Tv-Avisen på DR lavede en ensidig dækning af den store Gaza-demonstration, som fandt sted for præcis to uger siden, den 13. januar. Det mener en stribe seere og læsere. Flere af de klager, Informations debatredaktion har modtaget, er kopier af klager sendt til Danmarks Radio. Også Berlingske Tidende, Politiken og Jyllands-Posten fortæller, at de alle har modtaget læserbreve om Danmarks Radios dækning af demonstrationen.
Danmarks Radio oplyser også selv om seerklager, både direkte til tv-avisen og til Jacob Mollerup, lytternes og seernes redaktør i Danmarks Radio.
Finn Held er en af dem, der har klaget over Danmarks Radios dækning af demonstrationen, en dækning, der i Tv-Avisen klokken 21 udelukkende omhandlede det voldsomme efterspil, der fandt sted i Stormgade efter demonstrationens afslutning. Demonstrationen havde 7.-10.000 deltagere, og blandt dagens talere var Margrethe Vestager, Mogens Lykketoft og Villy Søvndal.
Efter demonstrationens fredelige afslutning på Christiansborg Slotsplads bevægede en gruppe på 300 mennesker sig væk fra den opløste demonstration.
Ifølge Jakob Lausch Krogh, der var med i gruppen, var gruppens mål at komme til en anden planlagt demonstration med samme tema på Israels Plads.
Gruppen blev af politiet ledt gennem Stormgade, hvorefter politiet snart blokerede gaden i begge ender med biler og betjente. Flertallet af de tidligere demonstranter blev lukket inde i Stormgade, og det kom til stenkast, en knust busrude og anholdelse af ca. 100 mennesker.
Skævvridning af forløbet
Det indslag, Danmarks Radio bragte i Tv-Avisen klokken 21 omhandlede kun Stormgade-situationen. Den indledende overskrift lød:
“Her i aften er en stor Gaza-demonstration endt i optøjer”. Studievært Klaus Bundgård Poulsen introducerede billederne fra Stormgade med ordene “en ellers fredelig demonstration” var endt i optøjer og masseanholdelse.
Til Information siger Finn Held: “Der var ikke tale om en ‘ellers fredelig’ demonstration. Det var en helt igennem fredelig demonstration, hvor tusindvis af mennesker vandrede sludrende gennem gaderne med det mål at signalere fred og fordragelighed. Mange havde børn med.”
Et gennemgående klagepunkt fra seerne er, at Danmarks Radio som public service-kanal har pligt til at omtale en demonstration af den art og af det omfang, og at det skævvrider kun at dække efterspillet.
“Denne pligt til at oplyse offentligheden har Danmarks Radio ikke opfyldt”, mener Held og tilføjer:
“Demonstranterne deltager ikke for oplevelsens skyld, men for på netop denne måde at komme offentligt til orde. Medierne anvender gengivelser og udtalelser fra demonstrationer i udlandet som signaler eller budskaber om, hvad offentligheden eller folket eller grupper i folket mener om politiske forhold.”
Held siger videre:
“Det er ikke vanskeligt at forestille sig, hvordan udenlandske journalister har tolket denne demonstration set med Danmarks Radios optik. Et aktuelt eksempel her på er Israels ambassadør, Artur Avnon, der i DR2’s Deadline den 18. januar sagde:
“Jeg har set her i København voldelige demonstrationer på tv, og jeg spørger mig selv, hvad det er de demonstrerer for”.
Finn Held siger om ambassadørens undren: “Det spørgsmål han stiller, er jo slet ikke mærkeligt efter tv-dækningen. Danmarks Radio er skyld i, at demonstrationens pointe gik tabt. Vi demonstrerede for fred - fredeligt.”
Ikke en fejlvurdering
Susanne Hegelund, chef for Tv-Avisen, tøver med, hvorvidt demonstrationen skulle have været dækket i Tv-Avisen eller ej, når hun bliver spurgt til den dramasøgende måde at producere nyheder på.
“Måske var det en fejlvurdering ikke at dække den demonstration, måske var det ikke.”
