Det skal blive lettere at få udvist kriminelle udlændinge, uanset om de har opholdt sig i Danmark en årrække, hvis det står til regeringen og Dansk Folkeparti. Det er hovedindholdet i et nyt lovforslag, som Integrationsministeriet lige før jul har sendt til høring, og som regeringen forventer at få vedtaget inden maj.
Lovforslaget udvider det område, som i dag kan føre til udvisning, ganske betragteligt fra to sider: Dels skal anklagemyndigheden fremover påstå udvisning for udlændinge, der dømmes for simpel vold efter straffelovens paragraf 244 eller dømmes et års fængsel for almindelige berigelsesforbrydelser, dels bliver varigheden af et idømt indrejseforbud kraftigt forlænget.
Det betyder, at udlændinge, der dømmes for f.eks. “ordinære sædvanligt forekommende voldshandlinger,” som lovforslaget formulerer det, nemlig “slag eller spark, nikning af skaller, slag eller kast med genstande, benspænd, førergreb og bid” nu skal påstås udvist.
Desuden skal der fremover gå meget længere tid, før dømte udlændinge igen får lov til at indrejse i Danmark - uanset deres tilknytning til Danmark, og uanset hvor længe de har opholdt sig her i landet. Det samme vil blive tilfældet, hvis udlændinge idømmes mindst et års fængsel for berigelsesforbrydelser. Hidtil har det kun været i særlige grove tilfælde, at anklagemyndigheden også har påstået udvisning.
Lovforslaget er en direkte følge af den udlændingeaftale, som integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) den 22. september 2008 indgik med Dansk Folkeparti midt under finanslovforhandlingerne.
Modydelsen for, at støttepartiet ville acceptere EU-reglerne om fri bevægelighed, var, med Kristian Thulesen-Dahls ord, at regeringen “som minimum fastholder stramhedsgraden i dansk udlændingepolitik.” ‘Stramhedsgraden’ søges derfor fastholdt på især to felter, nemlig indfødsretskravet, hvor betingelserne for at bestå adgangsprøven blev skærpet i efteråret, og nu altså et lovforslag med en kortere vej til udvisning.
Lovforslaget rummer ingen angivelser af, hvor mange flere udlændinge, der fremover vil blive krævet udvist. Og det har ikke været muligt at få det oplyst fra Integrationsministeriet, der holder julelukket frem til mandag den 5. januar. Af et tidligere svar fra ministeren til Folketinget fremgår det dog, at domstolene i 2007 udviste 727 udlændinge.
‘Giver ikke pote’
Ifølge et forsigtigt skøn fra Anders Christian Jensen, formand for Foreningen af Udlændingeadvokater, vil det nye lovforslag føre til cirka 50 flere udvisningssager om året.
Det bliver fortsat domstolene, der kommer til at vurdere, om en udlændings tilknytning til Danmark efter udlændingelovens paragraf 26 er så stort, at det vil være ude af proportion at udvise vedkommende. Men ifølge Anders Christian Jensen fortolkes tilknytningskravet i forvejen særdeles stramt af domstolene:
“Domstolene er totalt ikke-lydhøre over for de hensyn, der opregnes i paragraf 26. Det er umådeligt sjældent, at det giver pote,” som han udtrykker det.
Tidligere folketingsmedlem Preben Wilhjelm har haft lejlighed til at gennemlæse lovforslaget, og han karakteriserer det som “symbollovgivning”, der skal tjene Dansk Folkepartis behov for at fremstå som hårde i udlændingespørgsmål. Men effekten kan blive en helt anden, forudser han:
“Nu skal domstolene bruge tid på at vurdere et stigende antal tiltaltes tilknytning til Danmark. Det vil tage en helvedes tid for de i forvejen overbelæssede domstole, og konsekvensen vil derfor være nedsat retssikkerhed for alle.”
Wilhjelm hæfter sig også ved, at der adskillige gange i lovbemærkningerne refereres, at regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om den ene eller anden stramning.
“Jeg har aldrig set noget lignende. Er det ved at blive en ny skik i dansk lovgivningsarbejde, at det ned til mindste detalje noteres, hvem regeringen er blevet enige med? Det minder om en håndfæstning af ministeren,” siger han.
