Indvandrerpiger satser massivt på uddannelse og strømmer ind på uddannelsesinstitutionerne. Men det fører ikke til en bedre integration af unge med ren dansk baggrund og unge 2. generationsindvandrere. Tendensen er tværtimod, at de unge i højere grad end tidligere bliver inden for deres egen gruppe og hverken knytter venskaber på tværs eller deltager i samme fritidsaktiviteter.
Integrationskonsulenter og eksperter advarer om, at splittelsen vil bestå, når de unge bliver voksne.
På Ishøjs gymnasium har næsten halvdelen af eleverne anden etnisk baggrund, og det kan mærkes på skolens sociale liv.
“Vi skal kæmpe for at holde liv i vores aktiviteter uden for klasseværelserne, for særligt pigerne med anden etnisk baggrund deltager ikke i hverken fester eller caféaftner,” siger vicerektor for Ishøjs gymnasium, Jens Sidenius.
Selv om størstedelen af hans elever med anden etnisk baggrund er børnebørn af 1960’ernes ‘fremmedarbejdere’ og dermed 3. generations-indvandrere, er skellet mellem de danske og eleverne med anden etnisk baggrund stadig skarpt.
“Vi vil jo være et gymnasium og ikke bare et kursuscenter, så vi fastholder vores aktiviteter, men når vi for eksempel laver musical på gymnasiet, så ser ‘skuespillerne’ meget hvide ud. Det er heller ikke min fornemmelse, at der er så mange venskaber på tværs af de etniske grupper,” fortæller Jens Sidenius.
Hans oplevelse bekræftes af en række andre rektorer på københavnske gymnasier, som Information har talt med.
Større opsplitning
At indvandrernes børn uddanner sig i langt højere grad end tidligere, har ifølge integrationskonsulent i Københavns Kommune Ayfer Baykal ikke betydet større tilnærmelse til de etniske danske unge.
“Opsplitningen er blevet værre, end den var for 10-15 år siden. I min generation var der mange, som forsøgte at pendle mellem to kulturer. I den nye generation er der en større tendens til at holde sig inden for sin egen gruppe. Særligt blandt pigerne. I disse år gør de op med en masse kulturelle normer og forventninger, men de nærmer sig ikke danskerne af den grund,” siger hun.
Forfatter til bogen Mødom på mode og selvstændig konsulent på indvandrerområdet, Kristina Aamand, har iagttaget samme tendens.
“For 10 år holdt jeg foredrag under titlen ‘Kendskab giver venskab’. I dag må jeg erkende, at det var forkert. Kendskab giver ikke nødvendigvis venskab, for det er ikke sikkert, at du kan lide det, du ser, og det gælder både danskerne og indvandrernes efterkommere,” siger hun.
Selv om indvandrerpigers uddannelsesmæssige succes betyder, at de deler fremtidsperspektiver med de danske unge, er der stadig en dyb afgrund mellem deres erfaringer, mener Kristina Aamand.
“I teenageårene bygger man ikke et venskab på sko-le-, arbejde- eller karrieredrømme, men på det, som foregår i fritiden, og der er særligt danskerne og minoritetspigerne meget langt fra hinanden.”
Gymnasiet gør det værre
Det billede genkender Hanne-Grete Lund, som er studievejleder på Mulernes Legatskole, hvor 21 procent af eleverne har anden etnisk baggrund end dansk.
“Jeg må konstatere, at størstedelen af de unge piger ikke har lyst til at deltage. De synes, at det hele går op i druk, og det kan de jo også have ret i,” siger hun.
Antropolog Mikkel Rytter, som forsker i pakistanere og deres efterkommere i Danmark, kalder opsplitningen en naturlig konsekvens af pubertetens identitetskrise.
“Minoritetsunge er hele tiden under pres for at definere sig selv, og når de unge danskeres liv med fester og kærester er udelukket på grund af de minoritetsunges religiøse overbevisning og hjemmets traditioner, er det klart, at de søger sammen med dem, som ligner dem selv,” siger han og kritiserer de danske gymnasier for at gøre problemet værre.
“Der hersker en meget fastlåst opfattelse af det gode gymnasieliv, som handler om fester, studieture og caféaftner. Måske skal man tænke på nye måder at være sammen på, som ikke er så defineret af alkohol og seksuelle spil.”
