En plan B, der bruger den nyeste og mest avancerede teknologi, kan være nødvendig for at redde kloden fra farlige klimaforandringer. Det mener stadig flere af verdens førende klimaforskere. Den kollektive internationale fiasko i bestræbelserne på at begrænse emissionerne af CO2 i atmosfæren nødvendiggør derfor, at vi tænker i alternative løsningsmodeller, pointerer de.
Sådanne modeller omfatter uhyre kontroversielle forslag om at sænke den globale temperatur ad kunstig vej ved hjælp af dristige og ambitiøse teknologier, der enten reducerer sollysindtaget ved menneskeskabte midler eller uddrager CO2 af luften. Denne såkaldte geomanipulations-tilgang (geoengineering, red.), der bl.a. er resulteret i et forslag om at gøde oceanerne med jern for at stimulere algevæksten, ville for blot få år siden være blevet afvist af videnskaben som useriøs science fiction.
Flertal for nødplan
Nu ser et flertal af de forskere, som den britiske avis Independent har talt med, imidlertid geomanipulation som en holdbar nødplan, der vil kunne redde planeten fra de værste følger af klimaforandringerne - eller i det mindste vil kunne spare menneskeheden kostbar tid, indtil de mere radikale reduktioner i CO2-udslippet kan sætte sig igennem.
Mange af eksperterne, der omfatter anerkendte sagkyndige fra verdens førende universiteter og forskningsinstitutter foruden en Nobelpristager, er dybt bekymrede over, at det ikke er lykkedes at nedbringe drivshusgasudledningerne ved internationale aftaler som Kyoto-aftalen. Samtidig tyder de seneste forskningsresultater på, at Jordens naturlige ‘kulstofdræn’ bliver stadig mindre effektivt til at optage den menneskeskabte CO2 fra atmosfæren.
CO2-niveauet er vokset vedvarende i det årti, der er forløbet, siden aftalen blev vedtaget, og det vokser nu med større hast end forudset i selv de værste scenarier fra det Mellemstatslige Panel for Klimaforandringer, et organ under FN. I mellemtiden er den naturlige absorbering af CO2 fra verdens skove og oceaner aftaget væsentligt. De fleste af forskerne, som Independent har talt med, er enige om, at fiaskoen for indsatsen for at reducere CO2-udslippet, som for tiden vokser med en procent om året globalt, har skabt behov for en ‘nødplan’, og at dette må indebære, at der forskes i, udvikles og muligvis også realiseres en verdensomspændende strategi for geomanipulation.
Lidt over halvdelen af de 80 internationale specialister i klimavidenskab, som har deltaget i vores spørgeundersøgelse, var enige om, at situationen nu er så alvorlig, at vi har brug for en back-up-plan, der involverer kunstig manipulation af det globale klima for at modvirke følgerne af de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser.
Et ret stort mindretal, 35 procent, var dog ikke enige i, at der behov for en ‘plan B’ - de frygter, at en sådan blot risikerer at aflede opmærksomhed fra hovedmålet, som stadig er at reducere drivhusgasudledningen, mens de sidste 11 procent erklærede sig uafklaret i spørgsmålet, om en geomanipulationsstrategi er fornøden eller ej.
Ikke et alternativ
Næsten alle, som mente, at geomanipulation bør udforskes som en mulig plan B, understregede dog, at dette under ingen omstændigheder bør ses som noget alternativ til nye internationale aftaler om at beskære kulstofudledningerne, men i stedet bør forløbe parallelt med nye bindende traktater for det tilfælde, at klimaet skulle komme ud af kontrol, således at der opstår et akut behov for at afkøle planeten hurtigt.
Til sommer udgiver Royal Society i London en rapport om geomanipulation forfattet af professor John Shepherd fra National Oceanography Center ved Southampton Universitet.
Professor Shepherd er blandt de eksperter, som taler for nødvendigheden af en plan B, fordi han nu er mindre optimistisk over for mulighederne for at reducere CO2.
“Geomanipulation stiller os over for nogle nye valgmuligheder (…), men disse må ikke afskære os fra indsatsen for at reducere CO2-emissionerne direkte,” siger professor Shepherd, som studerer vekselvirkningen mellem klimaet og oceanerne.
På spørgsmålet om, hvorvidt forskerne stiller sig mere eller mindre optimistisk til klimasystemets evne til at tåle øgede CO2-udledninger uden at udløse farlige klimaforandringer, gav blot en af de 80 forskere udtryk for stor optimisme. 72 procent erklærede sig mindre optimistiske, mens 23 procent var uafklarede.
EN planet i respirator
Blandt modstanderne af geomanipulation er professor David Archer, en geofysiker fra Chicago Universitet med speciale i oceanernes kemi.
“Den CO2, der er frigivet i atmosfæren, vil komme til at påvirke klimaet i årtusinder fremover,” siger han.
“At forlade sig på geomanipulative tiltag svarer til, at vi lægger hele planeten i respirator. Hvis den kommende menneskehed ikke forstår at betale ‘klimaregningen’ - en regning, som vi har efterladt dem, og det bliver de sikkert meget glade for - kan de meget hurtigt få katastrofale konsekvenser af klimaforandringerne at føle.”
© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
Udsende partikler, der reflekterer sollys:
Vulkanudbrud frigiver enorme mængder sulfatpartikler i den øvre atmosfære, hvor de kaster sollys tilbage. Da Mount Pinatubo gik i udbrud i 1991, kastede sulfater tilstrækkeligt meget sollys tilbage til, at Jorden blev afkølet med 0,5 grader i et år eller to.
Nobelpristager Paul Crutzen foreslog i 2006 at spraye kunstige sulfatpartikler ud i den øvre atmosfære, stratosfæren. Forslaget tager imidlertid ikke højde for den forsuring, som oceanerne bliver udsat for med et stigende CO2-niveau. Hertil kommer risici for uønskede bivirkninger i form af syreholdig nedbør, der kan nedsætte høstudbyttet.
Skabe lave skyer over havene:
En anden mulighed for at påvirke jordens evne til at tilbagekaste sollys er at pumpe vanddamp ud i atmosfæren for at stimulere skydannelsen over havet.
John Latham fra USA’s Nationale Center for Atmosfæreforskning i Boulder, Colorado og britiske forskere som Stephen Salter fra Edinburgh Universitet og Mike Smith fra Leeds har udviklet et forslag om at atomisere havvand for at skabe bittesmå dråber, der kan danne lavthængende skyer, som vil dække dele af havoverfladen.
Det eneste råmateriale er havvand, og processen kan hurtigt afbrydes. Skylaget vil kun påvirke oceanerne, men kan stadig sænke den globale temperatur.
Gøde havene med jernspåner:
Et andet forslag bygger på den indsigt, at den begrænsende faktor i væksten af phytoplankton – bittesmå havplanter – er manglen på jernsalte i havet. Når forskere tilfører jern til ’døde’ områder i havet, bliver resultatet en opblomstring af phytoplanktion, der suger CO2.
Håbet er, at det kulstof, som de mikroskopiske planter optager, vil synke ned til dybere lag af oceanet og derved blive taget ud af cirkulation. Eksperter støtter idéen, men en del af algerne kan også blive spist af havdyr, således at kulstoffet vender tilbage som CO2.
Pumpe overfladevand ned i dybden:
Geofysikeren James Lovelock har sammen med Chris Rapley fra Science Museum i London udviklet en plan om at lade gigantiske pumper føre overfladevand, der er rigt på opløst CO2, ned på dybere vand.
Tanken er at tage CO2 ud af den kortsigtede kulstofscyklus og derved nedbringe mængden af denne drivhusgas i atmosfæren. Kritikere indvender, at kulstof derved risikerer at komme frem til overfladen.
Opsætte kæmpespejle i det ydre rum:
Nogle forskere tror, at det vil kunne lade sig gøre at afbøje sollyset med kæmpemæssige spejle eller en flåde af mindre spejle mellem Jorden og Solen. At realisere forslaget vil dog koste enorme summer og udløse debat om, hvem der skal kontrollere spejlene.
