Liberalisme er måske nok et fyord i dansk politik, men de borgerlig-liberale er de lykkeligste. Det viser flere undersøgelser fra såvel ind- som udland. Lektor og ph.d. i Nationaløkonomi ved Handelshøjskolen i Århus Christian Bjørnskov er ophavsmand til flere lykkeundersøgelser, og hans konklusioner er klare: Størstedelen af de tilfredse borgere skal findes til højre for midten på den politiske skala.
“Dokumentationen er massiv, og det er noget af det, der overrasker os i lykkeforskningen. For umiddelbart er der ingen grund til, at lykke skulle hænge sammen med, hvordan man stemmer,” siger han.
Men de seneste tal viser, at mens 72 procent af de danskere, der placerer sig til venstre for midten, erklærer sig rigtig godt tilfredse med tilværelsen, så gælder det samme for hele 83 procent af de højreorienterede.
Christian Bjørnskov er gået nærmere ind i de internationale statistikker, der igen og igen placerer danskerne som verdens lykkeligste. De tilfredse danske liberalister forklarer forskeren med, at ulighed i samfundet ikke i samme grad generer højrefløjen:
“Det ser ud til, at vælgere på venstrefløjen er mere følsomme over for forskelle i samfundet, eksempelvis i forhold til indkomst,” siger Christian Bjørnskov.
Glad for ikke at bære åg
Venstres finansordfører, Peter Christensen, glæder sig over de ‘interessante’ konklusioner. Han peger på, at liberalisternes tilfredshed skal findes i erkendelsen af, at ansvaret for lykke er deres eget.
“Hvis man venter på, at staten skal gøre en lykkelig, kommer man til at vente forgæves,” siger Peter Christensen og tilføjer:
“Folk uden en borgerlig observans kan godt se glade ud, men jo længere ude på venstrefløjen, man ligger, desto mere forbitret og ond, synes man, verden er. Jeg er glad for ikke at bære det åg.”
På tilfredshedsskalaen, der går fra et til 10, placerer Venstre-ordføreren sig selv på en ni: “For der skal være plads til at stræbe efter mere,” siger han.
Enhedslistens Line Barfod tror gerne, at de venstreorienterede er lidt mindre lykkelige, men det skyldes omsorg for andre og et mere langsigtet perspektiv på tilværelsen:
“Liberalisterne bekymrer sig ikke så meget om klima. Deres lykke er kortsigtet, og sult og nød rammer ikke dem personligt,” siger hun.
Line Barfod vægter sin egen tilfredshed som mellem syv og otte på skalaen. Hun har en god familie og lider ingen nød, men krigen i Gaza og sulten i Afrika er med til at trække ned.
“Vi kan jo se, hvor meget bedre det kan blive, og teknologien og produktionsmuligheder er til stede. Jeg mener ikke, at verden er hverken ond eller god, men mennesker kan gøre godt eller skidt,” siger Line Barfod.
Penge giver kort lykke
Peter Christensen hæfter sig ved, at lykkeundersøgelser også dokumenterer, at størrelsen af den offentlige sektor ikke spiller en rolle for borgernes tilfredshed. Det faktum forklarer Christian Bjørnskov med, at vi meget hurtigt vænner os til de statslige omfordelingsmekanismer.
“Den danske offentlige sektor søger primært for at omfordele indkomst, og det vænner folk sig hurtigt til. Hvis man pludselig får en uventet højere indkomst, bliver man lykkelig i en kortere periode, men den lykke kan kun spores i et par år,” siger han.
Så længe vi har en relativ høj levestandard, spiller omfanget af velfærdsydelser heller ikke ind på lykken.
“Det er en af de materielle ting, vi hurtigt vænner os til. Velfærd er noget, folk opfatter som gratis, der er en uendelig efterspørgsel, og derfor bliver folk aldrig nogen sinde tilfredse,” siger Christian Bjørnskov. Når Danmark gentagne gange udråbes til at være verdens lykkeligste land, beror det ifølge undersøgelserne på omfanget af tillid til medborgerne. Derfor hører det særdeles liberale USA ikke til blandt de mest lykkelige, forklarer forskeren. Bjørnskov afviser desuden, at der i Danmark som i USA er en klar sammenhæng mellem personlig rigdom, og hvor man sætter sit kryds - og altså hvor lykkelig man er. Til gengæld er skandinaver, som for generationer siden immigrerede til USA, blandt de mest tilfredse amerikanske borgere. Det kan ifølge forskerne skyldes, at tilliden er grundlagt helt tilbage i vikingetidens normer.