Advokat Anders Christian Jensen forudser, at lov-stramningen vil skade integrationen og sinke nydanskeres delagtiggørelse i det danske samfund:
“Det nye lovforslag sender det signal, at udlændinge er noget krapyl, som vi hellere ser hælen end tåen af. Det er hverken et godt eller et rimeligt signal at sende, så jeg vil kalde det for en ligegyldig lov, der kan få stor skadevirkning.”
Socialdemokraternes integrationsordfører Henrik Dam Kristensen ønsker ikke at udtale sig om lovforslaget, før det er fremsat i Folketinget.
Kommentarer
Politiet anslår at der er cirka 6000 rumænere i Danmark, med det ene ærinde at stjæle med arme og ben. Skal de have carte blanche til det?
De kommer hertil i turistbusser, flytter ind i forladte bygninger og overtager hele rastepladser som de så benytter som baser for hjemmerøverier, omfattende butikstyverier, indbrud og diverse andre straffelovsovertrædelser.
Det kan da ikke have været ånden i Schengen-aftalen?
Jeg synes da det er en udmærket ide. Det vil sikkert forbedre forholdet til de resterende lovlydige og fremme integrationen.
50 udvisninger om året betyder gennemsnitligt en kioskbasker om ugen for de aviser der er med på vognen.
Der bliver noget at svælge i, med alle de historier der fremover skal bringes om uheldige episoder, med for megen testosteron og adrenalin, og for lidt fornuft, hvor tingene går over gevind, og ender med sociale katastrofer.
Tyve piskeslag på torvet lørdag formiddag fremstår jo nærmest som civiliseret ifht. denne praksis.
Heinrich:
Hvis du nu skal forholde dig lidt til virkeligheden, hvis det ikke forstyrrer din moraliserende politiske korrekthed, hvordan mener du så at vi skal løse problemet med østeuropæiske tyvebander?
Du mener måske slet ikke at det er et problem, men bare endnu et spændende kulturelt indslag i gadebilledet, eller du vil tilbyde dem asyl og smide dem i en ghetto?
Jørgen Nielsen,
lovforslaget har ikke en pind med tyverier o.lign. at gøre, men har at gøre med vold i den lettere ende.
Det er da meget fint, at du er så forhippet på at få udvist rumænere der nikker skaller på strøget - personligt synes jeg, der ville være mere relevant at kunne udvise rumænere, der rapser på strøget.
Det var pokkers:
“Dels skal anklagemyndigheden fremover påstå udvisning for udlændinge, der dømmes for simpel vold efter straffelovens paragraf 244 eller dømmes et års fængsel for almindelige berigelsesforbrydelser…”
Lidt har det da at gøre med tyveri…
Tænk om man hen over alle opholdstilladelelser skrev med rød tekst:
Ophold er givet under forudsætning af en kriminalitetsfri opførsel ?
Derved vil en hurtig udvisning være 100% afhængig af en fremmeds valg af en kriminel handlemåde.
Men der er et problem.
Når man f.ex. har udvist en morder efter delvis udstået straf.
Hvad gør man så, hvis han atter antræffes i landet inden udvisningsdommen er udløbet ?
Giver ham ekstra 8 år ?
@Morten Dreyer
- Interessant tanke. Domstolene laver relativt lige så mange fejlafgørelser som lægerne på hospitalerne laver fejloperationer, så lad os bare skrive i opholdstilladelserne:
- Ophold betinget af, at de ikke udsættes for fejloperation.
Da der så tilmed er mange flere syge end kriminelle, så kan det virkeligt blive til noget.
Skærer vi så ned på hospitalerne og beder lægerne betale de 8 første sygedage selv, så sker der virkeligt noget.
Vi kan ikke alene sætte skatterne ned. Du vil også kunne fåp det hele for dig selv.
I got your point …
Det fremgår desværre ikke af artiklen, om det kommende lovforslag inkorporerer resultatet af Højesterets behandling af to sager om udvisning af EU-borgere. I det hele taget nævner artiklen ikke EU-borgeres retsstilling som følge af en vedtagelse af lovforslaget særskilt på trods af at disse nyder en særlig beskyttelse, da de jævnfør EU’s opholdsdirektiv kun kan udvises, hvis det kan bevises, at deres ophold udgør “en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse”.
