Stigende ledighed vælter dansk beskæftigelsesindsats

Jobcentre og a-kasser fortæller, at de slet ikke er gearet til de næste års tredobling af arbejdsløsheden. Jobcentrene skal igennem en stor reform, og samtidig mangler de både mandskab og midler til at klare det stigende pres, lyder det. Professor mener den danske beskæftigelsespolitik er på katastrofekurs

Ledigheden bliver tredoblet, og 100.000 flere danskere står ved udgangen af 2010 uden arbejde. Så dyster lød meldingen fra arbejdsgiverorganisationen DI, da den i går fremlagde sin prognose for dansk økonomi.

Det får nu et samlet kor af jobcentre, a-kasser og arbejdsmarkedsforskere til at råbe vagt i gevær: Den danske beskæftigelsesindsats er slet ikke gearet til så massivt et pres, lyder kritikken.

"Allerede nu oplever vi en stærkt forøget tilgang af ledige. Bliver ledigheden ligefrem tredoblet, så har vi ganske enkelt ikke ansatte nok," lyder det fra Kim Nørbygaard, kommunal jobcenterchef i Haderslev Kommune.

Han afviser samtidig, at jobcentret umiddelbart har mulighed for at matche det stigende antal ledige med flere ansatte.

"Stiger ledigheden så meget, må vi lade det være op til byrådet, hvad vi så skal gøre, men som det er i dag, er de jo også på en gang bundet af skattestoppet og af den kommunale serviceaftale, der betyder, at kommunen ikke kan udvide antallet af ansatte uden at skære et andet sted," siger Kim Nørbygaard.

Også de ansatte på jobcentrene ser skeptisk på mulighederne for at hamle op med arbejdspresset fra de næste to års stigende ledighed. For allerede som det ser ud i dag kæmper den enkelte sagsbehandler med bunker af kontrolforanstaltninger, som beskæftigelsesministeriet løbende - nogle gange fra måned til måned - ændrer og intensivere for at kontrollere de ledige mest muligt.

Byge af regler

Bureaukrati tager så meget af sagsbehandlernes tid, at der ikke er plads til ret meget mere i deres arbejdsdag, lyder det fra formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post.

"Hvis der oven i bygen af regler også kommer flere ledige, går regnskabet simpelthen ikke op. Der vil ikke være ansatte nok, og fokus kommer længere og længere væk fra det, det handler om. Nemlig at få de ledige i arbejde," siger hun.

Landets a-kasser opfordrer derfor også beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen til her og nu, at gentænke den samlede danske beskæftigelsesindsats.

"I de senere år har det været beskæftigelsesministeriets politik at vende de ledige i døren på jobcentrene og få dem ud i hvilket som helst job så hurtigt som muligt. Derfor har man næsten opgivet at efteruddanne og omskole ledige," siger Torben D. Jensen, sekretariatschef i AK-Samvirke, der er de danske a-kassers brancheorganisation.

Den politik har kun været mulig, fordi ledigheden har været historisk lav, men fremover er den slet ikke tilstrækkelig, og - ifølge Torben D. Jensen - kan det få alvorlige konsekvenser ikke at skifte kurs.

"Fremover står man i en vanskeligere situation. Der vil være nye ledige, hvis job kommer tilbage igen. Deres kompetencer skal vedligeholdes, indtil økonomien bliver bedre," siger Torben D. Jensen og tilføjer:

"Så vil der også være ledige, hvis job ikke kommer igen, og de skal omskoles til noget helt andet gennem ny uddannelse. Som det er i dag, hvor beskæftigelsessystemet har nedprioriteret omskoling, er systemet slet ikke klar til den udfordring."

Ribbet for beredskab

Udmeldingerne fra jobcentrene og a-kasserne får professor i arbejdsmarkedspolitik fra Aalborg Universitet, Henning Jørgensen til at slå fast, at den danske beskæftigelsespolitik er på katastrofekurs.

"Politikken har været at jagte og true de ledige i job. Man har ikke oprustet på de fremadrettede dele som uddannelse og aktivering, fordi man ikke har indstillet sig på andet, end at det kunne gå den rigtige vej. Derfor er der ikke længere mulighed for at planlægge og tilbyde uddannelse, og man står i den nuværende situation fuldstændigt ribbet for et beredskab" pointerer Henning Jørgensen.

