Eleverne i gymnasiet og hf er ringere til tysk og matematik, end før gymnasiereformen blev indført for tre år siden.
Det mener godt halvdelen af lærerne på de såkaldte stx-uddannelser, der har deltaget i en evaluering af gymnasiereformen lavet af Evalueringsinstituttet (EVA). Intentionen med reformen var at gøre gymnasiet mere anvendelsesorienteret og tværfagligt, og det er ifølge evalueringen lykkedes.
At reformen har haft succes på visse områder laver ikke om på, at der skal rettes på de faglige mangler, mener undervisningsminister Bertel Haarder: “Det bekræfter en bekymring, jeg hele tiden har haft, men nu har vi det sort på hvidt, at der er behov for at højne de faglige færdigheder i gymnasiet, samtidig med at vi bevarer den styrke, at fagene er blevet mere anvendelige.”
Gymnasielærer- og rektorforeningens formænd mener, at elevernes faglige færdigheder er blevet dårligere. Nye fag og tværfagligt samarbejde fylder godt op og giver færre timer til indlæring af de specifikke fag. Formand for gymnasielærerne, Gorm Leschly, er enig med ministeren i det problematiske ved lærernes meldinger.
Han mener dog primært problemet er, at politikerne havde alt for travlt med at få den indført, hvilket har betydet en lang række ændringer undervejs.
“Når du kaster folk ud i en total omvæltning af deres arbejde med nye fag og arbejdsmetoder, så kræver det forberedelse og efteruddannelse, men det fik vi ikke. Og så skal det jo gå galt,” siger Gorm Leschly.
Formand for Gymnasie-skolernes Rektorforening, Peter Kuhlman, er enig i, at det gik for stærkt med introduktionen af reformen. Han mener dog ikke, at der er alarmerende mangler i elevernes faglige viden: “Hvis vi sammenholder det med elevernes studieparathed og de mange nye kompetencer, som eleverne får, så tror jeg, det er et spørgsmål om tid, før også lærerne vil blive mere tilfredse med det faglige udbytte, eleverne opnår.”
Venter på følgegruppe
Bertel Haarder advarer mod at bruge indkøringsproblemer som bortforklaring af problemerne: “Vi kan ikke sidde hovedparten af lærernes melding om ringere faglige færdigheder overhørig.”
Undervisningsministeren vil dog ikke præcisere, hvilke justeringer der skal til, før følgegruppen til gymnasiereformen kommer med deres forslag til ændringer i dag. Både Gorm Leschly og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) peger på faget almen studieforberedelse på første år som et af de største problemer ved reformen.
“Inden vi overhovedet har fået en grundforståelse for dansk og matematik på gymnasiet, så skal vi lære en masse videnskabsteori, og det har gjort mange elever meget forvirrede,” siger formand for DGS, Minna Bernadini. Det er blevet muligt for gymnasierne at flytte undervisningen i almen studieforberedelse til 2. eller 3.g, men faget fylder stadig alt for meget i gymnasiet, mener Minna Bernardini: “Der er unødvendig meget fokus på at forstå og bruge videnskabsteori, og eksamen i faget tæller to karakterer, så faget fylder utrolig meget. Men knap halvdelen af gymnasieeleverne skal jo ikke bruge den her viden, fordi de ikke vil læse videre på universitetet.”
Konsekvensen af det større fokus på tværfaglighed og studieforberedelse har ifølge Minna Bernadini været en social skævvridning, som gør det meget sværere for unge fra uddannelsesfremmede miljøer at komme igennem gymnasiet. Ifølge evalueringen er 91 procent af gymnasielærerne enige eller overvejende enige i, at det flerfaglige samspil i reformen har bidraget til at øge spredningen i elevernes udbytte. Opfattelsen deles af et flertal af lederne på alle uddannelser.
Lektor ved Syddansk Universitet Steen Bech, der har forsket i gymnasiereformen, mener, at det underbygger udsagnet om, at gymnasiereformen især er kommet de stærke elever til gode: “Jeg synes man skal forholde sig meget alvorligt til de udsagn, hvis målsætningen er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse,” siger Steen Bech, der mener, at reformen har betydet en enorm forøgelse af kompleksiteten: “Det er jo paradoksalt, at vi i dag har mere videnskabsteoretisk undervisning på gymnasiet end på de fleste universitetsstudier.”