Som Information beskrev lørdag, er der ikke ret stor politisk vilje til i Danmark at betegne sig som liberalist. Liberal eller socialliberal går bedre an - for liberalist smager af, at “enhver må klare sig selv og Fanden tager de sidste”, som Liberal Alliances landsformand, Leif Mikkelsen, forklarede.
Hvorvidt Peter Christensen er liberalist, går han ikke meget op i - han betegner sig selv som ‘et borgerlig-liberalt menneske, der arbejder for den personlige frihed’. Og selv om han glæder sig over at høre til i det mest lykkelig politiske segment, tror Venstremanden dog ikke, at det ændrer ret meget i det politiske liv på Christiansborg:
“Men man kan smile over at læse noget, man nok i forvejen havde på fornemmelsen,” siger han.
Kommentarer
Meget mosomt. Religiøse mennesker er sikkert også lykkeligere end os andre.
Peter Christensen, han er en klog mand. Han mener, der er grund til at være tilfreds med den borgerlige filosofi, der har ført os ind i finanskrisen. Enhver må klare sig selv. Jeg kan ikke se, hvordan jeg kan være lykkelig, under den værst førte politik i mands minde?
Man kan stille sig op i samfundets kø , eller man kan vandre henoven køen.
Peter C bliver lykkelig af at at trampe på andre for at komme frem til fadet.
Venstre ved du hvor du har. Det parti deler mere og mere værdimæssige anskuelser med Dansk Folkeparti.
De kan ikke, som hidtil, undskylde med at de er tvunget af DF til at handle som de gør, det kommer helt klart fra hjertet.
Det følgende kan man selvfølgelig se som en snakken uden om emnet, om en helt anden gruppe, der absolut intet har at gøre med dem artiklen handler om, nemlig den (uddøde race?) der kaldte sig “progressive”. Så vidt jeg har forstået det mente de med dette dels at de troede på, dels arbejdede for “fremskridtet”, hvad det så end måtte betyde. Nu har vi indset allesammen at dette blot er naivt pladder, og at det eneste fremskridt er den indsigt at der ingen (andre) fremskridt sker og at det hele var forgæves! Pessimisterne må da logisk give mig ret heri!
Kære Per Simonsen
Lad os antage, at du har ret i, at Danmark påføres ulykker udefra. Så længe vi i Danmark eksporterer ulykker kloden rundt i form af vores CO2-udslip og samlede ressourceforbrug, der tildeler os en fjerdeplads på listen over verdens mest ressourceforbrugende nationer, er det imidlertid hykleri at beklage sig over de “ulykker”, som andre angiveligt påfører os.
Som bekendt er både en række af verdens krige og konflikter samt fattigdom, hungersnød, global opvarmning m.m.m. forbundet med den globale kamp om ressourcer - så de, der forbruger flest ressourcer, bringer samtidig flest ulykker over andre mennesker.
Hvad kan vi så gøre? Tjaa, helt konkret kunne Danmark f.eks. starte med at lukke for importen af foderafgrøder fra Sydamerika. Men det kræver selvfølgelig, at vi i Danmark er villige til at omlægge vores spisevaner.
Beskyldninger om hvad andre landes mennesker påfører Danmark af ulykker kan simpelthen ikke tages seriøst, før vi selv stopper med at påføre andre landes mennesker ulykker. Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i verdens fjerdemest ressourceforbrugende glashus…
Med venlig hilsen -
Det er sgu svært a tleve sammen alle sammen!
Men en eller anden dag lærer vi det nok, det tror jeg ihvertfald !!!!!
Hvad “lykke” er for en størrelse, mangler li’som i artiklen. Hvilke værdier er/tilføres “lykken” ?