Mikkel Rytter forsker blandt andet i de pakistanske emigranters livscyklus, og han tror ikke, at mønstret vil ændre sig, når de unge 2. generationsindvandrere bliver voksne.
Splittelsen forsætter
“Det er i puberteten, at de grundlæggende sociale normer og venskaber bliver grundlagt både blandt de etniske minoriteter og danskerne. Og selv om nogle måske senere vil få lyst til at bryde ud af de etnisk definerede fællesskaber, er det jo ikke sikkert, at det vil være så nemt at få danske venner. Blandt danskerne har man for eksempel meget lille tradition for at omgås med kolleger,” forklarer han.
Integrationskonsulent Ayfer Bakal tror heller ikke på, at de unge med etnisk minoritetsbaggrund vil ændre mønster, når de bliver voksne, og hun er bekymret for, om den etniske opsplitning vil forhindre de unge mønsterbryderes sociale opstigning.
“Mange af pigerne siger: ‘Vi får en uddannelse, vi har et godt netværk, og vi har et godt forhold til vores familie, så hvad er problemet?’ Og det har de jo ret i, men deres sociale isolation risikerer at give bagslag, når de skal bruge deres uddannelse. Ens netværk og sociale kompetencer er utroligt vigtige for, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, især hvis man er højtuddannet. Her kan det give problemer, at indvandrerpigerne har haft meget få relationer til danske jævnaldrende,” siger Ayfer Bakal.
Sektion 2, side 4-5: ‘Hvis man bliver dumpet af sin mand, kan man altid bruge sin studentereksamen’
Kommentarer
Personligt orkede jeg heller ikke at deltage i gymnasiets sociale liv, for det var simpelthen for idiotisk. Det eneste, der var mere idiotisk, var rus-ugen, da jeg senere startede på Handelshøjskolen. Rus-turen undlod jeg at tage med på, og da jeg efterfølgende hørte om udskejelserne, var jeg lykkelig over ikke at have spildt en weekend på dét.
Det ville sikkert være sundt for alle parter, hvis der var ædru gymnasieaktiviteter, og danske unge fik vane for at more sig uden alkohol. Det er en god færdighed at have, specielt hvis man senere skal ud i den store verden og begå sig i kulturer, hvor det ikke i sig selv er en kvalitet at være stang barcardi.
Såeh… hvis 3. generationsindvandrerne ikke orker at være sammen med deres gammeldanske jævnaldrene, burde vi se det som en mulighed for at give danske unge nogle alkoholfri sociale færdigheder i stedet for et problem. Hvad med at lade de unge, som foretrækker ædru samvær, stå for de sociale aktiviteter?
Så artiklens overskrift bør nok være at alkohol forhindrer integration.
Spørgsmålet er hvad der skal til for at ændre de unges alkoholsforbrug i mere moderat retning.
med venlig hilsen Lennart
Nu er der altså også andet at foretage sig med sine studiekammerater, end at vælte rundt i sprut. De fleste uddannelsesinstitutioner har tilbud om sport, kunst, litteratur, foredrag etc.
Problemet er vist ikke så meget alkohol - det er lidt for nemt. Og så placerer det jo hele ansvaret hos de danske unge.
Men i sidste weekendavis, var der et referat af en analyse af holdninger blandt unge i europa. Og denne viste - ikke overraskende, at de nordiske unge var de unge der var mest uafhængige af deres forældre i hele europa. De har bl.a. en stærk trang til at flytte hjemmefra.
Dette perspektiv står i klar modsætning til de fleste indvandre unge, der bliver holdt i en spændetrøje af forpligtelser og forventninger fra den udvidede familie.
Der er først og fremmest tale om to helt forskellige socialisations former, der mødes, og når den så tilsættes en religion, der lever af adskillelse, så er der ikke så meget at tale om.
Danske unge vil væk fra familien, invandrer unge vil gerne være sammen med den. hmm…
Danske teenagere er weekendalkoholikere og festnarkomaner fordi vi voksne har skabt en verden og et samfund som de helst vil glemme. Hvem kan bebrejde dem?