Gymnasiet før 2005:
• Fokus på faget ud fra indhold
• Flere valgfag
• Mere traditionel klasseundervisning
• Lærerne arbejdede hver for sig
Gymnasiet efter 2005:
• Fokus på anvendelse af faget
• Mere tværfaglighed i de såkaldte studieretninger
• Mere projektarbejde
• Lærere skal samarbejde i
teams og udvikle fælles metoder og projekter
Evalueringen af gymnasiereformen anbefaler bl.a.:
• bedre samspil mellem fagene i studieretningerne
• valg af studieretning i 1.g i stedet for i folkeskolen
• mere efteruddannelse til lærerne
• at nedbringe omfanget af administrative byrder
Kommentarer
Hvis nogen i Danmark er en omvendt kong Midas., som kan gøre guld til fækalier, må det være Haarder. Da han begyndte at styre lægeoptaget endte det med paniksøgninger i Indien. Da han kastede sig over lærer-uddannelsen endte det med lærermangel. Og nu dette.
Hvorfor er jeg ikke overrasket?
I egen indbildning er Bertel Haarder sikkert udstyret med gode analytiske evner, og evnen til at træffe de rette valg. Desværre er dette blot indbildning. Bertel Haarder er utvivlsomt godt begavet på mange område, men hvad angår de nævnte områder er han oprigtigt talt elendig.
Desværre er Bertel Haarder også usædvanligt selvsikker, og tilsyneladende ude af stand til at erkende egne begrænsninger.
Det er sørgeligt - og desværre ikke kun for Bertel Haarder, men for den ganske nation.
Tilsyneladende har man overset, at dele af den gamle gymnasium er forudsætningen for det nye kan fungerer.
Tværfaglighed forudsætter nu engang faglighed. Ryger den grundlæggende forståelse af det enkelte fag og dermed fagligheden, så bliver tværfaglighed i sagens natur ikke andet end metoder til at beskæftige sig med ting man ikke forstår.
Det er åbenlyst at der er flere problemer med gymnasiereformen; den forhastede måde den er blevet implementeret på (herunder manglende efteruddannelse af lærerne), tvunget tværfaglighed - til tider ud i det absurde og social skævvridning. Jeg ser mest alvorligt på det sidste, og det har i den grad noget at gøre med, at man har fjernet fokus fra den almene dannelse og vendt det mod indlæring af kompetencer til at kunne starte i gymnasiet. Absurd bliver det når man så i tillæg ikke har tilpasset gymnasiereformen og universitetsreformen hinanden, så man er endt ud i det her fjerde g’ som mange gymnasieelever har oplevet i år.
Jeg savner i den grad en større diskussion af hvad gymnasiets rolle skal være, for hvis det bare er at kvalificere eleverne til universitetet, så synes jeg ligesågodt at vi kan ligge dem under universitetets ansvarsområde!
Endnu en Cikus Fjog reform der har sendt nationen mod afgrunden.
At mange finder de nye tværfaglige fag og opgaver for svære, er til dels også fordi alt for mange af de danske gymnasieelever, specielt drengene, slet ikke forstår hvad der kræves for at klare sig godt, eller bare gennem gymansiet. Pga. taxametersystemet, giver gymnasierne selv de mest uduelige så lang snor, at de ikke engang efter tre år har lært de helt basale ting der kræves for alene at kunne arbejde indenfor et fakultet. Derfor er det jo klart, at det er meget at forlange at de også skal kunne overskue flere fakulteters sammenspil. Dette aspekt synes slet ikke være repræsenteret, omend det måske er det vigtigste. Løsningen af dette problem er ikke at afskaffe masse-gymnasiet, men fra start lægge en hårdere linje, og lade eleverne forstå, at der kræves nogle af de samme ting af dem, som også deres fremtidige arbejdsgiver vil kræve: omhu, engagement osv.