Med andre ord, den artikel er ikke den server værd som den ligger på!
Lige nu er jeg 100% lykkelig fordi jeg har muligheden for at rulle mig en smøg. ( og ydermere ryge den i fred for anti-rygere ! )
Er de også¨lykkelige når vælgerne stemmer dem hjem?
Jan Henrik Wegener: Enkelt: Fremskridtet fordrer mere lykke! (Utroligt hvor end det lyder)
Det modsatte af fremskridt er stagnation. Line Barfods ‘omsorg og kærlighed’ er et utopisk fremtidsscenarium og hendes højdepunkt bliver dermed, udviklingsmæssigt, et lavpunkt, som vil resulterer i hende og hendes vælgeres ulykkelighed. Hun når aldrig til det stadium af lykke, hvor hun vil få indsigt i ordets egentlige betydning. Hun vil muligvis kunne gengive hendes bedrifter, men ikke hendes bidrag udover hendes krasbørstige galde udgydelser. Hvad har hun bidraget med? Læg mærke til ordvalget, jeg spørger ikke hvad hun har kæmpet for, men bidraget med!
Men slutteligt til Christian Bjørnskov. Bvadr. Jeg har meget svært ved, at se hvordan lykke kan afrundes til en kvantitativ størrelse. Skam dig, du indehaver af flere undersøgelser! Men sig mig engang; Har jeg ikke ret i, hvis jeg spørger om de kære fisk i kattegat ikke er lykkeligere end os mennesker? Det må du da vide!
@Kasper Zülow sikke dog noget lommefilosofisk sludder.
Hvad er det der skaber fremskridt (som jo ikke bare er noget med produkter?
Det er vel en higen efter at forbedre verden, skabe noget nyt, øge egen velstand, mindske forurening, øge produktion eller noget andet- altså alt sammen et ønske om at blive lykkeligere.
Man er ikke lykkelig og tilfreds - derfor ønsker man fremskridt af alle mulige forskellige slags - med målet at øge lykkeligheden.
Ret interessant undersøgelse.
Hvis man vil følge Bushs opdeling med de onde og gode eller Fogh Rasmussens med bukke og får så må dem der bekymrer sig for andre end sig selv være de onde og dem der er sig selv nok de gode.
Det virker ret trist i mine øjne, hvis det er tilfældet.
De onde, deprimerede og venstreorienterede tror stadig, at der findes en “virkelighed” uden for samtalekøkkenerne og firhjulstrækkerne; derfor går postmodernisme og neo-liberalisme hånd i hånd.
Hvis man kigger nøje efter, så er der også en sammenhæng mellem produktivitet og “lykke”.
“Rigdom” har idag primært ikke noget med guld og pengesedler og værdipapirer at gøre - det er et samfunds produktivitet, der skaber grundlaget for levestandard og livskvalitet - i ulande slider man hele dagen uden at der bliver lavet noget af værdi ( d v s lav produktivitet) - i i-landene er produktiviteten høj , og når der arbejdes, så skabes der værdier til at betale både arbejdsløn og en endnu større klat ekstra til alle dem på overførselsindkomst og til sundhedsvæsen o s v ( f eks velfærdsstaten).
Hvis man vil gøre ulandene produktive(lykkelige) , så skal der overføres viden og kompetencer, så de selv kan blive produktive.
Danmarks standard ( lykke, velfærd o s v) er skabt p g a viden og kompetencer og dermed produktiviteten i Danmark - ikke som følge af udbytning af andre.
Måske det er nemt at forveksle glad med ligeglad.
Det virker næsten som om det er ligefremt bevidst planlagt:
Det:
At gøre den dennesidige verdensorden så led
som mulig - for de som går ind for sammenhold, omsorg og kærlighed - så de kun kan finde håb i det hinsidige; men det er næppe ligfremt
planlagt, blot en følge af en liberalistisk-privatkapitalistisk verdensorden.
Lykkelige er de enfoldige. Den erkendelse er ikke af nyere dato.
