Den ideologiske krise er slut, og Socialdemokraterne får med de udfordringer, samfundet står over for i dag, lov at gøre det, de er allerbedst til, mens Dansk Folkeparti blot kan se til fra sidelinjen. Pernille Rosenkrantz-Theil virker ikke ligefrem ked af det ved tanken om kommende udfordringer. Men glæder sig derimod over, at den krise, der i hendes optik startede for venstrefløjen med Murens fald, nu er ved at nærme sig enden.
“Døren er blevet blæst op, og det handler sådan set bare om at gå ind ad den,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
For hende er liberalismen blevet sat til vægs af en finanskrise, der beviser, at det frie marked ikke er løsningen på alle vores problemer. Tidligere finansminister Thor Petersen mente, man kunne købe hele verden. Det har finanskrisen bevist var en vrangforestilling. Og nu går det ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil lige pludselig op for folk, at vi ikke alle sammen er kapitalister med en kæmpe friværdi, men at vi rent faktisk som samlet flok er lønmodtagere. Det går op for folk, at vi ikke længere har råd til at lade tilfældige mennesker i tilfældige job tilfældige steder i samfundet bestemme. Det kan samfundet ikke holde til.
“Nu stopper vi lige de der slipsedrenge. Hvis de gerne vil bestemme over Danmark kan de stille op til et folketingsvalg og komme i regering. Så kan de bestemme. Indtil da kan de godt holde fingrene langt væk,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Hun mener, at finanskrisen har gødet jorden og gjort den slags budskaber legitime igen. Det er pludselig blevet i orden at tale om fælles løsninger, og at staten skal have indflydelse på erhvervslivet. Hvilket har været fy-ord de sidste 20 år, hvor venstrefløjen i hele Europa har været i knæ af den ideologiske modvind, som Murens fald skabte. Svaret fra Socialdemokraterne var at kompromittere egne værdier for at holde på magten ud fra devisen, at det er bedre, at vi beholder magten og giver afkald på vores grundlag, end at de andre kommer til. Men den strategi var og er for Pernille Rosenkrantz-Theil både strategisk og politisk forfejlet.
“Pis i bukserne og håret i postkassen var, hvad man fik. Det er den stensikre konsolidering af magten hos dem, der har magten i forvejen, når de andre ikke er til at få øje på,” siger hun. Man inkorporerede ifølge Rosenkrantz-Theil en borgerlig politik i det socialdemokratiske projekt. En politik der var meget langt væk fra den virkelighed, som de socialdemokratiske kernevælgere lever i. Herved opstod et vakuum i dansk politik, hvor en stor gruppe vælgere ikke længere kunne identificere sig med, hvad der traditionelt havde været deres parti. Og ud af det vakuum blev Dansk Folkepartis magt skabt. Det handler ifølge Rosenkrantz-Theil ikke så meget om den fremmedfjendske retorik, der kom fra Pia Kjærsgaard, som om, at ‘arbejderen’ grundlæggende ikke længere kunne se Socialdemokraterne som værende det parti, der talte den lille mands sag.
“Vælgerne stod tilbage ideologisk forladt. Pia så det og gav dem et tilhørsforhold i Dansk Folkeparti som dér, hvor man nu talte de smås sag,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
En ny tid
Det ændrer sig nu, fordi tiden, hvor de værdidebatter, som DF har levet højt på, og som i den grad har gjort Socialdemokraterne rådvilde, er ved at være fortid. Problemerne er ikke længere tænkte, men konkrete og forankret i samfundsstrukturen. Den økonomiske krise har løst den socialdemokratiske. For nu kommer DF ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil til kort. For man har på bundlinjen ikke nogen løsninger. Dansk Folkeparti har, siden de kom til magten i 2001, ifølge Rosenkrantz-Theil ikke skabt nogen forbedringer for de svage, selvom de har haft rig mulighed for det i de sidste otte år.
“Prøv lige at luk ørene to sekunder for den dygtige retoriker Pia, og se ud på virkeligheden - hun har ikke skabt en skid. Intet!” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Reelle forandringer kræver ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil reformer af den offentlige sektor. Og her kommer Barack Obama i spil, for det er netop, hvad hans budskab har været indenrigspolitisk: en både større og anderledes offentlig sektor. Det budskab har Obama gjort troværdigt, hvilket ifølge Rosenkrantz-Theil er helt nyt i forhold til, hvordan klaveret har spillet i al hendes tid som politisk aktiv, hvor fokus har været på, hvordan den kunne blive mindre eller sælges til private. Og hvor man, hvis man sagde andet, med det samme blev slået i hovedet med, hvor urealistisk det var med 2010- og 2015-målene.
“Men det er slut nu. Obama sagde det, og han vandt. Vi skal bare lige fatte det…” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Samtidig har Obama åbnet døren for håbet og nytænkningen, og selvom han ikke ligger til venstre i socialdemokratisk forstand, har han alligevel tændt en tro på forandring, der har været slukket i mange år. Det har give venstrefløjen momentum, og det skal udnyttes. Man har nu igen fået klare ideologiske forskelle, som folk kan forstå.
