Danskerne er religiøse analfabeter, som hverken forstår eller respekterer mennesker, der har en tro.
Det siger teolog og vært på P1-programmet Religionsrapport, Iben Thranholm, til dagens udgave af Refleks.
“I Danmark er intet helligt. Jo måske ytringsfriheden,” siger hun og betegner Muhammed-tegningerne som “et strålende eksempel” på den “grundliggende uvidenhed”, som præger danskernes forhold til religion.
Flere religionsforskere og imamer giver hende ret i, at danskerne generelt ved alt for lidt om religion og ofte er både bange og afvisende over for troende, uanset hvilken religion de tilhører.
Sekularismens højborg
Selv om 85 procent af danskerne er medlem af folkekirken, har Danmark verdensrekord i sekularisme, hvis man måler på f.eks. antallet af borgere, der bruger de religiøse institutioner og arrangementer eller betegner sig selv som religiøse. Det viser både danske og internationale undersøgelser af danskernes forhold til religion.
Kun fem procent af befolkningen betegner sig som ateister, og et lignende antal opfatter sig selv som stærkt troende. Langt størstedelen af danskerne har et meget uklart og vagt forhold til religion. De tror på et eller andet, men ved ikke rigtig hvad. Og det gør, at de har svært ved at forstå, hvor stor betydning religionen kan have for andre, mener Iben Thranholm.
“Danskernes forhold til religion er præget af fordomme. Og mange har et meget negativt billede af religion,” siger hun og mener, at det er en af hovedårsagerne til, at debatterne om tørklæder i danske retssale, Fadervor i folkeskolen eller Muhammed-tegningerne bliver så skingre. Hun mener også, at danskernes manglende viden om og respekt for religion gør, at vi ofte er ude af stand til at forstå de religiøst baserede konflikter i verden.
Mildere vinde
Imam Naweed Baig fra Rigshospitalet kan godt genkende det billede, Iben Thranholm tegner af danskerne.
“1960’ernes og 1970’ernes sekularisering har sat et stærkt præg på danskerne, der ofte er både skeptiske og famlende over for dem, der er religiøse”, siger han og medgiver, at danskernes viden om religion er behersket.
“De fleste danskere ved kun det om religion, de har lært i folkeskolen, og de ved især meget lidt om religiøse følelser,” siger han. “Dem ved de ikke, hvordan de skal tackle.” Naweed Baig understreger imidlertid, at han generelt synes, at danskerne er meget åbne og tolerante over for troende. Når man får et andet indtryk, skyldes det ofte medierne, der fokuserer på en lille højtråbende minoritet, mener han.
“Den store majoritet af danskere passer sig selv og har det fint med, at deres nabo er troende. Det blander de sig ikke i, som så meget andet,” siger han.
Teologiprofessor Svend Andersen fra Århus Universitet er enig i, at 60’ernes og 70’ernes antireligiøse strømninger stadig har tag i danskerne, men mener at indstillingen til religion har ændret sig meget de senere år.
“Klimaet er blevet meget anderledes, og jeg synes faktisk, at de fleste danskere i dag er meget tolerante over for troende,” siger han og fremhæver bl.a., at kendte danskere stadig oftere betegner sig selv som troende, uden at der er nogen, der kimser af det.
Uafklaret tro
Lektor i praktisk teologi Hans Raun Iversen fra Københavns Universitet har undersøgt danskernes forhold til religion og er enig i, at den danske religionsskepsis er stor.
“De fleste danskere er bange for alt meget religion, fordi de selv har en fornemmelse af, at de mangler noget. Deres egen tro er svag og uafklaret, og derfor bliver de ofte bange eller ængstelige, når de møder den styrke, det ofte giver at have en stærk tro,” siger han. Som et eksempel på den udbredte skepsis nævner han, at kun 10 procent af danskerne mener, der findes en absolut sandhed, mens tallet i Storbritannien er 40 procent, i USA 70 procent og i Pakistan hele 95 procent.
Hans Raun Iversen er i øvrigt enig i, at en stor del af danskerne har meget lidt forståelse for religionens betydning for de internationale konflikter i verden.
“Men det er danskerne ikke ene om. Der var jo ikke en eneste vestlig politolog, der kendte ordet religion før den 11. september,” siger han, men understreger, at danskerne ikke efter hans opfattelse er antireligiøse. Deres gudstro er bare anderledes og mere ukonkret end i andre europæiske lande.
“Det er interessant at se, at hele 71 procent af den danske befolkning opfatter sig selv som troende, selv om de ikke nødvendigvis tror på en defineret religion,” siger Hans Raun Iversen, der netop har udgivet bogen I hjertet af Danmark om danskernes mentalitet.