Skal det nu være et problem at nogle unge kvinder ikke gider drikke sig stang bacardi i weekenderne, men hellere vil være sammen med familie og venner? Come on!
# Stanley Opman
Det er nu ikke mit indtryk, at der bliver ‘drukket’ ret meget mere, end da jeg gik i gymnasiet for små 40 år siden.
At gå i byen i weekenden er jo en del af det forløb at frigøre sig hjemmefra. Man skal jo også lige huske, at mange der går i gymnasiet har venner, der ikke længere går i skole, men arbejder.
Problemet ligger mere i at man nu begynder at snakke om 3.generationsindvandrer, mon ikke snat 4. generationsindvandrere kommer til…. Hvor mange generationer skal der til før de bare kaldes Danskere?
Mon ikke det tager omkring en enkelt generation at blive integreret, hvis man kommer fra et af de nordiske eller engelsktalende lande. Omkring to generationer, hvis man kommer fra et andet europæisk land og tre eller flere, hvis man kommer fra et muslimsk land. Mens det selvfølgelig tager evigheder, for dem der ikke ønsker at lære sproget eller respektere landets love. I den henseende er jeg overbevist om at uddannelse, alt andet lige, medvirker til integration. Men jeg hører ikke til dem der mener det er tørklædet eller alkoholvanerne der afgør sagen.
Ved at fordumme befolkningen, dvs. programmere, disciplinere og skole dem, opnår man bla. at det bliver meget nemmere at styre dem, og således kommer man hurtigere til deres lommer.
Folkets uvidenhed giver politiske og økonomiske magthavere uindskrænket beføjelser og lettere adgang til befolkningens midler og inddirekte tilgang til deres resurser. De bliver “gode og lønsomme arbejdere” - Og det er vi naturligvis taknemlige for.
Ud af denne uvidenhed kan man derpå skabe pseudo problemer, og pseudoløsninger, som f.eks.
“Debatten” om integration. Det er et godt eksempel på et program, som ingen forstår noget som helst af, men som ingen heller forstår at vriste sig løs af.
Pointen er at arbejderne, dem der skaber værdierne i samfundet, skal udnyttes og for de kan blive det, må de ikke lære at stille relevante spørgsmål, derfor bliver de holdt hen i problemstillinger som den om integrationen, altså uløselige problemer ind til de dør og går bort. I mellem tiden kan eliten, dem der ikke bidrager med noget af værdi, lukrere på arbejderens uvidenhed og derpå manglende evne til at forstå sin egen situation.
Sagen er den at der er ingen som helst der er integrerede i samfundet, og der er ingen der nogen sinde bliver det. For det fungerer helt anderledes.
I virkelighedens verden, er samfund det der opstår af folk der er integrerede. Argumentet går altså den anden vej rundt end den som skolerne, medierne, præsterne osv. prædiker ud i det uendelige.
Dvs. at folk der integreres skaber samfundet og udvikler samfundet.
Den modsatte retorik, den som politikerne og menings dannere osv. anvender i dag, kan kun forhindre menneskelig integration og samfundsudvikling, og derfor ser vi mere og mere at politikernes desperate og åbenlyse mangel på indsigt er ved at udvikle et parallel samfund.
For at beskytte deres egen uduelighed og manglende evner pakker eliten sig ind, og omklamrer samfundet i et voldeligt skræk scenarie - krig mod terror, med hele baduljen af ideologisk politistat og overvågnings samfund, der allerede nu har gjort samfunder langt mere voldeligt, afstumpet og indskrænket end vi nogen sinde før har set det.
Tænk over det!
Niels Christensen, væltede I rundt skide fulde og på rulleskøjter hver Torsdag, Fredag og Lørdag efter at have indtaget livsfarlige mængder alkohol på jeres skole ? Nej, vel ?
Men der har vi den igen, disse “indvandrere” der tror de er bedre end “os andre” . Kan I så se at få integreret jer i den overlegne Danske Alkoholiker-kultur .. Jesper Langballe vil enormt gerne kæve bajere med jer nede på “Byens Kro”..
Jeg kan i hvert fald godt forstå, at der er mange som f.eks. Lene Andersen, der ikke orker sprut, stoffer og scoringer.
