Giv os en blanket, så vi kan melde os ud af staten, lyder ønsket fra de mest liberalistiske debattører. For mens liberalismens islæt i dansk politik er til at overse, er der gang i både tænketanke og på netavisen 180 grader.

Liberalismen i Danmark har det meget godt - i det skjulte. Den er en slags modstandsbevægelse,” som erhvervsmanden Asger Aamund formulerer det.

Og det var da også som en slags protest, at Selskabet Libertas blev grundlagt i 1980’erne. I 1976 fik den liberale tænker Milton Friedman nobelprisen i økonomi, og Reagan og Thatcher indtog den politiske scene i henholdsvis USA og Storbritannien. Men i Danmark var liberalismen nærmest ikke-eksisterende:

Man kørte videre med afgrundsøkonomien selv efter regeringsskiftet i 1982,” siger Villy Dall, der som ung konservativ var med til at grundlægge Libertas.

Libertas’ principdeklaration handlede om det enkelte menneskes frihed og om de frie markedskræfter. Og om retten til at danne forsamlinger for at “tilfredsstille individuelle menneskelige behov for venskab, tryghed, velfærd og kultur.”

Funktionærfolket

Med støtte fra tænketanken Adam Smith Institute i London kom selskabet op i gear. Undervejs forlod en del af de unge KU for at slutte sig til Venstre. Betydelig var skuffelsen over, at Schlüter-regeringens fokus på økonomien ikke kastede væsentlige skattelettelser af sig, og valgfriheden for det enkelte menneske voksede heller ikke, som de unge liberale drømte om. Derfor gik støtten til Venstres tidligere skatteminister og forfatter til bogen Fra socialstat til minimalstat, Anders Fogh Rasmussen. I 1993 blev han belønnet med Libertas’ hæderspris Den Danske Adam Smith Pris.

I slutningen af 90’erne tog også Villy Dall afsked med de konservative. Men han gik ikke til Venstre. For troen på, at danskerne besad det iværksætter-gen, som er forudsætningen for et velfungerende liberalt samfund, var forsvundet:

Danskerne er et funktionærfolk. Mulighederne for at skabe entreprenørsamfundet som i USA og England er der ikke. Det har Anders Fogh også indset,” siger Villy Dall.

Libertas principdeklaration er det samme i dag, og Villy Dall er fortsat medlem. De grundlæggende principper kan han stadig stå inde for.

Men for ham har de borgerlige frihedsidealer altid vægtet tungere end den liberalistiske økonomiske tænkning, og de idealer svækkes i alt for høj grad af VKO - ikke mindst i måden, der føres udlændingepolitik på, påpeger Villy Dall, som i dag er medlem af Socialdemokraterne. Ikke at han er blevet socialist:

Men meningen med politik må være, at flest mulig mennesker har de fleste muligheder for selv at kunne påvirke deres tilværelse,” siger Villy Dall.

Han er dog ikke i tvivl om, at Libertas har sat sig spor:

I dag er selv S og SF jo blevet tilhængere af markedsøkonomien,” siger han.

Kim Larsen og friheden

Udover webmagasinet Liberator, der blev grundlagt i 2001, blev Libertas også et forarbejde for den borgerlig liberale tænketank CEPOS, som så dagens lys i 2005. I dag har tænketanken 10 fuldtidsansatte og med hjælp fra et større antal sponsorer en ‘sund’ økonomi, som direktør Martin Ågerup betegner det. Saxo Bank står for 5,6 pct. af tænketankens finansiering, ingen sponsor bidrager med mere end otte pct. af den samlede finansiering.

Ifølge Ågerup er liberalismens største udfordring den ‘velfærdskoalition’ af de 60 pct. af vælgerne, som er på overførselsindkomst eller offentligt ansat.

Men vokser det offentlige forbrug som hidtil, er markante skattestigninger ifølge CEPOS uundgåelige. Eneste alternativ er reformer af en vis karat. Og så skal den personlige frihed tilbage på dagsordenen. Med afsæt i de offentlige tæsk, Kim Larsen fik med sin kampagne mod rygeloven, opfordrer Ågerup til en alliance mellem liberale borgerlige og frisindede venstreorienterede.

Kim Larsen må indse, at vi er hans sande venner.”

CEPOS-direktøren erkender, at der er brug for en vis regulering - eksempelvis i forhold til retssystemet og i hvilken side af vejen, man kører. Men han er med på det hold, der efterlyser en udmeldelsesblanket fra staten.

Hvorfor skal politikerne bestemme, hvilket niveau af velfærdsydelser, jeg skal have?” spørger Ågerup.