Naimatullah Basharat er imam ved Nusrat Djahan Moskeen i Hvidovre og bekræfter ligeledes, at mange danskere er bange og famlende over for det religiøse. Det oplever han bl.a., når danskere besøger hans moske.
“De har mange fordomme om, hvad man må og ikke må og er generelt meget usikre over for det religiøse og over for mig som religiøs autoritet,” siger han og bekræfter, at den generelle viden om religion også er meget lav.
“De fleste danskere ved meget lidt om religion, både den kristne og den muslimske, siger Naimatullah Basharat. “Men det positive er, at stadig flere skoleklasser, institutioner og enkeltpersoner er nysgerrige nok til f.eks. at besøge os.”
85 procent af den danskerne er medlem af folkekirken
43 procent af danskerne går aldrig i kirke
To procent af danskerne går i kirke en gang om ugen
Syv procent af danskerne går i kirke en gang om måneden
62 procent tror på Gud
71 procent opfatter sig selv som troende
43 procent opfatter sig selv som religiøse eller religiøst søgende
69 procent opfatter sig selv som kristne
49 procent beder en bøn eller mediterer fra tid til anden
48 procent tror ikke på et liv efter døden
Kilder: I hjertet af Danmark, Gallups Milleniumundersøgelse, Kristeligt Dagblad
Kommentarer
Det blev man s’gu ikke meget klogere af …
Jeg synes, at det skinner igennem, at det er de troende, der i virkeligheden er bange!
De er bange for at miste den autoritet, de som religiøse overhoveder, søger at udøve.
Undskyld mig, men jeg finder det komplet latterligt at lade sig underlægge religiøse dogmer, og endnu mere latterligt, at noget menneske skal fortælle mig, hvordan Gud mener, at jeg skal agere.
Men jeg kan love teologerne i artiklen én ting: Hvis Gud åbenbarer sig for mig, så tro mig, så VIL jeg lytte…
@Jesper Schmidt
Hvad er det for nogle religiøse overhoveder, der udøver autoritet herhjemme?
Det er vel ikke Folkekirkens præster og bisper, du hentyder til?
Så vidt jeg ved er der ingen, der har set eller hørt Jesus eller Gud.
Tænk på at hele vores tro er bygget på baggrund af skrifter, der er skevet flere hundrede år efter begivenhederne fandt ses.
Nogen må have haft en god hukommelse for vi kender jo alle historien om fjeren og de 5 høns.
Alligevel er der mennesker, der tror på disse figurer.
Så vidt jeg ved er der ingen nulevende, der har set eller hørt Jesus, Gud er der jo aldrig nogen der har set..
5-10% af den dankse befolkning (børnene) har helt sikkert set julemanden og VED han eksisterer.
Men han findes jo ikke, vel.
Synes det der med al den religiøsitet er noget nymodens snak - så hellere gode gamle Sokrates -kend dig selv:
Mørkets ret
Om du Tingene vil udgrunde og greje
må du kende dit eget mørkes veje
Giv det umælede mæle
lad ikke det slumrende vedvarende dvæle
Fra tidernes morgen rinder et Væld
det vil stadig rinde når Historien når sin hæld
Ét har livet lært mig: Kræv aldrig det kun gode
af nogen som helst eller dig selv,
for Vældets vand er ofte en bitter drik - til alt held .
Selvfølgelig er de fleste danskere religiøse ignoranter.
Formålet med statskirken a/k/a Folkekirken har netop været, at absorbere så mange moderate kristne som muligt, så staten ikke skulle besværes af for mange markante religiøse samfund. Som naturlig konsekvens, er statskirken blevet en ligegyldig og tam organisation, uden nogen klar profil eller markante synspunkter, som folk kan tilslutte sig.
At de fleste sikkert synes, at Folkekirken og dens tro er forvirrende og uklar, og at de ikke evner at forholde sig til denne, eller andre religioner, ligger i naturlig forlængelse af beslutningen om at have en ligegyldig statskirke, fremfor en sekulær stat.
Artiklen er i øvrigt også temmelig ligegyldig og tam, og uden vitaminer.
Jeg synes faktisk at det er sørgeligt at udviklingen i verden har ført til at man som her nu åbenbart bliver betragtet som analfabet på området, fordi man ikke synes at det er så voldsomt vigtigt at vide noget om religion.
Men det bliver man selvfølgelig betragtet som, fordi det ud over enhver rimelighed er accepteret, at en troende kan påberåbe at føle sig såret, hvis man kommer til at sige eller gøre noget, som kommer på tværs af vedkommendes tro.
