De var formodentligt stedkendte på Antvorskov Kaserne, de tre røvere. Derfor vidste de, hvordan man kom uset ind på kasernen, hvilken dør i vagten, der var ulåst, og at vagterne havde adgang til våbendepoterne.
Og derfor kunne de bevæbnede røverne natten til søndag uden problemer overmande den vagthavende sergent og de to konstabelelever, selv køre hen til en container fyldt med våben og tømme den for omkring et ton våben i løbet af en halv time. Bundstykkerne til våbnene var aflåst i et særskilt skab i containeren, men også det brød røverne op, så våbnene er klar til brug. I alt slap de væk med omkring 200 geværer, maskingeværer og pistoler samt 60 skarpe patroner.
Nu overvejer Forsvaret, om vagten fortsat skal have låsekoden til våbendepoterne, oplyser kommandørkaptajn Steen Kobberø, der er chef for Lokalstøttecenter Vestsjælland og dermed lokal ansvarlig for sikkerheden på Antvorskov Kaserne.
“Vi overvejer at ændre alarmsystemet og reglerne for, hvem der har adgang til det, og om vi skal have støtte fra andre. Vi kigger både på det lokale niveau og på det overordnede niveau for at se, hvordan man kan forhindre, at den slags sker igen,” siger Steen Kobberø.
For dårlig sikkerhed
Sikkerhedsniveauet på forsvarets kaserne bliver fastsat på baggrund af politiets trusselsbillede og er nu blevet skærpet. Dog vil man ikke oplyse nærmere om de konkrete tiltag. Ifølge Berlingske Tidendes oplysninger var det af praktiske hensyn, at våbnene lå i en container udenfor, og ikke som tidligere i et våbenkammer indenfor.
Steen Kobberø erkender, at sikkerheden ikke var god nok i dette tilfælde, og at det gerne skulle være umuligt at røve en kaserne. Men hvis røverne er tilstrækkeligt dedikerede og bevæbnede, mener han ikke, man kan sikre sig mod et nyt røveri.
“Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at undgå det, men jeg kan ikke garantere, at det ikke sker igen,” siger Steen Kobberø.
Det giver administrerende direktør i sikkerhedsvirksomheden G4S Kristian Durhuus ham kun delvis ret i.
“Det er selvfølgelig begrænset, hvad man kan gøre, hvis man har en politik om aldrig at sætte sig til modværge, fordi menneskeliv er vigtigere end værdier. Men der er en række ting, man kan gøre for at varsko politiet eller andre, uden at røverne bliver klar over det,” siger Kristian Durhuus.
Med alarmknapper eller ‘intelligente’ kameraer kan man tilkalde hjælp udefra, men risikoen er, at røverne tager personalet som gidsler, når politiet dukker op. Derfor er det en afvejning, hvad man vil risikere for de værdier, man bevogter, forklarer Kristian Durhuus.
Ingen fejl hos vagterne
Forsvarets kasernevagter er bevæbnede og har lov til at skyde, hvis det bliver nødvendigt. Det gjorde de ikke på Antvorskov Kaserne, men kommandørkaptajn Steen Kobberø vurderer på nuværende tidspunkt, at vagterne ikke har gjort noget forkert.
SF’s forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, kalder røveriet grotesk og har kaldt forsvarsminister Søren Gade (V) i samråd for en forklaring.
I forsvarstoppen har man røde ører, og chefen for Forsvarsstaben, Bjørn Bisserup, beklager dybt.
“Danskerne må ikke kunne gå rundt og føle sig utrygge for, om Forsvaret kan passe på sine våben eller ej. Et røveri af denne type må bare ikke kunne ske. Det er ikke godt nok,” siger Bjørn Bisserup.
Kommentarer
Men hvor er PET og FET henne.. Er det ikke deres ansvar, at holde et vågen øjne, med personer som er farlige for samfundet????
Det kan vel ikke passe, at hverken PET eller FET, ikke har et billed eller idé om, hvem der har kunne gøre det.
Hvis hverken PET eller FET, har en konkret formodning. Ja… så gør de vel ikke deres arbejde godt nok. Hvilket ikke kan være særlig betryggende og beroligende, for hverken de ansvarlige politikere eller embedsmænd.
Jeg synes at der mangler en vigtigt detajle, som blev oplyst i radioavisen igår, af en dude fra hæren. Nemlig at besparelser, havde forudsaget, at vagtpatrujlerne, senest var reduceret fra 5 til 3 mand, eller med 66%….
Det er som sædvanligt de mærkeligste steder borgerlige regeringer sparer og skruer ned for kontrollen. I Schlüters tid var det, som nu, bl.a. på skattekontrollen for større virksomheder, med selskabstømninger til følge. Mindre virksomheder er jo nemmere at overskue.
Selv kartoffel- og jordbærsalg ved landevejene er i dag ikke så uovervågede som før i tiden; men i våbendepoter kan man hente nøglerne i receptionen som på et hotel. PET og FET skammer sig sikkert, men hvad gør regeringen?