Ifølge CEREPO skulle den nye praksis på området vedrørende EU-borgere afvente Højesterets præcedens-skabende afgørelser i to principielle sager, som af Procesbevillingsnævnet blev bevilliget tredje instans-behandling i juni sidste år:
http://cerepo.dk/index.php?id=125
Derudover har der været nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe under Integrationsministeriet med departementschef Claes Nilas som formand, der har skullet udarbejde et oplæg til ‘forbedringer af udvisningssystemet i Danmark’.
Artiklen nævner ikke noget om, hvor vidt det er resultatet af dette udvalgs anbefalinger, som ‘regeringen og Dansk Folkeparti’ hermed tager til følge.
Når man ser på hvilke straffelovsovertrædelser, der ifølge artiklen giver hjemmel til udvisning, virker det umiddelbart som om, at lovændringen vil kunne fremmedgør rigtigt mange herboende udlændinge. Når en forseelse af så relativt banal karakter som “et benspænd” tænkes at kunne føre til udvisning, er det vel rimeligt at formode, at lignende voldshandlinger af banal karakter som eksempelvis et skub, et spyt, kasten med vand og lignende vil kunne omfattes.
Disse handlinger har i mine øjne det til fælles, at de som regel er uoverlagte, med meget lidt sandsynlighed kan påføre nogen større skade og i princippet kan udføres af os alle i et ophedet øjeblik som eksempelvis et skænderi foranlediget af … gentagne, forudgående bemærkninger af chikanerende karakter.
Uden at kende til lovforslagets nærmere detaljer virker det umiddelbart som om, at konsekvensen af dets vedtagelse kan blive, at hvis en dansk statsborger spytter en person med opholdstilladelse i ansigtet, hvorefter denne spytter tilbage, så vil den danske statsborger måske modtage en bøde eller en betinget dom, mens borgeren med opholdstilladelse i princippet vil kunne blive udvist af landet? Man fristes til at spørge, om formålet med lovforslaget er at lære herboende udlændinge, at de skal “kunne tåle spot, hån og latterliggørelse” - selv når denne tager form af spytklatter, skub og lignende.
I øvrigt giver den såkaldte Jørgen Nielsens henvisning til Schengen-aftalen i forlængelse af hans skråsikre omtale af de “6000 kriminelle rumænere” ingen mening overhovedet, da Rumænien (og Bulgarien) endnu har til gode at implementere Schengen-aftalen. Deres statsborgere er imidlertid stadig omfattet af reglerne i EU’s opholdsdirektiv, som nævnt i det ovenstående.
Morten Dreyers indlæg finder jeg det ikke værd at debattere. Som tro partisoldat og propagandist for Dansk Folkeparti er han naturligvis ikke i stand til at indgå i en åben debat med andet end propaganda og intetsigende forsvar for partiets politik, da han ellers risikerer “en udvisningsdom fra Dansk Folkeparti”, hvis partiets hidtidige praksis i forvaltningen af egne medlemmers ytringsfrihed ellers står til troende.
Jørgen Nielsen:
“Lidt har det da at gøre med tyveri…”
Ja, men meget lidt. Forslaget nævner eksplicit, at udvisning kan ske hvis der idømmes straffe for berigelsesforbrydelser af min. 1 år. For tyveri er strafferammen 1,5 års fængsel, men for almindelige indbrud, tyveri o.lign., er straffen typisk 1-2 måneders ophold på Hotel Gitterly.
For røveri, herunder hjemmerøverier, tager vi om helt andre paragraffer og strafferammer, og under alle omstændigheder må det formodes, at enhver røveridom ville medføre påstand om udvisning med de gældende regler.
Ergo er vi tilbage til min påstand om, at det drejer sig om simpel vold, og at målgruppen næppe er rumænere, men herboende tilflyttere.
Lovforslaget har næppe andet sigte, end at vænne befolkningen til, at være ligeglade med medmennesker med end anden nationalitet end vi danske.