”Salige er de fattige i Ånden”, står der i Bjergprædikenen i Matthæusevangeliet kapitel 5. Det bliver i den nye gengivelse til: ”I er heldige, hvis I er fattige og har fået Helligånden”.
Kære Per Simonsen
Du skriver, at “Man kan vel ikke lide under weltschmerz, og samtidig være lykkelig!”
Jo, hvorfor ikke?
Den amerikanske forfatter Michael Pollan har bemærket, at der er to former for glæde ved at spise: Glæden ved perfekt ignorance - og glæden ved perfekt indsigt.
Jeg er ikke i tvivl om, at lykken ved indsigt er større end lykken ved ignorance. Men den slags nuancer kan en kvantitativ undersøgelse a la ovennævnte næppe indfange.
Kære Robert Kroll
Der er ingen, der siger, at Danmarks velfærd og lykke KUN er skabt ved udbytning af andre.
Men så længe vi er verdens fjerdemest ressourceforbrugende land (jf. mit indlæg højere oppe), kan man ikke tale om, at Danmark “selv” har skabt alt det gode. Vi skylder verden alt - Danmark har aldrig været en isoleret ø. Men kritikken af dette skal ikke være et åg - den skal føre til handling, hvorpå vi kan leve i glæden ved perfekt indsigt, jf. mit forrige indlæg.
“Lykkelig”?
Det er da et enormt uvidenskabeligt ord at bruge.
Ordet eksistere jo ikke engang på engelsk ?
Men til gengæld er højreorienterede nogle bangebuske..eller noget.. http://politiken.dk/videnskab/article574922.ece
Jeg gætter på, at nu hvor arbejdsløsheden stiger, så vil de 83 procent af de højreorienterede, som er rigtig godt tilfredse med tilværelsen skrumpe noget ind. For så vil deres naturlige skræk for edderkopper og høje lyde som invaderer deres univers forstærkes. Godt vi har videnskaben til at undersøge den slags ting for os.
Mongoler er endnu mere lykkelige end liberalister …
Kærer Rune-Christoffer Dragsdahl
Der er ikke noget problem i vores resourceanvendelse - vi skal satse på de fornyelige og de gen-anvendbare resourcer fremover samt ny teknologi, der bl a øger den effektive udnyttelse (undgå spild) og gør flere produkter nedbrydelige og gen-anvendbare.
Vi er p t 6, 2 mia mennesker på jorden - iflg FN er vi år 2050 ca 9,4 mia mennesker (tilvæksten sker uden for Europa og USA) og ved udgangen af dette århundrede er vi måske 18 mia mennesker. Det kræver en 5-6 dobling af dagens fødevareproduktion inden år 2100 + en masse ny teknologi for at få ressourcer og krav til livskvalitet (lykke o s v) til at matche.
År 0 var vi ca 100 mio mennesker på jorden , og det er da gået godt hidtil, så mon ikke vi klarer os en del år endnu? Teknologien løser hen ad vejen mange rædsels-scenarier for os. (Hvis vi var henvist til teknologien fra år 0, så ville vi aldrig kunne have været så mange mennesker på jorden , som vi er idag.)
Hvis væksten i befolkningerne stiger med 3 mia. hvert 30.-40. år, med risiko for accelerering efterhånden som lægevidenskaben kan redde flere og flere og medicinalfabrikkerne tjener penge, så ser det så sort ud for klimaet og miljøet, at ikke engang teknologien kan redde os.
Skal ulandene op på vores niveau med deraf følgende oplysning om fødselskontrol, men også med alle vores køleskabe, fladskærme, dimsdutter og overforbrug? Tingene følges jo ad.
Eller skal vi stoppe al udviklingshjælp og lade dem dø i fred, alt imens vi selv mæsker os?
Det er altså noget af et dilemma, og jeg er så pessimistisk at jeg ikke tror på den teknologiske løsning.
I Kina og Asien er de ved at komme godt med, hvad angår forbrug, men også med produktion af f.eks. tøj og dimsdutter. Hvad skal der blive af dem, hvis samhandelen ophører, fordi vi skruer ned for blusset? Og hvad skal der ske med afrikanerne?