Højt til loftet i Danmark

To år efter CEPOS kom til verden, forlod daværende Berlingske-journalist Ole Birk Olesen avisen. En blanding af idealisme og forretningsmæssigt overmod fik ham til sammen med tre andre at skyde en mio. kr. i oprettelsen af netavisen 180grader.dk. Trods en pæn portion annoncekroner fra ikke mindst Saxo Bank var det første år svært. Men med én i stedet for to faste journalister og flere annonceindtægter løber det nu rundt. Målgruppen er folk, der synes, at der bestemmes for meget over dem såvel økonomisk som i deres personlige liv. Også Birk Olesen vil gerne skrive under på en udmeldelse af staten. Ingen skat - ingen ydelser:

Men det er dog ikke en ambition, jeg bruger masser af tid på,” ler han.

Tid bruger han derimod på at samle argumenter mod de høje skatter og modstanden mod at privatisere velfærdsydelser. Jo færre politikere, der agiterer for liberalistiske initiativer, desto større er Ole Birk Olesens drivkraft.

Han roser dog danskerne for på mange måder at være et liberalt folk:

Der er ikke mange andre lande, der i så høj grad forfægter folks ret til at gøre med deres liv, omtrent som de vil,” siger Birk Olesen og vurderer rygeloven som ‘en international trend, Danmark ikke kunne stå imod’.

Liberal Alliance, tja..

I denne uge satte Liberal Alliance sig igen på dagsordenen, da formand Naser Khader blev skiftet ud med Anders Samuelsen. Selv om Saxo Banks direktør fortsat er med i partiet, er der ikke meget tro på projektet i de øvrige liberalistiske kredse.

Asger Aamund støttede partiet, da det blev stiftet som Ny Alliance. Han mener fortsat, at der er et politisk hul at udfylde, men udsigterne til at Liberal Alliance kan det, er ifølge Aamund “få og små”:

De har skudt sig gennem hovedet. Jeg har respekt for Anders Samuelsen, men ikke tiltro til at han kan komme med et godt program, og uden troværdige mennesker med robusthed kan det ikke nytte.”

Ifølge Ole Birk Olesen deler godt 10 pct. af danskerne ønsket om at sænke skatten og skabe større personligt frirum, og mange borgerlige vælgere er frustreret over manglen på visioner hos VK.

Alligevel tvivler også han på Liberal Alliance, som “har fået et ry af at være et amatørforetagende”. Forudsætningen for succes er langt bedre meningsmålinger frem mod et valg.

De kan få vind i sejlene, hvis den kommende skattereform bliver så lille, at folk vil reagere i protest. Anders Samuelsen er indlysende bedre til at tale partiets sag,” siger Birk Olesen.

Ifølge Villy Dall taler liberalisterne til så lille et segment, at det ikke kan få praktisk betydning i politik. For ikke engang Liberal Alliance kan for alvor påberåbe sig liberalismen:

De vil have flad skat på 40 pct. men jeg hører ingen meldinger om, at den offentlige sektor skal reduceres markant,” siger han.

LA: Vi er ikke liberalister

I modsætning til de øvrige deltagere i dette portræt mener LA’s landsformand, Leif Mikkelsen, at der er behov for at skelne mellem liberal og liberalist. Liberal handler om frisind, demokrati og virkelyst og om at hjælpe dem, der har behov.

Liberalistisk forbinder man med, at enhver må klare sig selv, og fanden tager de sidste. Sådan er vi ikke,” siger han.

Som venstremand opfattede Leif Mikkelsen sig som del af højskolevenstre, men han støttede sin daværende partifælle Eva Kjers udtalelser om, at ulighed kan skabe dynamik i samfundet.

Ulighed er ikke nødvendigvis af det onde, når det skyldes, at nogle klarer sig selv. Så bliver der også råd til at hjælpe andre.”

Hvis Liberal Alliance med en ny formand formår at kommunikere budskabet klart ud, er der ifølge Mikkelsen grund til optimisme. For der er en hel banehalvdel at spille på:

Der er masser i Venstre, som er enige med os, og som slet ikke kan se den politik, Venstre fører i dag, som deres politik,” siger han.

Også i Venstres folketingsgruppe er der ifølge Mikkelsen folk, der langt hellere så en mere liberal politik:

Hør bare hvad en del af dem sagde som VU-formænd,” opfordrer han.

Blandt de VU-formand, der har talt dunder mod et reformangst moderparti er skatteminister Kristian Jensen. Midt i 90’erne stod han bag et forslag, der med lavere dagpengesatser, afskaffelse af efterløn, folkepension, børnecheck og boligsikring ville fjerne 90 mia. kr. i offentlige udgifter. Om det siger han i dag:

Det var vildt sjovt at lave, men der var intet af det, der på noget tidspunkt kunne blive til noget som helst.”

Kristian Jensen vil langt hellere føre en realistisk politik med samme mål: Mere frihed til borgerne:

Det er sket ved at skabe frit valg mellem velfærdsordninger i stedet for at skære i velfærdsstaten,” siger han.

Selv om de liberalistiske - eller liberale - politiske initiativer, ikke mindst det seneste initiativ Borgerligt Centrum, ikke spås mange chancer, er der gang i de liberalistiske stemmer i medierne. Efterspørgslen på den gode debat glæder Ole Birk Olesen:

Så om ikke andet formår vi at underholde.”