Kommentarer
I sommeren 1991 læste jeg en lille artikel på forsiden af Washington poste, hvor en ukendt type bombastisk udtalte, at han med et par skibsladning jern kunne løse alle problemer med global opkoncentration af CO2 i atmosfæren.
Denne ide er vel lige så gennemforsket og urealistisk som den er gammel? Når man ser hvor meget fokus der er på problemstillingen, når man ser hvor mange kovendinger regeringen har taget over for den her i landet, se på Lomborgs op og nedtur i forhold til regeringens politik, og hvor mange forvridninger man finder i det politiske system konfronteret med problemstillingen verden over, er det da ikke indlysende at man for længst ville have dokumenteret mulighederne her hvis det kunne hjælpe at hælde jern i havet.
Kære Katherine Richardson hvor meget er der forsket i ideen? Den er jo old gammel!
Katherine Richardson har skrevet:
september 16, 2007 20:11
Kære Steen Rasmussen! Hvor morsomt, at du har læst om det i USA allerede i 1991 - det var LIGE DER, hvor John Martin kom frem med ideen! Så du kan sige “gammel nyhed”, men i virkeligheden er det ikke fordi der er langt fra ideen til at se om det vil virke. Flere forsøg har vist, at ja, man kan godt få alger til at optage mere CO2 ved at gøde havet med jern, MEN det er ikke ensbetydende med, at den CO2 BLIVER i havet. For at det skal blive i havet skal det synke ned til bundvandet. Det er ikke så let at påvise. Derfor taler man stadig meget om det vil hjælpe, og i så fald hvor meget det vil hjælpe. I går var der er større artikel om mulighederne i New Scientist. Derfor har det også været i nyhederne i dag. Jeg var selv interviewet til radioavisen kl 17., og jeg mener Bo Reimann fra DMU blev interviewet tidligere på dagen. Det er helt sikkert en mulig fremgangsmåde, at vi kommer til at høre mere om i fremtiden.
http://blogs.dr.dk/blogs/videnom/archive/2007/09/1…
Det ser skam ikke lovende ud.
For det første så frygter jeg, at bare det at begynde for alvor at overveje eventuel - for det er slet ikke sikkert at noget sådant er realiserbart - geomanipulation vil lede til en fuldkommen Torneroseagtig søvn i de stadig mere narkoleptiske klimaforhandlinger.
For det andet så synes jeg, at nogle af de fremsatte forslag til geomanipulation er fagligt “hul i hovedet”:
- Gøde havene med jernspåner: Den idé burde allerede være lagt i skuffen over kasserede ideer, se for eksempel http://www.science.org.au/nova/newscientist/106ns_….
- Opsætte kæmpespejle i det ydre rum: Hvordan pokker forestiller man sig at bringe dem derop? Med tusindsvis af løfteraketter, der ikke eksisterer, og hvis de endelig gjorde ville svine som ind i H. Og ville man virkelig kunne styre sådanne spejle i solvinden og i Jordens varierende tyngdefelt?
Drop det og vent til katastrofen kommer.
VH NiS..
Jeg håber virkelig ikke at der er noget om det dér reinkarnation.
Tjah, hvis vi blev genfødt som regnorme nogle millioner gange hver især, kunne vores bidrag til økologien sikkert rette op på nogle af de skader vi har forvoldt i indeværende inkarnation ;-)
Hvis fossile brændstoffer på sigt på afskaffes, ville det vel også være passende, at forbyde forestillinger om evig forbrænding i helvede?
En massiv genskovning af planeten vil kunne binde størstedelen af al menneskeskabt C02 samt sænke temperaturen (og desuden støtte biodiversiteten, osv).
I dag anvendes 70 % af jordens landbrugsland til husdyrproduktion. Hvis fødevareproduktionen omlægges til primært vegetabilsk (og husdyr fortrinsvis anvendes på de områder, der ikke kan opdyrkes og beplantes med træer, samt fodres ordentligt, så de ikke bøvser og prutter så meget), vil en stor del af klodens landbrugsland kunne omlægges til skov (da den animalske produktion som bekendt generelt misbruger både arealer og ressourcer).
Som en sidegevinst vil selve omlægningen til en primært vegetabilsk fødevareproduktion i sig selv kunne reducere drivhusgas-udslippet med cirka 18 % (ifølge FAO). En procentandel der med tiden vil vokse, hvis det globale kødforbrug stiger, selvom man samtidig omlægger til vedvarende energi. Dvs. fødevareomlægningen skal under alle omstændigheder finde sted før eller siden.
Endvidere vil en sådan omlægning ikke have den generelle 100 års forsinkelse i forhold til atmosfærens indhold af drivhusgasser. For metan, som står for halvdelen af husdyrproduktionens udslip og cirka 10 % af det samlede udslip, forlader atmosfæren allerede efter 10-20 år.
Og så vil flere træer (både i form af flere skove og i form af flere grønne områder i byerne samt flere træer integreret i landbruget) i sig selv være med til at sænke luftens temperatur.
En omlægning af fødevareproduktionen er således både den mest konstruktive plan A og den mest konstruktive plan B. Og den virker både på kort sigt og langt sigt.
Lyder intuitivt rigtigt, men det er jo gigantiske mængder co2, der skal suges ud af atmosfæren.
Har du et link til beregninger af dit scenarie?
prøv denne:
http://www.sciencedaily.com/releases/2008/12/08121…
Mht. de helt konkrete tal ift genskovning ved omprioritering af landbrugsarealerne, så har jeg faktisk kun set det ét sted, og det er i en avis-reference til en gammel beregning fra Max Planck-instituttet i Tyskland tilbage i 1989. Jeg har desværre ikke et link (selvom jeg har søgt ihærdigt), men jeg er meget interesseret i mere nutidige beregninger.
Dengang mente en indisk professor, at man kunne spare 40 % af landbrugsarealet, og at den mulige genskovning på disse arealer, ville kunne opveje de øvrige drivhusgasser fuldstændigt. Han vurderede endvidere, at landbrugsteknologiske fremskridt ville opveje den løbende befolkningsvækst, dvs. han tog angiveligt højde for global fødevaresikkerhed i sin beregning.
Eftersom tallene er “en smule” forældede, har jeg dog ikke henvist til dem, og jeg nøjedes derfor også med at påstå, at “størstedelen” af den menneskeskabte CO2 kan bindes ved genskovning. Men som du selv siger, så lyder det jo intuitivt rigtigt, at der er et stort potentiale.
Og jeg vil tilføje, at nok er der gigantiske mængder C02, som du siger, men 40 % af jordens landbrugsareal er heller ikke småting.
Hvad angår metan, så diskuteres det bl.a. i følgende videnskabelige artikel fra en gruppe NASA-forskere (bl.a. James E. Hansen), som mener, at den hidtidige globale opvarmning faktisk primært skyldes metan og N2O (dvs. primært husdyr & kunstgødning) og ikke C02:
http://www.jstor.org/pss/123281
(indledningen kan læses uden adgang til JSTOR)
Nok en ret kontroversiel artikel, men metanens centrale rolle understreges i hvert fald.
Eftersom jeg ikke læser naturvidenskab, tør jeg ikke lægge hovedet på blokken ift. de konkrete beregninger. Men at en landbrugsomlægning rummer et enormt, konstruktivt potentiale ift. global opvarmning - simpelthen fordi de relevante arealer er så ufatteligt store - tvivler jeg ikke på.
