Selvbetjente biblioteker er skalkeskjul for nedskæringer

“Teknisk fejl”, står der med store typer på den nye touch screen foran indgangen til Gjern Bibliotek.

Noget gravearbejde ovre ved plejecentret har sat fiberforbindelsen ud af spil, og det ærgrer bibliotekar og projektleder Mogens Larsen, som ellers har glædet sig til at vise det nye selvbetjeningssystem frem. Og det er med god grund. Siden Gjern Bibliotek i 2007 - som en forsøgsordning - udvidede åbningstiden fra 23 til 76 timer om ugen og indførte selvbetjening i den ekstra åbningstid er udlånstallet nemlig steget med næsten 50 procent, fortæller han.

Ved hjælp af et chipkort kan borgerne nu selv lukke sig ind på biblioteket efter den bemandede åbningstid og låne bøger, mens en række overvågningskameraer følger med på afstand.

“Vi er ikke ude på at erstatte bibliotekarernes arbejde med selvbetjening. Men vi har lavet det her som en serviceforbedring, hvor vi supplerer den almindelig åbningstid med ubemandede åbningstider, så borgerne frit kan vælge, hvornår de vil gå på biblioteket,” forklarer Mogens Larsen.

Information er ikke den eneste avis, der har taget turen til Gjern for at berette om det lokale biblioteks opsigtsvækkende resultater med selvbetjening. I den forgangne uge kunne man i flere landsdækkende medier sågar læse, at selvbetjente biblioteker fører til bedre service, mere udlån og større kundetilfredshed.

Men det er en sandhed med store modifikationer. Det, Mogens Larsen kalder en serviceforbedring, dækker nemlig i realiteten over massive besparelser med nedlæggelser af biblioteker, færre bibliotekartimer og færre udlån til følge.

Da Gjern kommune i forbindelse med strukturreformen blev lagt ind under Silkeborg kommune, skulle der skæres 2,5 millioner kr. på den nye storkommunes budget. En del af løsningen blev at lukke fire ud af fem biblioteker i den tidligere Gjern Kommune. Det gik ud over Sorring, Fårvang, Grauballe og Voel biblioteker, mens Gjern bibliotek overlevede. Desuden lukkede man Brørup bibliotek i den tidligere Them Kommune, der også var blevet lagt ind under Silkeborg Kommune.

“På den måde sparede vi godt en million tilsammen,” forklarer Jørn Rye Rasmussen, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Silkeborg kommune.

“Men vi ville jo forringe tilbuddet mindst muligt. Så vi satte en bogbus ind de steder, hvor vi havde nedlagt et bibliotek. Den kommer godt nok kun en gang om ugen og er derfor ikke noget egentligt alternativ. Men til gengæld valgte vi så at forbedre tilbuddet i Gjern,” tilføjer lokalpolitikeren, der er opstillet for SF.

Lars Bornæs, der er chef for Silkeborg bibliotekerne, erkender da også, at der er tale om en reduktion og ikke en forbedring af bibliotekstilbudet i den tidligere Gjern kommune.

“Men det er en af de mere konstruktive måder at håndtere en reduktion på. Hvis du nu er gartner, så lader du noget dø, og lader andet blive rigtig flot,” siger han.

Færre udlån

Den konstruktive reduktion har indtil videre ført til færre filialer, færre bibliotekartimer og færre udlån. Gjern bibliotek har rigtignok oplevet en fremgang i udlån på 50 procent siden omlægningen til selvbetjening, men det opsigtsvækkende resultat skal ses i lyset af, at man har lukket de fire andre biblioteker i lokalområdet. Ser man på den tidligere Gjern kommune under ét er der da heller ikke sket en stigning i antal udlån, men tværtimod et lille fald.

Den seneste måling viser, at der i lokalområdet blev udlånt 48.662 titler i 2006. I 2008 var tallet faldet til 46.788 for Gjern bibliotek samt de bogbusser, der nu erstatter områdets fire nedlagte biblioteker. Tilsammen har bogbusserne åbent tre og en halv time i forhold til de 30 timer, som de nedlagte biblioteker i den tidligere Gjern kommune stod for.

“Der er samlet set sket et fald i de bibliotekartimer, vi stiller til rådighed for borgerne i lokalområdet - også selv om der nu er sat bogbusser i stedet,” erkender formand for Kultur- og Fritidsudvalget Jørn Rye Rasmussen.

Alibi for besparelser

Og det er lige netop problemet med selvbetjeningsprojektet, mener Pernille Drost, der er formand for bibliotekarernes fagforening, Bibliotekarforbundet.