For uden denne lille, indrømmet fantastisk smarte, fornærmethedsfaktor indbygget i religionerne, ville man aldrig kunne hævde det nødvendige i at kende nærmere til deres indhold, for at kunne færdes uden at skade andre i det offentlige multireligiøse rum.
Peersonligt kunne jeg da aldrig drømme om at spille fornærmet, stødt eller såret hvis/når nogen stiller sig tvivlende an overfor mine forestillinger om hvordan tingene hænger sammen i verden, og hvordan vi, måske i overensstemmelse hermed, bør opføre os overfor hinanden.
Jeg kan ikke se andet end at den latterlige analfabetisme, der ikke har en pind med analfabetisme at gøre - snarere det modsatte, kunne man med god ret hævde - som beklages så stærkt af forskellige personer i artiklen, er et skridt i den skrupgale retning, væk fra den tolerance den ellers så hyklerisk gør sig til talerør for.
Mennesket er grundlæggende et flokdyr, ligesom ulve, hunde, chimpanser, rensdyr etc.
Den kvantitavie forskel er mangfoldig selvom den grundlæggende kvalitet er den samme.
Religion er blot en måde at kontrollere og definere en flok på. Således er en religion uden tilhængere en fiasko.
Vi har forskellige religiøse flokke.
De kristne der er delt i katolikker og protestanter der igen er delt i mange underflokke. Muslimerne er såvidt jeg ved delt i shiaer og sunnier, som kan sammenlignes med den kristne deling i katolikker og protestanter.
For mange samfund gælder det at de ville gå op i limingen uden en floktro - religion.
Danskerne kan klare sig foruden. Dette mener jeg er en egenskab af totalt fantastiske dimensioner.
Det danske samfund er grundlæggende forstående overfor lidende, solidarisk og beskyttende overfor de svage men har ikke behov for en religion.
Hurra for Danmark!
Danmark har bevist at religion er overflødigt.
“Danskerne er uvidende, fordomsfulde og respektløse over for folk, der ikke har en tro.”
Negationsprøven fejlede. Ovenstående citat står ikke i første afsnit, men skulle gerne belyse at emnet egentlig er noget vås.
Religion er ikke væsentligt.
“Vild med dans” er ikke væsentligt.
Frihed og lignende emner er væsentlige.
Marx gav jo udfra den dialektiske materialisme nogle nøje analyser af de materielle årsager til at folk får behov for religionens opium.
Men måske burde den dialektiske materialisme suppleres med en analogi til den, nemlig en : Holistisk materialisme ?
Meget af den lidelse der opstår
pga. vore samfundsforhold skyldes formodentligt at meget af vor nuværende videnskab og især mange af de magtfuldes økonomiske beslutninger har et reduktionistisk syn på forløbene ( og en praksis der følger det syn ).
Jeg betragter det som en udmærkelse at være religiøs analfabet. Det offentlige domæne skal ikke belastes med religiøse krav og sensibiliteter.
Enig med Jørgen Nielsen (hvilket ikke sker så ofte).
Ja, det er næsten lige så sandsynligt som at vinde i Lotto, 52 uger i træk ;-)
Det er frygteligt med folk, der har fundet SANDHEDEN.
At de i den grad er på tynd is, viser sig tydeligt deri, at de er nødt til at beskylde folk, der afviser deres kære SANDHED, for at være - bange og analfabeter.
Hvor de dog afslører sig selv! Hvilken rystende usikkerhed! Stakkels mennesker, kan ikke klare, at andre ikke deler deres overtro, så det må bortforklares med angst og uvidenhed.
PS.
I øvrigt er der faktisk god grund til at være bange for religion. Se bare tilbage gennem historien, og såmænd også i vore dage, hvor muslimer brænder ambassader af og sprænger bomber, fordi deres stakkels Muhammed (som gik bort for en del år siden) efter deres mening er blevet krænket af en tegning, bragt i en lille avis i et fjernt land med isbjørne i gaderne - en tegning, som de i øvrigt aldrig har set.
Jo, religion har fanden skabt.
Regeringen, Dansk Folkeparti og en lille minoritet er skyld i Danmarks intolerance
Jeg er enig i at “Klimaet er blevet meget anderledes, og jeg synes faktisk, at de fleste danskere i dag er meget tolerante over for troende,” som vi kan læse ovenfor. Ikke flertallet, men DF, regeringen og en minoritet bærer hovedansvaret for den manglende respektløshed.