RC-Dragsdahls forslag om genskovning og omlægning af landbrugets output og dyrkningsarealer er naturligvis sund klimapolitik, Faktisk et must. Det må bare ikke overses, at det er en overordentlig kompliceret ting at begynde på. Det er fx.svært at se, at forslagene ikke skulle komme i konflikt med den private ejendomsret til produktionsmidlerne, WTO, markedsmekanismerne og det højt mekaniserede landbrug (en ekstragevinst, da det er både arbejdskraftkrævende og oliebesparende at afskaffe dette svineri). Ikke at jeg har den store veneration for disse ting, især ikke hvis det kan redde klimaet. Selv uden disse indvindinger gætter jeg på, at R-CDs forslag er en meget langsommelig proces, som ikke fjerner den overhængende fare for overskridelse af tipping points. Af disse grunde har jeg altså svært ved at se det som plan A. Plan A er som mange efterhånden har fremhævet (bla. Jim Hansen): Energibesparelser. Læs: Isolering af boliger, afskaffelse af privatbilisme, effektivisering af elektriske apparater, lokal produktion af fødevarer til lokalt forbrug, etc. Jeg har set at det har potentiale til at fjerne mindst 40% af udslippet uden indragelse af storskala omlægning til kollektiv transport.
Der findes masser af andre fornuftige måder at nedsætte udslippet af drivhusgasser på, og det haster. Jeg er meget bange for at denne diskussion ender i en blindgyde, hvis man ikke erkender, at det fuldt ud er objektivt muligt at begrænse og i sidste ende afværge klimakatastrofen hvis man erkender, at det først og fremmest er et politisk og ikke et teknisk spørgsmål (økonomi, omfordeling, osv). Altså er vi nødt til samtidig at diskutere tidsfaktor og politik. Det håber jeg, at få tid til at vende tilbage til en af dagene. Nu er det i hvert fald sengetid for mig.
Fortsat god diskussion
@ Niels Holger Nielsen
Tak fordi du bringer proportionerne ind igen. Teknisk set, isoleret set, dvs. uden at medtage forholdene, samfundet som det er, kan man løse ethvert problem i princippet. Det der gælder er det konkrete.
Selv danske klimaforskere er ligeledes kritiske overfor den politiske handlingsplan.
Se evt: disse klimaklummer:
Politisk handling og finansiel krise
http://www.klimadebat.dk/politisk-handling-og-fina…
EU’s klimapolitik – en succeshistorie?
http://www.klimadebat.dk/eus-klimapolitik-en-succe…
Fortsat god diskussion
Tak for kommentarerne.
Jeg er enig i, at det ikke er småting, der skal til for at omlægge klodens landbrugsarealer. Flere milliarder mennesker, og ikke mindst verdens fattigste, er beskæftiget inden for landbrug.
Der er imidlertid endnu en god grund til ikke at glemme landbruget. For det industrialiserede landbrugs monokulturer er meget sårbare over for klimaforandringer. Hvorimod en lokal, diversificeret og “bæredygtig” fødevareproduktion er mindre sårbar. Læs mere på: http://www.future-food.org/
Men nu er en landbrugsomlægning jo ikke kun et spørgsmål om klima. Det er også et spørgsmål om regnskove, biodiversitet og vandforurening (husdyrproduktionen er den største trussel mod biodiversiteten og verdens største kilde til vandforurening, alt sammen ifølge FAO). For ikke at nævne vandforbrug og arealforbrug, hvorfor det samtidig spiller en nøglerolle i forhold til at bekæmpe hungersnød og fødevarekriser. Der er nu cirka 900 millioner mennesker, som går sultne i seng. Samtidig med at den samme husdyrproduktion er forbundet med de rige landes overforbrug og de fleste civilisationssygdomme.
Så hvis der skal proportioner ind i klimadebatten, så tror jeg snarere, at vi skal snakke mere landbrug, ikke mindre.
Ifølge FAO forventes det globale kødforbrug at blive fordoblet frem mod 2050. Eftersom husdyrproduktionen i dag står for ca. 18 % af drivhusgasserne, vil en stor andel af det udslip, der fjernes ved at omlægge til VE, blive opvejet af et øget kødforbrug.
Dermed ikke sagt, at jeg ikke bakker 100 % op om vedvarende energi osv - jeg noterer mig blot, at husdyrproduktionen har en særlig status i klimadebatten. En status som skyldes ideologi og kultur. Og måske der netop derfor er større risiko for, at landbruget undslipper en seriøs debat - på trods af at det spiller en hovedrolle i alle aspekter af klima-udfordringerne.
Geomanipulation lyder skræmmende.
Plan B bør i højere grad fokusere på andre muligheder for energiproduktion, der er co2 neutral og som ikke indebærer anden form for forurening. Det vil også gøre udviklingen i den tredie verden mindre problematisk. Som det er nu, kan klimaaftalerne let gå hen og blive en ny form for imperialisme, hvis vi ikke kan præstere et massivt gennembrud i energiforskningen. Fusion el.
Det er bekymrende, hvis der er så meget focus på klimaet, at man glemmer konsekvenserne af de tiltag man sætter i gang. Personligt er jeg langt mere bekymret for generel forurening end for klimaet. Hvis man sætter tiltag i gang for at mindske co2, der forurener uhensigtsmæssigt meget, kan man let komme til at skabe globale problemer, der er uoverskuelige. ex. ved at øge anvendelsen af landbrugsarealerne. Hvis det indebærer øget forbrug af kunstgødning, sprøjtemidler ol. øges klodens samlede forureningsniveau. Hvem kan overskue konsekvenserne af det?
Med de økonomiske modeller samfundene følger, er det meget vanskeligt at forestille sig at man kan spare sig ud af problemerne. Vækst er jo et mantra.
Løsningen er at skabe energi der er co2 neutral og som ikke forurener i øvrigt.
På trods af statsministerens grønne genfødsel er det svært at være topmotiveret for en helhjertet indsats på klimaområdet, hvad angår muligheden for at begrænse CO2 udledningen. Når de virkeligt store syndere tilsyneladende intet gør for sagen, forekommer det næsten latterligt at vi herhjemme gravalvorligt hæver en moraliserende pegefinger.
Erik Skude:
Jeg deler din bekymring ift. politikernes undskyldninger for at intensivere landbrugsproduktionen. Tag bare fødevarekrisen og de millioner af fattige, der sulter - dette brugte den danske regering (foranlediget af EU) til at afskaffe braklægningen.
Ift. kunstgødning, så er dette netop en stor bidragyder til drivhusgasser, så selvfølgelig skal der ikke intensiveres med kunstgødning. Forhåbentlig heller ikke med pesticider.
Her er det vigtigt at henvise til både FNs fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) og FNs landbrugsvidenskabelige panel (IAASTD), der begge i forskellige sammenhænge har påpeget, at økologisk/bæredygtigt landbrug er det eneste, der også på langt sigt kan skabe fødevaresikkerhed, herunder i visse lande et højere udbytte end det konventionelle landbrug.
I øvrigt er kunstgødning og pesticider tæt forbundet til husdyrproduktionen.
Obama’s Science Advisor er plasma fysiker….
So if they do it right, this could provide the solution to all our energy, propulsion and enviromental problems like you wouldn’t believe!
Research Nikola Tesla, David Bohm, Einstein’s senere arbejde og nutidens Einstein-Cartan-Evans Unified Field Theory til at starte med. Så vil menneskets fremtid pludselig se famtastisk ud — hvis vi altså træffer de rigtige beslutninger :o)
Hva’ba?
Einstein-Cartan-Evans Unified Field Theory er noget vrøvl (altså Evans-delen er), se for eksempel følgende editorial af Nobelprismodtager Gerard ‘t Hooft:
http://www.springerlink.com/content/l1008h127565m3….
Jeg er afventende hvad det angår, men tak for linket. Jeg er bestemt ikke klar til at afskrive ECE eller andre lignede teorier på nuværende tidspunkt
Der er ofte meget kraftig modstand mod nye tanker i kosmologien, så lad os vente og se, ECE researches meget for tiden, så mon ikke vi ser det i nmainstreamen på et tidspunkt? Jeg tror det…
Efter mange år med interesse og research mener jeg, at et par teorier, som stadig er “fringe”, beskriver det vi observerer langt bedre end fx. streng teori
Kort sagt: Jeg er den af dem som mener, at svaret ligger i at beskrive naturkræfterne (hyper) geometrisk og ikke i diskrete kvanta, trods kavante mekanikkens store success i at beskrive dem således.
