I kølvandet på tuneserloven fremsætter Dansk Folkeparti nu for første gang et konkret udspil, der har til hensigt at få ‘løsnet’ Danmarks bundethed af menneskerettighederne og andre internationale konventioner.

Det er Martin Henriksen, som bl.a. er medlem af Folketingets Integrationsudvalg, der har udarbejdet partiets trepunkts-udspil på menneskerettighedsområdet:

- Domstolene skal se bort fra de dele af menneskerettighederne, “som forhindrer Danmark i at udvise personer”.

- Regeringen skal sende en skrivelse til “de relevante internationale organer” om, at Danmark “forbeholder sig ret til at fravige bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og andre konventioner”, når en udlænding i Danmark selv har bragt sig i en situation, hvor vedkommende ikke kan påberåbe sig beskyttelse.

- Regeringen skal nedsætte en kommission, der skal udarbejde “et samlet forslag til ændring af relevante internationale konventioner”, der forhindrer Danmark i at beskytte “egne ordentlige og fredelige borgere”.

Selv om Dansk Folkeparti ved flere lejligheder har udtrykt sin misnøje med menneskerettighederne, er det ifølge både Udenrigsministeriet og kyndige i international ret ikke muligt for et land at tage forbehold over for dele af en international konvention, når først landet har ratificeret den. Forbehold er kun mulige, inden et land tilslutter sig. Præcis af den grund er tiltrædelsen af en konvention altid en ganske omfattende proces.

Dagens ret?

Det får ikke Martin Henriksen til at ændre opfattelse.

Hvis Danmark ikke kan tage forbehold, så er det da bare endnu et argument for at lande, der grundlæggende opfører sig godt, skal kunne få lov til det,” som han siger.

Jeg er ikke jurist. Men det argument har vi hørt før så mange gange, f.eks. da vi i 2002 strammede udlændingeloven. Der fik vi også at vide gentagne gange, at det kunne vi ikke af hensyn til de internationale konventioner, men det viste sig jo, at det kunne vi udmærket alligevel,” fortsætter han.

Udspillet kunne tyde på, at Dansk Folkeparti og Martin Henriksen opfatter menneskerettighederne og andre internationale konventioner som et tag-selv bord, hvor gæsterne frit kan vælge til og fra. Det afviser han.

Danmark har tidligere taget forbehold i forhold til dele af internationale konventioner. Og hvis vi i EU kan tage forbehold, hvorfor skulle vi så ikke kunne tage forbehold over for dele af konventionerne? Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Spørgsmålet er mere, om andre vil være med på det i Folketinget.”

Frem til henholdsvis 1968 og 1972 havde Danmark to mindre forbehold i forhold til Flygtningekonventionen. Også i forhold til to andre FN-konventioner har Danmark mindre forbehold, mens regering og Folketing betingelsesløst har ratificeret andre 23 FN-konventioner, protokoller, tilføjelser og aftaler.

Tunesisk forbehold?

Hvis andre partier i Folketinget vil være med, kan sagen rejses internationalt f.eks. i EU-regi, forestiller Martin Henriksen sig.

Og hvis man også rejser diskussionen i FN, må man være opmærksom på, at der er tale om to diskussioner: For det første er der en masse lande, som har underskrevet menneskerettighederne, som er fuldstændig ligeglade med at overholde dem. Og på den anden side er der en række lande, som gør sig stor umage for at overholde dem. Men det har så den uheldige konsekvens, at en politiker i disse lande ikke må agere til gavn for den fredelige befolkning, fordi hensynet til visse enkelte individer skal vægtes højere.”

Hvis man rejser det internationalt i FN, så bliver det en svær balancegang både at skulle forklare, at man har behov for opstramning af respekten for menneskerettighederne i nogle lande, og så i andre lande, hvor forholdene er så gode, at man kan slække lidt. I de lande har staten i en lang periode opført sig så godt, at der er en høj grad af sikkerhed for, at staten ikke bare tromler hen over befolkningen.”

- Men så kunne Tunesien vel tage forbehold, lige som I vil?

Altså praksis i Tunesien er, at de tager forbehold over for alle menneskerettighederne.”

Ingen dødsstraf?

Martin Henriksen understreger, at DF ikke ønsker at afskaffe enhver form for menneskerettigheder.

Der skal selvfølgelig være menneskerettigheder, som først og fremmest skal beskytte fredelige mennesker. Derudover er der også nogle helt grundlæggende ting, som også skal gælde udenlandske forbrydere, f.eks. retten til rettergang, eller forbud mod dødsstraf. Men en udlænding, der har fået opholdstilladelse i Danmark, og som derefter af PET vurderes som en fare for landets sikkerhed, dér synes vi ikke, at der skal være så mange hensyn,” siger han og tilføjer: “Men jeg er klar over, at det er en meget kompleks debat.”

