Det er en skam for den økonomisk-politiske debat, at professor Jesper Jespersen (JJ) gang på gang giver et fuldstændig ensidigt og karikeret billede af de økonomiske vismænds syn på årsagerne til arbejdsløshed.
Det seneste eksempel herpå er JJ’s spydige indlæg i Information 20. december 2008 i anledning af udnævnelsen af en ny vismand. Ved at citere fra en enkelt side i Hans Jørgen Whitta-Jacobsens og min økonomiske lærebog forsøger JJ at bibringe Informations læsere det indtryk, at arbejdsløshed ifølge vismændene alene skyldes eksistensen af fagforeninger og et generøst dagpengesystem. Læserne får også at vide, at vismændene med JJ’s ord ser “en afkortning af dagpengeperioden og en fjernelse af efterlønnen som universalmidler mod arbejdsløshed”.
Vismændene har naturligvis aldrig fremført det nonsensudsagn, at en fjernelse af efterlønnen er et ‘universalmiddel’ eller sågar blot et middel mod arbejdsløshed. Vi har alene gjort opmærksom på, at efterlønnen reducerer arbejdsstyrken, og at dette i det lange løb mindsker den samlede beskæftigelse, så man ikke opnår det, der var et af de oprindelige formål med efterlønnen, nemlig at sænke arbejdsløsheden. Denne vurdering bygger på et væld af empiriske studier af den langsigtede sammenhæng mellem arbejdsstyrke og beskæftigelse. F.eks. er det en kendsgerning, at beskæftigelsesfrekvensen blandt de 60-65-årige er væsentligt lavere i Danmark end i Norge og Sverige, hvor der ikke er de samme gunstige muligheder for tidlig tilbagetrækning.
Årsagerne til arbejdsløshed er mangfoldige og komplekse. På kort og mellemlang sigt er ledigheden primært bestemt af størrelsen af den samlede efterspørgsel i økonomien. Cirka halvdelen af den føromtalte lærebog af Whitta-Jacobsen og undertegnede handler netop om de konjunkturbestemte udsving i produktion og beskæftigelse, der bl.a. skyldes svingninger i efterspørgslen.
Nedlægge stråmand
JJ vælger at citere fra en enkelt side i den del af bogen, der diskuterer de mere permanente årsager til arbejdsløshed. Ifølge hans udvalgte citat vil stærkere fagforeninger og et mere generøst dagpengesystem alt andet lige øge strukturledigheden. Men af samme bog fremgår også (s. 384-85 og s. 526-28), at stærke fagforeninger ikke nødvendigvis medfører høj strukturledighed, hvis fagbevægelsen lægger stor vægt på at sikre høj beskæftigelse. Og forud for det kapitel i lærebogen, som JJ citerer fra, findes et kapitel, som forsøger at forklare, hvorfor der vil eksistere permanent ufrivillig arbejdsløshed, også selv om der ikke fandtes fagforeninger. Endvidere fremhæver bogen (s. 383), at en høj strukturledighed kan skyldes manglende konkurrence mellem virksomhederne. Det er bl.a. på den baggrund, at vismændene i flere rapporter har fremlagt forslag til styrkelse af konkurrencen i dansk erhvervsliv.
Det er nemt for Jesper Jespersen at nedlægge den stråmand, han selv har opstillet. Men det ville give en mere oplysende debat, hvis han gav et retvisende billede af vismændenes syn på arbejdsløsheden og dens årsager.
Peter Birch Sørensen er professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og formand for Det Økonomiske Råd
Kommentarer
Peter Brinch Sørensen kunne ha´ takket Jesper Jespersen for at få lejlighed til at skære ud i pap, at den tidligere overvismand ikke ser en afskaffelse af efterlønnen og en forkortelse af dagpenge perioden som et universalmiddel mod arbejdsløshed.
Men hvor meget efterlønne egentlig har reduceret tilgangen til arbejdsmarkedet kan nok debatteres.. Dels er mange tidligere presset på efterløn af arbejdsgiverne og de offentlige arbejdsformidlinger. Dels har mange været så nedslidte at det har været nødvendigt at gå på efterløn. Så at flere mellem uddannede og andre med en højere uddannelse går på efterløn kan dels skyldes det stressende arbejdsmiljø det offentlige har udviklet sig til med elevplaner og kontrol og styring på alt.
I mine øjne ville en løsning her være at regeringen og DF begyndte at vise tillid til de offentlig ansatte i stedet for mistillid, som al den kontrol og styring er tegn på.