Jeg var fan af streng teori i et stykke tid, men jeg må erkende at det nok er en matematisk konstruktion uden nogen praktisk anvendelighed.
Dermed ikke sagt at jeg ikke finder Hooft interessant, for det gør jeg. Mest pga. hans interesse i skjulte variabler i kvantemekanikken og QFT.
@Christian de Coninck: Jeg tror heller ikke på, at strengteorien leder til nogen TOE. Med hensyn til kvanternes eksistens så må jeg sige, at selvom Einstein, der er mit store forbillede, bravt og vedholdende benægtede deres grundlæggende eksistens, så er de vist kommet for at blive - tænk bare på Bell’s ulighed, der eksperimentelt er brudt til kvantemekanikkens fulde fordel.
PS: Mon ikke vi er ved at bevæge os bare en lille smule væk fra den oprindelige artikels indhold?
Det er vi ;o) men det er interessant alligevel.
Du har muligvis ret mht. kvanterne, men på den ande side er der meget “post-quantum” tankegang i videnskaben i dag, så måske ender det med kvantemekanikken som den bedste. praktiske beskrivelse, omend i forfinet form.
Ja, det er skam interessant, men måske kun for os to :-).
Det er givetvis meget interessant, især hvis diskussionen blev foldet pædagogisk ud, så lægmænd og -kvinder kunne følge med :-)
Det ville bestemt være interessant, hvis avisen fra tid til anden beskæftigede sig med flere perifære emner, som naturligvis alle sammen er spændende.
Heinrich & John: Enig. En af de få ting jeg savner i Information er, at avisen ikke opdaterer om videnskabelige og tekninske udvikling, med mindre det er meget store ting, som LHC.
John: Der eret par ting, jeg godt kunne tænke mig at høre dine tanker om som teoretisk fysiker. Er din e-mail til at finde online?
@Christian de Coninck: Ja, min email adresse kan findes online. Men jeg ser helst, at henvendelser til denne fra debattører i dette forum alene handler om emner, der reelt knytter sig til aktuelle tråde i dette forum.
Kære R-CD
Jeg tror ikke at vi to har de store uoverensstemmelser ang. det højmekaniserede landbrugs svineri og klimasynder. Jeg kan i hvert fald skrive under på alt hvad du fremhæver i den sammenhæng, og hvis jeg får tid kan jeg også bidrage med yderligere (agroindustrielle kompleks). Jeg synes ikke at du forholder dig til kernen i min replik. Det er godt nok også en svær en. Kom igen!
Venlig hilsen
Løsningen er selvfølgelig: mere forskning.
Hr. Henriksen giver os en og kun en løsning på et problem som han i øvrigt har benægtet siden slutfirserne, hvor jeg allerede var sprunget ud som den største grønkålsfilosof på filosofisk institut ved det daværende Odense Universitet.
Jeg er glad for at jeg ikke serverede de Hash-kager for mine ædelgranlus den gang i slutfirserne, som du anbefalede, den gang hvor allerede havde oparbejdet vane med at gå rundt og dele billige råd og andre søde sager ud til højre og venstre. Mine lus fik hvad de fjortjente, det de kendte bedst, nemlig bladan!
Så fik vi vidst det på plads også.
mvh Steen
Joh Fredsted: OK, mine spørgsmål var om diverse udviklinger i aerospace sektoren og fysik, sp det kan mna ikke sige er direkte relateret…
Ny metode til at fremstille brint.
http://www.physorg.com/news150472856.html
Nå jo, nu ved jeg det:
Løsningen er den norske model for salg af alkohol. Jeg ved ikke, om det stadig er sådan, men indtil for nogle år siden kunne man deroppe kun få en pilsner serveret, hvis man også købte en tør bolle.
På de kulfyrede kraftværker pakker man CO2 i lufttætte poser. Så kobler man ethvert køb af en vare til et tvungent køb af en eller flere poser CO2, som man er tvunget til at opbevare derhjemme, og der kommer hver uge en kommissær fra Klimapolitiet og tjekker, at ens beholdning af CO2 er intakt. Der er dødsstraf for at prikke hul på en pose.
Kan man sælge sine pakker, skal man kunne dokumentere, hvem køberen er, og kommissæren skal så kunne tjekke beholdningen hos køberen. Det hele kan gøres med unikke stregkoder på hver pose.
Byboere må så evt købe sig til opbevaringsplads i nedlagte landbrug og tomme huse i landsbyer, og det kan give et lift til de trængte yderområder. Landsbyer kan oprette landsbyfællesskaber, der opkøber huse og indretter dem til CO2-hoteller. Disse CO2-hoteller skal naturligvis være statsligt cerificerede, og det giver mulighed for at oprette et nyt bureaukrati, som altid er af det gode, fordi det er lig med arbejdspladser.
Systemet kan forfines, så andre nymoralistiske trends kan understøttes - fx ved at koble særlig meget tvunget CO2-køb til køb af biler, tobak, fedtholdige fødevarer og Visat Guld-pakker.
Hjælp selv med til at udvikle denne idé - det er ren Open Source.
Hr. Henriksen har mange måder at sige det på, det at han i og for sig ikke er i stand til at bekymre sig om de problemstillinger, hvis alvor hverken eller andre kan definere eller beskrive forpligtende i et aldeles billigt og videnskabeligt uforpligtende forum som dette. Det er ikke det, at han ikke respekterer distinktionen mellem hvad der meningsfuldt lader sig debattere demokratisk, og hvad der ikke lader sig debattere her, fordi det eksklusivt tilhører det videnskabelige system at afgøre hvad der er videnskabeligt sandt, falskt, op og ned, der får hans indlæg til at adskille sig så mange andres, nej det er hans humor? John Henriksen, du har en syg humor! Den er lige så autistisk, som den indstilling og den ret du så på dine medmennesker med, da du lod dem fortære den ene kage efter den anden, uden at fortælle dem hvor meget cannabisudtræk du havde fyldt dem med. Så faktabenægtende selvretfærdig og autistisk syg sans for humor skal man lede længe efter!
Ommer:
Hr. Henriksen har mange måder at sige det på, det at han i og for sig ikke er i stand til at bekymre sig om de problemstillinger, hvis alvor hverken kan defineres eller beskrives i et aldeles billigt og videnskabeligt uforpligtende forum som dette.
Det er ikke det, at han ikke respekterer distinktionen, mellem hvad der meningsfuldt lader sig debattere demokratisk, og hvad der ikke lader sig debattere her, fordi det eksklusivt tilhører det videnskabelige system at afgøre hvad der er videnskabeligt sandt, falskt, op og ned, der får hans indlæg til at adskille sig fra så mange andres. Nej! Det er hans humor!
John Henriksen, du har en syg humor! Den er lige så autistisk, som den indstilling og den ret du så på dine medmennesker med, da du lod dem fortære den ene kage efter den anden, uden at fortælle dem, hvor meget cannabisudtræk du havde fyldt dem med. Så autistisk syg sans for humor skal man lede længe efter!
Jeg synes nu John Henriksen er ganske morsom…… hvor meget fylder egentlig en pose med de 3kg co2, der kommer ud af at brænde en liter benzin af?
OK Jens Brydum
Så er vi vidst også ovre i den mere ufrivillige del af den!
Hej Jens,
det er jo netop den slags spændende spørgsmål, som vi skal have frem. Den store fordel ved min glimrende plan er jo, at vi hver især bliver fysisk belemret med det her usynlige, mystiske stof - og at denne upraktiske ting i vores hverdag vil tvinge os til at handle.