Alligevel mener hun at kunne forsvare den redaktionelle beslutning om ikke at dække demonstrationen, og det billede af helheden seerne blev efterladt med, når Tv-Avisen i stedet udelukkende dækkede de efterfølgende optøjer. Susanne Hegelund vurderer, at det blev gjort tydeligt nok, at der var tale om to separate begivenheder.
“Det er ikke en nyhed, at der er en demonstration i København for fred i Gaza,” siger Susanne Hegelund.
“Heller ikke selv om fremtrædende politikere fra oppositionen holder taler, og det er den største af sin art i denne omgang. Det er derimod en nyhed, at der anholdes 100 mennesker, og at der er gang i gaden.”
Pro-Israel ugen før
Mediekommentator Erik Valeur undrer sig ligesom mange af de klagende seere:
“Tv-Avisen prioriterer fuldstændig dramatikken til fordel for demonstrationen,” siger han, og fortsætter:
“Københavnske gader med lidt uro i - såkaldte gadekampe - har vi set 1.000 gange før. Det valg viser i ekstrem grad den macho-redigeringsform, der styrer de store elektroniske nyhedsmedier, hvad enten det er mænd eller kvinder, der er ledende redaktionschefer den dag. De lader sig forblænde af action, brag og kanonslag, der sprutter. Det er faktisk utrolig puerilt og vanepræget.”
Valeur nævner også den omtale, demonstrationen med et 31 sekunders indslag fik i Danmarks Radios klokken 18.30 Nyheder, som påfaldende elendig:
“Jeg tabte grydeskeen, da jeg så, hvordan de dækkede den demonstration på 30 sekunder og uden lyd på Mogens Lykketoft. I TV-Avisen i sidste uge lavede de et to-tre minutter langt indslag klokken 21 fra en pro-israelsk demonstration med 300 jøder, hvor der blev vist lange uddrag fra Søren Espersens tale. Derfor var det desto værre at dække den seneste demonstration sådan.”
DR vedgår misforståelse
Danmarks Radio valgte med sin dækning af masseanholdelsen at lade uroen stå alene som repræsentativ mediedækning af de mange mennesker, der den dag gik i gaderne for fred i Gaza.
Til det siger Jacob Mollerup, lytternes og seernes redaktør i Danmarks Radio:
“Man kan diskutere den prioritering, der ligger i ikke at dække den fredelige demonstration, men derimod at køre indslaget med blå blink i gaden som topindslag, selv om sagens eneste kendte ‘offer’ var en rude i en politibus. Men man skal huske, at det præcise billede af begivenhederne omkring stenkast og anholdelser ikke foreligger, når redaktionen skal tage sine beslutninger om dækningen.” Erik Valeur siger:
“Når små børn har dårlige vaner, vænner de sig af med dem over tid - det har f.eks. Tv-Avisen aldrig gjort. De glemmer også denne gang at standse op og vurdere: Er det nu vigtigt at dække bulder brag - igen-igen-igen - eller skulle vi måske hellere zoome ind på selve demonstrationen, dens budskab og indhold - og hvad der egentlig foregår i verden.”
Adspurgt om den misforståelse, der kan komme af Danmarks Radios prioritering, når de dækker enten demonstrationens indhold eller udelukkende de blå blink, medgiver Susanne Hegelund:
“Der er en pointe her. Selv om vi tydeligt siger, at volden starter efter demo’en, kan vi ikke vide, om seerne rent faktisk hører, hvad der bliver sagt. Det kan derfor ikke udelukkes, at nogle seere - som åbenbart den israelske ambassadør - får en forkert opfattelse af demonstrationen. Der vil altid være seere, som opfatter et givent indslag på en anden måde, end det var tænkt.”
Kommentarer
Mon ikke den israelske ambassadør har adgang til andre medier end DR - f.eks. internettet?
Så ved han godt, hvad der foregik ved den egentlige demonstration, og at den var 100 pct. fredelig.
Derimod er det synd for de danskere, der er overladt til DR’s i bedste fald mangelfulde dækning, fordi de ikke har internet-adgang.
Der har Danmark et alvorligt problem med demokratiet. Demokrati er ikke noget bevendt uden information (bare spørg Frank Grevil!)