Det er jo en pseudo diskussion. De ønsker ikke at være sammen med danskere. De kunne da sagtens have omgang med danskerne og så bare gå, når folk bliver fulde. Det er da sådan jeg har gjort i årevis.
Men nej, det hele skal køres ad absurdum. Så fremstiller man det som om problemet er at de ikke vil være fulde. Man skæmter med at “det er forfærdeligt at de holder af deres familie”.
Det er og bliver vås, problemet er at danskere og indvandrere ikke omgås og at det muligvis skyldes at indvandrene slet ikke vil.
Pigerne passer skolen, men ønsker ikke omgang med danskere. Drengene passer ikke ind nogen steder og har helt frie tøjler…
Det er og bliver en katastrofe som kulturrelativistiske vittigheder ikke løser…
Peter Henriksen
Du har måske andre løsninger, som ikke indeholder ”kulturrelativistiske vittigheder”?
Inger Sundsvald - det er et kæmpe problem at danskere og indvandrere ikke kan omgås hinanden. Det er ikke noget at skæmte med.
Det er bestemt ikke noget at skæmte med. Derfor efterlyser jeg også seriøse bud fra DF om, hvordan vi kan rette op på den misere, som har skabt den ubalance der er.
Det er bestemt ikke noget at skæmte med. Derfor efterlyser jeg også seriøse bud fra DF om, hvordan vi kan rette op på den misere, som har skabt den ubalance der er.
Artiklen handler om, at de ikke gider deltage. Den handler ikke om, at de ikke kan eller ikke må deltage. Den handler om, at de ikke gider.
Er det DF’s “skyld”.
Som jeg ser det, så handler det om at det danske samfund er blevet så brutaliseret, at ikke engang danske piger gider at deltage i drugs-, spiritus- og scoringsfester.
Jeg kan også se, at flere og flere piger vælger at gå med tørklæde. Den integration, som var godt i gang, blev fuldstændig bombet tilbage til ’stenalderen’ med JPs og Kurt W.s tegninger af Muhammed med en bombe i turbanen. En tegning som ikke har en hylende kineser til fælles med de danske muslimer og deres intentioner.
Jeg kan også se, at DF lever af frygten. Hvad ville de være, hvis de ikke hele tiden kunne holde gryden i kog med horrible fantasier om dommere i burka og kødhammer i hænderne?
DF handler ikke i dansk interesse, for hvis den frygt de spreder ikke fandtes, havde de ikke den magt de har, og Danmark ville være et bedre land at leve i for både unge piger og gamle damer.
Men Inger, pigerne gider ikke deltage i det sociale.
Det har vel næppe noget at gøre med, hvad DF siger og KW tegner…
hvis livet var så simpelt kunne man jo bare få DF til at tale om god opførsel og sætte KW til at tegne indvandre drenge der hjælper gamle damer i stedet for at brænde biler af og stikke med kniv…?
Inger, de gider ikke deltage. De vælger det fra. De lever for sig selv i parallelsamfund. De ønsker ikke at blive integreret.
Hvor ved du fra at de ikke gider?
DF gider ikke deltage i arbejdet med at skabe et ordentligt samfund, eller rettere sagt, de ønsker det ikke. De ønsker at leve for sig selv i parallelsamfund. De ønsker ikke at integrere 3. og 4. generation.
Jeg anklager DF.
“Men Inger, pigerne gider ikke deltage i det sociale.”
Du mener det der “sociale” der består i at drikke sig fra sans og samling så man ikke kan huske hvem eller hvor mange der kneppede en aftenen før ?
Hvad bilder de sig osse ind, disse muslamistiske fanatikere.. Ka’ I så se og få drukket ud, der er mere sprut der skal integreres ..
@Inger Sundsvald
Hvor ved du fra at de ikke gider?
Det handler hele artiklen jo om. De ønsker ikke at deltage. Artiklen handler ikke om at DF har sagt noget der resultere i at de ikke deltager. Den handler om at indvandrerpigerne ikke gider deltage.
@Peter Olsen
Du mener det der “sociale” der består i at drikke sig fra sans og samling så man ikke kan huske hvem eller hvor mange der kneppede en aftenen før?