Situationen er særlig problematisk, fordi de danske jobcentre til sommer også skal igennem en større administrativ reform, hvor de hidtil adskilte kommunale og statslige indsatser bliver samlet under kommunerne. Altså en stor reform oven i de store problemer med ledigheden og det stigende pres på jobcentrene, der følger med.

"Timingen er ekstrem dårlig," siger Henning Jørgensen.

En vurdering, som arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet Mikkel Mailand er enig i.

"Det belaster et system at skulle igennem en reform, og når der samtidig kommer mange flere kunder i butikken, så risikerer det øgede pres at give dårligere service," siger han.

Skrigende kommuner

Henning Jørgensen peger samtidig på, at kommunerne grundlæggende mangler de to mest nødvendige forudsætninger for at tackle den stigende ledighed: Erfaring og penge.

"Reformen er et udtryk for total politisk tonedøvhed. Kommunerne har erfaring med 'de tungeste grupper' af de ledige, men ikke med de personer med mere uddannelse, der fremover bliver ramt af ledighed. Kommunerne har heller ingen erfaring med det ordinære arbejdsmarked eller med at opsøge virksomheder og lignende," lyder det fra Henning Jørgensen, der også mener, at de økonomiske konsekvenser af reformen vil komme bag på kommunerne.

"Pludselig får kommunerne hele det økonomiske ansvar for de ledige, og dem kommer der nu 100.000 flere af. Hvor skal pengene til dem komme fra. Børnepasning eller ældrepleje? Mange kommuner vil komme skrigende og råbe, at det ikke var ansvaret for dansk ledighed de ønskede sig - kun indflydelse på beslutninger om, hvad der skal ske med de ledige," vurderer Henning Jørgensen.

Arbejdsmarkedet står derfor over for en konfliktfyldt periode, hvor beskæftigelsesminister kan løbe fra sit ansvar, og de ledige bliver taberne.

"Beskæftigelsesministeren vil sige, at nu har kommunerne ansvaret, og kommunerne vil svare, at de ikke har erfaring og penge nok. Beskæftigelsespolitisk er det en katastrofesituation."

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Jens Thorning

Når CHF har afskaffet fagforbund og A-kasser vil ingen arbejdsgiver længere ane, hvad den ansatte kan eller ikke kan; det bliver som i USA, hvor folk kan lidt af hvert, især svinge en hammer etc. "I've been workin' on the Railroad" .. det er Danmarks fremtid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Rasmussen

Det er jo selvfølgelig et problem, at der ikke allerede er afsat de ressourcer, der skal til for at administrere den arbejdsløshed, man regner med fra en gang næste år. Aben er lige som givet videre fra regeringen til kommunerne, som så får nok at tage fat i her. Midlerne mangler og det kender man til i forvejen i kommunerne.

Løsningen på problemet består måske denne gang i at lade administratorerne af de ledige tage et par stykker af de ledige over på deres egen side af skranken og fodre dem med deres understøttelse for at bidrage med administrationen af dem selv og de andre ledige. Det kan vel ikke være svært.

Men mere generelt, så er arbejdsløsheden, som konstateret tidligere af mig og andre, en logisk umulighed i en verden, hvor arbejde er meningen med livet. For så længe meningen med tilværelsen er fast arbejde, så vil der altid være arbejde, for i tilfælde af ledighed kan den ledige da give sig til at arbejde på at afskaffe ledigheden. Dvs. der er fast arbejde fra første ledighedsdag.

Kampen om de få interessante, velbetalte og reelt produktive stillinger, der endnu findes her hos os selv, vil i fremtiden blive hård, meget hård. Den globale arbejdsdeling har i forvejen sørget for, at det meste af det svinende, nødvendige men kedelige arbejde er blevet flyttet om på den anden side af jorden. Men den helt store revolution venter først lige om hjørnet. Den kommer fra EU.