En af de største kritikere af denne danske minoritets intolerance er Bashy Quraishy - klik på:
http://www.bashy.dk
Jeg er absolut tolerant over for troende; jeg kunne ikke drømme om at forsøge at rive nogen ud af deres vildfarelser.
Men jeg er ikke tolerant over for religion. Jeg synes, det er en frygtelig gang sludder og humbug, og jeg nægter at foregive, at religion er dybsindig, ophøjet indsigt i virkelighedens og tilværelsens inderste skjulte væsen.
Her er tolerance og respekt absolut ikke på sin plads. Man skal ikke tolerere og respektere løgne og illusioner - men må selvfølgelig, så vidt muligt, bære over med de stakkels ofre for løgnene og illusionerne.
Nogle gange er vi bare låst fast i hvad det vil sige at være religiøs.
For mit vedkommende er troen på en Gud absurd. Men jeg får da et stort udbytte af at meditere for at se verden som den er.
Er der måske tale om at vi i den daglige diskurs roder religiøsitet og spiritualitet sammen, så vi ikke klart kan se nuancerne?
Religion kan være andet end at “Gud fik mig til at vinde Wimbledon”.
(Og naturligvis måtte DF også bære skylden for dette “problem” - Var det ikke socialisterne i gamle dage der ville af med religion?)
med venlig hilsen
Lennart
@Jesper Schmidt
“Men jeg kan love teologerne i artiklen én ting: Hvis Gud åbenbarer sig for mig, så tro mig, så VIL jeg lytte…”.
Det vil jeg helt sikkert også. Håber dog, jeg får lejlighed til at stille tyrannen et par alvorlige spørgsmål, inden min vrede og forbitrelse tager overhånd.
Frederikke: “Hej, mit navn er Frederikke, og jeg er religiøs analfabet”.
Støttegruppen: “HEEEEEEJ Frederikke”
Frederikke: “Jeg har været ædru fra intolerances søde nektar i 6 år”.
*De trofast gentagne, men stadig ivrige klapsalver høres fra støttegruppen.*
Frederikke: “Jeg var intolerant i 18 lange år, og det var en opslidende kamp, der har ødelagt meget for mig, min familie og mine venner. En mindelsesværdig oplevelse for 6 år siden fik mig til at indse, hvor afhængig jeg var af at opretholde det ideologiske paradigme, som jeg havde nydt sammen med venner med ligesindede tendenser. Jeg har altid været lidt religiøs analfabet, men det starter langsomt, ikk?
*Flere gruppemedlemmer nikker genkendende*
Frederikke: I ved, først prøver man det til en fest for at være “med”, så gør man det for sjov sammen med en mindre gruppe venner et par gange om ugen, så bliver det til hverdagsrutiner, og før man ved af det, har man plakater af Pia og A3-forstørrede Muhammed-tegninger hængende i entre’en.”
*Der går et suk gennem gruppen - for mange har taget samme rute, hvilket er grunden til, at de er her.*
Frederikke: “For 6 år siden begyndte jeg at arbejde sammen med en troende, og en dag efter han havde færdiggjort Wudu og bedt på sit medbragte Sajjada …
*De ældste medlemmer klapper nikker forståeligt, kun de nyankomne og stadigt stærkt påvirkede sidder i deres tågede rus og ikke aner, at Wudu betyder afvaskning og et Sajjada er et bedetæppe*
… “spurgte jeg Ahmed, hvorhenne på arbejdspladsen han dog havde fundet et personalebad?!”
Jeg skammer mig over ovenstående oplevelse og at være borger i et land, hvor selv et relativt veluddannet menneske som jeg ikke er blevet oplyst om bedeteknikker og andre elementer tilhørende religioner, som man i sit liv unægteligt vil støde på - medmindre man har bosat sig intentionelt væk fra immigrationens hotspots, kun køber dansk svinekød, synes at alt var meget bedre i 1950erne og iøvrigt synes, at det tage med De Gule ud for at slå på FCK-fans overhovedet ikke er spor religiøst eller fanatisk.
Hvordan kan vi omfavne transnational eksport til Saudi-Arabien, Phillipinerne og Indien og den globalisering, der sørger for at Arla, Mærsk, Emborg og Carlsberg stadig har et købedygtigt marked, uden i det mindste at anerkende, at resten af verden fungerer og agerer på andre tangenter end vores?
Indtil vi tilkendegør, at Danmark og vores højt-tilbedte ytringsfrihed ikke har epistemologisk monopol, er vi ikke bare analfabeter, men også direkte dumme.
“Danskerne er religiøse an-alfabeter, som hverken forstår eller respekterer mennesker, der har en tro.”