Det mener Pernille Rosenkrantz-Theil, at man har forstået i partiets top, hvor Helle Thorning-Schmidt med forslag om bankloft for bankdirektører og genindførelse af formueskatten har ramt materiale fra lærebøgerne om de politiske forskelle på højre og venstre. Og når det kommer til spørgsmålet om rig og fattig, er selvtilliden - i modsætning til på værdidebatterne - til at få øje på. Fra partiets top, til tillidsfolk, til frafaldne medlemmer.
Det har Pernille Rosenkrantz-Theil kunnet mærke, efter at hun har meldt sig ind i Socialdemokraterne, hvor hun har fået en bunke henvendelser fra folk, der tre gange i træk har stemt på DF, men som nu med hende i partiet kan fornemme, at man er på vej tilbage mod noget, der mere ligner Anker Jørgensens politik end ‘det nye’ socialdemokratis.
“Det er jo absurd i den forstand, at jeg på ingen måde ser mig som en forlængelse af Pia Kjærsgaard, men det hænger altså sammen rent ideologisk og i forhold til de små i samfundet - og derfor er den bevægelse sat i gang,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
$SUBT_ON$Den gamle skole
Hele partiet er ifølge Rosenkrantz-Theil igen blevet ambassadører for den førte politik, hvilket selvfølgelig medfører mere kant, flabethed og råderum i toppen af kransekagen, fordi man ved, at det ikke giver potentielle problemer med baglandet.
“Det er præcis det, der er sket i USA, der sker her nu. Obama vandt valget, fordi han havde en million ambassadører for sin politik - det er den bølge, der skal rulle her,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Og den dagsorden kan ikke stjæles, mener Pernille Rosenkrantz-Theil. For både indvandrerdebatten, EU osv. er ikke længere avisoverskrifter. Der er krisen og arbejdsløsheden, der er i centrum og vil være det i lang tid fremover. Det, DF har levet højt på, er blevet marginaliseret. Samtidig kræver svarene på de problemer, der er med økonomien, og den kommende arbejdsløshed, et bagland og et apparat, som hverken Venstre, Konservative eller DF kan mønstre. Det har Socialdemokraterne, og de kan nu komme med de svar, der differentierer partiet fra den borgerlige fløjs økonomiske målsætning, og skabe en offentlig sektor, der er til at forstå. Tiden er til, at man tager SF i hånden og kommer ud af starthullerne.
“I stedet for at bare gå uden om de smadrede toiletter, så lad os betale 200 kroner mere og få dem lavet i stedet for bare at kaste flere skattelettelser efter folk. Balancen skal genoprettes - det ligger lige til det venstreorienterede højreben,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Socialdemokraterne skal være et arbejderparti og indse, at det afsæt, man i de sidste 130 år har haft i sit partiprogram, er det rigtige.
“I 20 år har vi været bange for vores egen skygge. Nu går det så op for folk, at i stedet for at frygte den, skal vi rent faktisk være stolte af den,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Men ud over at genskabe den socialdemokratiske selvtillid handler det også om at levere varen rent politisk. Og også her ser Pernille Rosenkrantz-Theil grund til at smile. For hun mener, at Pia Kjærsgaard er ude af sit rette element, når tingene rent faktisk skal bygges op og fungere. Kjærsgaard er ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil på bar bund, når det kommer til løsninger på arbejdsløsheden og behovet for offentlige investeringer.
“Har hun nogensinde sagt ordet ‘børnehave’? Jeg er ikke sikker på, at hun ved, hvordan det staves-Nej. Hendes tid er overstået. Slut, færdig - væk med Pia Kjærsgaard,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil og slår ud med armen.
Kommentarer
Underligt at læse hvordan Pernille Rosenkrantz-Theil hele tiden nævner Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard, men ikke én eneste gang nævner nødvendigheden af at modsige partiets udlændingepolitik og holdninger til indvandrerne.
Det ser ud til at Pernille Rosenkrantz-Theil tror, at man kan gøre op med Dansk Folkeparti uden at man samtidigt i socialdemokratiet gør op med den indflydelse Dansk Folkeparti har på socialdemokraternes politik. Det så vi så sent som i dag, hvor socialdemokraterne ikke turde gå imod VKOs seneste Nürnberglov.
Det er meget naivt og overfladisk at tro at man med taktiske kneb kan køre Dansk Folkeparti ud på et sidespor, uden åbenbart at ville gøre op med de holdninger der præger Dansk Folkeparti…
Pernille Rosenkrantz-Theils analyse er fremragende. Hun har tydeligvis regnet ud, hvad S skal gøre for at rane magten igen.
Så mangler hun “bare” at få resten af holdet overbevist, så de alle trækker i samme retning.
