Opslag til denne artikel

Emneord:Gaza, genéve-konventionen, infanteri, Irans atomprogram, krig, krigen i Gaza, læger, militær, ministerier, radio, teknologi, tv, våbenhvile, våbenpolitik
Personer:Ehud Olmert
Organisationer:CNN, Hamas, Jerusalem Post
Steder:Beirut, Gaza, Irak, Iran, Israel, Italien, Libanon, Norge, Parma, USA

BEIRUT - Sjældent har udtrykket ‘asymmetrisk krig’ været mere dækkende end i Gaza lige nu, hvor de israelske styrker, i følge fungerende premierminister Ehud Olmerts udsagn til den franske præsident Sarkozy, går efter en “komplet løsning.”

“Før den sidste våbenhvile havde Hamas missiler med 20 kilometers rækkevidde,” sagde Olmerts talsmand, Mark Regev, til CNN, “ved våbenhvilens afslutning havde de missiler med 40 kilometers rækkevidde. Vi tillader ikke, at de efter en næste våbenhvile har missiler med 60 kilometers rækkevidde.”

Således spændte den israelske talsmand endnu en gang kærren foran æslet ved at lade underforstå, at Hamas-arsenalet snart vil matche Israels højteknologiske krigsmaskine.

Og ganske vist kunne de islamiske militante, der efter landkrigens eskalering har lagt uniformerne, tirsdag affyre 30 raketter mod israelske mål, hvoraf én slog ned i byen Gadera 36 km. fra grænsen til Gaza. Men at der er enorm våbenteknisk afstand mellem israelerne og deres arabiske opponenter, har også denne krig demonstreret, som det var tilfældet i Libanon i 2006 og i øvrigt i Gaza samme år.

Den gang afprøvede israelerne en helt ny bombe med en hidtil uset infam effekt, og meget tyder på, at dette våben, kaldet DIME (Dense Inert Metal Explosive) og bestykket med tungmetal-partikler, også er i anvendelse under denne krig. I hvert fald har lægerne på Gazas skadestuer været forundrede over, at talrige døde og sårede kom ind med udsædvanligt voldsomme kvæstelser - ikke kun afrevne lemmer, men i visse tilfælde med hele underkroppen amputeret i ét snit.

Voldsomme skader

Den ene af to norske læger, der arbejder i Gaza i disse dage og uger, Mads Gilbert, siger til det palæstinensiske ‘Press TV’: “Vi har klare beviser for, at israelerne anvender en ny type højeksplosiv bombe - DIME - der indeholder tungsten-legeringer (der kan have negativ strålings-effekt, red.).”

En anden norsk læge i Gaza, Erik Fosse, har beskrevet den nye bombe i Norges Radio: “Vi (har) set skader fra en helt ny type våben, som giver en voldsom trykbølge, og som har blæst hele underkroppen væk på flere patienter.”

Fosse tilføjede: “Den slags skader kræver selvfølgelig langvarige og omfattende operationer.”

Og ganske vist er denne DIME-bombe så ny, at den ikke er klassificeret på nogen liste i Genève-konventionen, men den synes at have været afprøvet i Gaza - og med til vished grænsende sandsynlighed også i Libanon i sommeren 2006.

I oktober samme år sendte Italiens statslige RAI-tv et dokumentarprogram om “et våben svarende til det, der er udviklet af det amerikanske militær og har betegnelsen DIME, og som eksploderer med voldsom dødelig effekt, men indenfor en relativt lille radius”.

Den israelske avis Haaretz skrev om det italienske tv-program og citerede en israelsk generalmajor af reserven, Yitzhak Ben-Israel, for udtalelsen om, at “en af idéerne bag dette våben er at ramme dem, der er målet, uden at forårsage skade på forbipasserende eller andre personer.” Han tilføjede: “Der er tale om en teknologi, der tillader udsøgning af meget små mål.”

Der er altså tale om en flyvende anti-personel bombe bestykket med, hvad der beskrives som mikroskopiske partikler af tungsten, kobber, zink og tin, der borer sig ind i ofret, men er så ‘pulveragtigt, at det ikke kan registreres ved røntgen’.

Det italienske tv-hold lod prøver fra Gaza i sommeren 2006 analysere på et universitet i Parma, hvor man konkluderede, at våbnet havde “en meget høj koncentration af kulstof, tungsten, kobber og aluminium’ hvorfor det var sandsynligt, at der var tale om DIME-bomben.”

Ifølge den israelske avis Jerusalem Post, bombes Gaza desuden med et relativt nyt våben, den såkaldte GBU-39, en bore-bombe, der kan trænge igennem 90 cm. stål-armeret beton og blev leveret i efteråret af USA. GBU-39 er konstrueret til at kunne gennembore armerede bunkere i Iran i tilfælde af en væbnet konflikt om Irans atomprogram.

Militæret benægter

I Gaza blev bomben brugt til at ødelægge Hamas-institutioner og ministerier i Gaza By og mod tunneller i Rafah-området, som Hamas har benyttet til indsmugling af missiler. Desuden siger arabiske og palæstinensiske kilder, at Israel anvender de såkladte hvide fosforbomber, der er ulovlige i civile områder ifølge Genève-konventionen af 1980.

Dette benægtes dog af en militær talsmand, kaptajn Ishai David, der siger: “Israel bruger ammunition, der er tilladt under international lov.” Han afviser at oplyse noget om den ammunition, israelerne i øvrigt anvender.

Den hvide fosforbombe udlægger et tykt hvidt røgslår i åbne områder, der gør det muligt for infanteri og panserstyrker at rykke uset frem, og denne anvendelse er ikke forbudt i Genève-konventionen, hvorimod bomben er bandlyst i beboede områder på grund af dens ondartede forbrændings-effekt. Fosfor-massen ophører ikke med at at brænde ved hudkontakt, men borer sig ind under huden, ofte til den når knoglen.

Israel har indrømmet, at den hvide fosfor-bombe blev brugt i Libanon-krigen i sommeren 2006. Også amerikanske og britiske styrker i Irak har benyttet dette våben.

Hamas-talsmanden Abu Obeida erklærede i går, at den islamiske modstandsbevægelse vil “fortsætte i mange måneder med at angribe Israel med raketter.”

Det var i går ikke muligt at komme igennem til læger i Gaza. E n libanesisk kollega i Gaza tog sin mobiltelefon, men da han ikke umiddlebart kunne genkende Informations korrespondent på stemmen, slukkede han den hastigt. Mobilopkald kan være livsfarlige, hvis nogen med den relevante teknologi vil spore den talende person.