at spille teater, så glædes jeg over, at min verden bliver beriget med disse færdigheder, som jeg ikke selv besidder, og hvor godt det er, at alle disse dygtige og flittige mennesker ikke lader deres talenter hvile, men lader dem berige samfundet.
Glæde over talenterne!
Foreningslivet er endnu et mirakel. Der er næppe noget andet land i verden, der har et lignende foreningsliv. Alene her i min lille by, Sorø, er der langt over hundrede foreninger, selv uden at politik og fagforening medregnes. Der er flere arkæologiforeninger, lokalhistoriske foreninger, støtteforeninger om byens museer, bueskyttelag, roklubber, country-musikklub, square dancers, biavlere, BMX’er, modeljernbanefolk, og en international musikfestival med en årlig koncertrække. Alt sammen styret af bestyrelser af frivillige, ulønnede, som bruger deres fritid alene til at give mig en vifte af spændende tilbud.
Glæde over foreninger!
Vores sundhedssystem. Fra den gang jeg måtte akut ind og få blod efter et mavesår til forleden, hvor en scanning kunne berolige en helt ubegrundet mistanke til en muskelknude. Og den sørgelige midnatstid, hvor jeg opdagede, at min kone ikke sov, men var død, og hvor akuthjælpen mødte op efter syv minutter, en lægeambulance efter et kvarter. Og alt dette til rådighed uden at spørge om kreditværdighed eller senere fakturering.
Glæde over sundhedssystemet!
Plads til forbedringer
Forsikringer. Da min 16 år gamle bil en nat var vandaliseret, døre bøjet, ledningsnet klippet over, ratlås sprængt og motordele fjernet - og jeg denne søndag morgen i en fremmed by hurtigt kunne aftale alt med politi og forsikring, og siden få et beløb, som jeg inden skaden knapt kunne have solgt bilen for, som tilskud til at købe mig en anden brugt bil af lidt nyere dato.
Glæde over forsikringer!
Der er meget mere. En udvikling, hvor nye lande træder ind i fællesskabet om vore kulturtraditioner inden for musik og litteratur, hvor tidligere udviklingslande udvikler rigdom indefra uden at være på støtten internationalt, og hvor selv bestikkelse er ved at blive umoderne, mens opmærksomhed på miljøet er in, og de første små fremskridt pibler frem. Et politisk liv, hvor aftaler overholdes, og hvor man nok skændes, men ikke bagtaler hinanden.
Ja, selvfølgelig er meget ikke, som det burde være. Det skal vi også være glade over, for ellers var der jo intet til at få os op af lænestolene, ingen opgave for nye generationer og bidrag at yde for nye tilrejsende. Glæd dig over, at velfærden ikke er hundrede procent dækkende! Men syng om glæden, og glæd dig over, at pressen overlader dig hele dette store emne.
Glæde over pressen!
Per Thygesen-Poulsen, journalist og forfatter
Kommentarer
“Et politisk liv, hvor aftaler overholdes, og hvor man nok skændes, men ikke bagtaler hinanden”?
Herlig artikel og hvilken orkestrering - mod den næstsidste sætning!
Dét er god humor/ironi/sarkasme! Syng med ;-)
Der er ikke et gran ironi eller sarkasme i den oprigtige glæde, der lyser ud af denne tekst. Måske er jeg banal, men jeg hører sidste sats af Beethovens 9. symfoni inden i mig, når jeg læser denne menneskelige glæde over tilværelsen - og håber at Per Thygesen Poulsens glæde kan sprede sig som ringe i vandet som modvægt mod al sortsyn og ja også mod ironien, som altid ligger os lige på læben - måske i angsten for at vise følelser.
Med venlig hilsen
Paul Hegedahl
Så naiv er jeg desværre ikke. Det er sikkert en fejl ved mig. Men jeg forbeholder mig ret til at tolke som jeg lyster.
Min tolkning er, at det hele kunne være så godt, hvis det ikke var så skidt. På trods af alle muligheder, må vi alligevel finde glæden i det små.