Den såkaldte Kristoffer Nilaus Olsen påstande er jo et klassisk eksempel på den bedøvende ligegyldighed med befolkningens retsfølelse og statens evne til at garantere den generelle tryghed i samfundet, som “moderne” rettigheds-fetischister lægger for dagen.
Problemerne er reelle nok, men indhylles i et tågeslør af langt ude hypotetiske situationer og insinuerende fortolkninger af intentionen af lovforslaget.
De rumænere der hærger Danmark for tiden, kommer ikke nødvendigvis fra Rumænien, men er for manges vedkommende omstrejfende Romaer (tidligere kendt som Sigøjnere), og kan således benytte sig af Schengen aftalens fri bevægelighed fra andre lande.
Ja, selv kriminelle kan være snedige, selvom det måske ikke passer ind i Hr. Nilaus Olsens verdensbillede. Spørg evt. i Helsingør kommune, hvor de er blevet velsignet med en større fastboende klan af Romaer, hvor godt det går dér.
@Jørgen Nielsen
Jeg forstår du er tilhænger af forslaget. Det er jeg ikke, men det er fordi jeg ikke forstår det, eller kan se logikken i det, om man vil.
Får man et års fængsel skal man ud af landet, hvis man er udlænding, men kan blive hvis man er dansker.
Lad nu to dømte en dansker og en udlænding begå to ens forbrydelser, og derefter afsone i samme fængsel, og blive løsladt samme dag.
Danskeren kan blive er, udlændingen rejser ud.
Det fremgår af Kriminalforsorgens Principprogram, at de indsatte skal resocialiseres. Det må må vi sålægge til grund aqt de bliver. Offentlige myndigheder gør vel som de skal.
Efter et år er de altså begge resocialiserede, og så gode som nye. Danskeren kan blive, men udlændingen ryger ud, desuagtet at han er resocialiseret og ingen trussel udgør længere, da han ligesom danskeren netop er resocialiseret. Ergo en meningsløs udvisning.
Lad os alternative så antage at Kriminalforsorgen ikke gør som de skal, men begge indsatte ved lødsladelsen er lige så kriminelle som da de kom ind (hvis ikke mere).
Resultat: Udlændingen ud, og danskeren bliver. Ergo en mengløs kort afsoning af danskeren, og et meningsløst fængselsophold til udlændingen som vi lige så godt kunne have udvist fra dag 1, og sparet os fængselsudgiften til.
Samlet konklusion. For at give mening til påstanden om at udlændingen skal udvises fordi han er farlig er vi nød til at producere kriminelle danskere ved at lade Kriminalforsorgen forsømme sin forpligtelse til resocialisering.
Bizart! Vi har to kriminelle og er tilfredse med at komme af med den ene, når vi har muligheden for at blive af med begges kriminalitet.
Jeg ser ikke logikken i “det gode bytte”. Måske det slet ikke handler om kriminalitet?
Jørgen Nielsen,
det er helt fint med mig, at romaer o.a. smides på porten, ved mindste anledning.
Men hvordan dælen kan den påtænkte lov tænkes at hjælpe på at få sendt karavanen ud af landet igen?
Det er jo fiktion, at tro at loven handler om rumænere, romaer eller andre EU borgere.
Torben,
du har, som før nævnt, en helt forkert forestilling om det danske straffesystem.
Folk bliver sat i fængsel for at blive straffet, ikke for at blive resocialiserede. Straf er, uanset alle fine omsvøb, en form for hævn.
At Kriminalforsorgen så samtidig bestræber sig på, at fanger hjælpes, så de ikke straks begår kriminalitet efter løsladelsen er et helt andet, men bestemt også væsentlig aspekt.
Det har bare intet at gøre med hverken idømmelsen af straffen eller med udmålingen af straffens længde.
Jeg må tilstå, at jeg ikke fatter, at nogen med anstændighed og rimelighed kan foreslå et system, hvor der idømmes tillægsstraffe til udvalgte grupper. Hvis dommere skal kunne idømme udvisning, burde der være tale om en konverteringsstraf, f.eks. at udvisning for bestandigt giver nedslag på 2 år på vand og brød.
Alternativt kunne udvisninger ske administrativt, ligesom det er sket senest med den berømte tuneser, men denne løsning er ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt forkasteligt.