Hvad bilder de sig osse ind, disse muslamistiske fanatikere.. Ka’ I så se og få drukket ud, der er mere sprut der skal integreres ..
Du laver sjov med noget alvorligt. De ønsker ikke at deltage.
Der er da ingen der kræver de drikker og rent faktisk prøver sex inden deres forældre bestemmer hvem de skal giftes med…
Nu er målet med uddannelse vil ikke integration, men at folk kan skabe sig en levevej, og bidrage til samfundsøkonomien. Så hvis kvinderne strømmer til er det vil en succes som er med til sikre min pension.
Hvad er integration?
Hvornaar er man integreret, saa det ikke udgoer et problem?
Integration kan aldrig være målet. Hvis man med integration mener en kulturel tilnærmelse hvor begge “fløje” firer lidt på deres værdier: at muslimer drikker en enkelt øl og gennemsnitsdanskerer nøjes med to tre stykker fx. Sådan fungerer det ikke i den virkelige verden. 100% urealstisk.
Lad os dog acceptere at der ER en form for parallelsamfund. Det er jo åbenlyst.
Er det naivt af mig hvis jeg antager at en dansk konvertit vil gå bedre i spænd med muslimske venner end hans kristne kammerater i festlige sammenhænge?
Og det er der vel ikke noget mærkeligt i.
Nå men - det er fredag. Skål.
Laissez-faire kulturen er da opstået på ryggen af 68´ernes relativisme og angst for at sætte grænser.
Det er da ikke noget man kan tilskrive en “brutalisering” af kulturen. Danske unge får den kultur deres socialisering har gjort dem modtagelige for. Markedet imødekommer blot de åbenlyse fejl forældrene har begået.
Når det så er sagt, lyder flere af indlæggene som skrevet af flagellantiske puritanister, der har fortrængt deres egen ungdom og overdriver problemets omfang.
Der findes skam masser af danske unge der ikke deltager i de ugentlige drukorgier, men de er tilsyneladende ikke brugbare, når argumentet om indvandrernes fantastiske kulturelle overlegenhed skal gennemtrumfes.
Og igen kan man spørge; hvorfor deltager drengene i legen, når pigerne ikke gør? Stop nu det hykleri, og indse at hvis visse indvandrere ikke sad fast med betonsko i et middelalderligt kvindesyn, ville integrationen forløbe langt nemmere.
At indvandrerunge sidder for sig selv på ungdomsuddannelserne er en mindst 15 år gammel nyhed. På gymnasier og handelsskoler sad de hver for sig i kantinen i begyndelsen af 90’erne. Nu har man fundet ud af det på Information, hvis journalister naturligvis synes det er spændende sådan at besøge eksotiske gymnasier med mange 2.g’ere. Selv har de formentlig gået på “hvide” skoler kemisk rensede for elever af anden etnisk herkomst og vil sende deres børn i rare privatskoler uden etniske problemer.
Denne tilgang til integrationsproblemerne har været Informations kendemærke. Engang havde bladet nogle faste bidragydere med anden etnisk baggrund. Hvor er de henne ? For de blev vel ikke fyret fordi bladet under den forstående overflade er nok så hvid etnocentreret ? Eller kunne bladet bare ikke klare deres offerrollejournalistiske meninger ?
I dag er det sådan, at i jobannoncer står der, at man forventer at de ansatte kan indgå i det sociale fællesskab. Det lyder ret uskyldigt, men hvis det menes, at man ikke kun i arbejdstiden skal snakke med hinanden, men også i fritiden skal være ’sociale’, så lugter det. Jeg har set annoncer hvor det står, selv hvis man skal være telefonsælger på en avis.
Det er kedeligt at der er parallelsamfund, men hvad kan man gøre ved dét?
Fra artiklen:
“I teenageårene bygger man ikke et venskab på sko-le-, arbejde- eller karrieredrømme, men på det, som foregår i fritiden”
–––—
Det passer jo nok, men er der ikke en stor tilbøjelighed til at det ændrer sig i udannelsesfoløbene efter
gymnasietiden osv. - at fælles faglige interesser o.lign. ,så mere bestemmer, hvilke venskaber der knyttes ?
–––—
P.S.