Kære Iben Thranhol m.f.
Det letteste i denne verden er desværre at fordømme andre mennesker som vi aldrig har set og vi overhovedet ikke har det mindste kendskab til.
Jeg har den faste “tro” på at rigtig mange mennesker er kærlige, gode, fornuftige og samvittighedsfulde.
Rigtig mange mennesker behandler sine medmennesker med stor respekt og ligeværdighed uanset hvad så end måtte tro eller ikke tro på.
Jeg mener ikke, at fordi man ikke er mér vidende om religion eller religion ikke interesserer én, at det gør så gør én til et mindreværdigt menneske.
At nedgøre/nedvurderer andre mennesker uden at have belæg for dette, er i mit univers ikke værdigt og respektfuldt.
Jeg opfatter mig selv som et rimelig ordentlig menneske, selvom jeg er et ræligjøst analfabet.
Iben Thranholm… Hvordan har du det med din samvittighed ?
Ønsker alle en rigtig god dag…
Så længe troende mennesker ikke forsøger at påtvinge mig deres tro ved mod min vilje at missionere overfor mig eller ved at jeg som borger i et samfund bliver påtvunget religiøse regler, der for mig er meningsløst indskrænkende, så må de tro lige nøjagtig, hvad de har lyst til.
Det er ikke et spørgsmål om at vide noget om tro og religon, det er blot og bart et spørgsmål om at tro. Danskerne tror dumstædigt på ‘rationaliteten’ - en ren abstraktion, der ikke kan bevises, og med garanti ikke findes i virkeligheden.
Så længe ikke-troende mennesker ikke forsøger at påtvinge mig deres ikke-tro ved mod min vilje at missionere overfor mig eller påtvinge mig regler, så¨må¨de være lige så ugudelige, som de vil …
Fornuften er en hore, den går i seng med hvemsomhelst
Er du ikke lidt snerpet, Lars?
Teorier, antagelser, påstande, meninger, holninger og ytringer…
Gensidig respekt og ligeværdighed !
Tjah, det er en smule vanskeligt at have respekt for en religion, der hævder, at det er nødvendigt at lemlæste smådrenge tissemænd for at sikre sig Gudens gunst.
Det er ligeledes vanskeligt at respektere den kristne tanke om, at Gud ofrer sin søn (som i øvrigt er identisk med ham selv) på korset, for at vi andre kan få syndsforladelse. For slet ikke at snakke om jomfrufødsel, opstandelse fra de døde, himmelfart, og hvad de nu ellers har at byde på.
Der er sgu nogle ting, trossætninger, der er så tåbelige, at man ikke kan respektere dem.
Der er uendeligt mange tåbeligere ting, som folk uden tro beredvilligt accepterer.
Jeg synes, det er tydeligt, at ligesom indvandrerdebatten har meget lidt med indvandrerNE at gøre, men er en sag mellem fraktioner af danskere, så handler religionsafståen ikke så meget om Gud som om den tanke, at mennesket i sin oppustede selvforståelse kunne tænkes at være underlagt højere magter.
“uden Guds-tro”, skulle der stå, ingen er jo uden tro.
“Efter menneskene holdt op med at tro på Gud, tror de ikke på ingenting, men på hvadsomhelst”.
Chesterton
Kære Hans
Ja, det kan være rigtig vanskeligt at respektere hvad der føles rigtigt for vores medmennesker.
Vi kan forsøge at respektere hinanden som medmennesker, det er ikke det samme som at respektere deres handlinger.
Der findes en gnist af det gode i alle, der er bare stor forskel på hvordan vi mennesker vælger at formidle det videre.
Jeg er stolt over at være dansker. Især hvis kun 10 % af danskerne er 100 % havenissetroende….
Jeg er stolt af en nation, der har smidt overtro, religiøse sandheder og anden viften med hænderne væk.
Jeg er stolt over at leve i land, hvor man kan tilbede hvad man har lyst til, men aldrig skal forvente af vi andre der det seriøst.
Og som artiklen selv påpeger. og andre før mig har citeret, så er jeg stolt over “at danskernes manglende viden om og respekt for religion gør, at vi ofte er ude af stand til at forstå de religiøst baserede konflikter i verden.”
Fåk religiøse argumenter, og fåk især religiøse konflikter og krige…
Jan,
min synsvinkel er en helt, helt anden end din. Du skriver:
“Ja, det kan være rigtig vanskeligt at respektere hvad der føles rigtigt for vores medmennesker. ”
Absolut uenig: der er ting, som simpelt hen er for langt ude til at burde respekteres.