- Hvis man følger jeres udspil om domstolene, så risikerer Danmark at blive dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol?

Jo, måske. Men i sidste ende, når alt kommer til alt, så er det de valgte folketingsmedlemmer, som må handle, som de har fortalt vælgerne, at de vil gøre. Hvis et internationalt organ så siger til Danmark, at det må vi ikke, så må man være klar til i yderste konsekvens at meddele, at den dom eller hvad det nu kan være, den vil vi ikke rette os efter.”

- Men så kan Danmark ikke være med i EU eller FN eller…

Vi har ingen planer om at melde os ud af det internationale samarbejde. Det internationale samarbejde giver mening, selv om man godt kan diskutere det ind imellem. Men igen: alt med måde.”

Dokumentation: Dansk Folkepartis udspil på menneskerettighedsområdet:

1. Dansk Folkeparti foreslår, at Folketinget sikrer at domstolene i eksempelvis udvisningssager tager forbehold for dele af menneskerettighederne, andre konventioner og lignende, som forhindrer Danmark i at udvise personer.
 
Et eksempel kunne være, at en ikke-dansk statsborger begår kriminalitet, som i dag under visse forhold ville medføre en dom og efterfølgende udvisning. I visse sager vil danske domstole vurdere, at vedkommende ikke kan udvises eksempelvis af hensyn til familiens enhed, som er beskrevet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Dvs. i visse tilfælde kan en person, som ellers ville være blevet udvist ikke udvises fordi vedkommende har kone, børn eller anden familie i Danmark. Her bør personen udvises uanset artikel 8 i og med, at hensynet til fællesskabet og samfundets retssikkerhed vægtes højere.
 
I tunesersagen er danske myndigheder forhindret i at udvise tuneseren pga. en formodning. Dette til trods for at Tunesien har underskrevet den samme menneskerettighedserklæring som Danmark. Enten skal tuneseren udvises via eksempelvis en diplomatisk aftale med Tunesien. Sideløbende med det bør regeringen internationalt arbejde for at lande, der har skrevet under på, at de ikke vil benytte sig af eksempelvis tortur og lignende, eksempelvis straffes økonomisk indtil de overholder deres internationale forpligtigelser. Tunesien har siden 1956 været medlem af FN og har derfor underskrevet Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, hvor det af artikel 5 fremgår: »Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf«.
 
2. Dansk Folkeparti foreslår, at regeringen sender følgende skrivelse til de relevante internationale organer:
Danmark forbeholder sig ret til at fravige bestemmelserne i Den Europæiske menneskerettighedskonvention og andre konventioner i tilfælde, hvor en udlænding i Danmark selv har bragt sig i en situation, hvor det er evident, at vedkommende ikke kan påberåbe sig beskyttelse.’ Det skal fx gælde i tilfælde, hvor en udlænding misbruger vores gæstfrihed til at begå kriminelle handlinger. Danmark agter fortsat at arbejde internationalt for udbredelse af frihedsrettigheder til mennesker. Danmark anser beskyttelsen af det enkelte individ som et grundlæggende og bærende princip i et hvert ansvarligt og demokratisk samfund. Danmark er af den opfattelse, at dette grundlæggende princip skal forenes med den enkelte nations ret til at sikre sine egne borgere imod kriminalitet, terror og lignede aktiviteter, som forstyrre den offentlige orden.

 
3. Derudover foreslår Dansk Folkeparti, at regeringen nedsætter en kommission, der skal udarbejde et samlet forslag til ændring af relevante internationale konventioner, som forhindrer Danmark og andre demokratiske nationer i at beskytte egne ordentlige og fredelige borgere. Kommissionen skal tage udgangspunkt i samfundets behov for at regulere kriminelle udlændinges færden i Danmark, og samfundets behov for at udvise kriminelle udlændinge. Kommissionen skal bl.a. udarbejde forslag, der sikrer, at konventionerne skelner mellem de lande, der i dag, formår at levere en ordentlig beskyttelse til sine borgere og mellem lande, der i dag, undertrykker og forfølger egne borgere via statslige myndigheder - eksempelvis undertrykkelse af anderledes troende, homoseksuelle osv. Kommissionen skal under alle omstændigheder udarbejde et forslag, der sikrer en balancegang mellem på den ene side individets grundlæggende rettigheder og på den anden side statens ret til at lovgive og dømme til gavn for fællesskabet.
 
Såfremt forslaget har opbakning skal kommissoriet for kommissionen naturligvis drøftes politisk. Et udspil fra kommissionen skal ligeledes drøftes i Folketinget. Hensigten er at skabe enighed om en farbar vej, der i sidste ende gør, at den danske regering internationalt, eksempelvis i kredsen af EU-lande, kan forsøge at skabe enighed med andre lande om en revision af de internationale konventioner.