Ministerrådet har med vort eget folketingsflertal i ryggen sluttet op om en initiativ, der skal indføre en generel arbejdsuge på 48 timer om ugen på EU plan og gøre det muligt for enkeltlande at indføre op til 65 timers arbejdsuge for sig selv. Og da et firma med adresse i et EU-land kan arbejde i hele EU på de overenskomster og generelle vilkår, der gælder i dets oprindelsesland, ja så er bestemmelserne om arbejdstid så godt som undermineret i konkurrencens og servicedirektivets hellige navn: http://www.elpais.com/articulo/economia/UE/aprueba/directiva/permite/sem...
Det er ikke noget, der har interesseret dagbladet Ínformation. Det passer lige som ikke ind i det billede, man gerne vil fremstille af EU. Man har jo lige som bøjet sig for udviklingen, dvs. det nødvendige og kolossalt store tilbageskridt hele monsteret står for. Så det holder vi kæft med her.

Først da Parlamentet her lige før jul blokerede for ministerrådets initiativ, og sendte forslaget tilbage til forhandling, kom der et enkelt læserbrev i dagbladet af en fra Auken-dynastiet, socialkammeraten, der render rundt der nede og skriver læserbreve om hvor farlig Pia Kjærsgård er for verdenssamfundet. I læserbrevet stod der, at det var en kæmpe sejer i forhold til Pia Kjærsgård, at parlamentet havde blokeret for det, der i øvrigt var flertal for i folketinget. Godaw du gamle kammerat og velkommen i skuret!

Hvad udkommet bliver af initiativet er der ingen der ved. Men sandsynligt er det, at vi får åbnet op for langt længere arbejdsdage og arbejdsuger på EU-plan. Det kan ikke andet end skabe større arbejdsløshed. For når der ikke er nok arbejde til alle med en 37 timers arbejdsuge, hvor mange er der så arbejde til med en uge på 65 timer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Kære Steen Ole Rasmussen
Du har naturligvis ret i din kritik af Informations selektive dækning af EU. Lavaldommen ragede da også "den mindst ringe" en høstblomst. Det er jo heller ikke just den slags sager, som bekymrer en ellers læseværdig meningsmagere som Georg Metz.
Den borgerlige anstændighed er lige så stendød som Israels anstændighed.
Nu har jeg dagligt læst Inf. i snart 40 år og har ikke tænkt mig at holde op. Alt i alt er det trods alt stadig den mindst ringe - i klimaspørgsmål er den jo uovertruffen - i dansk sammenhæng.
Man fristes til at spørge: Hvor længe endnu? Som andre læsere har bemærket er fris og KS tilbage på banen, så vi giver lige den mindst ringe lidt mere line;-)

Undskyld min uvidenhed, men hvilken Auken er det, at du skoser? Ikke at jeg har lyst til at forsvare nogen af dem, men hvem af dem (3) taler vi om?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Volvo i Belgien forsøger at løse problemet ved at lade medarbejderne beholde deres job, men til en lavere løn, da de kun skal arbejde 2-3 om ugen. Og da lønnen i forvejen er i top, går de med på den. Øvelsen går ud på at bevare den kompetente arbejdskraft i nedgangstider, for derved at stå rustet, den dag skuden vender. Det er man næsten sikker på den gør. Hvad ligner det? Jeg synes det ligner borgerløn, hvis altså det offentlige forstår at spille med. Hvor kunne det være morsomt, hvis det viser sig at det er de store industrivirksomheder og fagforeningerne, der bliver løftestang for den udvikling. Altså det modsatte af længere arbejdstid. Herlighederne kræver selvfølgelig en vedholdende fast og fair udlændingepolitik, men det har vi jo også.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Kan man ikke bare nedlægge alle de der titusindvis af jobs der ikke kunne besættes fordi "dagpengene er for høje" ?
Kreativ bogføring er jo i høj kurs hos Krigsforbryderen .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Henriksen

Professor Jørgensen siger:
"Pludselig får kommunerne hele det økonomiske ansvar for de ledige, og dem kommer der nu 100.000 flere af. Hvor skal pengene til dem komme fra. Børnepasning eller ældrepleje? Mange kommuner vil komme skrigende og råbe, at det ikke var ansvaret for dansk ledighed de ønskede sig - kun indflydelse på beslutninger om, hvad der skal ske med de ledige."

