“Fogh har besluttet sig for at blive i Danmark,” konstaterede Berlingske Tidendes velanskrevne politiske kommentator Thomas Larsen i denne uge.
Efter en gennemgang af 2009 som ‘det hårdeste og måske sværeste politiske år’ aflivede han i sin analyse de rygter om en udenlandsk toppost, som i månedsvis har klæbet til statsministeren. Spekulationer, som den britiske avis Financial Times bidrog til, da den mandag fremhævede Fogh som bud på en kommende NATO-generalsekretær.
Selv samme mandag var Thomas Larsen ifølge Informations oplysninger til kaffe og baggrundssnak hos statsministeren på Marienborg. Og i tirsdagens Berlingske begravede Larsen altså spekulationerne om Foghs snarlige exit. Nu beskyldes Berlingskes kommentator for at være Foghs forlængede arm.
“Det har komikkens skær, når en analytiker på den borgerlige morgenavis fastslår, at det ikke bliver til noget med udlandet og begrunder det med, at der er ting, statsministeren skal gøre færdig i Danmark. Det er his masters voice i Berlingske Tidendes spalter,” siger TV2’s politiske redaktør og Foghs tidligere rådgiver, Henrik Qvortrup, som er blandt de kommentatorer, der frekventerer kaffemøder hos statsministeren.
Venner med Khader
Qvortrup vil, ligesom Thomas Larsen, ‘end ikke under stærk tortur’ afsløre indholdet af sine samtaler med Fogh. Fortrolighed er fundamental for den slags møder, som er afgørende for kommentatorernes job:
“Man får ting at vide, som man ellers ikke ville få, men man skal være opmærksom på, om man er i færd med at blive brugt. Det er jo dejligt uforpligtende for statsministeren at sige ting, han ikke skal citeres for, mens han kan satse på, at hans sindrige betragtninger alligevel vil trænge ud til danskerne,” siger Qvortrup og tilføjer:
“I den forbindelse forekommer det mig, at Fogh har et meget medgørligt medie ved navn Thomas Larsen.”
Berlingskes kommentator kalder kritikken ‘absurd’:
“Mig bekendt er det kun et års tid siden, at Henrik Qvortrup blev bandlyst fra samtlige medier herhjemme, fordi det blev kendt, at han plejede tæt omgang med bestemte politikere og havde et nært venskab med Naser Khader, hvor familierne så hinanden. Det er en måde at arbejde journalistisk, som er helt uhørt,” siger han.
Thomas Larsen hæfter sig desuden ved Qvortrups tidligere ansættelse i Venstre:
“Han fik en meget stor hyre for at promovere Venstres politik i pressen, så hvis nogen er his masters voice, er det Henrik Qvortrup, der har haft det som funktion,” siger han og kalder det “tragikomisk at se en tidligere chefredaktør for Se og Hør vurdere andres journalistik”:
“Det er ikke mange dage siden, han var fast placeret i danske retssale for at forsvare journalistik af meget dubiøs karakter,” siger Larsen.
Kindkysser med kilder
Også Berlingskes tidligere chefredaktør og Informations korrespondent i USA, Annegrethe Rasmussen, blander sig i debatten. På den liberale kommentator Jarl Corduas blog fremhæver hun, at det ‘er i statsministerens interesse at benægte enhver lyst til den fine post, indtil han rent faktisk har fået den’:
“Derfor kan Statsministeriet med sindsro bruge deres ven i Pilestræde i det spil,” skriver hun.
Hertil lyder Thomas Larsens kommentar:
“Hvis der er én, der internt i branchen er blevet kritiseret for at lave society-journalistik, hvor man kindkysser med sine kilder og ses til middagsselskaber, er det Annegrethe Rasmussen. Når hun tror, jeg arbejder sådan, er det måske fordi, hun aldrig selv har prøvet noget andet.”
Samtlige kommentatorer betoner, at de taler flittigt med centrale politikere fra hele det politiske spektrum, og at de ikke baserer deres analyser på en enkelt kilde.
Thomas Larsen er forfatter til en række politiske bøger om partiformænd fra Socialdemokraterne, radikale, konservative og Venstre.
“Det giver et rimelig klart vidnesbyrd om, at jeg ikke ligger i den ene politiske lejr,” siger han og pointerer, at han selv før har skrevet om Foghs rejseplaner med internt V-uro til følge:
“Hvis jeg skulle være Foghs ven i Pilestræde, ville jeg være en træls ven,” siger han.