Tag for eksempel omskæring af små piger. Det er ikke et spørgsmål, om at “det kan være rigtig vanskeligt at respektere”. Det skal sgu ikke respekteres.
Din relativisme kan jeg overhovedet ikke dele. Der er visse ting, som slet og ret er for tåbelige, og andre der er knap så tåbelige.
Til de tåbelige ting regner jeg jødedommen, kristendommen og islam.
Hans Raun Iversen taler om “den styrke, det ofte giver at have en stærk tro”, men man må vel bare konstatere, at den religiøses styrke til forveksling ligner svaghed, når det problem, som artiklen kredser om, faktisk består i, at religiøse mennesker har en ganske veludviklet evne til at blive fornærmede eller føle sig krænkede.
Hvis religionen skulle yde den trøst og den eksistentielle rodfæstethed i verden, som den foregiver at yde, måtte man forvente, at religiøse mennesker var et særligt robust folkefærd, som ikke uden videre lader sig krænke - men hvorfor er det så lige, at vildt fremmede folkeslag føler sig hensat i et ubændigt raseri over en dusin tegninger i en dansk provinsavis? Mens danske diplomater ikke ugentligt byder sig selv på kaffe hos samtlige muslimske regeringer i verden for ligesom at få behørig underretning om, hvorvidt alt der blev udtalt under fredagsbønnerne nu også i ét og alt stemmer overens med den evangelisk-lutherske augburgske konfession?
Hvis Gud er så stor, som troende af alle aftapninger hævder, at Han er, må man forundres over deres manglende evne til forlige sig med verdens små stød. Psykologisk giver pirreligheden og adfærdsmønsteret blandt stærkt religiøse mennesker langt bedre mening, hvis vi antager, 1) at religionen udspringer af angst og vildrede, som 2) den søger at ønsketænkning og dogmer, hvilket den dog 3) sjældent har held med.
iben Tranholm er jo konverteret til katolicismen; det skal hun jo have lov til. Hvad hun ikke skal have lov til er at komme og belære andre om hvordan den rette måde at tro er på. Det skal INGEN gøre, hverken muslimer, fundamentalister fra USA, Indre Mission’s yderkant, hinduister, buddhister eller folk som tror på det Flyvende Spagetthi-Monster (FSM).
Og jeg kan kun som troende spirituel-religiøs være enig i at Iben Tranholm er hamrende gange for at folk skal afsløre katolicismens og kristen-dommens værste sider. Som katolik skal Iben Tranholm jo netop følge Pavens bud; det skal danskerne heldigvis ikke. Og gør det da heller ikke.
(hvorfor er der ingen der bedt Iben Tranholm om at forsvare eller tage stilling til Pavens angreb på homoseksuelle?)
Og nu bliver omskæring altså ikke foretaget for at manskal frygte Gud. Hos jøderne bliver omskæring foretaget for at besegle pagten mellem jøderne og Gud, hos muslimerne er det vel mest en praktisk ting? som så siden er blevet religiøst begrundet.
(der mangler f.eks. rigtig meget vand i en ørken)
Mange mænd i USA er jo også omskåret - uden at det har noget som helst med religion at gøre; de finder det blot praktisk.
Danskerne har siden Grundtvigianismen i 1800-tallet fik godt fat i flertallet af danskerne haft den enkle holdning som Grundtvig (ofte) gav udtryk for:
“Menneske først, og kristen så (siden)”
Det er muligt at den officielle kristendom har ændret sig fra katolicisme, til protestantisme, til pietisme, til rationalisme, til det vi har nu. Men nedenunder allt dette her, ligger den danske folketro altså stadigvæk, og har altid gjort det. Lige siden kristendommen kom til lanet i 300-tallet, sammen med ase & vane-troen. Dengang var det nemlig den sejrende kristus, den gotiske (keltiske) udgave af kristendommen, der var gældende. Og det var den lige indtil en vis Harald Blåtand allierede sig med den Tyske Kejser og gjorde danerne kristne (dvs. til gode katolikker).
Og denne folkereligiøsitet indeholdt bl.a. alt det de såkaldt alternative behandlere står for. Bl.a. direkte kontakt til guderne via shamaner, kontakt til afdøde, planters helbredende egenskaber og meget meget mere.
Det, Iben Tranholm og andre misforstår som interesse for religion og for analfebetisme rent religiøst er jo nok i virkeligheden, fordi danskerne ikke skilter offentligt med deres religion som f.eks. katolikkerne gør det - eller visse grupper inden for Islam gør det. Danskerne har nemlig taget ordet om at hvis man vil bede, så skal man gå ind i sit lønkammer og bede - og ikke gøre det offentligt. Og gøre et stort skue ud af det.