Jesper Jespersens ærinde var at påvise, at de selv-supplerende? økonomiske vismænd arbejder ud fra et traditonelt liberalt-rationalistisk syn på økonomien; det syn CEPOS også har: mennesket er rationelt, ergo vil mennesket altid (stort set) blive motiveret af økonomiske egen-interesserer. Virksomhederne handler på samme baggrund, dvs. ud fra deres økonomiske rationelle egen-interesser, dvs. de gør hvad der bedst og mest rationelt økonomisk kan betale sig for virksomheden. Og derfor fører dette til strukturel arbejdsløshed, da der ikke er konkurrence mellem virksomhederne…
Og hvis man f.eks. skar dagpengene ned til det halve, eller dapgengeperioden blev skåret ned til 2½ eller 1½ år, ja så ville folk selv finde et arbejde, evt. til en lavere løn, for så ville folks egen-interesse sige til dem, at det måtte de hellere gøre…
Jesper Jespersens pointe (eller en af dem) er så, at der ifølge ‘vismændene’ kun er een kvinde, der deler dette syn på verden økonomisk set. Og at det gør hende kvalificeret til at være vismand - økonomisk set. En af anden af hans pointer kunne være, at I kun vil have folk ind i jeres kreds som mener det samme som jer og som regeringen gør mht. den rette økonomiske politik. Og at det kun er de mennesker (økonomer og andre), der mener det samme som jer (økonomisk set), der er anset for at være fagligt kvalificeret og velfunderet.
Og netop her overser I totalt, I vismænd udi økonomien, at på internationalt plan er man i dag begyndt at tale om at folk ikke handler rationelt, men køber ind ud fra følelser, handler ud fra følelser. Og det modsvares også af den information vi har fra natur-videnskaben…
Jo jo, men det ændrer jo ikke ved at politikerne gang på gang henviser til vismændenes synspunkt, at efterløn er en barriere i forhold til at skaffe mere arbejdskraft. Men arbejdskraft til hvad? Problemet er at vismændene slet ikke forholder´sig til den mulighed at der allerede er arbejdskraft nok, men at kvaliteten af den bare ikke er i orden. Kvalitet forstået som ægte interesse i det der foregår og muligheder for at påvirke det. Både statsminister og dronning efterlyser at vi tager mere ansvar. Men de glemmer forudsætningerne. Noget for noget, ikke sandt? Og dette noget er måske ikke så meget som spidserne forestiller sig, penge, men noget så simpelt som mening. Men kan få folk til meget, hvis de kan se en mening med det. Omvendt gælder selvfølgelig det modsatte. Kærlighed er, som bekendt, ikke det eneste man ikke kan købe for penge, i et smørhul.
Hvis man er besat af magt og penge tror man vel at alle andre har det på samme måde. M.h.t at ville have folk til at blive længere på arbejdsmarkedet og arbejde mere, nytter det jo ikke noget hvis folk hellere vil bruge mere tid på deres eget liv og familie, og at det stort set er umulige for folk over 55 at finde et job fordi arbejdsgiverne ikke vil ansætte folk i den alder.
Uanset hvor mange “incitamenter til at finde sig et job” der iværksættes ændrer det jo ikke på de faktiske forhold, og mon det vil ændre sig i årene der kommer? Jeg tror det ikke…
Evolution hedder det.
Det er da rart at se at den gode professor tager sig tid til at korrigere en tolkning af vismændenes teorier.
… i sin kritik af prof. Jesper Jespersen angiver han bl.a. følgende:
“Vismændene har naturligvis aldrig fremført det nonsensudsagn, at en fjernelse af efterlønnen er et ‘universalmiddel’ eller sågar blot et middel mod arbejdsløshed”
Det ville selvfølgelig være rart, hvis han var ligeså rask til at fare i blækhuset, når regeringen, CEPOS eller andre markedsfundamentalister misbruger vismændene som sandhedsvidner til nøjagtigt samme påstand.
Men det ved jeg jo godt er et naivt håb. I de tilfælde glimrer professoren med ØRedøvende tavshed, - dels fordi vismandsgruppen er et nepotistisk sammenrend af Mammons ihærdigste ypperstepræster, og derfor ikke kan kritisere sine fundamentalistiske trosfæller, og dels fordi en professor naturligvis ikke kan nedlade sig til at disputere med personer som ikke har mindst en titel af lektor.
Medlemmerne af Det Økonomiske Råd er ikke vismænd, men derimod økonomer med et positivt syn på og indsigt i det markedsøkonomiske maskineri.
Hvordan økonomer har fået betegnelsen vismænd har fortabt sig - - det er måske en journalistisk opfindelse, men de økonomiske analytikeres meddelelser til almenheden har gentagelsens for ikke at sige ritualets forudsigelige karakter, ”sæt dagpengene ned”, ”formindsk overførselsindkomsterne”, ”øg konkurrencen” etc. og sådanne meddelser kunne man få folk med langt færre kompetencer til at lære udenad. Med visdom har det ikke noget at gøre.
Måske de ville blive noget visere hvis de blev tvunget til at leve på starthjælp et års tid.
Ægte visdom har det med at munde ud i en erkendelse af hvor lidt man i grunden ved, hvorfor enhver økonomisk vismand gør klogt at alliere sig med en passende portion tvivl, hvilket karrieren som statsautoriseret vismand ikke umiddelbart tilsiger. I den henseende forekommer CEPOS-vismændene unægteligt at have været lidt for langt fremme i skoene. Det morsomme er at de ufortrødent fortsætte deres skråsikre agitation til fordel for en vækst, som på alle parametre synes at være roden til alle problemerne. Derfor er det glædeligt at statsministeren nu finder på stille krav til væksten, for grøn vækst er selvfølgelig noget andet end firehjulstrækkere. Men det er ikke en ide´ der er udklægget omkring CEPOSbordet, så vidt jeg husker. Men vi har da alle lov til at blive klogere -også CEPOS.