Den slags overvejelser gør man sig vist ikke hvis man er liberalist. Derfor er de så lykkelige. Eller også er det som Sophie Raben skriver: ”Måske det er nemt at forveksle glad med ligeglad”.
Kære Robert Kroll
Jeg er enig i, at ressourceforbrug i sig selv ikke er et optimalt parameter, da ressourcer selvfølgelig kan komme fra genanvendelige kilder.
Imidlertid er det vores ikke-bæredygtige ressourceforbrug, som giver os fjerdepladsen (i WWFs Living Planet Report). Kort sagt indtager vi en fjerdeplads på trods af (!) vores relativt høje andel af vedvarende energi, genbrug m.v.
For præcisionens skyld vil jeg derfor fremover forsøge at kalde det “vores ikke-bæredygtige ressourceforbrug” frem for blot “vores ressourceforbrug”.
Hvad angår vores fødevareproduktion, som er en af hovedårsagerne til vores fjerdeplads (jf. WWF), så er det ikke-bæredygtige ressourceforbrug lig med en bestemt type fødevareproduktion, så her skal forbruges af en bestemt type fødevarer (animalske) nedsættes og erstattes med en anden type fødevarer (vegetabilske).
Så længe vi ikke har 100 % vedvarende energi og 100 % genbrug af affald, så er vi dog nok nødt til også at sænke vores forbrug som sådan.
Jeg er enig i, at teknologien kan løse en masse problemer. Der er dog en grænse et eller andet sted ude i fremtiden.
Og når folk henviser til, at Malthus havde uret, så er jeg ærlig talt ikke overbevist, eftersom milliarder af mennesker har lidt og sultet mv, samtidig med at en stor del af verdens regnskove, biodiversitet mv er blevet udryddet. Jorden går ikke under, nej, men hvis det ikke er udtryk for en overskreden grænse, at både mennesker og fauna lider og (ud)dør - og har gjort det i årtier - så ved jeg ikke, hvad det så er. Teknologien har aldrig kunnet følge nok med til at forebygge disse rædselsscenarier.
Mht. befolkningsvækst, så er jeg enig i, at det er også er en trussel, her og nu er det dog stadig verdens rigeste lande, der alt i alt belaster kloden mest, og vi bør vel starte med os selv. I øvrigt falder fødselsraterne jo normalt i takt med stigende velstand, og jeg er overbevist om, at det er lettere at bekæmpe fattigdom end at regulere menneskers reproduktion. Altså må vi først og fremmest fokusere på dét.
Og hvis der endelig skal begås overgreb, så er det vel trods alt et mindre overgreb at regulere folks spisevaner end at regulere deres sexliv?
Med venlig hilsen -
Det er en grov og selvcentreret påstand, at:
”det er da gået godt hidtil”.
For hvem? Jorden, ulandene, det enkelte menneske i Danmark? Liberalisme er frihed – men frihed for hvem, og til hvad? Frihed til at gå i hundene?
Det lyder opmuntrende, at de såkaldte liberalister ikke lader sig påvirke af indkomstforskelle, eller om de har regeringsmagten. Så behøver vi ikke bekymre os for om deres gode humør skulle forsvinde, når vi indfører proletariatets diktatur … ;0]
Se, en bekymring mindre, og jeg har det straks meget bedre. Fremragende forskning!
@Rune-Christoffer Dragsdahl
“Og hvis der endelig skal begås overgreb, så er det vel trods alt et mindre overgreb at regulere folks spisevaner end at regulere deres sexliv?”
–––––––-
Problemet er måske også at der begåes det overgreb: At mange der SELV ville bruge,
seksualoplysning ( herunder de oplysninger om overforbug/overbefolkning’s følger som du selv nævner ) , svangerskabsforebyggelse,
abort og/eller familliplanlægning - afskæres fra muligheden for adgangen dertil - det er vel også et overgreb.
Men du har da ret - det er p.t. først og fremmest ( men ikke kun - slet ikke på sigt ) I-landene der giver de største problemer.
@Torben Petersen
Proletariatet’s diktatur ? Sån’ nogle grimme ord bør man ikke bruge! Lad os i stedet indføre: arbejderenevælde.
