Et blødt loft over bankdirektørers løn er på bordet i den absolutte slutspurt af bankforhandlingerne i Økonomi- og Erhvervsministeriet, erfarer Ritzau.
Socialdemokraterne har krævet et hårdt loft over bankdirektørlønninger på 2,5 millioner kroner, hvis banken vil have del i de låneordninger, som politikerne er ved at forhandle på plads. Det har regeringen været skeptisk over for. Nu overvejer forhandlerne et forslag om et blødt lønloft, hvor politikerne ikke forbyder høje millionlønninger, men tilskynder bankbestyrelserne til økonomisk at holde igen. Det kan ske ved, at bankerne stadig frit kan vælge, hvor meget de vil give deres direktører i løn, men kun løn op til et vist niveau skal give skattefradrag i regnskabet. Dansk Folkeparti er ikke afvisende over for tanken.
“Det er jo en model, som man har brugt i andre lande. Jeg tror, USA har noget lignende, uden at vi umiddelbart bare kan kopiere det. Så det er selvfølgelig tanker, der er gjort rundt omkring og jo også ting, der sagtens kan indgå i vores overvejelser. I hvilket omfang det så gør det, og hvordan det så lander, det må vi se, når det bliver færdigt,” siger DF’s finansordfører, Kristian Thulesen Dahl.
Til at overskue
Forhandlingerne om bankpakken tager udgangspunkt i den model, som regeringen har lagt på bordet. Ifølge Ritzaus oplysninger er uenigheden om selve indholdet - ud over lønspørgsmålet - til at overskue. Omend der stadig er knaster at høvle af og bunker af spørgsmål i de teknisk komplicerede forhandlinger.
Ifølge TV 2 er parterne tæt på at være enige om, at bankpakken bliver på i alt 100 milliarder kroner - et tal, der fra starten har været nævnt som en mulighed. Bankerne skal angiveligt have lov til at låne 75 milliarder kroner, mens de resterende 25 milliarder kroner reserveres til realkreditinstitutterne. Desuden bliver der tale om differentieret rente. Det vil sige, at der vil være forskel på renten for de sunde og usunde banker. I gennemsnit kommer renten til at ligge på omkring fem procent, oplyser TV 2. Det er to procent højere end nationalbankens rente på tre procent. Pakken kommer til at løbe i tre år.
ritzau
Kommentarer
“… men tilskynder bankbestyrelserne til økonomisk at holde igen.”
Uha da da, det var godt nok en løftet pegefinger af de store.
Also sprach zarathustra
De privilegerede har længe levet på den løgn, at deres forbrug var vejen ud af enhver mangel i hele verden. Verdens selvfede bærme udgør måske 14 % af den samlede globale befolkning, men den lægger beslag på 5/6 af jordens absolut begrænsede ressourcer. 40 % af verdens befolkning har kun en andel i den globale pengeøkonomi, der svarer til 2 dollars eller mindre per person om dagen. Dvs. 40% af jordens befolkning ernærer sig primært via subsistensøkonomi, fra hånden til munden, altså stort set uden om pengeøkonomien.
For at rede den økonomiske orden forærer centralbanker og stater nu gigantiske milliardbeløb til de mest grådige kræfter i det økonomiske system. Bankpakke II er nu ved at være i hus.
Det er fakta, - at det herskende økonomiske system fungerer på bekostning af sine egne naturlige og menneskelige forudsætninger, - at den økonomiske aktivitet samlet fører til større mangel, end der afskaffes, - at de nominelle pengeværdier ikke har været udtryk for noget reelt i lang tid, - at væksten aldrig har været løsningen på de problemer, den skaber. Men det hører man ikke en skid om længere. Nu drejer det sig kun om at bevare systemet, fordi det er ved at bryde sammen af systeminterne årsager.
De gamle misforståede vækstfanatikere lige fra den marxistiske arbejdsværditeorifikserede venstrefløj hele vejen over midten i det politiske landskab og ud på den yderste højrefløj vil gøre alt for at rede ordenen. Væk er bekymringen om det, der for kort tid siden hed de fire kriser. Væk er forsøgene på at se det økonomiske system i dets kontekst. Kun angsten for at miste meningen, den perverse tro på uanet tilvækst i pengeøkonomisk forstand, er tilbage.
Systemets totale sammenbrud vil være en katastrofe for de selvfede. Men det er ikke sikkert, det kommer til at gå nær så meget ud over de absolut fattige, som man siger.
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/artic……
:
”Countries in Africa, including many of those with some of the lowest levels of market and financial integration and openness, are now set to weather the crisis with the least amount of turbulence”.
Bekymringen for de fattige har sjældent fungeret som andet end de selvfedes dårlige undskyldning for at ville sig selv på bekostning af alt andet. De fattigste er nemlig for størstedelens vedkommende mindre afhængig af det kuldsejlede system, end de selvfede selv. Taberne bliver fattigrøvene i den rige del af verden, fordi man i her altid har prioriteret symbolerne på succes, hensynet til vindernes ve og vel over alt andet.
Overordnet set vil det så langt være at foretrække, at systemet bryder sammen, før det har fjernet de naturlige og menneskelige livsbetingelser helt fra jordens overflade. Det er selvfølgelig kættersk at sige det, altså et diabolsk udsagn, noget der slet ikke lader sig gøre inden for den symbolik, der udgør den perverse og nu truede ordens interne semantiske referenceramme. http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-40.pdf
Men når systemet er brudt sammen, så skal vi bare til at lære at leve på en anden måde, i stedet for som nu, hvor vi lever for at overleve på det perverse systems betingelser.