A’propos det at nogle meget religiøse ( ikke kun indvandrere og efterkommere ) uddanner sig til læger eller sygeplejersker o.lign. - har jeg længe undret mig over at det nu om dage kan lade sig gøre at tage den slags uddannelser, uden at godtage udviklingslæren ( har sågar mødt sygeplersker(!) der gav udtryk for at de tog astrologi alvorligt ) - kan nogen med insiderkendskab til de uddannelser forklare den - efter min opfattelse: Uforligelighed ?
Kære Kim Gram,
re. dit P.S.:
for at kunne gå igennem f.eks. en lægeuddannelse, så skal man naturligvis ikke være alt for disponeret for at reflektere over hvad man får at vide, - så får man jo aldrig lært det megapensum de skal igennem.
Det er altså vigtigere at lære udenad, end egentlig at kunne tænke, for at blive læge, og så er der vel ikke noget mærkeligt i at de også er mere disponerede for bare at acceptere indholdet når de får smidt en bibel i hovedet.
Og for lige at tage den gamle traver: hvad er forskellen på en læge og Gud? … Jo: Gud tror ikke at han er læge ;-)
Kim Gram,
jeg ser ikke et større problem i, at en læge kan afvise at tro på evolutionslæren, end at andre begavede personer undlader det samme. Det har i praksis næppe nogen betydning for udøvelse af hvervet.
Både læger og sygeplejersker må formodes at gå meget op i tesen om, at individet og livet er meget værdifuldt, og det undrer mig ikke, hvis sådanne grundholdninger bakkes op af religiøse forestillinger om det samme. Jeg kender en del sygeplejersker, og de fleste klarer både sig selv og erhvervet uden religion, men der findes også en del der er temmeligt religiøse. Særligt personer der arbejder med terminalt syge og døende synes at være overrepræsentere mht. religiøse forestillinger, har jeg lagt mærke til…
Hvis vi taler om meget stærkt religiøse mennesker, så har jeg til gengæld noget sværere ved at forstå, hvor de kan agere som jurister. Verdslige love må for religiøse fundamentalister være irrelevante, ifht. religiøse forskrifter?
En af de ting, som religion i høj grad handler om - hvis man ser bort fra selve trosaspektet, bøn og ritualer - er integritet, selvkontrol og nærvær, festkulturen i Danmark handler vel nærmest om det modsatte: at miste så meget selvkontrol som muligt.
Hvor i den danske kultur har vi et værdifællesskab omkring personlig integritet og selvrespekt?
Det er sært at vi skal til at forhandle med muslimske kvinders undertrykkere, om hvorvidt vi må have lov til at beholde vores kultur - druk eller ej.
Stort set alle andre studerende fra fremmede kulturer, jeg har stødt på gennem årene, synes at deres ophold i danmark har været en fantastisk oplevelse - både socialt og fagligt.
Og hvad angår Lene Andersens puritanistiske ønske om at “reparere” det sekulære samfunds friheder med den autoritative religions indbildte fællesskaber og vende tilbage til tiden før Oplysningen, kan jeg kun sige: god regression!
Da jeg gik i gymnasiet i 3.g. havde vi en amerikansk udvekslings-student på gymnasiet.
Han var overrasket over, hvor meget danskerne drak, også til festerne. Selv deltog jeg gladeligt i festerne, og drak da også en del, men aldrig så meget, at jeg blev rigtig fuld af det. Og der var ingen der så ned på dem, som var tilstede - og som drak sodavand i stedet for øl. Sådan er danskerne nemlig også. Sålænge man vil fællesskabet er det ligegyldigt om man drikker øl eller sodavand.
Da jeg var tutor på samfundsfag på Aalborg Universitet i 1989 fik jeg et mindre chok; det gik storrt set kun ud på at drikke så meget som muligt og at kn– så mange som muligt. Og jeg tror bestemt ikke, det er blevet bedre…
og det jeg hører fra mine bekendte som er eller har været gymnasielærere er at eleverne nu (også) drikker torsdag, fredag og lørdag. Da jeg gik i gymnasiet, kunne det måske blive til en fredags-øl på den lokale og en enkelt gymnasie-fest om lørdagen. Pointen er den at danske unge drikker alt for meget; det ville være godt hvis der netop kom nogle alkohol-frie aktiviteter, også på gymnasiet. I andre kulturer end den danske drikker de slet slet ikke så meget f.eks. i den italienske eller den franske - og da slet slet ikke i den amerikanske.