I samme forbindelse kan det nævnes at der for nyligt blev afholdt en efter danske forhold meget stor antiracistisk demonstration i København. Denne demonstration er stort set blevet totalt ignoreret af den danske presse, også af Dagbladet Information.
Den ytringsfrihed som Jyllands Posten og Anders Fogh Rasmussen kæmper så bombastisk for, er tydeligvis den type ytringsfrihed man har til sin rådighed, når man ejer eller på anden måde kontrollerer massemedier.
Den menige danskers ytringsfrihed er tydeligvis ikke så interessant for den danske regering…
Så er det da heldigt at Thomsen kan få dulmet sine objektivitets-abstinenser i på Modkraft.dk, i Arbejderen og hos udvalgte konspirations-sjukker i Informations spalter.
For Thomsens ideologi er ikke en fiasko, men blot en forsinket succes. Grunden til at den ikke fænger hos masserne, er naturligvis at den tænkende befolkning og de frie danske medier endnu ikke helt har fortrængt seks årtiers totalitarisme, diktatur og underudvikling. Men Thomsen & Co arbejder på sagen…
DR’s såkaldte skævvridning skyldes vel, at de omtalte demonstrationer incl. talerne i store træk var komplet indholdsløse og ikke havde andet synligt formål end at profilere en samling afblegede perler i det danske politiske univers.
En ting der undre mig er hvordan TV- avisens dækning og fokusering af anholdelserne efter en fredelig demonstration passer med DR´s nyhedschef Ulrik Haagerups nye linje om at bringe gode og konstruktive nyheder.
Ole Munk:
“DR’s såkaldte skævvridning skyldes vel, at de omtalte demonstrationer incl. talerne i store træk var komplet indholdsløse og ikke havde andet synligt formål end at profilere en samling afblegede perler i det danske politiske univers.”
“Afblegede perler”, siger du. Sig mig, du skulle vel ikke være ansat hos ordensmagten i København, Ole Munk?
Jeg har været med til talrige demoer i København i over 40 år. Hvis ikke der har været ballade er de fleste blevet omtalt i en bisætning. At det først nu er gået op for folk her på tråden kan undre. I mange år, fra midt i firserne og til for få år siden var demonstrationer stort set en død sild, især da tv-dækningen var lav. Først når der var vold og ballade var det interessant for for mediet. Hvad der bliver sagt på en demonstration interesserer ikke tv. Medmindre det er en politibetjent der der forløber sig. Stenkast er derimod er godt tv.
Ulrik Høy beklager sig også over at den proisraelske demo ikke blev omtalt i tv.
Jamen man kommer ikke i tv, medmindre der er gang i den. Sådan er det bare.
Der findes helt klart folk i DR’s ledning, som ikke tåler kritik af Israel, og som har så pas kontrol over medarbejderne, at de ikke tør delta’ i en saglig debat om fx Gaza-krisen.
DR er i stærk kontrast til Sveriges P1, som har en meget alsidig og nuanceret dækning af verdens brændpunkter, man får en meget bedre orientering der, end i DR.
Det hører også med at Deadline faktisk havde en debat mellem et pro-Hamas og pro-israelsk synspunkt; var det ikke Søren Espersen der stod for det sidste?
Og angående svenskerne, så består alsidigheden åbenbart at selv den borgerlige, svenske regering som automatreaktion tildeler Israel hele ansvaret. Her på det seneste har FN ellers tildelt Hamas det klare hovedansvar [DRTV brugte så tiden på den mindre kritik af Israel]. Men for en »alsidig« svensker består alsidigheden altså af en ensidig tilsvining af Israel.
PS. Hvordan får i kursiv frem? Der er i hvert fald ikke tale om samme koder som i Kristeligt Dagblad: [i][/i]. Måske bruges der k i stedet for: [k]kursiv[/k]?
@ Pia Kadornikow
“At Pro-Israel demonstrationen fik mere TV tid kan jo skyldes at der faktisk kun var én dansk politiker der turde tale ved den.”
Du tænker sikkert på Søren Espersen fra det anti-muslimske parti DF?