Hr. Henriksen: “Den store fordel ved min glimrende plan er jo, at vi hver især bliver fysisk belemret med det her usynlige, mystiske stof - og at denne upraktiske ting i vores hverdag vil tvinge os til at handle.” Nej Hr Henriksen, det var lige præcis ikke det du ville illustrere, for du anerkender ikke problemstillingen:
John Henriksen: “Men jeg vil ikke købe påstanden om kausale sammenhænge mellem CO2, opvarmning og ‘klimaforandringer’, fordi den kausalitet ganske enkelt ikke kan eftervises på en tilfredsstillende måde.”
http://www.information.dk/172307
Kære Niels-Holger Nielsen
Jeg opfatter heller ikke, at der er store uenigheder mellem os ift. at landbruget spiller en rolle i mange problematikker.
Der er dog alligevel den forskel, lader det til?, at jeg opfatter landbruget som så afgørende en faktor i alle klima-, miljø- og fødevare-spørgsmål, at jeg ønsker det højere prioriteret på den politiske dagsorden.
Du synes ikke, at jeg forholder mig til “kernen” i din replik, men eftersom du har mange gode argumenter og pointer, går jeg ud fra, at du med kernen ganske enkelt mener spørgsmålet om proportioner i debatten…? Men her fastholder jeg altså, som det vil fremgå af nedenstående svar, at landbruget sandsynligvis har hovedrollen i hele klimaspørgsmålet.
Mht. den private ejendomsret og markedsmekanismerne, så er situationen i dag den, at det industrialiserede landbrug modtager milliarder i landbrugsstøtte, og denne støtte går faktisk primært til husdyrproduktionen (især foderproduktionen). En afskaffelse af den skævvredne landbrugsstøtte samt en global afgift e.l. på foderafgrøder kunne være en mulig løsning.
Mht. WTO så er WTO kun, hvad de magtfulde nationer og deres politikere gør det til. Når husdyrproduktionen og kødforbruget med tiden kommer til at fylde mere i den offentlige debat, vil det naturligvis også presse politikerne, før eller siden. Ét sådant pres må nødvendigvis komme fra Danmark og pålægges de danske politikere - eftersom vi er verdens måske største landbrugssyndere (sammen med USA?) pr. indbygger, er vores rolle ikke uvæsentlig i en symbolsk/moralsk sammenhæng.
Mht. at en landbrugsomlægning ifølge dig er en langsommelig proces - så er det jo blot endnu et argument for, at emnet skal sættes øverst på dagsordenen øjeblikkeligt. Hvis der er vilje til det, kan landbruget omlægges på få år, da “infrastrukturen” i høj grad består af levende dyr, som dør og slagtes. Andre sektorer (industri, transport, energi) kræver derimod total udskiftning af infrastrukturen.
Mht. den overhængende fare for overskridelse af tipping points, så er min pointe jo netop, at der uanset hvad skal foretages en landbrugsomlægning. Uden denne vil den globale opvarmning fortsætte i takt med det globalt stigende kødforbrug, som blot vil stå for en stigende andel af drivhusgasserne.
Hvis man VIRKELIG ønsker at afværge de værste katastrofer hurtigst muligt, f.eks. oversvømmelser på Stillehavsøer og i Bangladesh, samt klimaets allerede nu selvforstærkende effekt i form af metan-udslip fra permafrost-områderne nord for Polarcirklen - så er det landbruget, der skal omlægges. Lad mig gentage årsagerne:
1. Ved en omlægning af landbruget, vil en betragtelig del af drivhusgasserne, i form af metan, forlade atmosfæren allerede efter 10-20 år, dvs. der vil være en uforudset positiv effekt ift. de beregninger, der ikke tager højde for en mulig total-reduktion af husdyr-metan.
2. Hvis man skal tro på tidligere nævnte artikel fra NASA (James E. Hansen & Co.), så skyldes de observerede temperaturstigninger primært metan og ikke CO2. Altså er det metanen, der først og fremmest skal stoppes.
3. En af de mest truende konsekvenser af klimaforandringer overhovedet er den potentielle trussel mod fødevareproduktionen. Et bæredygtigt landbrug er mindre sårbart over for klimaforandringer, og husdyrproduktionen er tæt forbundet med ikke-bæredygtigt landbrug.
4. Som jeg tidligere har nævnt, er der mulighed for at omlægge landbrugsarealer til skov i ganske massiv grad. Jo før dette sker, jo hurtigere vil milliarder af nye træer vokse op og binde CO2 (samt nedkøle lufttemperaturen overalt, hvor de plantes). Flere træer er absolut den mest “naturlige” løsning på CO2-problemet.
5. De mennesker, der er mest udsatte mht. klimaforandringer, er primært verdens fattigste. F.eks. i Bangladesh, hvor det er de allerfattigste, der er tvunget til at bo på de steder, hvor der oftest er cykloner, oversvømmelser og erosion. Interessant nok er den intensive husdyrproduktion, især foderproduktionen, med til at forarme millioner og atter millioner af mennesker verden over (dog ikke specifikt i Bangladesh!). Husk på at fattige mennesker bruger 80 % af deres indkomst på mad, og efterspørgslen på kød er meget afgørende for de globale fødevarepriser.
6. Og lad mig endnu engang understrege, at husdyrproduktionen står for 18 % af de globale drivhusgasser (ifølge FAO), muligvis mere (ifølge Greenpeace).
-
Du skriver til sidst, at man skal erkende, at det er fuldt ud “objektivt muligt at begrænse og i sidste ende afværge klimakatastrofen”. Jeg er fuldstændig enig (dog med forbehold for visse øer i Stillehavet og nogle hundrede millioner mennesker, der kommer til at lide frygteligt i de kommende årtier allerede inden klimaforandringerne for alvor bliver mærkbare for hele verden).
Men jeg er enig i, at en større katastrofe kan begrænes. Dog kun hvis fødevareproduktionen prioriteres mindst lige så højt som de øvrige indsatsområder. Eftersom det - jf. ovenstående punkter - både er en hovedårsag til klimaforandringer samt det hurtigste mindre indgreb, det hurtigste større indgreb og det mest effektive langsigtede indgreb.
Se ud på et verdenskort eller en globus og visualisér, hvordan 70 % af alt landbrugsland - og 30 % af klodens samlede landoverflade - anvendes til husdyrproduktion… så burde proportionerne være på plads!
Med venlig hilsen -
Kære Rune-Christoffer
Hav lidt tålmodighed med mig, jeg er lidt træt lige nu, men regner ganske sikkert med at svare dig fredag. Du kan sove roligt, jeg er vist nok 100% enig med dig om landbrugsspørgsmålet. Min anke går mere på, at du har en tendens til ikke at kunne se skoven for bar træer;-). 18% er og bliver dog “kun” 18% og rækker som en skrædder i helvede når vi skal reducere med 100% så hurtigt som muligt, men de 18% er nøjagtig lige så vigtige som hvilke som helst andre 18% når det gælder drivhusgasser. Når det gælder bæredygtighed i almindelighed, så er de måske det vigtigste 18%, men mere om det i morgen.
Venlig hilsen
Kære Niels-Holger
Jeg anerkender fuldt ud vigtigheden af vedvarende energi, energibesparelser, genbrug osv.
Men i en omlægning af landbruget er der så mange muligheder, både teoretiske, praktiske og pragmatiske, jf. ovenstående punkter, at det måske bør prioriteres højest af alt?
En prioriteringsliste må naturligvis aldrig blive en dårlig undskyldning for ikke at gøre noget ved det, der ikke prioriteres højest! Og det er jo nok det største problem ved beregninger a la Lomborg.
Med venlig hilsen -
Hej Rune-Christoffer
Først vil jeg sige, at dine antagelser omkring effekten af og muligheden for genskovning er svær at tage stilling til, når dine to hovedkilder er ”forsvundet”. Det er selvfølgelig bare ærgeligt. Det lyder ellers interessant. Kan du huske noget om hvor mange år de to scenarier mente, at det ville tage at stabilisere atmosfærens indhold af kuldioxid på førindustrielt niveau ved hjælp af genskovning? Tog de højde for den overraskende vækst i antropomorfe drivhusgasser, som vi befinder os midt i?