Kommunerne får ikke hele det økonomiske ansvar. Ordningen er på bedste markedsvis skruet sådan sammen, at kommunerne får statslig refusion på 65% af udgiften til en ledig, hvis kommunen kan få den ledige i arbejde. Det er ikke angivet, om beskæftigelse betyder aktivering (=lønmodtager uden rettigheder) eller faktisk arbejde på ordinære vilkår, og det er derfor, at kommunerne har købt denne bombe - de kan aktivere folk som plejehjemsassistenter osv.
Hvis kommunen ikke hverken kan aktivere den ledige eller få vedkommende i arbejde, får kommunen 35% af udgiften refunderet fra staten. Det betyder, at kommunerne vil have et vældigt incitament til at aktivere så mange som muligt i alle ordninger uden reelt indhold.

Professoren skal altså lige nærlæse den lovgivning, som han udtaler sig om - og så kan han trygt regne med, at der bliver mindst 200000 ledige i 2010, hvoraf dog en betragtelig del kan blive opsynsmænd og forvaltere i forhold til dem, der ikke vil påtage sig den rolle.

Så kommunerne spiller simpelthen på, at de kan vinde så meget på karrusellerne - de folk, de kan aktivere til at fortrænge arbejdskraft ansat på ordinære vilkår - at det ikke gør noget, at de taber lidt på gyngerne - de folk, der ikke kan puttes ind i nogen ordning.

Hvordan var det nu lige med den vidunderlige flexicurity-model, som hele verden skulle tage til sig?

Det næste bliver, at der kommer politisk pres for at lukke A-kasserne - man vil hævde, at det er 'bureaukratisk' at have en ekstern instans til at rådighedsvurdere A-kassemedlemmer, når de nu alligevel kommer i de kommunale jobcentre. Så er fagbevægelsens sidste flagskib, og den sidste rationelle begrundelse for at være medlem af en fagforening, forsvundet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Fagforening og A-kasse er i princippet to forskellige ting. Fagforeningen er (historisk) en forening for folk i beslægtede erhverv, dvs. en erhvervsorganisation. Mens A-kassen er en interesseorganistion, på linie med forsikringsselskaberne, udelukkende med det formål at forsikre medlemmerne. I dette tilfælde mod arbejdsløshed.

Uanset hvordan det går med fagforeningerne, i en fremtid hvor faggrænserne er i opbrud og folk ofte skifter erhverv, vil der altid være behov for A-kasser. Det kan så være de kommer til at hedde noget andet, men forsikring mod arbejdsløshed vil der altid være salg i. Selv hvis der blev indført borgerløn, for så ville de der tjener mere end borgerlønnen selvfølgelig stadig forsøge at sikre sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Tjah, som Steen Ole Rasmussen påpeger, er der næppe noget forgjort ved at AF ansætte nogle af de mange kommende arbejdsløse, til at hjælpe med at service arbejdsledige og virksomhederne.

Men elendig planlægning, er der ganske afgjort tale om.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for A. Guttesen

Det undrer mig, at man, meget hurtigt, gik fra at mangle 50.000 arbejdere, til at have 58.000 arbejdsløse.
Nu har jeg fulgt med nogle måneder "Jobnets" site jobnet i tal.
Der kan man få oplyst bl.a. hvor mange aktive CVer der er.

Der kan jeg så konstantere, at de aktive CDer er steget fra 112.299 d. 4, november 08 til 161.283 d.14. januar 09. kraftigt stigende fra dag til dag.

Det betyder for mig at der, den 14 januar, er 161.283 personer der gerne vil have et arbejde.

Så der er jo noget at tage fat på Hr. Henriksen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Rasmussen

Kære Heinrich

Det jeg forsøgte at sige med mit første indlæg, og som jeg også tidligere har skrevet, er at selve arbejdsløshedsbegrebet dækker over et paradoks i vor verden, hvor "arbejdet" i sig selv er blevet udråbt til at være meningen med livet, uanset det faktum at der ikke er ret meget fornuftigt lønarbejde, at give sig til:

"Men mere generelt, så er arbejdsløsheden, som konstateret tidligere af mig og andre, en logisk umulighed i en verden, hvor arbejde er meningen med livet. For så længe meningen med tilværelsen er fast arbejde, så vil der altid være arbejde, for i tilfælde af ledighed kan den ledige da give sig til at arbejde på at afskaffe ledigheden. Dvs. der er fast arbejde fra første ledighedsdag."