@Per Thomsen
Hendes perspektiv er jo et andet. Hun ser en fremtid for socialdemokraterne p. g. a. den økonomiske krise. Så tak for hun ikke snakker tørklæder og repatriering.
Men der sket meget i verden siden Reagan og Schlüter. Erhvervslivet får politikkerne ikke kontrol med.
Den tid er slut. Det er et spørgsmål om de store industrier vil være inden- eller udenfor EU. Den kontrol en dansk regering kan få med “erhvervslivet” er over pizzariaet og slagteren.
Kriser kalder i et historisk perspektiv på socialdemokraterne som den kraft der kan samle “dem på kontor og på fakrik”, men hverken Helle, Pernille eller nogen anden i partiet kan idag løfte den opgave.
På den lange bane bestemmes vores levevilkår ikke på Christiansborg, men i samspillet mellem EU og den globaliserede verden.
Dansk politik kan ikke komme til at handle om andet end egenbetalingen for daginstitutionerne og det rimelige i at vi skal betale vægtafgift for vores biler, mens muslimerne ikke skal betaler en skid for deres flyvende tæpper.
Pernille snakker godt og grundigt udenom, at SD samme dag stemte for DF’s stupide tørklædeforbud.
Øjensynlig drømmer hun om at SD’s gamle højrefløj, som siden midten af 70’erne først stemte på Glistrup og siden Pia Kjærsgård, skal vende tilbage og sikre SD+ SF magten.
Handler det om at erobre stemmer eller om at
forandre holdninger?
En centrumvenstreregering er der sandelig brug for, og Rosenkrantz-Theil kan også blive et for-rygende godt aktiv i Socialdemokratiet.
Meningsmålinger har siden 2001 været en lang-
strakt lidelsesberetning for socialdemokrater.
Det siges ligefrem at kræve mod at bekende sig
som socialdemokrat.
Theils harme over DF’s indflydelse er særdeles
relevant.
Indtil videre må det dog fortsat undre at se hvor-ledes det tidligere folketingsmedlem i Enheds-listen må have have fortabt sine holdninger på væsentlige områder. Som til NATO og EU. Og
tavsheden om Socialdemokratiets strammere ind-
vandringspolitik er jo påfaldende, som også Per
Thomsen bemærker. Man kunne frygte, det er
første skidt i et trespring, der om få år bliver en bundskaber i det kæmmede grus i Venstre. Et
Karen-Jespersen-spring.
Det er muligt, socialdemokrater bør søge tilbage
til mere traditionelle holdninger. Noget må tyde-
ligvis gøres, for partiet skranter og er bittersødt
på vej til at blive et støtteparti for den næste
regering, bestående af SF og radikale.
Torben Petersen har mange gode betragtninger
om de begrænsede muligheder, folketinget har i
styringen af den private sektor med virksomheder,
der i stadig højere grad operere på globale mar-kedsvilkår. Også dansk økonomi påvirkes. På
godt og - for tiden - på ondt.
Pernille forlod Enhedslisten pga intern debat om Asmaas holdninger og tørklæde.
Idag er Pernilles nye parti stået på endnu en af DF’s dagsordner og har stemt for forbud mod at dommerer bærer tørklæder. (24 års regel, kontanthjælpsloft og mm. bare lige nævnt)
Hendes analyse af Obamas tale og af Socialdemokratiets rolle synes glad, barnlig og naiv.Obamas projekt er ikke socialisme eller statsliggørelse af service, sundhed eller produktion - Obama er IKKE socialist, han er økonomisk på linie med venstre i Danmark.
Men hun skal nok have ret i betragtningen at der findes DF’ere der savner Socialdemokratiet - hvis bare de blev racistiske nok som DF.
Angående EU- jamen så siger Pernille at hun altid har været uenig med Enhedslisten, så her skal Socialdemokrater ikke være bange.
@Torben Petersen
“Hendes perspektiv er jo et andet. Hun ser en fremtid for socialdemokraterne p. g. a. den økonomiske krise. Så tak for hun ikke snakker tørklæder og repatriering.”
Ja netop. Det hjælper ikke noget blot at skifte perspektiv. Racismen, fremmedhadet og Pia Kjærsgaard forsvinder ikke fordi man begynder at tale om noget andet, og forsøger at feje xenofobien ind under gulvtæppet. Efter 10-15
års “indvandredebat” har danskerne et enormt behov for at der eksplicit og aktivt bliver gjort op med alle fordomene og løgnene.
Racismen forsvinder ikke af sig selv, og den forsvinder da slet ikke, hvis Socialdemokratiet og SF ikke tager en intern diskussion af det faktum, at de har overtaget en stor del af Dansk Folkepartis udlændingepolitik og menneskesyn…
-øh-
bare lige en kommentar til Obama
Ja, manden går ind for dødsstraf., Hvis man(d) ikke gør det, bliver man ikke valgt til noget som helst i USA.