Om noget er danskerne spirituelle, og har deres egen form for religiøst udtryk. Og danskerne er faktisk spirituelle og religiøse der hvor det gælder og tæller: i hjertet.
På vore handlinger skal vi kendes sagde en mand engang. Og danskernes handlinger, f.eks. i form af donationer til de lidende i verden, gør dem netop til et af verdens mest spirituelle folk. Men ikke nødvendigvis som tilhænger af organiseret religion.
”Religions-eksperter er enige,” hedder det i artiklen, at ”danskerne er uvidende, fordomsfulde og respektløse over for folk, der har en religiøs tro.”. Religions-eksperter? Som den tidligere informationschef hos Det katolske bispedømme i Danmark, Iben Thranholm? Det er jo ingen nyhed, at disse troende ”eksperter” kræver respekt for deres tro på den her inkvisitoriske måde. Respekt, fordi så lidt, som Iben Thranholm kan rationelt forklare, hvorfor hun tror, at Josef Ratzinger er Guds stedfortræder på jorden, så lidt kan tørklæder bærende kvinder give en fornuftsmæssig forklaring, hvorfor de gør.
Det er vist netop denne anmassende holdning overfor ikke-troende, hvorfor de fleste har fået et negativt billede af religion. Og vi behøver ikke at blive belært om religionens rolle i historie og politik, tak. Den kender de fleste godt. – fra hekseforbrændingerne over Nordirlandkonflikten til nutidens fundamentalisme. Vi vil gerne vise tolerance over for de troende, men til gengæld må vi vist nok kræve, at det bliver respekteret, at vi ikke vil være med.
Den arrogante og ligefrem fornærmende tone af de her “religions-eksperter” bidrager vist ikke til dialog og er fuldstændig uegnet til at skabe respekt for tro.
Karsten,
ja, omskæring er for jøderne beseglingen af en pagt, man kunne også kalde det en handel, mellem det udvalgte folk og Gud. Mod at ofre en stump hud - et symbolsk menneskeoffer - til Guden får man Gudens beskyttelse. En dybt primitiv tankegang, med rødder langt tilbage i urtidsreligioner, som jo endnu ikke var glemt på Det gamle Testamentes tid, jf. Guds krav til Abraham om at ofre Isak.
Men trods alt er menneskeofringen hos jøderne dog nu kun symbolsk.
“Teologiprofessor Svend Andersen fra Århus Universitet er enig i, at 60’ernes og 70’ernes antireligiøse strømninger stadig har tag i danskerne, men mener at indstillingen til religion har ændret sig meget de senere år.”
He. He. Eller også er det bare bevidstgjort konstruktiv ligegyldighed.
Iben Tranholm er katolik. Det står der intet om, hverken i denne artikel eller i den tilhørende interview. Og hvorfor er det så vigtigt ? Jo, det er det, fordi især hendes holdninger til stat, religion og politik (abort mm) er så gennemsyrede af hendes katolske tro, at jeg har vanskeligt ved at se, hvordan hun kan holde disse holdninger for sig selv, når hun skal lave programmet Religions-rapport på DR1.
I det interview som hun giver andetsteds på siden kan man bl.a. læse, at hun mener at den demokratiet bestemt ikke er det bedste, men at Gud skal bestemme, da hun mener, at menneskets værdighed kommer fra Gud. Og ja, det er bestemt muligt, men hvad har det at gøre med at leve her på jorden. Og faktisk er hun mere på linje her med Søren Krarup end hun måske selv aner…
Mht. Solsjenitsyn tror jeg bestemt ikke, at det var de kultur-radikale, der støttede ham. Det var den netop den borgerlige fløj, der gjorde dette. Og det havde de næppe gjort, hvis de havde vidst, at manden rent faktisk var dybt anti-demokratisk og gik ind for et samfund som var baseret på Rusland i 1700-tallet, dvs. et samfund med livegne (slaver), gods-ejere og kejsere.
Solsjenitsyn var in og kunne bruges da han kritiserede Sovjetunionen og flyttede til USA— da han efter Sovjetunioenens opløsning vendte tilbage til Rusland og da han endda så vidt jeg ved støttede Putin— var han mindre salonfähig.
Nu er han død og en gade er til kommunisternes store fortrydelse blevet opkaldt efter ham i Skt Petersborg.