Når jeg så siger, at de ledige kan give sig til at administrere arbejdsløsheden, ja så er det bare for at understrege det absurde i den evindelige kamp for at bevare illusionen om at meningen i livet er fast arbejde.

Dybest set kan man håbe, at finanskrisen munder ud i en erkendelse af, at der i virkeligheden ikke mangler penge og arbejde, men at grænsen for hvad der kan produceres og forbruges i BNP ´ets beskæftigelsen for beskæftigelsens navn for længst er overskredet her hos os, som i forvejen sviner og forbruger som aldrig før.

Vi skal selvfølgelig hilse ledigheden velkommen. Fordele den demokratisk og straffe de storforbrugende og storsvinende galoperende lalleglade "succes-drenge" , som har siddet på det moderne samfunds selvbeskrivelse alt for længe. Finansdrengene, som er i dyb krise, har aldrig været løsningen på noget som helst, de har bare haft held med at fremstille sig selv som løsningen. De er problemet. De skal bag i køen af arbejdsfrie lige som så mange andre. Det var der de skulle have været i første omgang.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Beskæftigelsminister går stik mod alle anbefalinger og regeringens egne løfter om at minimerer de administrative byrder.
Hjort Frederiksen har et nyt forslag på tegnebrættet, hvor den sygemeldte skal indfinde sig mindst hver 3 måned for at vise jobcentret sin brækkede arme eller hvad det ellers kan være.

Derudover må jobcentrene til at efteruddanne folk, nu hvor der slet ikke længere er et overflod af ledige job. Men det bliver en dyre løsning end at fratage folk deres frievalg til at forsøge at finde et arbejde, der passer den ledige. Den ledige både dagpenge og kontanthjælpsmodtager skulle tage hvad som helst lige meget om de kunne eller ej. Den eneste betingelse der skulle opfyldes var om arbejdsgiveren ville tage den ledige..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for martin sørensen

VK regeringingen, sad ubehjælpeligt fast i deres overophednings retorik., Tænk det er ikke mere end, ca 2 månder siden at VK seriøst ville sænke dagpenge perioden til 2 år, hele debatten om overophedning i økonomien blev ved med at køre selv da økonomien var nogenlunde ligeså overophedet som en dejlig varm snestorm i det ydre sibiren. Vi der dengang sage i må være vandvidige at sænke dagpenge perioden når danmark er på vej i krise arbedsløsheden vil stige ja vi blev kaldt storm krager, og mørkemænd. af latterligt naive liberalister. som der aldrig har prøvet selv at stå i en arbedsløsheds kø, og derfor næppe nogensinde kan sætte sig i det sted.

VK ville helt enkelt ikke erkende at det økonomiske tog var kørt af sporet, derfor ramte krisen Danmark med dobbelt kraft.
for 2 måndersiden hade Danmark været i ca 8-10 månders teknisk ression, bankerne viste de første tegn på solvens problemer tænk, ja midt iden periode der ville VK stadigvæk skære 2 år væk af dagpenge perioden.

Fejlen ligger helt enkelt i VK verdens mester syndrom. Vi kan købe hele verden sage thor pedersen for ca 2 år siden, og nu ja nu har Danmark underskud på statsfinanserne. vi har skabt flere jobs end nogen anden regering, og sænket arbedsløsheds tallet længere ned end nogen andre, ja og nu pt der bliver ca 3000-7000 mendesker arbedsløse om månden (+ 36000-84000 på et år) mens VK står handlings lammet, på side linjen med de sørgerlige rester,. af deres verdens mester retorik.

fejlen lå i at man nægtede at indse at den førte politk ikke virkede, det er ikke et internasionalt problem der er årsagen når de danske banker behøver et saltvands indskud på ca 100 milliarder kr, for at ha solvens nok til ikke at lukke for krediten hos de sunde foretnigner, nej det er fordi at vi har haft politikere der lod bankerne tage så store riciko.

nej man ønskede vækst for en hverpris, og glemte at høj vækst har en indbygget riciko for overophedning. det er faktisk mere sundt med en bevist lidt lavere samfunds vækst, skattestopet lukkede effekltivt, for at det var muligt at dæmpe vægsten. derfor er krisen total i danmark.

anbefalede denne kommentar