Mht. det konkrete lovforslag, er det jo nærmest en opfordring til at højrerabiate voldspsykopater, om at yppe kiv med indvandrere. Hver gang politiet dukker op, får bliver Mustafa smidt ud af landet, og Brian får gratis medlemskab af en af kriminalforsorgens styrketræningsfaciliteter, komplet med vand, brød og logi. Selv slogan’et er klar: “Vi slås for Danmark”.
Er det en straf at blive smidt ud af Danmark?
Hvilket tåbeligt spørgsmål. Det er naturligvis altid en meget hård straf at blive landsforvist. Det var en praksis man benyttede sig meget af i middelalderen, når man virkelig ville idømme en hård straf.
Hans Jørgen Lassen burde være lidt mere bevidst om at det tema han udtaler sig om, relaterer sig til levende mennekser af kød og blod og ikke til døde skakbrikker…
Gad vide om Thomsen og Heinrich, på permanent basis, ville åbne deres egne hjem for tyve, voldsmænd og mordere - og aldrig smide dem ud, ligegyldigt hvad de gjorde.
Det er så dejligt abstrakt, når det “bare” er den halvstupide, uvaskede pøbel det går ud over, og ikke én selv.
Hans Jørgen Lassen:
“Er det en straf at blive smidt ud af Danmark?”
Hvis det er en dommer der tager stilling til det, så er det så afgjort en “straf”. Det er det sædvanlige ordbrug for de konsekvenser eller sanktioner, der idømmes, selv om de sidste to ord teknisk set er mere korrekte.
Hvis det var således, at betingelse for ophold blev givet under forudsætning af, at man ikke blev idømt mere end f.eks. højst 2 måneders sammenlagt fængsel, hvorved opholdstilladelsen automatisk blev inddraget, ville der ikke være tale om straf, man blot konsekvens.
Hvis politikerne vitterligt mener, at udvisning / inddragelse af opholdstilladelse skal ske per automatik uden reflektion, hvorfor sikrer de det så ikke? Er det nogle retsprincipper eller internationale konventioner der gør, at det er nødvendigt at have en dommer til at forkynde disse automat-konsekvenser?
Jeg forstår ganske enkelt ikke politikernes tankegang. De har tilsyneladende ingen problemer med administrative udvisninger i andre sammenhænge, så hvorfor her?
Du kan kalde det flueknepperi eller at gå over åen efter vand at diskutere formalia, men jeg har mere end almindeligt vanskeligt ved at se det rimelige i, at domstolssystemet skal inddrages i at idømme andre straffe til borgere uden dansk indfødsret, end til de med dansk indfødsret.
Jørgen Nielsen:
“Det er så dejligt abstrakt, når det “bare” er den halvstupide, uvaskede pøbel det går ud over, og ikke én selv.”
Nu skal du ikke være så hård og fordømmende overfor dig selv, Jørgen. ;-)
Heinrich,
jeg ved ikke om analogien holder. Men forestil dig, at du af din hjertens godhed giver en fyr lov til at bo i dit kælderværelse.
Imidlertid drikker han din gamle cognac, som du sætter stor pris på, og han sælger din pladesamling.
Derfor vil du ikke have ham boende længere, ud med fyren.
Er det en straf?
Nej, det er ikke en straf i normal forstand. Jeg bestemmer (eller forsøger på det) over min bolig og matrikel, som mild eller hård diktator.
Men som bekendt, har vi et princip om, at med lov skal land styres - altså ideen om at vi har samme regler for alle, og at der ikke gøres forskel på folk.
(at det med ens regler og ens sanktioner ikke stiller os lige alligevel, er så en anden diskussion)
“vi har samme regler for alle, og at der ikke gøres forskel på folk.”
Nej, det har vi ikke. Der skelnes på forskellige områder, f.eks. med hensyn til alder. Og der skelnes altså også mellem, om man er dansk statsborger, eller om man ikke er.
Man kunne også anlægge en anden synsvinkel: udlændingelovens bestemmelser om udvisning gælder for alle, som er omfattet af den lov. Der gøres ikke forskel på folk her.
Hans Jørgen Lassen:
“Nej, det har vi ikke.”