Mht. våben, så ja, manden går ind for våben. Men virkeligheden er en lidt anden. Han går ind for at forbyde håndvåben, men tillade jagtrifler. Han går ind for et forbud imod semi-automatic og automatic weapons, dvs, uzi’er, kalashnikovs; de kan i dag sælges til private - og det er han imod.
Og i modsætning til TV2’s stupide analyse af Obamas holdninger går han også ind for sygeforsikring til alle. Blot på en lidt anden måde end TV2 og danskerne forestiller sig. Obama vil nemlig dække de ca. 40 millioner amerikanere der i dag ikke har en sygeforsikring, hvoraf mange er børn.
Og Obamas økonomiske politik er ganske enkelt at gøre det der virker: Og det virker at sætte skatten op fra 36% til 39% for folk der tjener mere end 1,5 mill. kr. Og sætte den ned for middel-indkomsterne. Dette er vel så traditonel klassisk social-demokratisk politik om noget.
Det, mange synes at have glemt med hensyn til DF, er at DF, og især Pia Kjærsgaard stadig mener, at ‘vi altså bliver brandbeskattet i det her land stadig’.
Og vel er Obama ikke socialist; han er på linje med indtil flere på Socialdemokratiets højrefløj. Han taler om ansvar, pligter, rettigheder - men også om selv at gøre en indsats, ikke se sig selv som ofre, men som handlende, se muligheder, ikke blokeringer. Obama er ikke på linie med Venstre i økonomisk forstand; Venstre vil nemlig have mindre stat altid. Obama vil have mere marked der hvor det virker; mere stat, der hvor det virker.
Folk må finde ud af hvilket land de bor i -læserne her f.ek. ikke i “Obama-land” -tidligere “Bushistan” men indtil videre i Dronningedømmet “Foghanien”.
Det må man så leve med så længe det varer, og søge egne løsninger på og I må se at komme over at forfædrene for 100 år siden kom for sent til emigrantskibene! Hvis Obama skulle være Kenyas præsident er jeg da også overbevist om at han ville gøre sig det klart hvad der er muligt og rigtigt at gøre i Kenya - ikke USA, ikke Europa.
Tænk at man skal høre om ’ideologi’ og ’arbejdere’ igen. Det er jo til at blive helt socialdemokratisk i hovedet af igen. Gid det var så vel.
Men det skal man altså høre fra én som er i samme parti som Karen Hækkerup, Henrik Sass Larsen, o.s.v.
Der er ingen islamiske kolonister, Poul-Erik Hansen, beklager. Der er mennesker, der forsøger at få et liv til at hænge sammen.
Når der tales om den manglende mulighed for at styre erhvervslivet, glemmer man, at der også igen skal foregå seriøse multilaterale forhandlinger om handel, klima og meget andet godt.
Hidtil har vi haft politikere, der afstod fra at styre på disse områder, af ideologiske årsager og så lige ‘tidsånden’; men tidsånden er vendt, pendulet svinger mod venstre igen, hvor politikere forstår deres ansvar for at styre på folks vegne, og det fører forhåbentlig til større vilje til faktisk at nå resultater i forhandlingerne.
…Karen Hækkerup, Henrik Sass Larsen, osv.?
Uha-ja, Inger, - og de er desværre kun de forholdsvis afdæmpede frontfigurer!
Men jeg er socialdemokrat, og står fast på socialdemokratismen, så jeg skal da ærligt indrømme at jeg har store håb til at Pernille kan gøre en forskel, og uanset hvad, så beundrer jeg hende for at være parat til at gøre et forsøg.
Sven Karlsen
Jeg beundrer også Pernille og håber det bedste. Tænk hvis hun virkelig kunne gøre en forskel. Begejstringen og de ærlige intentioner tror jeg da hun har i behold, foruden evnerne til at kommunikere. Gid det kunne smitte lidt af ;-).
Som Ole Jansen så korrekt skriver:
“Så længe hele oppositionen er komplet fantasiforladet og kun kan snakke om at DF ikke skal have magt, så kan I ikke vinde.”
For:
… så længe enhver person der stemmer på Venstre eller Konservative kan frasige sig deres ansvar for den fremmedsfjendtlige politik med en henvisning til, at det er “DF der tvinger regeringen”, så er Fogh tryg i sin stilling.
… så længe den flok amatøragtige kupmagere der har tilranet sig magten i socialdemokratiet kan slippe godt fra at støtte VKO, så får vi ingen forandring.
… så længe SF accepterer at Villy leger “blød og imødekommende” overfor S&R, og demonstrerer at “politik er jo bare et spil” ved sin kammeratlige omgang med Fogh, så kan det kun gå fremad - væk fra en ærefuld nation, væk fra tollerance, væk fra velfærd og væk fra alle de ting som højrefascismen foragter som en trussel imod deres usle mammon og udtryk for blødsødenhed.