Jeg har aldrig troet på den med at uddannelse og arbejde giver mere integration. Der er ingen integration i at gå alene og gøre rent på et kontor kl. 5.00 om morgenen; ligeledes er der heller ingen integration i at gå på et gymnasium som Mulernes Legatskole. I sig selv.
Ledelsen på Mulernes Legatskole burde lave et frirum og et fristed kun for piger, så de kunne diskutere ting og sager med hinanden mm.
Og integration handler heller ikke om, at danskerrne drikker tre øl, mens indvandrerne drikker en øl. Integration handler om at danskerne accepterer og respekterer de fleste indvandreres værdier f.eks. at de ikke drikker til festerne, og at indvandrerne accepterer at danskerne drikker. F.eks.
Jeg ved ikke om det er korrekt, at det kun er muslimer, der ikke passer ind i den danske kultur. Meget troende mennesker passer ikke ind i den danske majoritets-kultur; f.eks. passer en meget troende kristen ung kvinde heller ikke ind i den danske øl-drikkende majoritetskultur; vil sikkert have mere tilfælles med en tørklæde-klædt muslimsk pige end en gennemsnitlig normal dansk pige. Meget stærkt troende kristne mener nemlig heller, man bør gå i seng med nogen, før man er lovformelig gift.
Og integration handler bestemt heller om assimilation, dvs. at indvandrere og andre skal være ligesom danskerne er. Eller rettere: Ligesom den danske by-kultur er - især by-kulturen i København, Århus og Odense. Det er som om man totalt glemmer, at der findes en landbefolkning, hvor man altså også har sin egen kultur, sine egne særheder mm. Og her holder man altså på traditionerne, i landbefolkningen, altså - til en vis grad. Sociologer kalder dette for en rural livs-stil. Mange indvandrere og unge fra indvandrer-miljøer har mere til fælles med denne rurale livs-stil end de har noget som helst tilfælles med den by-kultur (urban livsstil) som danskerne efterhånden tror er det eneste korrekte udtryk for den (rigtige) danske kultur.
Mht. dansk kultur - engang var det skam dansk kultur at ryge hvor man måtte. I dag er det ikke længere dansk kultur. Gad vide hvad der er sket? Kunne der måske evt. være sket en ændring af hvad der er dansk kultur. Kultur er jo ikke statisk, men tværtimod altid i bevægelse og i udvikling.
Til journalisten: Vicerektoren på Ishøj Gymnasium hedder ikke Jens Sidenius, men Knud-Erik Sidenius.
Derudover har jeg selv gået på Ishøj Gymnasium og efter at have været til en fest, så har jeg ikke været til flere - det af den grund, at der faktisk ikke var noget socialt over dem. Det var et rent race om, at kunne drikke så stiv som muligt. Ikke engang ved en fest begyndelse er, der mulighed for, at socialtsamvær, da de fleste inden har “varmet” op og er gået på vej til at være stange stiv. Så jeg forstår ikke, hvordan man kan kalde gymnaisefester for socialeaktiviteter.
Ligeleds var jeg til en enkel fredagscafe og der var dog mere socialt, men igen, så gik det ud på, at kunne likvidere flest bajre som muligt.
Jeg ved ikke hvorfor, men uanset hvad vi her i landet kalder for “socialt”, så skal det indebær alkohol - jeg har noget i mod alkohol, fordi man ikke er ved sine fulde fem. Et bud kunne være, at vi Danmark igen ikke er så meget sociale, som vi gøre os selv til. Derfor er alkohol en god udvej, da man nemt kan slippe det, der holder en tilbage.
Kim Vibe spørger, hvad integration er. Det gør jeg også. Det ser ud til, at alle ved det, så det kunne være rart at høre, hvad det er. Måske kan man opfinde en certificeringsordning - det ville også give mulighed for at skabe et nyt bureaukrati, der jo er vejen frem i en serviceøkonomi - og så kunne de integrerede evt gå med en lille stjerne syet på tøjet.