Venstre: Danmarks Stalinistiske Parti
En af de fattigste delsstater i Indien, (31 millioner indbyggere) - er på trods af den relative fattigdom på “papiret” den lykkeligste delstat der findes i Indien.
Her fik man knækket overdødeligheden og fødselsraterne. Gennemsnitslevealderen svarer til USA. Kerala var første stat der afskaffede analfabetismen. Hospital i enhver landsby. Ingen tiggere på gaden som i USA.
Livskvaliteten er målt til at være den højeste af alle Indiens stater. En del af infrastrukturen er bygget op om arbejderne der er organiseret i kooperativer dvs humane arbejdsvilkår der på visse områder overgår den “selvbestemmelse” man finder på arbejdspladser i Danmark. Derudover er delstatens indbyggere garanteret selvforsyning jævnfor den kooperative drift -og ikke som andre af indiens delstater hvor man eksporterer ris mens lokalbefolkningen sulter. Kastesystemer er afskaffet og kvinderettigheder kom på dagsordenen.
Kerala er et af vor tids største sociale eksperimenter, der oprindeligt udsprang af et venstre-marxismen. I nyere tid fulgt op af temmelig omfattende planer for decentralisering og aktivering/mobilisering af civilsamfundet.
Modellen har tiltrukket verdensbankens opmærksomhed.
Mere litteratur og afhandlinger:
http://chss.montclair.edu/anthro/KeralaExperiment.pdf
Democracy at Work in an Indian Industrial Cooperative:
http://books.google.dk/books?id=NE_rFL78i90C&dq=ke…
Power to the people: Local Democracy and Development: The Kerala People’s Campaign for Decentralized Planning
http://chss.montclair.edu/anthro/isaacbook.htm
http://findarticles.com/p/articles/mi_qa3821/is_/a…
Jeg glemte at sige at Indien overordnet set på trods af massiv vækst - faktisk er et af de lande der bliver ulykkeligere:
World of Well-being Grafik:
http://www.newscientist.com/data/images/archive/26…
@Kim Gram
Jo, jeg tænkte at hvis et begreb som “proletariatets diktatur” ikke kunne skræmme de liberale, så er det måske sandt, at de har en ukuelig og tillidsfuld optimisme.
- Så må vi jo se om det går dem bedre end Geirfuglen og Dronten.
Der er ingen forskel. Lykke og ulykke er det samme. Det i al væsentlige naturlige indhold, er det eksakt samme.
Den vibration der skaber oplevelsen, har intet med smålig postulerede, egoistiske vildfarelser at gøre.
Den er ligeglad med disse subjektive adspredelser.
At adskille lykke og ulykke, i troen på at de er modsætninger, er ikke kun udtryk for en livsløgn, det er en religiøs besættelse, og tilmed roden til al verdens problemer. Modsætningen opstår af frygt men virkeligøres kun gennem identifikation.
Den lykkelige er ulykkelig. Den lykkeligeste er ikke kun den mest ulykkelige men også den mest betydningsløse og vildfarne.
Den der hævder sin lykke er opslugt af frygt, den ulykkelige er den der har forstået det, den er i det mindste ærlig.
PS.
- Hvorfor møder man så mange ulkkelige, bange, vrede og sure højreorienterede i København?
- Hvorfor er den højreekstremistiske regering så ulykkelig, bange, voldelig og kriminel, at de må smadre både hele verdens økonomien samt føre ulovlige krige mod de mest lud fattige befolkningsgrupper i 2 og 3 verdens lande!?
“Når Danmark gentagne gange udråbes til at være verdens lykkeligste land, beror det ifølge undersøgelserne på omfanget af tillid til medborgerne.”
Det fatter jeg stadig ikke, for når jeg for eksempel går ned af gågaden, så er det ualmindeligt svært at opnå reel øjenkontakt med nogen, og det er ualmindeligt svært at opnå følelsen af, at vi er interesseret i at hjælpe hinandens hverdag på gled ved for eksempel at udvise gensidig vilje til at ville flytte os for hinanden.
