Hvis det var den unge mand, der kom hjem til mor og far med skulpturerne efter en uge på Kunsthøjskolen i Holbæk, var det okay. Når Statens Museum for Kunst køber dem på grund af mandens tidligere meritter er det en skandale.

Eller for at sige det på en anden måde: Man behøver ikke være varlig, Bjørn sover tungt og har gjort det siden 70’erne, hvor en dekonstruktion af Venus fra Milo havde været avantgarde, og hvor det var spændende at demontere det evigtgyldige. Hvem har ikke set Morten Strædes (fra 80’erne ganske vist) fascinerende ombyggede klassiske former, få af dem har sågar nået et gyldighedsniveau, hvor de er så gode, at man kan se på dem altid. Dette er absolut ikke tilfældet med Bjørns Venus.

Det Forjættede Land er så pinligt et værk, at det når parodiske højder. Det er letafkodeligt pensionistkunst med en Venusfigur med bind for øjnene bag pigtråd i en kasse med et rødt lys, blod og skrifttavler med de 10 bud på hebræisk.

I Venus Modification har han støbt hende med sugekopper, der ligner patter, der skal illustrere, hvordan det evige møder industrien, og hvordan det moderne gennempuler de klassiske dyder, det er en begrædning af udviklingen, og man kan kun le over, at han er gået fra kommunist til ulækker konservativ. De banale og fortænkte skulpturer lever til gengæld op til de mest fladpandede kunsthistorikeres forventninger til kunst, men den skole, de har gået på, har tabt. De vil have ,at kunsten skal være opdragende og belærende, og med blot ét kig på værkerne skal beskueren inddirekte i lyset af historien fornemme, hvor tigeren er landet. Sådan gik det ikke, men Bjørn, det er aldrig for sent at skifte til vinderholdet.

Sæt et par friske batterier i vækkeuret og fortsæt dit tema med tidligere formers eviggyldighed, tegn et firma på Børsen, der hedder Venus, inviter nogle ludere, der kan onanere eller find Venus ved at spotte kærlighedens nedslagspunkter og server det for os i en overkommercialiseret og moralsk forfalden kontekst. Drop den pædagogiske hørm og kom over på den sjove side, Bjørn, vi er dine venner, Bjørn er stor, men behøver det være provokerende hver gang, hvad med bare at prøve at lave noget, der er godt?

‘Venus spejler spejler Venus’, Vestindisk Pakhus, Tolbodgade 40, København K til den 31. januar