”Glæde over tv!”
”Glæde over talenterne!”
”Glæd dig over, at velfærden ikke er hundrede procent dækkende!”
Undskyld, men så nøjsom er jeg ikke.
Men jeg hører da gerne fra Per Thygesen-Poulsen, hvis der er noget i hans glade budskab jeg helt har misforstået.
Enhver har ret til sin fortolkning. Den er med til at forme deres liv. Jeg ved godt at man kan vælge at være sur. For eksempel på TV. Og hvad får man ud af det? At man bliver sur. Og at man overser alt det, man kan glædes over.
OK, der hver man selv kan gøre noget, skal man også holde fast ved det sure. Men vil man have andre til at bevæge sig er det smartere at rose når de har gjort noget rigtigt. Det bestræber de sig nok mere på end når man fanger dem med bukserne nede, hvor i stedet alle forsvarsmekanismerne træder i funktion.
”at rose når de har gjort noget rigtigt”
Det var netop det jeg gjorde. Men jeg havde åbenbart helt misforstået din sætning: ”Glæd dig over, at velfærden ikke er hundrede procent dækkende!”
Jeg har personligt ikke så meget af glæde mig over ved tv. Når der en sjælden gang er valuta for pengene i forhold til min smag er det ikke over ’talenter’ i x-faktor men en enlig svale som f.eks. ’En duft af kvinde’ med Al Pacino, eller for nylig, hvor man sendte ’Malèna’, en film der både var så smuk, grusom og morsom på samme tid, at det var helt utroligt. Men der er godt nok langt imellem snapsene.
Jeg véd ikke hvem programlæggerne forestiller sig ser tv i weekenden, i julen og til nytår. Jeg falder i hvert fald helt uden for alle kategorier. Jeg er hverken til klassisk musik (bortset fra det jeg selv sætter på DVD/grammofon) opera, ballet og levende jazz (det er vist heller ikke den slags der er mest af). Heller ikke til ’Huset på Christianshavn’ og ’Far til Fire’ og Morten Korch. For ikke at tale om ’Mr. Bean’ og Mrs. Hyacinth, der kører i båndsløjfe. Jeg synes bare at det er idiotisk, tåbeligt og plat, at blive ved at genudsende noget som, i bedste fald, er morsomt første gang.
Men der sidder sikkert nogle drengerøve i alle aldre, som synes at ’action’ og amerikanske voldsfilm er sagen, når børn og ældre skal tilgodeses. Det er der i hvert fald ikke mangel på. Og så noget af det mest tåbelige – mennesker som optræder med noget de ikke kan, boligprogrammer og ’show’ på alle hylder.
Jeg kunne blive ved, men surheden skal ikke få overtaget, for der er heldigvis andre ting i livet at glæde sig over. I øvrigt er der en vis glæde ved at få luft for sin harme. Det kunne jo også være at der var nogle af de ansvarlige der læste med, og kunne se det destruktive i at sende så fordummende programmer.
Inger,
du har ret i, at man næsten kun kan blive i dårligt humør af at se TV. Hvad med om du permanent skifter over til DR2, og glemmer alt om de øvrige kanaler, hvis trangen til at se live TV melder sig?
Eller få dig en harddiskoptager, så de kan se de få film og udsendelser der er værd at se (på et tidspunkt der passer dig)? Eller etablere en kvalitets-DVD bytteklub med venner der har deres åndelige førlighed intakt?
Vær blot glad for, at du ikke hører til blandt de affældige og afstumpede, der hver dag sætter sig til rette i stolen, og ukritisk lader den æterbårne fordummelse sive ind på nethinden ad nauseum.
Heinrich R
Jeg ser stort set kun DR2, men også her er der drengerøvsprogrammer, som jeg kun kan opfatte som klamme. Jeg er nok ved at blive for gammel til den slags morsomheder.
Men ja, jeg må se at finde ud af det der med en harddiskoptager, for det kniber lidt med venner med de nævnte kvaliteter.
Heldigvis er der jo også bøgerne ;-).
