Danskerne er religiøse analfabeter, som hverken forstår eller respekterer mennesker, der har en tro.

Det siger teolog og vært på P1-programmet Religionsrapport, Iben Thranholm, til dagens udgave af Refleks.

I Danmark er intet helligt. Jo måske ytringsfriheden,” siger hun og betegner Muhammed-tegningerne som “et strålende eksempel” på den “grundliggende uvidenhed”, som præger danskernes forhold til religion.

Flere religionsforskere og imamer giver hende ret i, at danskerne generelt ved alt for lidt om religion og ofte er både bange og afvisende over for troende, uanset hvilken religion de tilhører.

Sekularismens højborg

Selv om 85 procent af danskerne er medlem af folkekirken, har Danmark verdensrekord i sekularisme, hvis man måler på f.eks. antallet af borgere, der bruger de religiøse institutioner og arrangementer eller betegner sig selv som religiøse. Det viser både danske og internationale undersøgelser af danskernes forhold til religion.

Kun fem procent af befolkningen betegner sig som ateister, og et lignende antal opfatter sig selv som stærkt troende. Langt størstedelen af danskerne har et meget uklart og vagt forhold til religion. De tror på et eller andet, men ved ikke rigtig hvad. Og det gør, at de har svært ved at forstå, hvor stor betydning religionen kan have for andre, mener Iben Thranholm.

Danskernes forhold til religion er præget af fordomme. Og mange har et meget negativt billede af religion,” siger hun og mener, at det er en af hovedårsagerne til, at debatterne om tørklæder i danske retssale, Fadervor i folkeskolen eller Muhammed-tegningerne bliver så skingre. Hun mener også, at danskernes manglende viden om og respekt for religion gør, at vi ofte er ude af stand til at forstå de religiøst baserede konflikter i verden.

Mildere vinde

Imam Naweed Baig fra Rigshospitalet kan godt genkende det billede, Iben Thranholm tegner af danskerne.

1960’ernes og 1970’ernes sekularisering har sat et stærkt præg på danskerne, der ofte er både skeptiske og famlende over for dem, der er religiøse”, siger han og medgiver, at danskernes viden om religion er behersket.

De fleste danskere ved kun det om religion, de har lært i folkeskolen, og de ved især meget lidt om religiøse følelser,” siger han. “Dem ved de ikke, hvordan de skal tackle.” Naweed Baig understreger imidlertid, at han generelt synes, at danskerne er meget åbne og tolerante over for troende. Når man får et andet indtryk, skyldes det ofte medierne, der fokuserer på en lille højtråbende minoritet, mener han.

Den store majoritet af danskere passer sig selv og har det fint med, at deres nabo er troende. Det blander de sig ikke i, som så meget andet,” siger han.

Teologiprofessor Svend Andersen fra Århus Universitet er enig i, at 60’ernes og 70’ernes antireligiøse strømninger stadig har tag i danskerne, men mener at indstillingen til religion har ændret sig meget de senere år.

Klimaet er blevet meget anderledes, og jeg synes faktisk, at de fleste danskere i dag er meget tolerante over for troende,” siger han og fremhæver bl.a., at kendte danskere stadig oftere betegner sig selv som troende, uden at der er nogen, der kimser af det.

Uafklaret tro

Lektor i praktisk teologi Hans Raun Iversen fra Københavns Universitet har undersøgt danskernes forhold til religion og er enig i, at den danske religionsskepsis er stor.

De fleste danskere er bange for alt meget religion, fordi de selv har en fornemmelse af, at de mangler noget. Deres egen tro er svag og uafklaret, og derfor bliver de ofte bange eller ængstelige, når de møder den styrke, det ofte giver at have en stærk tro,” siger han. Som et eksempel på den udbredte skepsis nævner han, at kun 10 procent af danskerne mener, der findes en absolut sandhed, mens tallet i Storbritannien er 40 procent, i USA 70 procent og i Pakistan hele 95 procent.

Hans Raun Iversen er i øvrigt enig i, at en stor del af danskerne har meget lidt forståelse for religionens betydning for de internationale konflikter i verden.

Men det er danskerne ikke ene om. Der var jo ikke en eneste vestlig politolog, der kendte ordet religion før den 11. september,” siger han, men understreger, at danskerne ikke efter hans opfattelse er antireligiøse. Deres gudstro er bare anderledes og mere ukonkret end i andre europæiske lande.

Det er interessant at se, at hele 71 procent af den danske befolkning opfatter sig selv som troende, selv om de ikke nødvendigvis tror på en defineret religion,” siger Hans Raun Iversen, der netop har udgivet bogen I hjertet af Danmark om danskernes mentalitet.

Naimatullah Basharat er imam ved Nusrat Djahan Moskeen i Hvidovre og bekræfter ligeledes, at mange danskere er bange og famlende over for det religiøse. Det oplever han bl.a., når danskere besøger hans moske.

De har mange fordomme om, hvad man må og ikke må og er generelt meget usikre over for det religiøse og over for mig som religiøs autoritet,” siger han og bekræfter, at den generelle viden om religion også er meget lav.

De fleste danskere ved meget lidt om religion, både den kristne og den muslimske, siger Naimatullah Basharat. “Men det positive er, at stadig flere skoleklasser, institutioner og enkeltpersoner er nysgerrige nok til f.eks. at besøge os.”

Fakta: Danskerne og tro

85 procent af den danskerne er medlem af folkekirken
43 procent af danskerne går aldrig i kirke
To procent af danskerne går i kirke en gang om ugen
Syv procent af danskerne går i kirke en gang om måneden
62 procent tror på Gud
71 procent opfatter sig selv som troende
43 procent opfatter sig selv som religiøse eller religiøst søgende
69 procent opfatter sig selv som kristne
49 procent beder en bøn eller mediterer fra tid til anden
48 procent tror ikke på et liv efter døden

Kilder: I hjertet af Danmark, Gallups Milleniumundersøgelse, Kristeligt Dagblad