Ærligt talt - deres mødre skulle have en gammeldags endefuld for at opdrage sådan nogle egoistiske unger!
Undskyld, men var der ikke en gang da mange da der var ganske mange såkaldte solidaritetsbevægelser til fordel for alle mulige tit ret ukendte folkeslags sag? Ja, der er vel til dels stadig, for “tjetjenerne”, “palæstinenserne”, og for den ene og anden gruppe, hvis sags retfærdighed øjensynligt er uden grænser, og som har ubetinget ret til at leve i egen stat, ud fra egne normer uanset hvor gode eller skadelige disse er - også når det gælder det pågældene folks egne levevilkår.
Men de danske, finske, nederlandske, tyske? nej vel, de fortjener absolut intet! Er det nemmere at være “pro” noget fjernt?
Kære Poul-Erik Hansen,
du skriver til mig: “Du mener altså, at mere indvandring fra islamiske lande, vil give mere velfærd og tolerance, hvorimod facisme og trusler vil forsvinde som dug fra solen?”
Hvor skriver jeg noget der bare kommer i nærheden af det? For ikke at sige: hvor bruger jeg i det hele taget ordet indvandring?
Din beskyldning er fuldstændig uantagelig, og klart i tråd med den useriøse debatstil jeg er vant til at møde fra fanatiske islamofober.
Det er muligt at jeg tager fejl af dig, og det vil du såmænd nemt kunne bevise, ved at erklære at du er enig med mig i, at alle mennesker har samme eksistensberettigelse og at enhver tro - religiøs, politisk eller andet - er lige legitim.
Kære Poul-Erik Hansen,
PS: jeg håber at det er en smutter, at du skriver “for” istedet for “imod”?
“grundloven bliver folkets garant for at politikere, kleptomaner og andre platugler igen tager magten, og misbruger den.” ;-)
sidste replik er landet i forkert tråd, og ovenikøbet med forkert adresse, - beklager!
For at tale om noget helt andet
Jeg er amatør udi politik, især skattepolitik, men al tale om at afskaffelsen af bund- og mellemskat vil styrke tiltrækningen kvalificeret arbejdskraft, vil jeg betvivle. Efterhånden er ønsket om øget forbrug blevet til en del af begrundelsen for at nedsætte skattegrænserne, men det er vel tvivlsomt , hvorvidt disse frigivne midler vil gå til yderligere forbrug, og ikke blot som afbetaling for tidligere overforbrug.
Hvis man hævede personfradraget betragteligt , ville selv pensionister og andet godtfolk begynde at forbruge mere, og så kommer det til at batte noget
Angående ønsket om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, er det mere et lands ry end lønnen, der har betydning.
Kære Poul-Erik Hansen,
nej, du behøver ikke at udredde nærmere, - jeg ligger (som det jo fremgår af mine indlæg) i den anden grøft, men respekterer af et ærligt hjerte ethvert menneske der toner rent flag i holdning og mening.
Hvorfor spilder Socialdemokraterne tid og energi på Pia Kjærsgaard + Co? Glem alt om at hente stemmer fra hendes bagland. Lad dem passe sig selv; de skal ties ihjel. Brug i stedet kræfterne på et vedkommende og menneskeligt partiprogram. For mange år siden hed det sig, at Socialdemokratiet var for alle, der kan tænke på andre end sig selv. Det er partiets sande berettigelse.
Socialdemokratiet må pinedød genopfinde sig selv. Vi har opnået velfærdsstaten, tak for det, hvad skal vi så bagefter?
Mere skat, mere velfærd??
Velstanden er god, tak for det, men uden et højere mål end magelig tilfredshed er vi ikke glade. Der må være mere end en 60 tommer fladskærm ;)
med venlig hilsen Lennart
For at undgå misforståelser; der skulle, i mit tidligere indlæg, naturligvis have stået: top- og mellemskatten.
Iøvrigt er personfradraget utroligt enkelt at adminstrere, nogle få tryk på tangenterne.
Rosenkrantz-Theil, stærk engageret i en god sag,
og partiet bruger måske for meget godt krudt på
at sønderbombe DF. Og for lidt på at genopfinde
Socialdemokratiets partiprogram. Og med en
formand, som fortsat er alt, alt for lidt slagkraf-
tig i medierne, ganske modsat den energiladede
medieaktivist Villy Søvndal.
Læren af Ny Alliances katastrofale valgkamp
kunne måske være, at det også for venstrefløjen
er spild af gode kræfter altid at have som første-
prioritet at bekæmpe DF’s indflydelse. Dårlig
reklame er jo også reklame, og Khader snarere
styrkede end svækkede DF, desværre.
Det egentlige problem er jo nok, som det ofte hæv-des, at VK-regeringen i stort omfang har kapret venstrefløjens velfærdspolitik, og så er det jo
svært at tilbyde sig som et reelt alternativ.
