Mon musikerne ville holde op med at lave musik, hvis de ikke kunne eje den? Ville forfatterne og forskerne holde op med at skrive og søge ny viden? Og hvor meget skal vi som samfund gøre for at beskytte den enkeltes ejendomsret til en opfindelse, en bog eller en god melodi?
Det er nogle af de spørgsmål, Kristian Lund har beskæftiget sig med i sit speciale i filosofi ved Aarhus Universitet. Han mener, at menneskelig viden er gået hen og blevet en vare frem for en del af vores fælles kultur på grund af de omfattende regler for ophavsret.
“Mennesker har til alle tider udviklet viden, og langt de fleste har aldrig fået penge for den viden, de har fundet frem til. Selvfølgelig skal folk have løn for deres arbejde, men det er ikke en fejl ved viden, at den kommer andre til gode, men en god ting. I dag har vi udviklet en kultur, hvor en masse viden skal pakkes ind og beskyttes, men spørgsmålet er, hvad vi får ud af det?” siger Kristian Lund.
Han mener, at copyrightreglerne, der er over 200 år gamle, er tiltænkt en helt anden tid og nogle helt andre medier end nutidens:
“Det er på tide at genoverveje reglerne, fordi vores teknologi har ændret sig fuldstændig. I dag griber de ind i, hvad jeg må lave på min computer: Jeg kan godt købe rettigheden til at afspille et bestemt nummer, men hvis jeg gerne vil bruge det nummer til at lege med i mit musikprogram, så siger det stop. Men hvorfor skal samfundet opretholde, at der bliver tjent det absolutte maksimum på f.eks. musik og hindre en masse mennesker i at bruge de muligheder, som teknologien giver?,” siger Kristian Lund.
Ud fra den liberalistiske filosof John Lockes teori om naturlige rettigheder har Kristian Lund undersøgt, om skaberne af viden har krav på, at samfundet sikrer dem en eller anden form for eksklusivitet. Han mener, at der er personlige billeder og frembringelser, som vi har en naturlig ret til, at andre ikke bruger. Varemærker og visse former for ophavsret er det også nødvendigt at beskytte. Men der er også viden, som det er direkte skadeligt at gøre til genstand for ejerskabslove: Det gælder eksempelvis vores fælles sprog, videnskabelige fund og politisk relevant information, mener Kristian Lund.
Patent på et primtal
“Det er jo de skøreste ting, som folk har fået ret til at eje, og som vi som samfund skal bruge penge på at beskytte i form af retssager og lignende. For eksempel er der en fyr, der har fået patent på et primtal, som ingen andre nu må bruge. Han har gjort det for at bevise, hvor hujende galt det kan gå, hvis nogen får ejerskab til et stykke matematisk viden. Nu skal samfundet opretholde hans monopol på det primtal, han har fundet. Men ingen kan forhindre folk i at bruge et bestemt tal,” siger Kristian Lund.
Også inden for ny software har et par store koncerner fået patenter på de mærkeligste ting, mener Kristian Lund.
“Apple har fået patent på en speciel gribemanøvre, som man kan bruge på en iPhone, men hvordan kan man eje en måde at kommunikere med en computer på? Selvfølgelig må andre firmaer ikke kalde deres telefoner for iPhone, men hvorfor skal en stor koncern tage patent på en håndbevægelse?”
Han mener, det er nødvendigt at tynde ud i copyright-reglerne, så de først og fremmest kommer samfundet, de små kunstnere og videnskaberne til gode. Som reglerne er i dag, virker de konkurrenceforvridende og giver store firmaer en kæmpe fordel, fordi det er dem, der har råd til at forsvare deres juridiske ret til viden.
“Vi skal tænke tingene forfra. Selvfølgelig skal vi have regler for tyveri af et produkt eller varemærke, men reglerne skal ikke styre min måde at kommunikere på eller hindre, at jeg får vigtig viden,” siger Kristian Lund.