Foghs tidligere rådgiver Michael Kristiansen er blandt de, der bliver inviteret til kaffe på Marienborg et par gange årligt. Han ser intet odiøst i den påvirkning af pressen, som også fandt sted, da han var Foghs højre hånd.
“Det er noget, alle politikere gør eller bør gøre,” siger Michael Kristiansen.
Men kommentatorerne får stadig mere magt i medierne, og Kristiansen opfordrer derfor seere, lyttere og læsere til generelt at være kritiske over for kommentatorernes udlægning:
“For man skal vide, at politikerne søger at øve den form for indflydelse.”
Hans Engell afviser ligesom Henrik Qvortrup, at uløste opgaver vil få Fogh til at blive i Danmark. Men at statsministeren skulle være kilde til Thomas Larsens analyse, tror Engell ikke på:
“Alt, hvad jeg har kunnet samle op fra regeringsmedlemmer og folk, der arbejder meget tæt på ham, tyder på, at han ikke på nogen måder åbner sig på det område - heller ikke over for Thomas Larsen,” siger han.
Kommentarer
Det er ihvertfald interessant at bemærke, at Thomas Larsen har mere travlt med at skyde på budbringerne end på budskabet.
Jeg har ingen anelse om hvad der er sagt på det møde og om det har påvirket Thomas Larsens kommentar (omend den helt sikkert passer fint i Foghs kram).
Men jeg synes omvendt heller ikke ligefrem at TL leverer noget imponerende forsvar ved at dreje sagen over på Henrik Qvortrup og Annegrethe Rasmussen istedet for at diskutere sagens kerne.
Lad os håbe, at Thomas Larsens gætterier er rigtige.
Vor Statsminister viste under Muhammed-krisen og nu under Gaza-striden, at han er mand for sin hat.
Og ikke lader sig dirigere af andre end af sin egen holdning.
Tak for det!
Det er kke mere end tre uger siden, Thomas Larsen skrev at Lene Espersen var sluppet godt fra at efterlade politiet og domstolene i ruiner.
Altså, han er ingenting - han er en hånddukke for Fogh, og hans “analyser” skal snarere ses som regeringens glansbillede af den parallelvirkelighed de lever i, end et ædrueligt forsøg på at beskrive realiteter.
@Per Simonsen
Venstreekstreme jødehadere? Sig mig, skal det være sådan, at enhver der ikke kan se ret og rimelighed i den israelske fremfærd i Gaza nu er antisemit? Det er en arg omgang sludder (vel bedst illustreret i Debatten i torsdags af en veloplagt Søren Espersen). Den dæmonisering af Hamas der foregår fra højrefløjen (såvel de mere højtråbende som de tavst samstemmende) er fuldstændig utilstedelig, saboterer fredsprocessen og er et led i den fear mongering, der foregår i medierne. Lad os nu lige blive fri for de bizarre sammenkædninger af antisemitisme og kritik af overtrædelser af international krigsret; det er grebet ud af den pure luft.
Artiklen handler om hvorvidt Fogh har tænkt sig at forlade landet. Og det har han som bekendt, ifølge sig selv, ikke.
Man må jo nærmest le. Eksempler på rabiate udtalelser kan næppe gøres til belæg for, at der generelt kan tales om “venstreorienterede jødehadere”. Føler mig stadig ganske overbevist om, at en sammenligning af højre- og venstrefløjsekstremisters holdninger i forhold til jødehad, vil falde ud i højrefløjens favør.
Og for de af os, der betragter os som moderate (forhåbentlig på begge fløje), har denne sag ikke noget med antisemitisme at gøre - der er derimod tale om brud på konventioner, reglerne for krigsførelse og en humanitær katastrofe i et område, der på forhånd var svækket af langvarig blokade (mildest talt).
Selvfølgelig sympatiserer jeg ikke med Hamas’ metoder - men at en demokratisk stat indleder angreb på et indesluttet område, som befolkningen ikke kan forlade, med massive civile tabstal som (forudsigelig) følge, det kan jeg heller ikke bifalde. Sagen er jo, at der i Gaza i øjeblikket føres israelsk nationalpolitik - det handler om at vise handlekraft i forhold til selvstyreområderne - på bekostning af civile. Til det formål føres der massiv propaganda i Israel, og desværre smitter denne af på de øvrige landes medier - øjensynlig også de danske.