Samlet set, står venstrefløjen dog aldeles glim-
rende og håbefuldt i meningsmålingerne, og fjerde
gang vil være lykkens gang.
…..
Carsten Koch er nationaløkonom, særdeles kom-
petente og fagligt respekteret af alle politiske
grupperinger. Også for sit arbejde i Arbejderbe-
vægelsen Erhvervsråd og som skatteminister i
Nyrop-regeringen.
Koch var derfor det rigtige valg som formand for
Skattekommissionen, der udgiver rapport 2. februar.
Bortfald eller reduktion af topskatten, som be-
tales af omkring 40 procent af skatteyderne, er
højt prioriteret blandt det, der ønskes undersøgt. Topskatten udgør få procent af statens samlede indtægter, men dominerer alligevel debatten i en grad, som måske ikke er helt begribelig.
Liberale Cepos-økonomer hævder topskatten helt
kan fjernes, da tabet vil opvejes af større lyst til at påtage sig ekstra arbejde til den mindre beskat-ning. Statens indtægt eller provenu bliver derved uændret. Og troen er, endog større. Dermed mere velstand til de stigende velfærdsudgifter i takt
med befolkningens tiltagende “skæve” alders-
sammensætning.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd hævder det
modsatte, at fritid vil blive vægtet højere end arbejdstid. Det vil give nedgang i statens indtægt, som så må dækkes ind af andre indtægter. Derved er nytten ved bortfald af topskatten tvivlsom.
Det er blevet en ideologisk kamp om eventuelle og
nyttige “dynamiske effekter”. Som måske helt ude-
bliver, men det gør debatten med sikkerhed ikke,
når rapporten offentliggøres 2. februar.
Myterne florerer, - som når Bjarne F. Nielsen påstår at VKO fører venstrefløjens velfærdspolitik videre. Den myte er solgt så godt af VKO, at en masse åbenbart tror på den.
Men VKO fører ikke venstreorienteret politik. Det er rigtigt at de førte en del af Nyrups politik videre, men det var jo også nemt, for Nyrup førte den mest højreorienterede version af socialdemokratisk politik i mange år.
Noget af misforståelsen bunder nok også i, at folk har vænnet sig til at “Reform” kun kan betyde forbedring på den gamle socialdemokratiske måde, men bare fordi Fogh pakker sine tiltag ind i venstrefløjsfloskler, betyder det ikke at indholdet følger med. At vælgerne ikke kan gennemskue et så klart udtryk for had til alt venstreorienteret, som da man droppede vores enestående verdensposition indenfor alternativ energi, er dybt skuffende. Og hvad fik vi istedet? En latterlig plan om at DK skulle være banebrydende indenfor nanoteknologi, selvom vi dårligt var kommet ud af starthullerne på det område endnu.
At Helle så er spild af en folketingstaburet, gør det jo heller ikke bedre. Hun kan ikke engang finde ud af at køre en ordentlig gang mediehype, når hun tilfældigvis falder over et guldkorn, som forslaget om grænse for bankdirektørers lønninger. Den kunne nemt være drejet til, at ideen selvfølgelig var et oplæg, og at når der kom noget i den stil med i forliget om støttepakken, så var det en sejr for hende. Istedet surmulede hun bare.
Men det betyder ikke at socialdemokratiet nødvendigvis skal genopfinde sig selv - som f.eks. Lennart Kampmann skriver - for partiets opgave er den samme som altid: at regere landet ud fra de givne omstændigheder, med afsæt i de socialdemokratiske principper.
Visioner er da gode nok, - men hvis jeg skulle ansætte en direktør, så ville jeg nok sikre mig at han kunne håndtere den daglige forretning på betryggende vis, før jeg begyndte at give ham plusser for hans drømme om hvad han har lyst til om nogle år.
At læse Vivi Andersen betegne andre som “Kællinger” er som at hør “konen i muddergrøften” udtale sig om hvorvidt andre er beskidte.
Vivi Andersen er en kendt Islamofob, der skriver hadefulde indlæg mod muslimer på debatfora, hvor kendte højreekstremister vælter sig i racistisk pløre.
Så kære Vivi Andersen “Knyt sylten” du er ikke værdig til at udtale dig om andre.
Et par Vivi citater endda af den blidere slags:
“Spørgsmålet er måske om det ikke efterhånden er ved at være sådan at man som Vantro (= ikke-jøde / ikke-muslimer) bliver udnævnt til antisemit hvis man vover pelsen og f.eks. beskriver hvordan Jødedommen og Islam betragter denne verdens Vantro, samt måderne Semitterne ( jøder + muslimer) i hhv. Torahen og Koranen, Hadith og Sunnah, er anbefalet at behandle Vantro på ?”
“Jeg er helt enig med dig i at vi skal ( anstrenge os for at )trække på samme hammel for at forhindre det islamofascitiske mørke sænker sig helt over os.
Men ser vi os omkring bare her i landet har det trange udsigter - indtil videre.