“Jonas Larsen”,
dine kommentarer sent på dagen, særligt fredag og lørdag, virker ofte som om, du er småsnalret eller et par niveauer derover. Anser du spamming for en social aktivitet, som kan udøves både med og uden alkohol?
Jeg er slet ikke sur - jeg sidder bogstaveligt og griner lige nu ;-)
“Jonas”,
Faran Mahmood har bestemt ret i sin kommentar om, at alkohol spiller en meget stor - og ofte ovendreven stor - rolle i mange sociale sammenhænge. Alkohol indvirker bestemt på, at hæmninger forsvindinger, men at interaktionen med andre foregår mindre hæmningsfuldt, betyder ikke at det sociale samvær der opstår, har nogen prisværdige kvaliteter.
Jeg formoder, at gymnasieelever har socialt samvær med medstuderende til dagligt, og at dette sædvanligvis ikke involverer konsumption af alkohol. Så hvad er problemet?
Der findes jo også børn og unge mennesker, der ikke gider at gå i biografen, med mindre der er tale om en film af en vis lødighed (og det er det jo sjældent). Skulle disse outsidere så lave deres egne biografevents, eller skulle de tage med slænget ind at se Splatter Masher IV ?
Faran Mahmood
Jeg kan godt forstå at du ikke synes at det er så sjovt i socialt samvær at drikke sig så stiv som muligt for at blive accepteret. Der er mange ’gammeldanskere’ som heller ikke synes det.
Alkohol er noget som er kommet for at blive, og det kan være en god ting i tilfælde af at hæmningerne/genertheden skal have et lille puf væk fra barriererne (ikke uhæmmet udfoldelse, hvor man er stang Bacardi). Mange danskere er i den grad hæmmet i den fri udfoldelse med f.eks. at tale utvunget med det modsatte køn. Her kan ’en lille én’ hjælpe på kommunikationen, og der er ingen grund til at bandlyse dét.
Jeg har forstået, at du har forstået, at ’vi’ i Danmark ikke er så sociale og tolerante som ’vi’ gerne vil gøre os til. Men ’vi’ er ikke noget ’vi’. Vi har forskellige normer og standarder. Det gælder bare om at finde dem man ’swinger’ sammen med, og ikke på forhånd dømme nogen ude.
Jeg måtte f.eks. forberede mine unger på alkoholkulturen i landet ved at de som 10-12-årige fik lov til at drikke lige så meget (æble)vin til en grillmiddag en sommereftermiddag som de ville. Den ene begyndte at slå græs, da det blev for mærkeligt i hovedet. Den anden låste sig inde på badeværelset og brækkede sig og måtte lægges i seng efterfølgende (de havde drukket lige meget, men den største og ældste blev mest ’fuld’ og fik de værste konsekvenser).
Så var dét på plads. De vidste efterfølgende præcis hvad der foregik: Opstemthed, sjov og pjat > mindre heldige og ubehagelige konsekvenser. Det var mín ’opskrift’. Og derfor var jeg efterfølgende ikke bange for at de deltog i de ’sociale’ (;-) arrangementer.
“Jonas”,
selvfølgelig holder sammenligningen. Hvis man synes det er nedværdigende, fordummende og ubehageligt at deltage i et socialt arrangement hvis kerne består i at se en stærkt underlødig film i en biograf, er det mildest talt ikke morsomt ikke at kunne eller ville grine og gyse i takt med de øvrige deltagere.
Jeg kom lige til at tænke på hvor hyggeligt det ville være, hvis jeg var til et selskab med ene DF’ere og andre ’brune’.
Heldigvis er der ingen der tvinger mig til at deltage.
Jeg vil til enhver tid hellere være i stue eller til socialt samvær med en jøde, en muslim en hvem som helst, end en flok medlemmer af DF.
Jeg hader ingen, men foragter DF. Der skal jo en hel del tillid og troværdighed med i billedet, før man kan gøre sig fortjent til respekt.
I øvrigt har jeg venner som stemmer på DF. Ikke på grund af de slemme muslimer, men fordi de tror at DF er ’den lille mands beskytter’.
Måske skulle du læse hvad jeg skriver, og forsøge at sætte det ind i en sammenhæng?