En anden ting, som straks er mere alvorlig, er at du refererer til en artikel af Jim Hansen oa. Som nærmest siger det modsatte af det du påstår. Men du er jo lovlig undskyldt qua din indrømmelse af visse problemer med at forstå artiklen. Den fortæller at den opvarmning af kloden som er sket i årtierne umiddelbart op til århundredskiftet fortrinsvist er forårsaget af metan og lattergas (som selvfølgelig peger med en stor fed finger på landbruget). I begyndelsen af denne periode var CO2-bidraget til opvarmningen nærmest nul fordi kulafbrænding, især i begyndelsen af denne periode, producerede så mange aerosoler, at disse ophævede drivhusvirkningen af udledningen af CO2. Aerosoler er stoffer, som kaster sollyset tilbage til verdensrummet inden det når jorden, og er således relativt kølende. Aerosoler er meget kortlivede i atmosfæren. Det betyder, at når disse fjernes fra kulafbrændingen, så vil CO2-bidraget til den menneskeskabte globale opvarmning slå igennem med fuld styrke og det er kedelig, da disse til en vis grad forbliver i atmosfæren i århundreder. Heldigvis fandt man ud af at fjerne de værstete af aerosolerne fra kulafbrændingen, bla. svovlforbindelser, som forårsager syreregn med bla. afskovning til følge. Envidere står der i artiklen, at en reduktion af metan, så vidt jeg er orienteret med ca. 10%, ville kunne fjerne disses bidrag til fremtidig vækst i drivhusvirkningen. Grundet deres kortlivethed i atmosfæren er det nok at reducere med så lille en procentdel. Der findes måder hvorpå man relativt nemt kan opnå disse 10% reduktion, hvoraf du selv peger på en væsentlig nemlig omlægning af kvægets diæt. Mere virkningsfuldt ville det dog være at opsamle metanen fra lossepladser (den suvereænt største kilde til menneskeskabt metan) og bruge den til energifremstilling (kulsubsidiering, metan er jo en slags naturgas, som udleder langt mindre CO2 end kul). Desværre er metanudviklingen voksende på grund af voksende lossepladser og fordi man ikke endnu har satset alvorligt på at udnytte metanen fra lossepladserne – kul er for billigt. Men også væksten i kvæghold er en væsentlig årsag, selvfølgelig. Til sidst i artiklen står der sort på hvidt, at CO2 er den største kilde til væksten i drivhusgasser. En lidt anden, og mere indviklet historie, end den du fortæller.
Derudover synes jeg, at du får blandet for meget sammen på en ret uhensigtsmæssig måde, som afleder lidt fra det vigtige. Selvfølgelig vil enhver reduktion af menneskeskabt methan i atmosfæren være et kærkomment og nødvendigt bidrag til at undgå en katastrofal klimaudvikling. Vi skal bare lige huske proportionerne: Methan er så vidt jeg husker ansvarlig for mellem 10 og 20% af de menneskeskabte drivhusgassers betydning for den globale opvarmning, heraf hidrører ”kun” 37% fra kvægholdet. Når kvægholdet bidrager med så stor en andel som 18% af den totale mængde drivhusgasser skyldes det altså nok så meget CO2 fra forsile brændsler (prossesering og ændret arealanvendelse, fx. afbrænding af regnskov, som ud over at fjerne en optager (deponør) af CO2 også forårsager betydelige udledninger af metan) og lattergas fra kunstgødning. Det er altså mere måden, end kvæget. I virkeligheden er produktionen af kød og mejeriprodukter nok værre, end det fremgår af de 18%, fordi der ikke her er regnet med transportbidraget, som optræder i en anden kategori. Kød, herunder foder til kvæg, er jo nok blandt de landbrugsvarer, som har tilbagelagt flest kilometer inden kødet lander på tallerkenen. Altså igen måden. Herfra skal man trække, at kvæggødning er et udmærket brændsel og en udmærket gødning, som mang steder i fattige nærområder til kvæghold supplerer træ og forsile brændsler. Når man fortæller at kvægproduktionen er en større bidragyder til de menneskabte drivhusgasser end transporten, skal man måske lige huske at sige at sidstnævnte er stærkere stigende end kvægavlen og ujævnt fordelt. I Danmark fx. udgørr transportbidraget en del over 30%, mens dette tal er langt lavere i mange af de lande, som står for en stor kvægproduktion. Angående langsomtvirkende feedbacks som på lidt længere sigt er af afgørende betydning for mulighederne for at kontrollere temperaturudviklingen udgør kuldioxid og lattergas langt farligere komponenter end metan. Igen er det hele altså lidt mere indviklet end du lader ane.
Da foderafgrøder til kvæg lægger beslag på 33% af de dyrkede landbrugsarealer er kvægavl en potentiel skaber af højere fødevarepriser/og eller fødevaremangel (som du også er inde på). Dette er en meget væsentlig anledning til at se alvorligt på kvægbruget. Hvad angår kvægproduktionen i fremtiden kan enhver idiot se, at denne allerede nu har overskredet den tilladelige grænse, idet en 1/3 af jordens overflade anvendes til kvægdrift (græsningsarealer+foderafgrøder). That’s far out. Det er altså totalt umuligt at mennesket i 2050 i et antal af ni milliarder skulle kunne spise så meget kvæg og så mange mejeriprodukter som vi i de rige lande gør. Hvis der skal kunne skabes det minimum af social retfærdighed, som er nødvendigt i en verden, der sammen må kæmpe for at undgå klimakatastrofen, skal de rige lande derfor sætte deres beslaglæggelse af verdens kvægressourcer drastisk ned, for at der kan blive noget til alle, og for at der kan blive plads til nødvendig genskovning. Hvor meget vi bliver nødt til at nedsætte det afhænger blandt andet af hvor succesrigt kampen mod ikke-bæredygtig (størstedelen) produktion af biobrændsler udvikler sig (og som sagt, hvordan vi driver vores kvæghold). Biobrændsler står nemlig i særklasse i vejen for genskovning.
En stor del af de øvrige meget alvorlige skadevirkninger (som du selv nævner) ved kvæghold skyldes at dette i stor udstrækning drives som monokultur – større spredning og større hensyn til lokale omstændigheder (nogle egne tåler et større kvæghold end andre fx. på grund af vandressurcernes absolutte og sæsonmæssige fordeling) giver mindre skadevirkninger. Sådan er der så meget.
Det er nok afgørende for klarheden omkring problemerne ved kvægdrift og mulighederne for fornuftige løsninger at vi tager udgangspunkt i problematikken om ”en lokal, diversificeret og “bæredygtig” fødevareproduktion”, som du skriver lidt om i et undseeligt hjørne af din omfattende argumentation. Skulle jeg nøjes med en enkelt henvisning, som tillige er relativ kort, til dette problemkompleks må det blive denne: http://www.richardheinberg.com/MuseLetter/199 . Du bør ikke snyde dig selv for også at læse det efterfølgende Museletter nr. 200 for at få spørgsmålet placeret i den rette kontekst.
Som dig ønsker jeg, som du må kunne forstå ved at læse disse Museletters, at trække landbruget langt mere frem i debatten, end det er i dag, faktisk, som dig, helt frem. Det handler om vores overlevelse i langt højere grad end du tilsyneladende er klar over, og på en noget anerledes måde, end du fremstiller det. Som dig ønsker jeg at sætte spørgsmålstegn ved om landbruget ”måske bør prioriteres højest af alt” ;-) Til gengæld er jeg ikke i tvivl om at landbrugets svineri i forhold til klimaforværringen ligger i superligaen af problemer!
