WASHINGTON - Når USA’s nye præsident og hans familie i dag sidder i en boks langs Pennsylvania Avenue og beskuer en flot parade defilere forbi, kan de næppe undgå at bemærke et kompagni af afroamerikanske borgerkrigssoldater.
Blandt dem vil være Dave Cunningham og Gerard Grimes - to sorte amerikanere fra Boston - hvis hobby er at genopføre scener fra den amerikanske borgerkrig. Søndag var de forsamlet med 18 andre udvalgte sorte mænd fra kompagni A i Massachusetts 54. regiment for at genopføre nogle eksercitser på et afroafrikansk museum i Washington. “Det er vores hobby at iføre os de sorte borgerkrigssoldaters uniformer og genopføre scener fra krigen mod sydstaterne. Men det er også en måde at lære mere om vores historie på. Da jeg gik i skole, og vi blev undervist om Abraham Lincoln og borgerkrigen, fik vi intet at vide om frie sorte og negerslavers heroriske kamp på nordstaternes side,” fortæller Dave Cunningham.
Blandt hvide amerikanere er dette fascinerende kapitel i amerikansk historie ikke særlig godt kendt.
Under borgerkrigen rekrutterede præsident Lincoln og hans generaler frie sorte i nordstaterne og slaver i sydstaterne. Især var der mange sorte rekrutter i flåden, men der fandtes også tusinder af afroamerikanske soldater i infanteriet.
Efter nordstaternes sejr over slavestaterne i 1865 konstaterede Lincoln: “Uden støtte fra frie sorte soldater, ville vi aldrig have vundet.”
Modtaget som helte
Nordstaterne anvendte sorte slaver som budbringere og spioner mod et løfte om at blive befriet efter sejren. Det er ikke svært at forestille sig den iver, hvormed de tidligere slaver kastede sig ud i kampen mod deres tidligere herrer i sydstaterne - dem, der kæmpede bittert for at bevare slaveinstitutionen.
“Da de sorte soldater kom hjem efter borgerkrigen, blev de modtaget som krigshelte. I sydstaterne indførtes stemmeretten for de befriede sorte borgere, og mange af disse soldater blev valgt til politisk embede,” fortæller Frank Smith, direktør for African-American Civil War Museum i Washington.
Men friheden varede kun i en periode på 10-15 år - kendt som Reconstruction.
“I de næste 70 år indførte sydstaterne raceadskillelse. Først da jeg og mange andre i min generation fulgte Martin Luther Kings budskab i 1960’erne om at kæmpe for vores forfatningsgaranterede borgerrettigheder, blev vi virkelige borgere,” siger Smith.
I de år arbejdede han i Alabama og Mississippi med at indskrive sorte i valgregistrene, således at de kunne få lov at stemme.
“Hver dag tog vi en sort borger til domhuset, og hver dag blev vi afvist. Politiet angreb os med stave og hunde. Vi blev smidt i fængsel i nogle dage, og så begyndte vi forfra.”
Frem i rampelyset
“Vejen til frihed og fremskridt har været meget lang,” sukker Frank Smith.
“Men når Barack Obama rejser sin hånd og aflægger sin éd om at overholde vores forfatning, er vi mange, der vil ånde lettet op. Aldrig igen vil man i udlandet opfatte os på samme måde som før - at vi er en nation præget af en historie med 250 års slaveri og 80 år med raceadskillelse og diskrimination. Som præsident bliver Obama et symbol på et brud med fortiden.”
Smiths museum fortæller historien om de sorte soldaters kamp for deres egen og de sorte slavers frihed. Uden for bygningen er opført en statue af de sorte soldater og et mindesmærke med navnene på de over 200.000 sorte mænd og kvinder, som har mistet livet i USA’s mange krige.
Det er kun i de seneste år, at amerikanske guidebøger og rejsebureauer er begyndt at inkludere museet som en destination. “Vi har været ignoreret i mange år. Det har været et drøjt arbejde at få placeret os på kortet og i guidebøger,” fortæller Smith.
I mellemtiden er alternative ‘sorte’ guidebureauer dukket op. En af dem hedder Chocolate City Tours (Washington kaldes chokoladebyen på grund af dens overvejende sorte befolkning, red.). Søndag havde guiden Corey Crane medbragt et dusin sorte turister til at se mindesmærket under en rundtur af afroamerikanske seværdigheder i hovedstaden.
“Abraham Lincoln befriede ikke de sorte slaver. Han var bare det mindste af to onder,” fortalte Crane sin flok.
“Faktisk troede han på, at hvide var sorte overlegne. Han beordrede slaver, der havde flygtet fra sydstaterne, sendt tilbage til deres ejere. I borgerkrigen brugte han sorte slaver og frie sorte til at vinde. Men det var ikke for at
befrie dem.”
Lystelig atmosfære
I et efterfølgende interview skruer Crane lidt ned for retorikken, men fastholder, at “Lincoln er blevet gjort til vores frelser, det var han altså ikke. Du kan bare tage til Lincolns mindesmærke og se et citat af ham, hvor han siger, at hvide altid vil være herrer over sorte.” (Påstanden kunne ikke umiddelbart verificeres, red.)
Efter de udklædte borgerkrigssoldaters optræden i museet søndag eftermiddag, bliver masser af de sorte gæster hængende. Ved udgangen sælges der hurtigt ud af Obama-souvenirs.
Stemningen er på kanten af det lystelige.
Dr. Nadine Walker kigger rundt i lokalet og siger:
“Jeg har aldrig set sorte amerikanere være så lykkelige. Det er en vidunderlig oplevelse. Og de hvide er også! Tænk blot på, at vi ikke kunne have oplevet indsættelsen af en sort præsident for blot 40 år siden, ej heller indflytningen af en sort familie i Det Hvide Hus. Dengang blev vores ledere myrdet.”
Dr. Walker fortsætter: “Barack Obamas sejr er kulminationen og resultatet af mange identitetsløse og ansigtsløse amerikaneres arbejde, opofrelse og død gennem historien.”
‘Chokoladebyen’ forbereder sig nu på en ny æra med ændrede racerelationer.
“Vi sorte har altid haft vores egne institutioner - især kirkerne - til at hjælpe os gennem livet. Vi kunne ikke være afhængige af det dominerende hvide samfunds institutioner,” fortæller Dr. Walker.
Kendskabet til hvide
Trods denne skyggetilværelse i USA’s hovedstad har sorte fået en dyb indsigt i hvide samfund og dets kultur. Nu vil eftertrykket skifte.
“Vi oplever en langt større interesse for os som et folk og for vores kultur,” siger Dr. Walker, der erklærer sig som en kosmopolit med 16 udlandsrejser bag sig.
Sorte forventer ikke, at Barack Obama vil dvæle meget ved de dystre aspekter af USA’s fortid i sin tale under indsættelsen i dag. Hans vision bliver formentlig fremadskuende.
Ikke desto mindre vil sorte amerikanere fortsætte med at genopføre deres længe ignorede og uundværlige rolle i amerikansk historie i ritualer med borgerkrigssoldater.
Selv agter Nadine Walker snart at udklæde sig som den første sorte kvindelige læge, Rebecca Lee, hvis forældre var slaver. Lee blev uddannet i 1860’erne, men fik aldrig lov til at praktisere. I stedet underviste hun fattige sorte i hygiejne.
Følg de næste dages dækning af Obamas indsættelse på www.luftskibet.information
Kommentarer