Ja ja, jeg gav også selv udtryk for, at det med lighed for loven i praksis ikke holder vand, af mange årsager. Men uanset hvem der stjæler, så dømmes de som udgangspunkt som skyldige uagtet andre forhold, og når straffen skal udmåles, skeler dommeren naturligvis til alder, om det er en førstegangsforseelse, om den dømte begik en enlig svale og ellers virker til at være velfungerende efter konfrontationen med domstolen og resten af cirkusset, osv. Nogle dommere er mildere, andre hårdere, nogle gøres betinget, nogle idømmes tidsubestemt forvarring, nogle idømmes fodlænke, andre behandling og nogle igen samfundstjeneste.
At dommeren har en palette til at udmåle de konkrete straffe, har vel ikke noget at gøre med, om folk er skyldige eller ej?
Nu ønsker Folketinget åbenbart at gøre det til lov, at der skal dømmes forskelligt pba. den tiltaltes forhold.
Som sagt har jeg intet mod, at dommeres palette til udmåling af sanktioner, udviser, således at personer uden indfødsret kan få konverteret ophold på vand og brød af en vis varighed, til udvisning, og at dommere får retten (men ikke pligten) til at benytte denne sanktion i de tilfælde hvor det skønnes, at den dømte vil være til permanent besvær. F.eks. ved lange domme, grov vold eller gentagne domme.
I fodbold ville der vel også rejse sig et ramaskrig, hvis dommere hver gang der udstedte et gult kort, samtidigt skulle kontrolle fodboldsstøvlernes fabrikat, og hvis ikke disse var af mærket Adidas, skulle de straks også flashe det røde kort. Sådan en regel er ikke videre sportsmandagtig i min optik…
Der skulle have stået:
“Nogle domme er mildere, […]”
Og en til:
“Som sagt har jeg intet mod, at dommeres palette til udmåling af sanktioner, udvides, […]”
“Nogle dommere er mildere”
- selv om det var en skrivefejl, er det ikke desto mindre rigtigt. Mogens Moe lavede en undersøgelse af Højesterets dommere i 1970, og det viste sig, at tre skilte sig markant ud. To var særligt strenge, en særligt mild.
Men der var en forklaring: de to barske dommere havde begge arbejdet længe inden for anklagemyndigheden, mens den flinke fyr kom direkte fra universitetet.
Heinrich,
hvis vi vender tilage til analogien. Hvis du nu melder din gæst til politiet for tyveriet af din pladesamling, må du så ikke smide ham ud af huset? Er du så forpligtet til at lade ham flytte ind igen bagefter?
Som jeg ser det, er det med disse udvisninger (hvor man absolut kan diskutere omfanget og alvoren af den fornødne kriminalitet), sådan at forbryderen får sin straf, og ved samme lejlighed tager man stilling til, om man i øvrigt ønsker at give vedkommende husly i Danmark efter udstået straf (med mulighed for at begå nye forbrydelser).
Danske statsborgere kan man ikke smide ud, så danske forbrydere må man affinde sig med, også efter at straffen er udstået.
Jeg synes ikke, at der er noget problem i den ordning - altså bortset fra, hvor små forseelser, der kan udløse en udvisning.
“Nu ønsker Folketinget åbenbart at gøre det til lov, at der skal dømmes forskelligt pba. den tiltaltes forhold.”
Udvisningsmuligheden er allerede lov, den findes i Udlændingelovens § 22 m.fl. Men nu ønsker man åbenbart at stramme til, så der skal meget lidt til at udløse en udvisning.
Hans Jørgen,
jeg har intet som helst mod at have mulighed for, og ikke mindst ret til, at smide ubundne gæster på porten. Og jeg er godt klar over, at Grundloven giver mulighed for, at der gælder særlige regler for personer uden dansk indfødsret.
Jeg forsøger hermed igen til at appelere til dine pædagogiske evner, til at forklare hvorfor en dommer nødvendigvis skal ind over udvisninger. Og hvorfor der ikke er tale om en dobbelt straf, rettet mod personer uden indfødsret?