Personlig er jeg ræd for at vi først skal udsættes nogle virkelig mærkbare leksioner, før vi kan finde en fælles kadance i den modstand som er nødvendig, hvis vi ikke skal omkalfatres til Nordiske udgaver af Islamiske Helveder.
Det er ikke helt utænkeligt vi kan lære noget om overlevelse ved at se til hvordan et land på størrelse med Jylland formåer at holde de meget større Islamiske naboer stangen.
Vi bliver ikke på høfligste måde spurgt om vi kunne tænke os at kæmpe, det bliver vi påtvunget af Islam - HVIS vi ikke vil underlægges Islamofascismen.”
Her er glimrende at bo John Jensen. Det er jo nok ikke et tilfælde, at det er her Pia K. har absolut lavest opbaknong.
Det er fordi vi godt ved at størstedelen af det der komme ud af hendes og Peter Skaarups mund er det pureste løgn.
Peter Skaarup gad ikke engang sætte sig ind i om linie 16 stadig eksisterede, dengang han foreslog at Nørrebro skulle være et zone 3 område, fordi hvide mennesker ikke kunne gå på gaden efter kl. 16 uden at blive slået ned.
Det var et stort problem dengang jeg havde fri 16.30.
Ups! Så smuttede “John Jensen” også. Det var ‘ærgerligt’. Gad vide hvad han dukker op som næste gang?
Det siges at der aldrig kommer revolution i Danmark fordi der er for kort tid mellem regnbygerne.
Den nuværende regering er ikke særligt visionær - den er nærmere en administrator, der er ualmindeligt god til at klæbe fast på taburetten.
Desværre virker det som om S og SF vil kopiere de samme punkter som VKO, så de kan blive de nye administratorer. Og mon ikke de skal få held til at indgå i en S-SF-O regering (O støtter - de vil ikke forpligtiges mere end nødvendigt) om to til tre år?
Socialdemokraterne tænker ikke stort nok og er for konsensussøgende. (Men de er ikke de eneste)
Så længe S bliver ved med at køre på samme ide om at der skal betales mere skat, så velfærden kan fortsætte, er det udsigtsløst. Det er ikke visionært nok.
med venlig hilsen Lennart
Inger Sundsvald:
“Gad vide hvad han dukker op som næste gang?”
Tommy Madsen.
Hvilket leder frem til det eviggyldige spørgsmål: Gad vide hvem han dukker op som næsten gang?
“Døren er blevet blæst op, og det handler sådan set bare om at gå ind ad den,” (citat: Pernille Rosenkrantz-Theil)
Det var dét han skulle have sagt i tirsdags, Obama.
Heinrich R.
Jonni Hansen er nok for tæt på. Så hellere et andet forsøg på identifikation, nu hvor ‘Tommy’ heller ikke virker mere.
Inger,
det var nu ikke mig, der foreslog Jo(h)nni Hansen, men én der har oprettet et alias der minder om mit…
“Tommy Hansen” er borte, og det er hans arvtager også, så du er gået glip af en hele to omgange med de samme velkendte tåbeligheder.
Heinrich R.
Jeg overså ikke det ubehjælpsomme alias, som ikke har styr på heltens navn. Men ét eller andet sted må han have et, måske ubevidst ønske om at identificere sig med dig ;-)
Inger,
jeg har snarere fornemmelse af, at være Snaphane-spammernes hadeobjekt. De er tydeligvis godt knotne over, at jeg af uransagelige grunde slipper godt af sted med at bashe dem, mens de konstant bliver dømt ude. Det kan man vel ikke fortænke dem i…
Du er sikkert nummer 1. Men så må jeg være nummer 2. Det er noget af en hæder ;-)
Det skuffer mig.
Det var til ‘Henrik’
Kære Pernille.
Du mener det godt. Du vil os alle sammen det vel. Men du er desværre en smule naiv, hvis du tror at Pias faste støtter lader selv en Barack Obama ændre deres sindelag, når det kommer til det berømte stykke.. Hertil kræves noget … varmt, trygt og godt som de kan forstå; som de kan ta` og føle på; noget der definitivt vil opløse deres angst for alt fremmed og dem selv….
Stanislav Hvas, de skal med andre ord blive voksne?
Sven Karlsen:
“Myterne florerer, - som når Bjarne F. Nielsen
påstår at VKO fører venstrefløjens velfærdspolitik
videre. Den myte er solgt så godt af VKO, at en
masse åbenbart tror på den.
Jeg skrev nu “nok”, for jeg noget blåøjet i det
valgtaktiske vildnis, men rart at få nuancer med og vejledt af en åndsfælde, en rigtig socialdemokrat.
Vi er jo voldsomt og uforståeligt underrepræsenteret
blandt Informations ellers gode læsere. Bare vi
nu ikke uforvarent komme til at udstille en fløjkrig
til morskab for de forskrækkelig mange violette EL-
og højrøde SF-læsere, som efter dannelse af den
Scialdemokratisk ledede regering skal rette ind.