Jeg synes at de mest utrolige i denne religions debat er at de fleste venstreorienterede mener at man nu skal tage “hensyn” til at folk er troende— specielt hvis de er indvandrere og er “troende”
Det har da ellers aldrig været venstreorienteret at være troende—
I 70erne var man meget lidt troende og den venstreorienterede forfatter Jesper Jensen og den venstreorienterede sanger Trille blev herostratisk berømte med deres “Ham gud er edermame svær at få smidt ud”—
Og det må man jo give dem ret i—
men at det nu er sådan at denne “gud” bliver forsvaret med næb og klør af venstreorienterede — det var der næppe nogen der havde forestillet sig dengang.
Sikke en masse fornuftige kommentarer til en artikel med nogle bizzare synspunkter.
(Med en behagelig undtagelse i Naweed Baig).
Måske har jeg fået en åbenbaring ???
(Eller også har andre !!)
God weekend til alle.
Gode kommentarer - faktisk.
Sjov detalje ved artiklen: Næsten alle kilder, begyndende med Tranholm og Baig, sikrer sig da vist deres levebrød med netop religionerne.
For dem må det da være et greulscenario, at danskerne vender sig bort fra denne dyrkelse af usynlige venner.
Niels,
ja, det er sørgeligt at være vidne til, hvordan venstrefløjen har udviklet sig, eller rettere er gået i forfald. Der er ikke mange principper tilbage.
Jeg fik et alvorligt chok, da Enhedslisten ville opstille Asmaa Abdol-Hamid, og jeg er sgu ikke kommet mig over det endnu. Min kone tilrådede krisehjælp af min bror psykologen, men det syntes jeg nu alligevel ikke.
Havde det så været et enkelt fejltrin, begået i løftet stemning på et festligt årsmøde … men det var det vist ikke.
Næh, tresserne og halvfjerdserne var ganske rigtigt venstrefløjens storhedstid. Da havde man endnu visse idealer, frigørelse ikke bare fra kapitalens magt, men også fra religionens og den borgerlige morals undertrykkelse.
Nu må man nøjes med at tage sit fotoalbum frem og sætte en gammel LP på … og så ellers svælge i nostalgien.
Karsten Aaen, med din sidste kommentar beviser
du til fulde at Danskere generelt ikke fatter hvad der
foregår i hovedet på religiøse mennesker .
F.eks er det ikke Iben Tranholdt’s holdninger der er
“gennemsyrede af hendes katolske tro”, det er Iben Trandholdt selv der er “gennemsyret af hendes katolske tro” og dette afspejles naturligvis i hendes holdninger.
Mht Krarup er det måske Paven han er på linje med og ikke Iben Tranholdt ?
Jeg har svært ved at forestille mig at det i 60´erne og 70´erne overhovedet ville blive kommenteret, hvis én og anden mødte op med tørklæde på, når jeg tænker på de fantasifulde udklædninger der ellers florerede i tiden. Enhedslisten, skulle det vise sig, var bare det eneste parti der endnu ikke havde givet køb medlemmernes ret til at gevante sig. Asmaa Abdol-Hamid har da også, som forventet, mistet sin stjernestatus på sine holdninger (s uklarhed) og ikke på sit tøjvalg. Så meget må man retfærdigvis give Enhedslisten.
Søren,
nu spiller du jo dum. Der er Muhammed til forskel på, om man tager et tørklæde på, fordi man fryser om ørerne eller synes, at det kunne se festligt ud - og om man gør det, fordi en kvindeundertrykkende religion dikterer det.
Tøjvalg! Næh, det var sgu ikke tøjvalg, men religionsunderkastelse.
Ja, det vil sige, hvis det ikke var en gimmick for at erobre stemmer. Det er måske nok det mest sandsynlige.
Verden ville formentlig ikke have ret mange muslimer, hvis det var frivilligt, og hvis den enkelte selv kunne bestemme. Det kan de imidlertid ikke. De er alle forudbestemt til at ‘forblive i troen’ paa grund af deres ophavs tro.
Islam er den eneste religion, der er saa ‘human’ og overbevist om sin egen styrke i forhold til andre religioner, at det skal koste livet, hvis nogen skulle formaste sig til at forkaste islam eller til at konvertere til en anden religion eller til at blive ateist.
Hvem sagde religionsfrihed og tolerance?
Birgitte,
læs lige 5. Mosebog kapitel 13, afsnit 6-18.
Dødsstraf er også i Jødedommen og dermed også i Kristendommen den foreskrevne straf for apostasi. Vi Danskere udøver den bare ikke længere siden Reformationen. I de mere fundamentalistisk katolske lande derimod så du frafald fra den sande tro derimod hårdt straffet langt op i det 19. århundrede.