Folketinget skal i dag førstebehandle den såkaldte ‘tørklædelov’ om dommeres fremtræden i retten. Det er det lovforslag, der vil forbyde dommere at bære religiøse og politiske symboler - f.eks. et tørklæde om hovedet, en kalot på issen eller et Dagmarkors om halsen. Ifølge justitsminister Brian Mikkelsen (K) skal lovforslaget sikre, at dommerne “fremstår neutrale” og dermed “understøtte befolkningens almindelige respekt for og tillid til domstolene som den dømmende magt.”

Hvis justitsministeren skal være konsekvent, bør han straks tage initiativ til at få ændret det logo, som Domstolsstyrelsen og samtlige danske domstole fra Hjørring til Rønne anvender. Der er nemlig ingen tvivl: Logoet viser en kongekrone, der øverst prydes af et kristent kors.

Kongekronen, som i stiliseret udgave er alle danskere bekendt fra de småmønter, der rasler så ensomt i lommen, er Christian 5.’s danske krone. Den opbevares i dag på Rosenborg Slot, og i kronens top sidder et azurblåt rigsæble, der øverst prydes af et såkaldt kløverbladskors.

At korset øverst på kronen signalerer den kristne tro, bekræfter statens ekspert i heraldik, Nils Bartholdy fra Rigsarkivet, over for Information: “Korset øverst på rigsæblet vinder om statens og monarkens tilhørsforhold til den kristne konfession,” siger han.

Det samme siger museumsdirektør for Rosenborg Niels-Knud Liebgott: “Korset symboliserer, at Kristus hersker over verden.”

Og på kongehusets hjemmeside skriver Hofmarskallatet: “Øverst er et kløverbladskors, som vidner om monarkens og statens tilhørsforhold til kristendommen.”

De oplagte spørgsmål er altså, om Domstolsstyrelsen i dybeste hemmelighed er bemandet med kristne fanatikere, og om justitsministeren hidtil har vendt det blinde øje til denne skandale?

Det vil jeg slet ikke kommentere,” siger højesteretsdommer Niels Grubbe, formand for Domstolsstyrelsens bestyrelse. Han vil dog gerne oplyse, at styrelsen ikke påtænker at ændre sit logo. Information har derfor forsøgt at få en kommentar fra justitsminister Brian Mikkelsen: Hvor længe vil ministeren acceptere, at kristne fundamentalister under korsets tegn og i ly af Domstolsstyrelsens uskyldige facade undergraver befolkningens tillid til de danske domstole? Desværre har det ikke været muligt at få ministeren i tale.

DF’s plakatdommer

Mikkelsens lovforslag er blevet til efter kraftig tilskyndelse fra Dansk Folkeparti, der i maj sidste år satte plakater op over hele landet. Plakatmotivet var en burkaklædt kvinde, der under overskriften ‘Thi kendes for ret’ tronede med en hammer i hånden. At en sådan hammer slet ikke anvendes i danske retssale, men derimod ofte af auktionariusser på f.eks. auktioner over brugte biler, var ikke noget, som Dansk Folkeparti tillagde større betydning.

DF fik lavet sin plakat som opfølgning på, at netop Domstolsstyrelsen i en udtalelse havde betonet, at der efter de gældende regler ikke var noget, der hindrede dommere i at bære religiøse symboler. Ved samme lejlighed udtalte Niels Grubbe som sin personlige opfattelse, at en dommer sagtens kan være stærkt religiøs, uden at det medfører, at vedkommende træffer forkerte beslutninger efter gældende ret.

Særdeles beklagelig”

Domstolsstyrelsen har i et aktuelt høringssvar karakteriseret Brian Mikkelsens lovforslag som “særdeles beklageligt”, især, som styrelsen anfører, når “der ikke findes eksempler på sager, hvor en dommer har fremtrådt i retten på en måde, som kunne give anledning til at drage dommerens upartiskhed og neutralitet i tvivl.”

Dommerforeningen skriver i sit høringssvar, at lovforslaget er “unødvendigt og irrelevant og alene egnet til at fjerne fokus fra de aktuelle problemer, som navnlig byretterne har på grund af manglende ressourcer.”

Foreningen udtrykker “dyb forundring” over, at regeringen har valgt at overskride “den grænse for lovgivningsmagtens indblanding i den dømmende magts anliggender, som hidtil har været respekteret.”

Dommerfuldmægtigforeningen ser lovforslaget som “ubegrundet mistillid fra lovgivningsmagtens side til domstolene”, mens fagforeningen DJØF finder det “betænkeligt”, at lovforslaget slet ikke indeholder nogen refleksion over domstolenes placering i dansk forfatningsret, selv om forslaget “træder ind på et område - såvel med forbud som med påbud - der aldrig har været reguleret politisk”.

Advokatrådet efterlyser en nærmere vurdering af, om lovforslaget strider mod grundlovens paragraf 70 om religionsfrihed. Rådet føler sig langt fra overbevist af Justitsministeriets argumentation for, at dette ikke skulle være tilfældet.

Institut for Menneskerettigheder opfatter hensigten med lovforslaget som en udelukkelse af kvinder, der af religiøse grunde bærer tørklæde, fra stillinger som dommere. En sådan udelukkelse af en gruppe borgere fra et vigtigt erhverv alene på grund af deres religion må kræve “vægtige grunde”, som instituttet ikke kan få øje på.

Retssikkerhedsfonden ser lovforslaget som “udtryk for signalpolitik” og anfører desuden, at “en konsistent opfyldelse af lovforslagets angivne formål” burde tilsige, at også Domstolsstyrelsens logo bør ændres.

Hvad justitsministeren mener om det forslag, får han sikkert lejlighed til at forklare Folketinget i dag.

Læs også Påtale af FOA-formand Dennis Kristensen på side 19