“Selvbetjening kan være et udmærket plaster på såret, men i virkeligheden er det et skalkeskjul for besparelser og nedskæringer på hele biblioteksområdet,” siger hun og uddyber:

“Det passer fuldstændig med det, vi fra Bibliotekarforbundet har sagt, nemlig at man har fået italesat biblioteksbesparelser, som om pengene bliver i systemet. Og sagen fra Gjern viser med al tydelighed, at man har lavet besparelser, hvor pengene er røget fuldstændig ud af biblioteksvæsenet i Silkeborg Kommune.”

Ifølge Pernille Drost er smertegrænsen nået for, hvor meget man kan spare på biblioteksområdet:

“Alle biblioteksledere gør alt, hvad de kan, for at der ikke skal ske serviceforringelser på trods af de mange besparelser. Men man har nu nået et punkt, hvor vi simpelthen ikke kan få det til at hænge sammen længere.”

Politisk instrument

Projektleder Mogens Larsen fra Silkeborg Bibliotek understreger, at projektet med selvbetjening i Gjern blev sat i værk, før man blev præsenteret for kommunens sparekrav.

“Men det er helt oplagt, at hvis man som politiker ser på det her projekt med sparebriller på, så kan projektet misbruges. Og jeg skal da ikke kunne sige, om politikerne i Silkeborg Kommune har brugt projektet som et alibi for at lukke biblioteker. Men det har på intet tidspunkt været vores intention.”

Ikke desto mindre frygter Pernille Drost, at Gjern-modellen vil blive brugt i spareøjemed andre steder i landet.

“Da Styrelsen for Bibliotek og Medier i november kom med en meget omdiskuteret rapport, hvor de sagde, at alt går godt for de danske folkebiblioteker, brugte de netop Gjern bibliotek, som et eksempel på biblioteksudvikling. Så det er ret tydeligt, at mange lokalpolitikere rundt omkring, vil kunne kigge på den her model og sige: ‘Haps, den snupper vi - så kan vi lave besparelser og stadigvæk få det til at virke over for brugerne, som om der ikke sker en serviceforringelse’.”

Det er luksus

Signalet er kommet tilbage på touch skærmen på Gjern bibliotek, og lånerne er så småt begyndt at indfinde sig. Blandt de første denne dag, finder man Susanne Thuesen, der til daglig arbejder som dagplejer i Gjern. Før selvbetjeningssystemet blev indført, kom hun ikke så meget på biblioteket, fortæller hun.

“Det er luksus det her. Man kan bestille en bog og hente den, når man vil. Før skulle det hele foregå i åbningstiden, hvor man selv var på arbejde, og ellers måtte man køre ind til Silkeborg.”

Susanne Thuesen savner ikke kontakten til bibliotekarerne, fortæller hun:

“Nej, for jeg ved som regel, hvad det er, jeg vil have. Men når jeg ikke ved det, så går jeg herover i åbningstiden og tager ungerne med. Så kan de tulle rundt på gulvet, mens jeg snakker med bibliotekaren,” siger hun.

I alt har 1.000 ud af Gjerns 1.600 borgere gjort som Susanne Thuesen og anskaffet sig et chipkort. Der foreligger endnu ikke nogle håndfaste tal for, hvornår på dagen de fleste lånere indfinder sig på biblioteket, men en stikprøve fra ugerne 47-49 fandt, at cirka halvdelen af udlånene fandt sted uden for den bemandede åbningstid.

Spørger man Pernille Drost viser det blot, at der generelt er behov for længere åbningstider på landets biblioteker. Det viser ikke, at bibliotekarerne lige så godt kan undværes.

“Hele ideen bag biblioteket er jo oplysning og information. Derfor kan der ikke bare stå nogle hylder, som borgerne selv kan rive deres bøger ned fra. Man skal kunne blive klogere af at gå på biblioteket, og derfor er det afgørende, at der er bibliotekarer til stede, som kan give gode råd og vejledning,” siger hun.

Mogens Larsen understreger, at det heller ikke er hans ønske at reducere bibliotekerne til et varelager, og at selvbetjening først og fremmest bør betragtes som et supplement - ikke et alibi for nedskæringer.

“Du kan ikke sammenligne bøger på et bibliotek med møbler i Ikea. For bibliotekerne er så meget mere. De har en stor social funktion. Det er her, der bliver afholdt forfatterarrangementer og læsekredse, og i det hele taget er det efterhånden de eneste kulturelle institutioner, der er tilbage i de små lokalområder,” siger han.

Alene i januar har Mogens Larsen aftalt tre møder med andre biblioteksledere, der vil høre om erfaringerne med selvbetjeningsprojektet. Foruden forsøgene i Gjern og Them er et lignende forsøg allerede sat i gang i Vodskov ved Ålborg.