Jeg tror måske at din lettere forvredne fremstilling af facts, problemer og proportioner beror på, at du er vegetar, jf. din hjemmeside: http://www.runechristoffer.dk/ . Vegetarisme og veganisme er absolut agtværdige standpunkter, som klart bidrager til løsningen af klimakrisen, omend det næppe er nødvendigt at vi alle fuldt ud, hvad du heller ikke har påståer ;-) går den vej for at løse problemet. Jeg forestiller mig også, at din store glæde ved naturen, som den globetrotter du jo er, spiller en smule ind på din lidt skæve indgangsvinkel til problemerne med landbruget, som du jo ellers har en rigtig grundopfattelse af.
Som globetrotter bør du måske også ofre lidt opmærksomhed på hvad vi stiller op med flyvning, som er i stærk vækst, og hvortil der endu ikke findes reelle løsninger på drivhusbidraget.
Der er vist lidt flere af de ting, du skriver om, som jeg kunne tænke mig at kommentere, ligesom jeg har stor lyst til nærmere at diskutere løsningerne på landbrugsmiseren. De kan komme sidenhen, hvis du svarer på denne.
Venlig hilsen
Jeg beklager meget min brug af termen kvæg, der burde retteligen stå husdyr hele vejen igennem. Dog er kvæg af alskens slags absolut de største syndere blandt disse, især hvad angår arealanvendelse, men også metanudslip. Denne førsteplads til kvæg skyldes også visse dele af menneskehedens overdrevne konsumption af mejeriprodukter, som jeg er inde på i mit indlæg. Sorry.
Kender du i øvrigt denne ret så ulækre video: Meat your meat, http://www.youtube.com/watch?v=VIjanhKqVC4&feature…
Måden og mængden igen, igen.
Behandlede vi husdyrene ordenligt på enhver måde ville kød, æg og mejeriprodukter blive så dyre, at alene prisen ville give et væsenligt bidrag til nedsættelse af disse excesser og dermed udledningen af drivhusgasser.
Jeg er helt enig med dig i, at vi under ingen omstændigheder burde konsumere mere kød og kødrelaterede produkter end vi kan producere på marginale jorde.
Kære Niels-Holger
Tak for et engageret og sympatisk indlæg, som jeg vil besvare ved lejlighed.
mvh -
Kære Niels-Holger
Sikke et imponerende langt svar, du præsterede! Jeg har en del kommentarer, selvom jeg fornemmer, at vi er særdeles enige.
For det første så vil jeg gerne give dig ret i, at jeg blander mange ting sammen på en måde, der måske ikke er helt hensigtsmæssig. Mit ønske var imidlertid blot at opliste en række forskellige gode grunde til, hvorfor og hvordan landbruget spiller en central rolle i forhold til klimaforandringer, både som årsag, sårbarhedspunkt og planB-løsningsmodel. Jeg anerkender fuldt ud, at argumenterne stammer fra meget forskellige kilder, og at de også har en varierende videnskabelig validitet. Fællesnævneren var blot, at de alle sammen pegede på landbruget som et hovedindsatsområde.
Derudover en række konkrete svar og kommentarer:
1. Genskovning: OK, jeg har støvet min gamle henvisning op. Den er at finde i bogen ”Meat: A Natural Symbol”, som er skrevet af den britiske socialantropolog Nick Fiddes (1991). Han citerer fra en artikel i The Guardian (1987), ”Eating our way out of the greenhouse effect”, 1 May: 24.
”The ‘greenhouse effect’ could be avoided if we all adopted a mainly vegetarian diet, according to T.R. Vidyasagar of the Max Planck Institute for Biophysical Chemistry in Gottingen, West Germany… Vidyasagar calculates that a world-wide halt to the consumption of the products of grain-fed livestock, combined with the adoption of a healthy vegetarian diet, would have important consequences. With an average per capita consumption of 200 kg of grain per year, only about 60 per cent of the land now under cultivation would be needed to feed the present world population. With advancing technology, this 60 per cent should be sufficient to provide for the needs of the projected world population into the next century. Not only would this prevent further deforestation: it would allow something like 40 per cent of the present agricultural land to be reforested. As the trees grew there would be a large-scale absorption of atmospheric carbon dioxide.”
Et par kommentarer:
- Netop fordi regnestykket er ret gammelt og muligvis ikke tager højde for det økonomiske boom i Kina m.fl. steder, valgte jeg i min første kommentar at skrive, at genskovning kan opveje ”størstedelen af det menneskeskabte CO2-udslip”. Eftersom regnestykket nævner, at 40 % af landbrugsarealet kan genplantes med træer, kan det dog ikke være helt ved siden af den nuværende situation, hvor 33 % jo anvendes blot til foder, og en stor del af græsgangene også er potentielt opdyrkelige med vegetabilier? Men selvfølgelig er regnestykket forældet. Af samme grund søger jeg med lys og lygte efter noget mere aktuelt.
- Årsagen til at jeg overhovedet valgte at fremhæve muligheden var, at artiklens andre planB-forslag var så fuldstændigt syrede. Naturens egen måde at neutralisere CO2-udslippet på er via planter og især træer. Det perspektiv savnede jeg i artiklen, dérfor valgte jeg at foreslå denne mulighed.
- Bemærk at der står hhv. vegetarian diet og mainly vegetarian diet; det må nødvendigvis være sidstnævnte, der er rigtigt, jf. de arealer på kloden, hvor animalsk produktion er det mest ressource-økonomiske.
- Og det med 200 kg korn må selvfølgelig være en forenkling for journalistens skyld, der skal selvfølgelig spises meget mere varieret.
- Jeg mener i øvrigt at have læst en interessant kronik i en eller anden avis for et års tid siden, om at man burde satse på at plante træer i forbindelse med bæredygtigt landbrug, det handlede vist primært om den lokale tørke-sårbarhed i Afrika, men der var vist også lidt om det potentielle CO2-optag. Jeg kan dog ikke huske, om det var i Politiken, Kristeligt Dagblad eller Information?
2. Mht. James Hansen & NASA-Co. (ikke Jim ;-)) så tror jeg, at din kritik af mig skyldes en mindre fejl fra min side. Første gang jeg henviste til NASA, skrev jeg tydeligt, at ”den hidtidige globale opvarmning” primært skyldes metan og lattergas, og det står der altså også ganske tydeligt i deres artikel. Anden gang henviste jeg med at ”de observerede temperaturstigninger [skyldes] primært metan og ikke CO2”. Jeg mener derfor ikke, at det er berettiget, når du skriver, at Hansen & Co. ”nærmest siger det modsatte” af mig.
Jeg er i øvrigt fuldt bekendt med, at det er pga. aerosoler – som ikke i sig selv er spor fantastiske – at CO2-udslippet ikke har spillet hovedrollen i global opvarmning. Men pointen var jo altså også bare at understrege, at den hidtil observerede globale opvarmning skyldes landbruget – hvis altså man skal tro NASA. Jeg ønskede ikke (!) at bruge artiklen som grundlag for, at landbruget også fremover er den væsentligste kilde. Så når du skriver, at der står sort på hvidt, at CO2 er den største kilde til væksten i drivhusgasser, så er jeg helt enig.
(Fremtidens primære kilde kan dog sagtens gå hen og blive metan/lattergas, hvis man omlægger til vedvarende energi osv og ignorerer det industrialiserede landbrug)
3. Mht. en 10 % reduktion af metan – så er det jo ikke nok. Pointen er jo netop, at en næsten-total-reduktion af metan-udslippet vil have en langt større effekt end en 10 % reduktion. Og en 10 % besparelse via foder-ændringer rækker ikke langt, hvis kødforbruget samtidig er voldsomt stigende… hvad det jo er.