Hjælp udbedes, inden jeg i frustration over egne diminutive fatteevner går i kælderen og slår mig på cognacflasken ;-)
Heinrich,
for det første vil jeg netop sammenligne situationen med en gæst. En udlænding har ikke som en dansker retskrav på at opholde sig i Danmark (nu ser vi lige bort fra alle detaljerne med EU o.s.v.). Deraf følger, at den danske stat ikke krænker vedkommendes ret ved at erklære ham/hende for ikke ønsket i landet.
Man kan sige, at en tidligere bevilget gunst, og det er en gunst, bliver trukket tilbage på grund af dårlig opførsel, urent trav - diskvalifikation.
Der er formelt ikke tale om en straf, men om at trække denne gunstbevisning tilbage. Formålet er ikke at straffe, men at slippe for vedkommendes forbrydelser for fremtiden eller i hvert fald i en årrække.
For det andet så må det erkendes, at det er et indgreb, som er eller kan være voldsomt over for personen, også selv om det formelt ikke er en straf (og slet ikke nævnes i straffeloven).
Derfor skal en dommer (eller flere) sikre, at udvisningen er i orden. Herunder skal der tages forskellige hensyn til den pågældende, som er anført i udlændingelovens § 26 (kan findes på nettet).
Altså, en dommer skal medvirke, fordi der er tale om et væsentlig indgreb over for personen, og dommeren (eller retten) skal sikre, at udvisningen ikke sker uberettiget.
Jeg forstår ikke rigtig modstanden af stramningen.
Er det menneskeret for udlændinge at have ophold i Danmark samtidig med at de laver kriminalitet ?
Morten,
jeg forstår det heller ikke.
Bortset fra, at man måske går lige langt nok ned i petitesser, altså småforbrydelser, hvor det måske er lige drastisk nok at skride til udvisning.
Det var en kold og stormfuld aften, hvor det bankede på døren ved 11-tiden. Udenfor stod en tidligere kollega. Han var kold og forkommen og rystede som en lille hund i en tynd snor. Han kom indenfor, og for at få liv i ham fik han en cognac eller to og derefter noget mad. Han faldt i søvn på sofaen, og der fik han lov til at ligge resten af natten. Næste morgen var han i usædvanligt godt humør – vi havde glemt at fjerne flaskerne med sjatterne af whisky og cognac – men han fik en kop kaffe og en syltetøjsmad. Det var også nødvendigt at forstrække ham med et klippekort, så han kunne komme hjem til Hillerød og en enkelt 10’er. Kunne jeg have gjort mere? Nej, det tror jeg ikke.
Nu er spørgsmålet: Hvem er vores næste? Er det én som vi tilfældigvis kender, eller er det også andre stakkels mennesker, som kommer for med alle midler vil forsøge at overleve: – Hus Forbi-sælgere, østarbejdere i knibe el.andre?
I dag ville jeg ikke have lukket døren op. Jeg ville åbne vinduet på 1. sal, og ikke engang hvis velfærdsministeren/socialministeren eller selveste Fogh stod udenfor, ville jeg åbne døren. Suspekte eksistenser ønsker jeg ikke inden for dørene. Måske hvis det var dronningen, kunne vi tale om det.
For en gangs skyld ved jeg ikke om jeg skal være enig med hr. Lassen eller hr. Jørgensen, men det er en interessant debat.
Hans Jørgen,
tak for forklaringen.
Jeg er ikke sikker på, at jeg fuldt ud accepterer analogien mellem kældergæster og personer uden indfødsret. Men jeg forstår bestemt tankegangen…
Jeg har såmænd ikke noget problem med, at personer der begår alvorlige forbrydelser (f.eks. noget der udløser et års fængsel eller mere) udvises, eller at vaneforbrydere udvises, selv om jeg stadig er noget bekymret om at udvisningskendelser kædes sammen med domsfældelse for vanlig kriminalitet. Jeg ville så afgjort foretrække, at der var tale om separate afgørelser, med hver deres ankemuligheder osv.
