GAZA BY - Endnu en frygtelig nat, hvor bomberne er så tæt på, at vi ikke engang tør hente det vasketøj, som jeg hængte ud i eftermiddags. Gud ved, om den hvide fosfor, som israelerne bomber med, på en eller anden måde kan hænge fast i tøjet … Det virker, som om israelerne glæder sig over, at en hel befolkning sidder og ryster af skræk på tredje uge. Glæder de sig også over de brændte lig af kvinder og børn, over alle de amputerede lemmer. Gud ved, om jeg lever så længe, at jeg når at opleveisraelerne forlade Gaza igen?
Hvorfor alt dette had, al denne brutalitet? Har de israelske soldater ikke mødre, koner og børn? De fleste er i tyverne, men det virker, som om de endnu ikke har lært ret meget om at være menneske.
Jeg vil virkelig gerne vide, hvad en israelsk soldat føler, når han dræber et-, to-, tre- eller fire-årige børn. Hvor er hans samvittighed, hvad tænker han? Tror han, at dette barn vil vokse op og blive ‘terrorist’? Vil det gøre en forskel for ham at se dette barn smile eller fælde en tåre? Vil han sige til sin familie, sine venner eller offentligt, at det har været en sejr at slå alle disse børn ihjel, som Farao gjorde i Egypten?
Mystiske brandsår
De forfærdelige scener, vi ser på tv, så snart der er strøm, bliver mere og mere ubærlige. De fleste af de dræbte og sårede har nogle meget mystiske brandsår, som stammer fra de ukendte våben, som Israel bruger.Lægerne siger, de aldrig har set noget lignende.
Den eneste lyd, jeg kan høre i natten, er bombernes torden, når de rammer huse og lejligheder, hvor helt almindelige mennesker bor. Jeg kan bare ligge og vente på, at jeg og min familie bliver brændt levende. Gud bevare os og alle andre i Gaza. I det mindste til det bliver morgen igen.
Den israelske højre-ekstremist Lieberman har sagt, at man burde kaste en atombombe i Gaza, som man gjorde i Japan under Anden Verdenskrig. Sig mig, Lieberman, har folk i Gaza taget dit hjem fra dig eller slået dine børn ihjel?
Vi venter og venter og venter. Det eneste, vi ønsker, er en omgående våbenhvile.
Wedad Naser er palæstinensisk hjælpearbejder og bor i Gaza by sammen med sin mand Ehab og parrets et-årige datter, Sarah. Tidligere beretninger fra krigszonen kan læses på: http://www.information.dk/emne/wedad-naser
Kommentarer
Hvorfor alt dette had?
Ja, hvorfor?
Selvrefleksion har aldrig stået særligt stærkt
i den kulturkreds Wedad Naser tilhører.
Nogen kalder det “Masada.komplekset”.
60 år gensidige angreb og gensidigt had har ikke efterladt rum til andet.
Det er nødvendigt at have en fjende. I Danmark duer det ikke længere at træne soldaterne med udråb som: ”Russerne kommer”. Man må hele tiden finde på noget nyt (sic.) Dødens købmænd og stærke kræfter gør hvad de kan for at holde gryden i kog. Det internationale samfund kunne for længst have sat en stopper for det værste had, ved ganske enkelt at sørge for FN-tropper og afskæring af våbenleverancer fra øst og vest.
Det er man ikke interesseret i, for der er umådelige summer af penge at tjene og magt at tilrane sig over for de magtesløse befolkninger, som bliver opildnet og bedraget med kampråb af den ene eller den anden slags.
Intet under at amerikanerne så bastant har valgt Obama, i håb om – ja - et håb. Skuffede skal vi nok alle sammen blive, for han er jo underlagt de samme kræfter som alle andre. Men den mindste forbedring vil være velkommen, og måske overrasker han alle os pessimister.
Inger,
Det er ikke våbnene, der skaber konflikterne, men derimod mennesker.
Kim Vibe
Helt enig.
Thomas Holm
Mystisk, det minder i mistænkelig grad om det samme rationale der benyttes til at angribe danske jøder med på andre tråde. Men muslimer må under ingen omstændigheder generaliseres, også selvom der er tydelige distinktive træk på tværs af landegrænser og kulturer?
Jørgen N.,
Ingen må generaliseres. Enhver skal betragtes som enkelt person og enkelt tilfælde.
Det var jo lige det der pis med “tydelige distinktive træk på tværs af landegrænser og kulturer” som var et stort led af antisemitismen der udløste Hitlers vanvittige holocaust. Alle jøder var ifølge hans forskruede hjerne det samme skravl, om de så var ældgamle velintegrede tyske familier eller polske eller russiske eller ukrainske.
Men det er edderbankeme svært, fordi det lige er så nemt af give efter til ens fordomme og så projicere de forulempelse man har modtaget fra en over på alle.
Thomas Holm:
Hvis det er nazi-shaming du er ude i, så skyder du langt forbi målet. Min kommentar omkring “tydelige distinktive træk på tværs af landegrænser og kulturer”, gik på adfærd og holdninger, ikke race eller udseende.
Hvis du benægter at kultur og religion spiller en rolle i de integrationsproblemer man kan observere hos muslimer i alle de vestlige lande, så er det omsonst at diskutere videre.
Du kan ikke opløse alle handlinger, statistiske observationer og holdninger som værende enkeltpersoners individuelle og personlige valg, fordi det tilfældigvis passer ind i en multikulturel ideologi, hvori det centrale postulat er at alle mennesker er éns, og hvis de ikke er, så skal vi pinedød ihvertfald lade som om de er, i en art absurd politisk korrekt teater.