Han har virkelig også kæmpet for ytringsfriheden her i Danmark. For eksempel ved at forsøge at lukke kæften på DR, når man endelig bruger ytringsfriheden til det, som den først og fremmest er beregnet til, nemlig til at kritisere magthaverne. Jeg tænker på filmen “Den Hemmelige Krig”, som nu er blevet aktuel igen:
http://politiken.dk/udland/article637102.ece
Så er det lige med, om DR tør at genudsende den, så vi kan få en ordentlig debat om det - uden politisk manipulation fra VOK.
@Pia Kadornikow
“Desværre er det korret at vi har set optøjer mange gange. Det undrer mig at journalisterne ikke tager sig tid til at afdække hvem disse autonome er. Så svært kan det vel ikke være at afdække. Hvorfor er der ikke nogen journalister der infiltrere de autonome miljøer og dækker den historie?”
Fordi de nok bliver opdaget inden, skal du se. Langt de fleste lukkede miljøer i Danmark har ‘tjek på tingene’, og de autonome er uden tvivl nogle af de bedste på dette felt, skulle jeg mene. I øvrigt vil jeg pointere, at det ikke var autonome der lavede uroligheder denne gang, men unge dansk-palæstinensere, så spar mig venligst for dit galde.
“Man bemærker forøvrigt, at der ikke til Gaza demonstrationen stod jøder og råbte at Palæstinensere skulle dø… så meget pli havde Palæstinenserne ikke til jødernes demonstration. De stod og heilede og råbte at demokratiet skulle afskaffes og at Danmark skulle “ned ned”.”
Det undrer ikke. Jeg ville nok selv have svært ved at styre mine følelser, hvis jeg var vidne til at 1300 af mine civile landsmænd skulle myrdes af en koldblodig, USA-støttet militærmagt. At de så heiler er selvfølgelig ikke acceptabelt, og det kan jeg kun tage den dybeste afstand fra. Resten af deres udråb - de af dem der ikke var religiøse - kan jeg til gengæld godt bakke op om.
@Jens Peter Hansen
Dette beviser vel blot endnu engang over for de borgerlige, at DRs påståede ‘venstresnoethed’ pt. er ikke-eksisterende, når man som tv-station gennem stofvinklingen vælger at lefle så sensationshungrende og ekstrabladsagtigt for DF-vælgerne.
@Per Erik Rønne
Ved hjælp af HTML-tags og itallic-varianten, så skulle den være hjemme. Eks. {i}kursiv tekst{/i} erstat { og } med < og >
@Mogens Michaelsen:
»Den hemmelige Krig«? Var det ikke det makværk, som blev så voldsomt kritiseret for grove manipulationer, også af folk fra det kulturradikale segment?
DR præsenterede den ultra-korte dækning af selve demonstrationen, altså den uden tilstrækkelig mediemæssig gang i, gemt væk bag systemofre og fejlbehandlede hospitalspatienter, som den “pro-palæstinensiske demonstration”, hvilket vist ikke er helt rigtigt, især ikke da Lykketoft og Vestager, måske ikke Søvndal, ustandelig gentog, at formålet var at bringe krigshandlingerne til ophør “på begge sider”. I Norge er de for øvrigt begyndt at sammenligne invasionen med den, måske slet ikke så hypotetiske, situation, at Danmark går til angreb på Norge, det gamle danske land, som danskerne har historisk krav på.
DRs dækning har i dette tilfælde været skandaløst ringe. Det er desværre ikke den dybdeborende analytiske journalistik der præger det danske mediebillede i det hele taget, men så åbenlyst skævvredet og propagandistisk som det her er tilfældet er det dog sjældent.
Demonstrationen, med 10.000 deltagere og en række af de mest prominente talere fra dansk politik, burde have tiltrukket sig opmærksomhed alene i kraft af substansen: dvs. hvad er det disse mennesker vil og mener? Men det var åbenbart ikke relevant for DR at formidle til den danske offentlighed.
For de som iøvrigt savner begavede refleksioner over begivenhederne i Gaza vil jeg henvise til seneste nummer af LRB, her: http://www.lrb.co.uk/
Hvis så bare man kunne få danske medier til at oversætte intelligente indlæg af det format.