Helt konkret har jeg meget vanskeligt ved at acceptere, at uforsætning vold, håndgemæng, selvforsvar, uheld og lignende vold som stort set enhver kunne risikere at blive anklaget for i de forkerte omstændigheder, skal kunne udløse en udvisning. Det betyder, at meget alvorlige konsekvenser kan udløse af tilfældigheder og bagateller. Som jeg skrev tidligere, så ville enhver der blev udvist pga. et benspænd eller et forsøg på at forsvare nogle venner mod overfaldsmænd, sikkert glædeligt bytte udvisningskendelsen med f.eks. piskeslag, som vi almindeligvis ikke kunne finde på at tolerere i Danmark, da vi finder det barbarisk. Ligesom USA’s Three Strikes and You’re Out model nærmest fremstår som topmålet af en civiliseret retsstat, ifht. den danske One Push and You’re Out.
Grunden til at jeg ikke accepterer analogien med kældergæsten er, at der er præmiser til forskel. Den ene præmis er, at kældergæsten burde vide og forstå sin rolle som gæst, og burde vide, at ejerne bestemmer reglerne og træffer afgørelserne, som de må følge. Helt så simpelt kan det ikke stilles op for en stat.
Den anden præmis er, at de domme der bliver dømt, ikke forventes af bringe de dømte ud af fremtidig kriminalitet. Tværtimod, de bures typisk blot inde, og får ingen reel hjælp eller værktøjer til at kunne holde sig fra fremtidig kriminalitet, og som konsekvens, kommer det ikke som en overraskelse, at de fleste debut-dømte ender med at få repriser en masse. Ergo er det snarere kriminalforsorgens elendige evne til at resocialisere, og lovenes og domstolenes manglende fokus på resocialisering, der direkte er årsag til vores negative forventning om, at er én først dømt for noget kriminelt en gang, vil vedkommende fortsætte med kriminalitet.
En forhold alle statistikker peger på - jeg hævder, at tolkningen rettere burde være, at straffesystemet m.v. fungerer meget dårligt, end at alle forbrydere partout må være genetist og/eller socialt disponeret for det, og at kriminalitet er en dårlig vane (ligesom narkomani) der ikke kan lægges på hylden.
For at tage fodbold op igen - man kan sagtens have en regel om, at spillere på hjemmeholdet skal have to gule kort, førend det røde uddeles som automat-bonus, men spillere på udeholdet får det røde kort sammen med det gule første gang. Hvis det er reglerne, må alle jo leve med det. Men jeg gad god se hvem der i fuld alvor ville foreslå denne regelændring til DBU, FIFA eller hvor det nu kunne være passende sted at henvende sig.
Jeg synes faktisk den systematiske hetz mod udlændinge som det kommende lovforslag er udtryk for, fortjener betegnelsen “Den Danske Inkvisition”.
Heinrich,
jeg læste netop i dag, hvad Lene Espersen sagde i 2002, da hun fremlagde et forslag om skærpede straffe:
“Det nuværende strafniveau i sager om personfarlig kriminalitet afspejler efter regeringens opfattelse ikke i tilstrækkelig grad den krænkelse af ofret, der finder sted. Det er vigtigt, at straffeloven angiver, hvordan samfundet ser på sådanne krænkelser, og samfundets klare afstandtagen fra disse handlinger skal afspejles i straffelovens strafferammer. Der er derfor efter regeringens opfattelse behov for en skærpelse af straffen for voldtægt, vold, uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse.”
Straf er med andre ord ikke en foranstaltning, der skal forbedre forbryderen, men markere samfundets afstandtagen fra forbrydelsen. Altså, rent ud sagt hævn, om end ikke en tøjlesløs, blodtørstig hævn. Men altså, jo værre forbrydelsen/krænkelsen opfattelsen, jo strengere skal straffen/hævnen være.
Hans Jørgen,
jeg er med på, at det der er praksis i dagens Danmark, er hævn mod den kriminelle og kollektiv afskrækkelse af enhver, der måske kunne overveje at foretage noget kriminelt.
Den kollektive afskrækkelse giver mening, selv om det ikke tjener noget formål at eksekvere denne ifht. de dømte. En absurd situation, men sådan er det med trusler - hvis man ikke er villig til at gøre hvad man har truet med, kan ingen tage en alvorligt.
Jeg ville ønske, at vores retssystem blev omlagt, så det havde fokus på at mindske risici for at kriminelle fortsatte på samme spor. Og her tænker jeg ikke på udvisninger, evig indespærring eller dødsstraf - der er jo masser af alternativer der kan forsøges…