Vi er ikke éns, og jeg ville nødigt leve i et samfund hvor det var tilfældet. På den anden side har jeg også svært ved at acceptere mennesker der er så fjernt fra de vestlige demokrati-, ligheds- og frihedsidealer, som nogle muslimer er.
Der må med andre ord være en grænse for hvem der tilbydes ophold i landet, når man på kilometers afstand kan se at der venter en pinefuld 4-5 generationers integrationsproces.
Hvad angår de distinktive træk hos muslimer, mener jeg sagtens at kunne observere at deres forhold til demokrati, kvinder, homoseksuelle og sekularisering er problematisk.
Jeg kan selvfølgelig godt forstå at nogle går og drømmer om at “et tavst flertal” skal materialisere sig og modbevise mine observationer, men der er ikke meget der tyder på det.
Nej, det bliver nok heller ikke i 2009, det kommer til at ske.
Der er ingen sammenligning mellem de allieredes strategiske tæppebombninger af tyske byer, og israelernes taktiske præcisionsbombninger i Gaza.
Kim Vibe Der er ingen sammenligning mellem de allieredes strategiske tæppebombninger af tyske byer, og israelernes taktiske præcisionsbombninger i Gaza.
“præcisionsbombninger” (sic!) - man selvfølgelig også kalde dag for nat.
De allieredes bombninger af de tyske byer var statsterrorisme - og de israelske bombninger i Gaza er statsterrorisme.
Det er noget vrøvl.
Hvis israelerne tæppebombede Gaza by ville tabstallene skulle tælles i hundredetusinder.
Metoden er ikke anvendt siden 45.
Kim Vibe,
jeg tror der er et par hundre tusinder Vietnamesere der vil modsige dig.
Begge dine udsagn fortæller i høj grad noget om din utroligt begrænsede indsigt i emnet.
Så USA brugte aldrig tæppebombning af landsbyer i Vietnam?
Nej
Operation Rolling Thunder
Operation Linebacker
Tjek lige dem.
Eller hvad med tæppebombningen af Tora-Bora området i Afghanistan? Hvor Amerikanerne bare droppede løs på må-og-få med de virkeligt store for at få Bin Laden ud af de påståede hule-komplexer?
Under begge operationer er der tale om strategisk restriktiv bombning mod på forhånd udvalgte og i størrelse meget begrænsede mål som broer, fabrikker og militære installationer.
Den daglige målliste skulle godkendes af præsidenten personligt.
Det har intet med tæppebombning at gøre, men ligger derimod tæt op af bombeoffensiven imod Irak under Golfkrig 1.
Tora Bora blev ikke tæppebombet, men det ville man godt kunne gøre, da der ikke bor civile i området.
Kim Vibe
Jeg skriver ikke at Israel har tæppebombet, men har bedrevet statsterrorisme.
Tæppebombning dækker over en helt speciel teknik, hvor man ved at kaste store mængder af ikke laserstyrede bomber, hvoraf mindst halvdelen skal være brandbomber indenfor et område, opnår størst mulig ødelæggelse og tab.
I en by skaber det brandstorme, og på åben mark kunne det anvendes imod troppekonventrationer.
Det kræver dog meget store mængder af tunge bombemaskiner og er i dag ikke costeffektivt.
I stedet anvendes klyngevåben mod troppekoncentrationer.
PHK
Statsterrorisme er ikke et begreb, jeg kan forholde mig til.
Jens Thorning: “Der er ikke en eneste, der har kommenteret artiklens indhold”.
Jeg har nu gjort et forsøg med det 4. indlæg i tråden; men debatten er som sædvanligt blevet overtaget af nogle, som hellere vil diskutere noget andet end det artiklen handler
Uskyldige børn, hvis nogen skulle være i tvivl.
Fortvivlede voksne, hvoraf ca. halvdelen ikke har stemt på Hamas.
Er der da noget at diskutere?
http://www.information.dk/179471#comment-104157
Ja Inger Sundsvald det er ubærligt og ikke til at fatte. Men når man læser de forskellige debatter kan man godt forstå, at parterne midt i konflikten ikke kan finde en løsning.
Derfor SLAL en 3 part tage over denne gang og få skilt parterne og blive der indtil de har lært at leve sammen.
Håber at Barack Obama vil se på området med et andet blik så verden kan få en holdbar løsning helst i FN regi
Dream on.
Dorte Sørensen
En hel verden sætter deres lid til Obama. Måske er Israel ved at sætte de sidste stød ind i længere tid, fordi man har en fornemmelse af at støtten fra USA ikke vil være så udelt i fremtiden.
Det siges at Fogh snarest muligt vil forsøge at mødes med Obama. Måske vil vi også se en forandring herhjemme.
Kim Vibe: Statsterrorisme er ikke et begreb, jeg kan forholde mig til.
Men det gør de, der bliver ramt af den jo nok. Hvis de overlever.
Vi er helt på linie, Frank.
Ja, de tror, at han er socialdemokrat.
Kim Vibe: Ja, de tror, at han er socialdemokrat.
Jeg tror nu, at venstrefløjen tror, at han ligger et sted mellem Connie Hedegaard og Per Stig Møller. Nu får vi se!
For nu at vende tilbage til emnet:
Det er en soldats lod at følge ordrer - ikke at gøre sig moralske overvejelser om metoderne og konsekvenserne eller at diskutere ordrene med sine overordnede. Sådan er det i enhver situation, hvor der benyttes militær magt, uanset hvilken side han/hun kæmper på. En soldat er optrænet til at være en krigsmaskine af kød og blod. Spørgsmålet om had eller moralske skrupler er irrelevant, når ordren er givet.
Stil hellere spørgsmålet til de ansvarlige politikere.
Og for en god ordens skyld:
Jeg er stærkt kritisk mht israelernes behandling af palæstinenserne, som har fået lov til at stå på i årtier.