Det er ikke sikkert det er så slemt igen, det kræver bare noget nyt. Markedets junglelov har i al for lang tid fungeret som meningserstatning. I virkeligheden er det ikke noget problem at overleve, men fordi man ikke ved hvorfor man lever, har man gjort det til et problem at overleve økonomisk, for på den måde i det mindste at have overlevelsen som mening. I virkeligheden er det værste for et menneske at tilværelsen virker tømt for mening. Det vil hellere leve med den mening i tilværelsen, at det er et problem at overleve, end det vil leve uden mening over hovedet. http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-48.pdf
Den økonomiske krise er resultat af en fundamental eksistentiel falliterklæring. De latterlige er latterlige men dybt selvdestruktive. Set ude fra, diabolsk, dvs. eksternt i forhold til de syges perverse symbolik, er det et sundhedstegn at sygdommen er ved at gøre det af med sig selv. Det er forudsætningen for at der kan opstå noget sundere!
Det at det politiske system er parat til at ofre hele sin autonomi og sit økonomiske råderum for at redde markedet, som ikke er løsningen på noget som helst, illustrerer til fulde, hvor stærk man er i troen på markedet i det politiske system. Men hvis markedet bliver reddet på den måde, eller holdes kunstigt i live en tid, så er det mere bevis på den magt og de potentialer der lå i det politiske system, og som kunne have været brugt til at definere og løse problemerne mere direkte med. Politikerne har alt for længe fraskrevet sig ansvaret for selv at definere og løse problemerne med henvisning til markedet som løsningen på alle problemer. http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-43.pdf
hvor mange mon læser så lange indlæg?..
Lennard,
hvis din pointe er, at Steen Ole Rasmussens kommentar ville have været lettere at læse, hvis det var opdelt i flere paragraffer, så herfra ingen alarm ;-)
Men bortset herfra, er kommentaren hverken længere eller vanskeligere at forstå end de fleste artikler i avisen.
Kommentaren er både relevant og velskrevet, så hvorfor skulle den ikke blive læst?
Lennard, der er læsefrihed her i landet i forhold til det skrevne. Men der er langt fra ytringsfrihed alle steder i de kommercielle medier. Ikke en gang i de såkaldt ucensurerede elektroniske fora rundt omkring er der altid ytringsfrihed.
Demokratiet siger os ellers, at alle har noget at skulle sige her hos os. Det inkluderer så også, at dem, der siger, at ikke alle har noget at skulle sige, har noget at skulle sige. (paradoks)
Censuren og især selvcensuren har mange former. F.eks. hedder det sig, at man skal tale til alle/de fleste og derfor holde kæft, hvis man har noget at sige, som ikke for længst er tæsket fast i gentagelsens ulidelige lethed, dvs. hvis man overhovedet har noget nyt, kompliceret eller for nogle ubekvemt og anstrengende at sige.
Der er ingen tvivl om, at grunden, til at de fleste medier er fuldstændigt uinteressante at forholde sig til for mig f.eks., er, at de er bange for at miste popularitet hos det store mentalt dovne flertal af mediebrugere. Mine lange og for nogle lettere provokerende indlæg er bevidst formuleret som reaktion mod den flommefede mentale dovenskab, jeg bilder mig ind at se omkring mig.
Behovet for at være populær og let tilgængelig blokerer for det meste af det, der ellers kunne have været værd at forholde sig til i de kommercielle medier. Det synes jeg er en pointe der er værd at skrive rigtigt meget om: http://arbejdsforskning.dk/pdf/art-32.pdf
Faktisk skulle det ikke undre mig, kære Lennard, om du i virkeligheden har et eller andet imod indholdet i min tekst, men at du bare ikke gider formulere det.
I øvrigt, så er der kun en vej frem, hvis man vil lære at skrive, og det er at skrive. Moderen til papegøjen fra Amerika sagde ofte sagde sin papegøje, at ”den lærer nok at tale, når den snakker”.
Tusind tak, kære Heinrich. Det er altid rart at vide, at man trods alt ikke er helt alene her i den barskt ucensurerede og dermed ubeskyttede sfære.
Du har ret i, at mellemrummene forsvinder, når man kopierer fra et word-dokument og sætter ind derfra. Og, desværre, tit mangler jeg den begejstret for mine egne tekster, der skal til at overvinde min medfødte dovenskab, således at jeg når igennem teksten de gange, der skal til, før de kan siges at være helt færdige. Sorry!
Velbekomme, Steen Ole,
det er altid en fornøjelse at læse velskrevne og relevante indlæg. Dem er der heldigvis en del af her på siderne.
Selvom jeg synes Sten Oles indlæg er godt, mener jeg også, at Lennart har en pointe.
“Mine lange og for nogle lettere provokerende indlæg er bevidst formuleret som reaktion mod den flommefede mentale dovenskab, jeg bilder mig ind at se omkring mig.”
Sjovt nok kan lange indlæg også - tll dels - ses som udtryk for dovenskab, idet det tager laaang tid, at formulere sig kortfattet, præcist og alligevel dækkende.
- noget jeg synes, man bør bestræbe sig på. Af respekt for læsernes tid, men også for simpelthen at øge chancen for at blive forstået.
Du har bestemt ret i det, Jens Bryndum,
at skrive kort, præcist og forståeligt er optimalt, men det falder ikke alle lige nemt. Jeg er en bl.a. én af de, der har et betydeligt forbedringspotentiale, i flere discipliner.
Man må tage ved lære af papegøjen, der lærer at tale når den snakker, ellers opøver man aldrig evnen til at formulere den ultimativt præcise meddelelse, den hvor alt det overflødige er væk.
.