Der må vel appelleres til samme forenende toner,
som Barack Obama havde i så rigt mål i ind-sættelsestalen.
Rigtigt nok, VK-regeringen har saboterede for-
stærket brug af alternativ energi, og dermed den miljø- og klimapolitik, som særligt Svend Auken har stået for i noget nær et livsprojekt med senere lomborgske kvababbelser.
VK-regeringen er dog, skidt for valgtaktikken,
vækket og har ændret toner i 2008 ved udsigten
til rare eksportkroner. Og særligt efter præ-
sidentskiftet, må man vel forvente, at der blæser
mere energirigtige vinde over Atlanten, noget
VK-regeringen jo nok vil forstå at udnytte i en
valgkamp.
Lennart Kampmann.
Ja, højere skat er ikke vejen frem. Den typiske
skatteyder er en børnefamilie. Den hidtige løsning
for samtlige regeringer er at øge eksportind-tægterne, og den linje vil næppe blive fraviget af en centrumvenstreregering. Her er jeg helt nyropsk.
Der er konkret brug for at vi organiserer os omkring modstand mod racisme, sexisme og heterosexisme i stedet for traditionel partipolitik for at bringe det stigende fremmedhad og de tiltagende hatecrimes og racistiske overfald til ophør. Den dimension har ingen partier - end ikke Enhedslisten - taget til sig endnu. For et parti med plads til den allersvageste (den der har en anderledes etnicitet, seksualitet eller er kvinde) set fra et strukturelt synspunkt, er et reelt arbejderparti.
Og i øvrigt betaler det sig ikke at føre dialog med organiserede racister, men jeg kan godt se nødvendigheden i at overbevise DFs fortvivlede ‘små mænd’ om at de ægte, sociale ydelser kommer fra venstrefløjen og fra den yderste højrefløj, underforstået det fascistiske og menneskefjendske parti Dansk Folkeparti.
@Bjarne F. Nielsen
“Liberale Cepos-økonomer hævder topskatten helt
kan fjernes, da tabet vil opvejes af større lyst til at påtage sig ekstra arbejde til den mindre beskat-ning.”
Hah, som om! Tror du ikke vi ville holde lønfest med champagne og jetoner og hvad der ellers højrer sig til i stedet for? ;)
Makus Lund
Det bagvedliggende problem er de færre skat-
teydere, der skal forsøge stadig flere uden
erhvervsindtægt, i takt med den ændrede alders-
sammensætning.
Det er ikke specielt for Danmark, men et
generelt Vestligt fænomen, en følge af den
stigende levealder.
Jeg har fulgt debatten, og imødeser rapporten
med spænding. Især hvor den ville lægge sine
anbefalinger i forhold til ynderpunkterne i
debatten.
Kommissionen er fuldt ud klar over, at rap-
porten vil blive set i lyset af, at det er
VK-regeringen, der har bestilt anbefalingerne.
Særligt varme kartofler er
- topskat
- efterløn
- pensionsalder
Der vil også blive set på klima og energi.
Mediekrigen er begyndt for længst.
Det undersøgte (kommissoriet) ses ved at
google på f.eks. “skattekommission”.
Der skulle have stået Markus Lund. Undskyld!
@Bjarne
Det er helt i orden, alle kan fejle, selv mig. ;)
Men jo, det er da trist at det folk bekymrer sig mest om for tiden er størrelsen af deres bidrag til vores alle sammens fælles velfærd (og militær og politi, selv om mange måske nødigst ville undgå de investeringer), og ikke at der findes mindretal i samfundet som har problemer med at trives og føle sig velintegrerede i en nation med snart 500.000 erklærede fremmedhadere og nogle hundrede rabiate højreekstremister der går og overfalder mennesker på grund af deres baggrund og politiske overbevisning, fortrinsvis i Århus.
Markus Lund,
meget enig. Også jeg finder DF uspiselig. Inte-gration må naturligvis forstærkes, så færre bliver tabere i et Danmark, der allerede er multikulturelt. Det er et af de største hjemlige problemer. Også det vil koste.
Politisk- og fremmedfjendsk vold er stafbart og hører ikke hjemme i Danmark, hvor mulighederne
for at komme til orde i medier og foreninger
aldrig har været bedre. Hvis det ikke rækker i dagens Danmark, så vil det aldrig række.
Men jeg forsikre dig for, at valg sjældent vindes på andet end hårde realiteter - penge. Når noget kan koste, så gør det ondt og bliver dødsens alvorligt. Og partivalg kommer i anden række. Derfor vil Kommissionens anbefalinger få stor medieomtale og igangsætte mange debatter.
Jeg er nok kommet lige lovlig langt væk fra artiklen, der er et interview med Theil efter skiftet til det omtrent usynlige Socialdemokrati.