Derimod er jeg fuldt ud enig med dem der hævder, at dette vil sætte fredsprocessen i området tilbage i stenalderen. Israel behandler Hamas som en regulær, militær fjende, hvilket betyder,at de ikke har forstået ret meget (en “know your enemy”-brøler af Bush’ske proportioner); på palæstinensisk side vil denne krig føre til yderligere radikalisering og dermed mere grøfte- (og måske tunnel-)graveri.
At det er i Foghs kram at lægge låg på sagen om en udlands-stilling indtil den er en realitet er helt givet - han har brug for ro i baglandet (man husker, at dette emne fik prominent behandling i statsministerens tale på Venstres landsmøde), især med ny konservativ formand og en upopulær Lars Lykke i venteposition.
Forholdet mellem politikere og journalister er altid problematisk, når der føres samtaler “off record”, for hvem har så sagt hvad? Kommentatorernes rolle er interessant, fordi de i høj grad er blevet meningsdannere - og derfor er Kristiansens pointe om, at seere/læsere og lyttere skal være mere kritiske i forhold til kommentatorerne, central.
Desværre tror jeg, at mange betragter kommentatorernes udlægninger som “afkodning” af politikernes udsagn, intet andet - og dermed bliver man blind for dagsordener hos kommentatorerne selv.
Så hvad handler det her egentlig om? At nogen er sure over, at de ikke kommer til kaffe på Marienborg?
Det siger sig selv, at statsministeren ikke kan sige, at han er på udkig efter andet arbejde. Jens Otto Krag sagde jo heller ikke forud for EF-afstemningen i 1972, at han forresten ville pensionere sig selv, så snart afstemningen var overstået.
Det mest uforståelige er, at nogen overhovedet gider beskæftige sig med den ydre svinehund Henrik Qvortrup, der jo empirisk har bevist, at der ikke er nogen grænse for hans mangel på selvkritik. Hvordan kan man have redigeret Se og Hør og så blive taget alvorligt af andre end til nød sin mor?
Jeg håber sandelig at Anders Fogh vil få et job i udlandet også selvom at jeg sandsynligvis vil skamme mig på Danmarks vegne når han ruller sig ud, som når han danser folkedans med Pia mens de konservative vrisser i baggrunden. Så lad os da håbe at Thomas Larsen ikke render med sladder.
Thomas Larsens (TL)analyse i Berlingske.dk i dag vidner desværre om, at TL er Fogh Rasmussens stik i ren dreng, når han uden nærmere eftertanke i Jelveds budskab om, at oppositionen ikke har været skrap og tydeligt nok.
TL gør kun nar af Jelved og mener at hun støder de radikale endnu længere væk fra S og R og dermed muligheden for at rører Fogh Rasmussen.
Men er det nu rigtigt?
Dels var oppositionen meget hurtigere til at se krisen og komme med forslag. Dels var en nødvendig skatte omlægning af skat fra arbejde til andre områder en blomst, der havde blomstret i oppositionens have og slet ikke i Fogh Rasmussens selv om han noget ynkeligt nu vil have hele æren af nedsættelsen af en skattekommission og skattereform.
For ikke at nævne hans dumhed med at trække tæppet væk under forskning og udvikling af vedvarende energi. Tænk hvor meget længere Danmark havde været i at opnå de satte mål , hvis Fogh Rasmussen ikke havde forsinket hele projektet i over 5 år.
Håber at oppositionen bliver skrappere og ikke længere er bange for deres egen skygge samt bliver ved at kom med konstruktive forslag og hold ved dem. Fogh Rasmussen overtager dem alligevel, som fx Skatteloftet fra valgkampen i 2005, hvor Fogh Rasmussen fortalte højt og flot at skatteloftet kun betød stigende skatter, hvorimod hans statiske skattestop hvor ingen skat eller afgift måtte stige hverken i kr. og øre eller i procent gav tryghed og vækst. Det er Fogh Rasmussen nu selv gået fra og har i stilhed overtaget S og Rs SKATTELOFT.
Bare et par eksempel på Fogh Rasmussens noget slingrende påstande og handlinger, som TL ikke går ned og analyserer.