Per Erik Rønne med dit indlæg :
-»Den hemmelige Krig« Var det ikke det makværk, som blev så voldsomt kritiseret for grove manipulationer, også af folk fra det kulturradikale segment -
Må jeg ønske Fogh Rasmussen og DF til lykke over, at deres manipulation totalt er lykkedes i forbindelse med at mistænkeliggøre filmen ”Den hemmelige krig”
En denne fremgangsmåde der desværre ikke kun lykkedes mht. afvisningen af denne filmens budskab.
@Frej Klem Thomsen
Du må altså lige tage hensyn til, at vi, dine provinsielle landsmænd, simpelthen ikke har forudsætninger til at kapere din begavede, intelligente og dybdeborende analyser.
TAK til Tine Bruun for denne tiltrængte artikel.
Jeg var selv en af dem, der tabte underkæben fuldstændigt, da jeg så dækningen på DR om aftenen.
Vaage P. Svendsen du ved åbenbar mere end andre . Den med at Frank Aaen skulle ha´ samarbejdet med Guldbrandtsen om filen er en myte som . blev aflivet i Folketings debatterne i forbindelse med spørgsmål til stats-, udenrigs- og forsvarsministeren om filen.
Det er lige præcis det hercitat der er problemet:
“Det er ikke en nyhed, at der er en demonstration i København for fred i Gaza,” siger Susanne Hegelund.
“Heller ikke selv om fremtrædende politikere fra oppositionen holder taler, og det er den største af sin art i denne omgang. Det er derimod en nyhed, at der anholdes 100 mennesker, og at der er gang i gaden.”
Ud fra de nyheds-kritierier kommende journalister lærer på alle journalist-højskolerne i Danmark er det altså sådan, at en demonstration slet ikke er en nyhed; det er det derimod når der er tale om ballade og vold - fordi der jo indgår konflikt og konfrontation.
Det er nemligt den eneste from for kriterier for hvad der er nyheder og hvad der ikke er nyheder.
Det er en nyhed når der bliver skudt i gaderne, hvis der er brand i en container, hvis der er en voldtægt eller hvis en pædofil på spil, og ikke at forglemme, hvis en kendis har fået ny frisure.
Jeg indrømmer at det er vigtigt, at der har været et hjemmerøveri, og at der har været en skydning m.v., men hvori består ’oplysningen’ om hvad der foregår i ’Dagens Danmark’, hvis man ikke kan referere fra en stor demonstration, men vælger at skræmme livet af børn og gamle damer med reportager fra ’der hvor det sner’?
Er det venstreorienteret eller højreorienteret udvælgelse af, hvad der er vigtigt? Eller er der noget helt galt med nyhedsformidlingen?
Inger,
det er dybt uinteressant, hvis der har været et hjemmerøveri, en skudepisode eller et trafikuhed. Det behøver TV aviserne ikke spilde sendetiden med. Hver dag er der langt mere væsentlige nyheder er den slags…
Heinrich R.
Ja, det er dybt uinteressant for andre end de involverede, og altså noget politiet skal tage sig af, uden at skræmme liver af andre. Efterhånden er det sådan, at man skulle tro, at man ikke kan færdes på gader og stræder efter klokken 16, af frygt for ét eller andet
Pia Kadornikow:
http://www.180grader.dk/klumme/Ungdomshusets_ekstr…
“Vaage P. Svendsen”:
“Det skræmmer og keder dem!!??”
At du er forskræmt, betyder ikke at andre er det. Men kedeligt, overfladisk og perspektivsløst, der er det.
Jeg er ikke det mindste forundret over, at du helst så at nyhedsudsendelser hovedsageligt tager udgangspunkt i din altomfavnende og enøjede diskurs, som du så poetisk omtaler som det multikulturelle samfunds farer.
Den samme skævvridning i samtlige medier skete for demonstrationen i Malmö.
Den var fredelig med masser af barnevogne og børn som råbte slagord.
Det var en gruppe unge bøller fra København som i de sidste 100 meter gik fra demonstrationen for at begå ulovligheder.
De deltog i demostrationen under påskud af at ville deltage fredelige. Det er umuligt at gardere sig imod den slags løgne i en åben demostration, hvor alle kan deltage.