Opslag til denne artikel

Emneord:ideologi, kvindeliv, ledelse, læger, militær, undervisning, vold
Organisationer:Taleban
Steder:Afghanistan, Indien, Islamabad, Mumbai, Pakistan, Peshawar

ISLAMABAD - Den 15. januar udstedte Taleban et ultimatum om, at alle skoler i Swat-regionen af Pakistans Nordvestlige Grænseprovins (NWFP) skal indstille deres undervisning af piger.

Forbuddet har ikke fået nogen umiddelbar virkning, for skolerne i Pakistan holder for tiden vinterferie. Men for at være på den sikre side har 400 private skoler i Swat-regionen erklæret, at de ikke vil genåbne deres pigeklasser, når ferien slutter 1. marts.

Vi har besluttet os for ikke at ville udsætte os for de militantes vrede,” siger en skoledirektør.

Forståeligt nok. Sidste år ødelagde det såkaldte pakistanske Taleban 172 skoler i Swat, et tæt befolket dalstrøg i hjertet af NWFP, og beslaglagde yderligere 18, som de efterfølgende omdannede til koranskoler. I alt er 23.000 piger (og 17.000 drenge) blevet nægtet deres ret til uddannelse svarende til godt en tredjedel af regionens skolesøgende piger.

Tusindvis af andre har forladt Swat med deres familier og er søgt til Peshawar, Islamabad og Punjab.

Jeg får ofte den tanke, at fundamentalistisk islam begynder og slutter med kvinder,” siger Samar Minullah, en lokal antropolog og filminstruktør, der i lighed med mange andre pakistanske kvinder forsøger at mobilisere deres medborgere imod det pakistanske samfunds regression til mørk middelalder. For hende udgør ‘talebaniseringen’ en større trussel imod Pakistan end den aktuelle sabelraslen mod Indien om sidste års terrorangreb mod millionbyen Mumbai.

Vold og terror siden juli

Talebans offensiv begyndte i juli, efter en fredsaftale med NWFP’s provinsregering var gået i vasken. Under ledelse af en vis mullah Fazlullah besluttede Taleban at gennemtvinge sit eget islamiske styre i Swat, fortæller en lokal advokat. Målet var at udrense Swat for alle spor af statslige institutioner, siger han.

Hundredvis af lokale politikere, regeringsembedsmænd, politifolk og soldater er siden blevet myrdet. Broer, veje, myndighedskontorer, sundhedscentre, hoteller, benzin- og elinstallationer er blevet bombet.

Hvad som helst, som har forbindelse til statslige strukturer og militæret bliver opfattet som legitimt mål af de militante og angrebet,” siger Rahimullah Yusufzai, en lokal journalist og analytiker.

Men spydspidsen for den islamistiske offensiv er angreb på kvinder, der på en gang afspejler Talebans formørkede ideologi og bevægelsens basis blandt en forarmet landbefolkning. Ud over angrebene på skoler, har kvindelige læger og sygeplejersker fået ordre til at bære purdah (bogstaveligt ‘gardin’, red.) - der dækker kvinders ansigt fra mænds blik - på hospitaler, ligesom de generelt er blevet advaret imod at købe ind på markeder. Og alt dette finder ikke sted langs Pakistans vilde grænse op til Afghanistan, men i en region, som engang var Pakistans mest populære turistområde med landets mindste andel af kvindelig analfabetisme. Talebans kvindehad antager de mest besynderlige former, fortæller Minullah.

Mange kvinder skydes

Kvinder opfattes som kilden til alle synder. En prædikant tordnede forleden dag, at grunden til, at priserne i butikkerne var så høje, var, at kvinder havde forladt deres hjem for at handle på markederne!”

Andre kvinder fra Swat kan berette om endnu mere groteske eksempler som den kvindelige danser, som blev skudt i hovedet under en optræden på en offentlig plads for “obskøn opførsel”.

Eller enken, som trodsede et Taleban-forbud mod at undervise, fordi hun havde tre børn at brødføde. De militante advarede hende først, erklærede hende dernæst for prostitueret, hvorpå de til sidste myrdede hende.

Eller den kvindelige rådgiver, som forsøgte at arrangere en begivenhed, der skulle hylde børne rettigheder.

Hun fik 65 kugler i brystet”, siger Tahira Abdullah, en kvindeaktivist i Islamabad.

Hvad stiller Pakistans myndigheder op over for et sådant religiøst betinget blodbad? De er på tilbagetog, siger de lokale. Alle ni af Swat-regionens folkevalgte repræsentanter har forladt deres hjemby, siger Yusufzai.

Næsten 800 politibetjente svarende til halvdelen af Swats politistyrke, er deserteret eller taget forlænget orlov. Og hæren er enten forskanset i sine kaserner eller griber til tung artilleri eller luftbombardementer, som “dræber flere civile end militante”, hævder en lokal.

Den ene side er opsat på at standse skolegang til piger ved hjælp af geværløb. Den anden side forsøger at imødegå det på samme måde,” siger en anden fortvivlet lokal borger.

Men hvis magtanvendelse slår fejl, hvad kan der så gøres? Førnævnte advokat, der af sikkerhedshensyn beder om ikke at få sit navn oplyst, siger, at Swats folkevalgte ledelse må “stoppe sin selvvalgte isolation og vende tilbage til Swat. I så fald kan der komme en dialog i stand, og så kan problemerne måske løses.”

Det er Minullah mindre sikker på. Hun hævder, at Pakistans sekulære regering, religiøse partier og militær har “lukket øjnene” for, hvad der foregår i Swat.

Ingen betragter det som et problem. Et større snæversyn kan man vanskeligt forestille sig”. Ligesom i Afghanistan “vil Taleban ændre det nordvestlige Pakistan. Og det bliver kvinder og piger, som kommer til at betale den værste pris,” forudsiger hun.

Oversat af Niels Ivar Larsen