Så for mig fortæller disse pseudovidenskabelige lykkeundersøgelser ikke først og fremmest om vores lykke, hvad det så end vil sige, men om vore fortrængninger: Grundlæggende er vi ikke trygge hverken ved livet eller ved hinanden, men de færreste tør indrømme det overfor sig selv eller overfor andre. I stedet for så jagter de fleste af os uærligt - ofte netop på andres bekostning [er det mon derfor, at vi ikke tør se hinanden i øjnene?] - denne såkaldte lykke gennem magt og materielle besiddelser. Jeg er derfor grundlæggende enig i Andreas Trägårdh’s betragtninger.
For at modgå vores tidsalders tendens til at forsøge at udradere melankoli og beslægtede sindstilstande fra det offentlige rum, så vil jeg gerne benytte lejligheden til at bringe følgende citater fra bogen “Against Happiness - In Praise of Melancholy” af Eric G. Wilson:
“… to desire only happiness in a world undoubtedly tragic is to become inauthentic …”
“Without the agitations of the soul, would all of our magnificently yearning towers topple? Would our heart-torn symphonies cease?”
Den liberalistiske idé er tæt knyttet til begrebet Lykke (Bentham/ Stuart Mill).
Den socialistiske idé er tæt knyttet til undertrykkelse og social nød.
Så resultatet er vel ikke overraskende.
Det er jo en fuldstændig konstrueret debat. Kloge Åge mod BedreVidende Bent. Gud hvor kan vi spilde tid på disse fiorkantede diskussioner, som kun leder til stagnation.
I dagens praktiske Danmark er der fra regeringens side en stor mangel på empati, og det er i min erfaring mere udbredt blandt “liberalister”, hvor personligt ansvar er lig med fralæggelse af fælles ansvar.
Jeg er til stadighed forundret over mange danskeres indelukkethed og zombie-agtige adfærd mens de vader gennem Fields. Folk ser ret deprimerede ud.
Her er vi anderledes end fx. London og Vancouver, hvor jeg har boet, men vi har selvfølgelig også været igennem en voldsom “Shock Therapy” som nu falder fra hinanden.
Det er klart liberalister er lykkeligst, fordi de er egoistiske og neglicerer alle verdens problemer som de selv har skabt ved deres uhæmmede lyst til vækst og økonomisk grådighed.
Danskerne er jo de lykkeligste i EU, men ikke de mest liberalistiske. Læs nogle bud på hvordan det mon kan hænge sammen her:
http://www.bmj.com/cgi/content/full/333/7582/1289
@Christian de Coninck: “Jeg er til stadighed forundret over mange danskeres indelukkethed og zombie-agtige adfærd mens de vader gennem Fields. Folk ser ret deprimerede ud.”
Lige præcist, jævnfør min kommentar herover. Jeg har det på samme måde, der hvor jeg kommer i det offentlige rum.
Jeg fatter derfor ikke, hvorledes det danske folk i denne sørgelig kollektive tilstand kan fremstå som verdens lykkeligste borgere, for så må det altså godt nok stå rigtig galt til i andre lande.
@ Anders Bodelsen
Tak for dit gode indlæg og de interesante oplysninger om Kerala provinsen. Det er helt sikkert noget, jeg skal se nærmere på. venligst
No brain, No pain.
Årsag eller virkning? Det kan være at lykkelige mennesker bare bliver mere højreorienterede - og vice versa? f.eks, fordi man i sin lykkelige tilstand bliver blind for verdens uretfærdigheder?
Forklaringen kan være denne indsigt - citatet er hentet hos Vimala Thakar:
The more sensitive you are and the more capable of loving human beings, the more you will be hurt; there is more sorrow, there is more pain.
Psychological hurts, pain and sorrow accompany the sensitivity, intelligence and love. Love and sorrow go together.
@Mette Hansen @Claus Vind
Det værste er at folk flest mere/mindre bevidst godt ved hvordan vi i stedet burde opføre os overfor hinanden.
–––––––
Kløften
Tro disse ord:
Om du blandt Seere
vil være stor
må du bære
den største smerte der gives:
At se kløften imellem
det som nu er
og det som kunne være.