Mht. husdyr-metan vs losseplads-metan, så har jeg aldrig set tallene for losseplads-metan, men det lyder som en meget relevant pointe, interessant at du nævner det. Hvad angår husdyr-metanens andel af de samlede drivhusgasser (i CO2-ækvivalenter), så har jeg lige slået op i en rapport fra Greenpeace, og der kan jeg se, at de 10-12 %, som jeg har haft i tankerne, dækker over både metan og lattergas fra hele landbrugssektoren, ligeligt fordelt på hhv. metan og lattergas. Eftersom lattergas bliver i atmosfæren i cirka 120 år, så giver det jo et noget andet regnestykke, end det jeg tidligere stillede op. Det rører dog ikke ved, at en metan-reduktion vitterlig er det tiltag, der først af alle kan medføre en reduktion af (stigningen af) koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren. Men selvfølgelig batter 6 % mindre end de 10 %, jeg tidligere henviste til. Det beklager jeg.
Apropos disse procenter, så er det netop tankevækkende, hvordan husdyrproduktionens bidrag til global opvarmning i så udbredt grad associeres med prutter og bøvser – når hovedårsagen netop er, som du også er inde på, afskovning.
4. Mht. at det mere er måden end kvæget, da er jeg jo fuldstændig enig med dig, hvilket burde fremgå tydeligt af mine tidligere indlæg, lige så vel som det også fremgår af min hjemmeside, som du har besøgt.
5. Mht. transport & landbrug: Ja, det burde medregnes, og desuden er der også stor usikkerhed om, hvor stor en del af den globale afskovning, der skyldes hvad. Derfor kan husdyrproduktionen potentielt set være ansvarlig for meget mere end de 18 %. Ifølge www.future-food.org som jeg også oven for har henvist til, er ikke-bæredygtigt landbrug alt i alt ansvarlig for ca. 25 % af de globale drivhusgasser.
6. Mht. mejeriprodukter: Ja, de indgår i dag i den samme ubæredygtige, industrialiserede produktion som kødet. For nemheds skyld henviser jeg oftest til kødet, da det trods alt står for størstedelen af det agro-industrielle kompleks, men jeg anerkender fuldt ud mælke-problemet. Bedre bliver det ikke af, at mælk efterhånden også er associeret med en række alvorlige civilisationssygdomme.
7. Mht. transportsektoren generelt, så er jeg fuldstændig enig i, at det er en voldsom trussel. Der er dog det men, at olien jo forventes at slippe op, og det sætter vel også en grænse for, hvor stor risikoen er for en evig vækst i udslippet fra transportsektoren? Den samme naturlige grænse er der desværre ikke for væksten i kødforbruget; hvis først endnu flere milliarder efterspørger kød som den gennemsnitlige dansker og hundrede millioner mennesker sulter, vil de resterende regnskove blive fældet af mennesker, der kan tjene penge på at opdyrke disse arealer. Men igen: Jeg er jo overhovedet ikke uenig med dig eller andre, der kæmper for, at verdenssamfundet hurtigst muligt omlægges til vedvarende energi. Min bekymring er blot, at husdyrproduktionen fejes ind under gulvtæppet i mellemtiden.
NB: Jeg anerkender selvfølgelig også udfordringen ift. biobrændstoffer.
8. Mht. langsomtvirkende feedback fra en CO2-reduktion: Ja, det ved jeg, og det anerkender jeg. Men netop derfor er det vel så meget desto vigtigere hurtigst muligt at få gennemført massive reduktioner af metan, som har en hurtigere feedback (kortere livscyklus i atmosfæren).
9. Mht. monokulturer vs. lokal/diversificeret/bæredygtig: Jeg er helt enig. Det har jeg også henvist til i mine tidligere indlæg; det er ikke blot noget, jeg skriver i ”et undseligt hjørne” af min argumentation… :-)
10. Tak for links til Richard Heinberg. Det vil jeg give mig god tid til at læse en anden dag. Jeg forventer at være meget enig med indholdet i det skrevne.
11. Du skriver til slut, at ”det handler om vores overlevelse i langt højere grad end du tilsyneladende er klar over, og på en noget anderledes måde, end du fremstiller det”. Mht. første halvdel af sætningen tager du voldsomt fejl, mht. anden halvdel af sætningen så må du have misforstået mine tidligere indlæg. At du endvidere kalder min fremstilling af facts, problemer og proportioner for ”lettere forvreden” er at stramme den, synes jeg, men fordi din argumentation ellers er ganske sympatisk, vil jeg tilgive dig… ;-)
Hvad angår mit personlige kostvalg har jeg på intet tidspunkt inddraget det i debatten, da det ikke er relevant for den rent faktuelle diskussion, så jeg ser ærlig talt heller ingen grund til, at du inddrager det? Hvad angår rejsevirksomhed, kan jeg kun sige, at jeg fuldt ud anerkender din pointe. Således kan et bæredygtigt fødevarevalg hurtigt opvejes negativt af et par transatlantiske flyvninger om året. Til orientering kan jeg oplyse om, at jeg ikke rejser så meget som tidligere, lige så vel som jeg frivilligt betaler CO2-kompensation for alle flyrejser (siden muligheden blev indført). Det er selvfølgelig ikke i sig selv nok, men sammenlignet med fødevarer, der fritages totalt for miljøafgifter, kan det vel gå an? :-) Eftersom min uddannelse jo grundlæggende set er meget internationalt orienteret, vil det dog utvivlsomt give anledning til etisk hovedpine også i fremtiden.
Jeg håber dog på, at flyselskaberne tager sig sammen og udvikler bæredygtige fly, hvordan det så ellers skal ske. Alternativt kunne det være interessant med højhastighedstog, der kører på VE – med de hastigheder, man har nået i Asien, burde det være realistisk med en rejsetid til Fjernøsten på kun et par timer ekstra i forhold til nutidens fly? Nå, det er en nok en lidt for syret idé i denne omgang… :-)
-
Hvis jeg argumenterede meget ihærdigt for det med proportionerne, jf. at jeg mener at landbruget skal up-front, så skyldtes det nok især en kommentar fra Steen Ole Rasmussen, der som en kommentar til dit indlæg skrev, at det var rart at få proportionerne på plads igen. Men problemet er altså ikke, at landbruget fylder for proportionelt meget i debatten, problemet er at det fylder for proportionelt lidt. Og i forhold til at artiklen handler om vilde plan-B-løsninger, syntes jeg, at genskovning var et meget relevant og proportions-rigtigt emne at tage op.
Hvad angår løsningerne på landbrugskrisen, så kan jeg forsikre dig om, at jeg er enig med dig i, at det er meget komplicerede spørgsmål. Som antropologi-studerende tager jeg kompleksiteten særdeles seriøst, lige så vel som jeg respekterer den globale diversitet af madkulturer. Der skal være plads til og respekt for alle mulige typer af kulinariske traditioner, både med og uden kød. Dog med den begrænsning, at den ene madkulturs glæder ikke må være på bekostning af en anden madkulturs sorger.
“Landbrugskrisen” skyldes først og fremmest et overforbrug af kød, og derfor interesserer jeg mig bl.a. for forskellige lokale overbevisninger og handlinger relateret til kødspisning. Kød er ikke i sig selv et problem, og hvis landbruget placeres i centrum for diskussioner om global bæredygtighed må det ikke føre til hetz mod husdyr og kriminalisering af kødspisning.
Men derfor kan kød stadig godt være kerneproblemet i landbrugssektoren – og dermed er de forskellige aspekter af ”kødkultur” også nogle af klodens største udfordringer.
Tak for en god debat - jeg gad vide, hvor mange andre, der læser med? ;-)
Med venlig hilsen -
Jeg gør, og det er en spændende debat, men jeg hører ikke til en af dem, der skal overbevises om, at handling er nødvendig på alle planer og på alle områder og på alle niveauer, hvis bæredygtighed skal genoprettes og også sikres for de kommende generationer.
Jeg har lige læst “Verden uden os” og selvom den er lidt populæragtig, så giver den stof til eftertanke med hensyn til de fodaftryk, mennesket sætter.
Se her fra Informations anmeldelse: http://www.information.dk/155732