Mange penge på spil
Han taler for en tynd copyright, der gælder i langt kortere tid, f.eks. 5-10 år. Og så skal den være er nem at gennemskue, så der ikke er nær så mange sager, der ender ved domstolene. I USA er det blevet en god forretning at opkøbe patenter til viden og så true med at sagsøge folk, der bare kommer i nærheden af at bruge den viden, fortæller Kristian Lund. Men selv om den kommende amerikanske præsident barack Obama har copyright-reglerne på sin huskeseddel for det nye år, tvivler Kristian Lund dog på, at der vil ske de helt store ændringer. Virksomheder som Microsoft og IBM, der er de største ejere af patenter, har simpelthen alt for mange penge på spil.
Kristian Lund håber dog, at det er ved at gå op for politikerne, at der er noget helt galt:
“Det er et helt ufatteligt spild, at vi som samfund bruger så mange penge og så meget tid på at beskytte nogle ret tvivlsomme rettigheder. Som reglerne er i dag, virker de enormt konkurrenceforvridende og giver de store en kæmpe fordel, fordi det er dem, der har råd til at forsvare deres ret til viden,” siger Kristian Lund.
Hele specialet kan læses på www.tinyurl.com/47t4sn
Kommentarer
Tak til Lise RIchter, for artiklen, og tak til Kristian Lund, for at skirve et speciale om et så vigtigt et emne.
Set fra min skærm, er kampen om den frie viden, det frie internet, og menneskelig udvikling, så tæt forbundet, at det ene element, ikke kan fungere uden, de 2 andre.
Jeg har ikke de store forventninger, til at nutiden politikere, forstår udfodringen i at facilitere viden, bliver frigjort. Dog ser jeg antydninger til, at moderne og nye demokratier, forholder sig denne problemstilling, på en mere moden og velovervejet måde, end de gamle europæiske elitedemokratier. Jf. bla. de sydafrikanske tanker, om at fjerne rettighedsbegræsninger på al medicin.
Som Kristian Lund, er inde på, så har oprethavslovininger for længst udtjent sig selv, og nu nærmest kun tjener det formål. at give rum og ret til latterlige registreringer. så som håndbevægelser og primtal. Og nå ja, ord og sætninger.
Personlig finder jeg ikke incitament, der fordre at jeg følger de forældret ophavsregler, når jeg anvender IT, til at kommunikere med mine venner og bekendte. Jeg deler det digitale, som jeg har med dem, ligesom de deler de digitale de har, med mig.
Af samme grund, valgte jeg, år tilbage, ikke at lade mig registere hos KODA, da KODA, kke ville lade mig bestemme over min egen musik. De sendte breve til den hjemmeside, hvorpå jeg delte min musik, med krav om at fjerne den. Uden at spørge mig.
Når ophavrettigheder omfatter viden, eller blot del-elementer af viden, så som kodeliner til et program, bliver rettighederne primært anvendt til at forhindre andre i at lave et bedre produkt, og sekundært til at sikre at rettighedsejeren kan tryne andre, der anvender hvad de mener, er deres ejendom. Dette er ganske simpelt imodstrid med tankerne bag videnskabligudvikling, hvilket vil sige, selve fundamentet, der muliggjorde, registreringen af kodelinien.
Dvs. at ophavretttigheder, bygger på specialiseringen af almen og fri viden. f.eks. matematik. Uden den frie og almene viden, vil specialiseringen ikke finde af sted. altså har vi en høne og ægget-situation.
Bare rolig — det er meget værre end du akn forestille dig.
Hele videnskabelige discipliner og generationer af teknologi er idag hemmelige og på private hænder, hvorfor det rent faktisk giver en slags bizar mening at Groom Lake (“Area 51”) er et privat område på størelse med Schweiz og ingen amerikanske love gælder der.
Jeg skal love for, at firmaer som EG&G, Lockheed, SAIC, E-Systems og Mitre Corporation (verdens mest foruroligende forretning) var glade for Bill Clinton den dag, han underskrev loven som fritager dem for ALT!
Måske kan vi sem frem ti lignende forhold her i Europa.
Hvis det var hovedreglen at: Forskere, kunstnere,
forfattere osv. var rent offentligt ansatte - var de jo sikret brødet - og man kunne så roligt afskaffe (stort set) al copyrigth og patentlovgivning.
A/S Stenredskaber vinder igen patentstrid om en jernøkse. A/S Stenredskaber, der har haft verdenspatentet på økser siden stenalderen, siger: Der er ingen fremtid i jern.
Nej vel! Man kan ikke hegne viden inde, højst forsinke den.