Tja - det koster jo penge at producere godt tv- Mange penge. Så udbuddet afgør hvilke typer programmer der sendes. Der er ingen grund til at begræde boligprogrammernes store popularitet . Sådan er det jo bare….Jeg vil dog påstå at man kan sidde hele dagen og se præcis den type tv man kan lide,Især hvis man medregner internettet i sin “palet” . Der kan du stort set finde alle programmer fra BBC til obscure men velproducerede konspirationsteoriprogrammer. Men Dr “Klog” er da en super lækker kanal.
Ikke udbuddet. Efterspørgselen. Damn…
Jeg tror ikke på at udbud/efterspørgsel har nogen synderlig relevans ifht. TV, eller at der er nogen pointe i at seerne tror de bestemmer over udbuddet.
Når jeg en sjælden gang ser TV (læs: DR2), ser jeg programmer jeg ikke anede jeg ønskede at se. Det er for mig godt TV. Hvis jeg skulle have bestemt hvad der blev sendt i TV (format, temaer m.v.), ville det have været kedeligt og forudsigeligt - i hvert fald for undertegnede.
Jo jo. Jeg ved jo heller ikke hvad der står i avisen imorgen….
@Heinrich R
Når jeg en sjælden gang ser TV (læs: DR2), ser jeg programmer jeg ikke anede jeg ønskede at se. Det er for mig godt TV.
Problemet med din “uld sweater” tilgang til “smalt” tv er, at vi andre skal tvinges til at betale til hvad vi nemt opfatter som en art sygelig mental-masturbation. Hvorfor vil venstreorienterede skolelærere, RUC’ere, radikale og selv udråbte kosmopolitter ikke selv betale for deres type indhold? Hvorfor skal vi andre?
Jeg er godt nok træt af at betale tvangslicens til det. Jeg ser DVD’er de er lavet i Hollywood :-)
”Tja - det koster jo penge at producere godt tv - Mange penge”.
Tja, jeg spekulerer bare over engang imellem hvordan det kan lade sig gøre at 3500 ansatte i DR (som jeg har hørt der er) kan producere så lidt. De fleste programmer køber de i USA, og hos Nordisk Film eller andre steder. Og der er en masse freelancere som producerer og lejer studier hos DR.
Efterspørgsel? Lidt i samme boldgade som når fødevareindustrien siger, at det er kunderne der vil have pølser med nitrit?
Når man, som jeg, tænder for tv om morgenen, bare for at det skal føles lidt levende, hører man af og til et eller andet, som vækker interesse, og som man så rent faktisk ser, selv om man ikke vidste, at det var noget man ville have interesse i, selv efter at have studeret programmet. Folketingsdebatter kan også være ret morsomme, men jeg er utilfreds med at skulle betale tvangslicens til højreorienterede programmer og nyhedsudsendelser.
Peter Henriksen,
du har ikke forstået, hvad jeg skrev. Jeg skrev netop, at i det omfang jeg overhovet ønsker TV, skal det være TV der overrasker, og givet mig indhold jeg ikke anede jeg ønskede at se. Jeg gider ikke se TV der matcher mit verdensbillede 100% - hvad i alverden skulle jeg bruge det til?
Jeg se i øvrigt også en del DVD’er, bl.a. fordi jeg ikke finder mig i det underlødige udbud der sendes i TV. Hollywwod laver enkelte gode film, men blockbusters holder jeg mig sædvanligvis langt væk fra. De er jo designet til at lokke den bøvede pøbel i biografen, eller til at købe DVD’en, udelukkende med et kommercielt sigte. Jeg foretrækker film med mere substans end det…
Hej Inger
- Og de højreorienterede er utilfredse med at skulle betale for venstreorienteret vinklede programmer . Det er vilkårene når vi alle betaler og skal tilfredstilles.
Personlig er jeg da super træt af min kærestes smag i tv - diverse reality programmer m.m. Men så kan jeg jo bare gå på nettet og se en støvet dokumentar…
Der er nok at være sur over.Hvis man gider.
Det er vel også dét artiklen handler om